Klassesamfundet lever i bedste velgående

Vi tænker på Danmark som én stor middelklasse. Men vores sociale klasse er afgørende for, hvor meget vi tjener, hvor godt børnene klarer sig i skolen, vores sundhed og arbejdsmiljø – ja, selv vores valg af ægtefælle. Og klasseskellene vokser
Danmark er stadig et klassesamfund med store forskelle i levevilkår, magt og muligheder. Og nok så bekymrende: Klasseskellene vokser.

Danmark er stadig et klassesamfund med store forskelle i levevilkår, magt og muligheder. Og nok så bekymrende: Klasseskellene vokser.

Mads Jensen
29. oktober 2012
Delt 5 gange

Klassesamfund? Det er da noget, som var der i gamle dage – ligesom kakkelovnen, toilet på trappen og det sort-hvide tv. I dag er danskerne én stor middelklasse, lige med undtagelse af misbrugere, hjemløse og andre socialt udsatte.

Sådan er en udbredt forestilling i den offentlige debat. Med bogen Det danske Klassesamfund, som udkommer i dag, dokumenterer vi, at det er en myte. Danmark er stadig et klassesamfund med store forskelle i levevilkår, magt og muligheder. Og nok så bekymrende: Klasseskellene vokser.

Bogens sociale danmarksportræt bygger på et nyt og omfattende datamateriale, hvor Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har kortlagt samfundsudviklingen fra 1985 til i dag. Vi har inddelt danskerne i fem sociale klasser ud fra deres uddannelse og position på arbejdsmarkedet – underklassen, arbejderklassen, middelklassen, den højere middelklasse og overklassen. Klasserne har visse lighedstræk med de fem socialgrupper, som Socialforskningsinstituttet (SFI) tidligere benyttede, men tager også højde for de mange ændringer af samfundet, siden SFI’s model blev udviklet for 50 år siden.

Halvdelen er arbejdere

Det undrer måske nogle, at arbejderklassen stadig er langt den største: 47 procent af de voksne danskere – næsten halvdelen. Men så mange er faktisk faglærte og ufaglærte lønmodtagere med almindelige job. Arbejderklassen er skrumpet fra 58 procent i 1985, og såvel middelklassen som den højere middelklasse er vokset. Processen går dog langsommere, end mange forestiller sig. Mennesker uden videregående uddannelse er stadig det store flertal.

Nutidens arbejderklasse er heldigvis langt fra det forhutlede proletariat, vi kender fra historiebøgerne. Flertallet bor i ejerbolig, rejser på charterferie til udlandet, og især de faglærte arbejdere tjener godt. Alligevel har de et andet liv end finansanalytikeren og professoren. Et mere nedslidende arbejdsliv med mindre indflydelse på eget arbejde og større risiko for arbejdsløshed og langtidsledighed. Deres børn har også færre muligheder – det er stadig unge fra de højeste klasser, som får de lange uddannelser og dermed adgangsbilletten til de højere klasser.

Kun en fjerdedel af arbejderklassen er i dag beskæftiget inden for industri og byggeri. En anden fjerdedel er offentligt ansatte – sosu-assistenter, dagplejemødre m.v. Og en fjerdedel arbejder med handel og transport – de kører lastbil, sælger mobiltelefoner for TDC eller gør rent hos Arriva. Den sidste fjerdedel er fordelt på en lang række mindre brancher.

I den offentlige debat handler sociale problemer ofte om små marginalgrupper – hjemløse, misrøgtede børn og andre, der leverer spektakulære skæbner og dramatiske tv-billeder. Klasseskellene mellem de brede befolkningsgrupper er nærmest gået i glemmebogen. Vi kan imidlertid dokumentere, at de lever i bedste velgående: Hvor meget vi tjener, børnenes karakterer i skolen, sundhed og arbejdsmiljø – ja, selv vores valg af ægtefælle hænger sammen med uddannelse og klasse.

Underklassen vokser

De skandinaviske samfund har været kendetegnet ved kvaliteter som beskeden ulighed, socialt blandede byer, fælles folkeskole og relativ høj social mobilitet. Sådan er det stadig – et stykke ad vejen. Vores samfundsmodel er imidlertid under pres, og det kommer både fra toppen og bunden af samfundet:

Stadig flere havner i underklassen, der er defineret ved at stå uden for arbejdsmarkedet mindst fire femtedele af året og primært lever af overførselsindkomst. Underklassen udgør ikke mindre end hver femte af de 18-59-årige fraregnet studerende. Og den bare vokser og vokser – hurtigt i krisetider som disse.Langsommere i år med højkonjunktur.

Børn i disse familier vokser op uden voksne, der går på arbejde. Det kan være Lonnie, som bor alene med mor på førtidspension. Eller det kan være Ahmed, hvor både far og mor er på kontanthjælp. Lonnie og Ahmed har dramatisk dårligere odds end deres jævnaldrende. Og det er blevet værre i det seneste tiår. Et liv i underklassen går stadig oftere i arv fra forældre til børn.

Samtidig er underklassen mere koncentreret i særlige områder. Blandt topscorerne er udkantsområder som Lolland og Langeland og belastede boligområder som Gellerup og Vollsmose. Ghettodannelsen betyder, at udsatte unge finder sammen i fællesskaber med destruktive normer og æresbegreber. En ung fra underklassen har seks gange større risiko for at udøve kriminalitet end en jævnaldrende fra de højere klasser. I nogle kvarterer er subkulturer og kriminalitet ligefrem blevet en trussel mod vores tradition for trygge byer.

Afsondret overklasse

Samtidig afsondres toppen i samfundet – økonomisk, geografisk og mentalt. Det gælder den ene procent, som tilhører overklassen – virksomhedsejere, topledere og højtuddannede specialister, som har usædvanlig høje indkomster. Og det gælder de ni procent, som er i den højere middelklasse, for eksempel læger, advokater og højtlønnede konsulenter og mediefolk.

Den stigende ulighed skyldes især, at toppen stikker af fra resten af samfundet. I 1985 var den disponible indkomst for én i overklassen 2,4 gange så høj som en fra arbejderklassen, i 2009 var dette steget til 3,9. Oveni kommer så den skæve formuefordeling. For ti år siden var én i overklassen elleve gange rigere end én fra arbejderklassen – nu er han fjorten gange rigere.

Overklassen og den højere middelklasse klumper sig sammen i tre nordsjællandske kommuner – Gentofte, Hørsholm og Rudersdal – samt i velstillede enklaver i de to storbyer. For eksempel kvarteret omkring de såkaldte »kartoffelrækker« i København og Risskov i Aarhus.

Analyserne viser, at over-klassen og den højere middel-klasse bor mere afsondret i dag end i 1985. De viser også, at deres børn i stigende grad går i skole med andre fra de højeste klasser – enten på »fine« privatskoler eller på folkeskoler i de velstillede områder.

Overklassen har magt og ressourcer til at sætte rammerne om andre menneskers liv – hvad enten det er som direktør, departementschef, redaktør eller højtlønnet strategisk konsulent. Mange meningsdannere og beslutningstagere lever imidlertid i en anden virkelighed end det store flertal. Og det er ikke kun i bunden af samfundet, vi ser en stærkere social arv – også et liv på samfundets solside går i stigende grad i arv fra forældre til børn. Den sociale mobilitet er faldende.

Brug for politisk handling

Hvad kan der gøres? Blandt meningsdannere og politikere siges det, at omfordeling ikke længere er nødvendig i et samfund som det danske. Bogens analyser viser, at udviklingen er løbet fra dette synspunkt. Stigende indkomst- og formueforskelle gør fordelingspolitik vigtigere end i mange år. Men det er også rigtigt, at en indsats imod klasseskellene handler om meget andet end penge. Ikke mindst mere lige muligheder i uddannelsessystemet og arbejdslivet.

Nok så vigtigt er det at få integreret den marginaliserede underklasse. En voksende underklasse, præget af destruktive normer og subkulturer, er slet og ret en trussel imod sammenhængskraften i samfundet. Dele af venstrefløjen undervurderer tydeligvis dette spørgsmål, som også har en etnisk side.

Advarselslamperne blinker. Der er brug for en bredt anlagt indsats, hvis vi vil bevare de fundamentale kvaliteter ved det danske samfund, som de fleste af os sætter pris på. Vi kan ikke vente, indtil uligheden er så stor som i Storbritannien og segregeringen så dramatisk som i USA. Når vi først dertil, er selve fundamentet for velfærdsstaten skredet.

Med Det danske Klassesamfund sætter vi spot på en bekymrende samfundsudvikling – og hvad vi kan gøre. I dag åbnes også hjemmesiden www.klassesamfund.dk, hvor du kan finde yderligere dokumentation – blandt andet om din kommune. God debat!

Lars Olsen er journalist og forfatter, Niels Ploug er forh. forskningschef på SFI, Lars Andersen er direktør for AE, og Jonas Schytz Juul er senioranalytiker hos AE. De er forfattere til ’Det danske Klassesamfund’, der udkommer på Gyldendal i dag

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Inger Sundsvald

”Forestillingen om, at høje og lange offentlige ydelser skulle være indbegrebet af velfærd og progressiv solidaritet, er et blændværk, der i årtier har fastholdt en stigende underklasse i et fornedrende afhængighedsforhold til myndighederne.”
(Citat: Henrik Dahl)

Underklassen har ganske enkelt ikke stolthed i livet. Tilhører man overklassen eller den højere middelklasse, havde man jo for længst hængt sig selv, hvis man ikke længere kunne opretholde en vis levestandard.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Underklassen skal skamme sig.
Dels over at underklassen oftest ikke deltager på det arbejdsmarked,
der har opnået religiøs status i samfundsordenen,
og dels over at de har ladet overklassen klumpe sig sammen i velhaverghettoer.
Det kunne de sgu godt have grebet ind overfor noget før.
Nåhja, og s er der det med finanskrisen, som underklassen skulle have forhindret.

Underklassen - pfft.
Men nogen skal jo være det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Kongshøj

På sin vis burde underklassen og arbejderklassen skamme sig. De har forholdt sig passivt til de massive angreb fra politikere og erhvervsledere gennem de sidste mange år. Det nytter ikke noget at være en god kristen og vende den anden kind til.

Ligesom det er en løgn at klassesamfundet ikke findes længere, så er det en løgn at der ikke findes noget der hedder klassekamp længere. Ganske vidst har fagbevægelsen og venstrefløjen skruet deres klassekamp ned på vågeblus, men arbejdsgivere og overklasse fortsætter for fuldt tryk; de fører klassekamp hver dag. De får sænket deres skatter, de får presset arbejderklassen gennem løntilbageholdenhed og dagpengeforringelser.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen

"Vi tænker på danskerne som én stor middelklasse".

Det tror jeg egentlig ikke ret mange gør, når det kommer til stykket. Det vi måske var nogle stykker der troede på en overgang i sidste halvdel af forrige århundrede var en forestilling om meget større social mobilitet end hvad det rent faktisk blev til. Men den forestilling fik samtlige regeringer siden Anker Jørgensen gjort op med.

Helt slippe drømmen om at avancere kan vi nok ikke, og det er sikkert heller ikke hverken sundt eller rentabelt på hverken det familiære eller samfundsøkonomiske niveau.

Uden håb kan tilværelsen hurtig blive for meningsløs og hvis arbejderne og middelklassen holder op med at drømme om overklassens materielle rigdom og succesfulde indsigter gider de ikke arbejde og det duer jo ikke, for nogen.

Det vi kalder sammenhængskraften består jo netop i en forforstålse af at drømmene skal være indenfor rækkevidde, i hvert fald i teorien. Om man så gider forfølge de drømme eller ej, er der hvor det personlige valg egentlig ligger og dermed også den smule frihed der altid er for enden af regnbuen - eller også var det en kiste fuld af penge? Nå, pyt. I dag det næsten to sider af samme sag.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Overgaard Bjerre

Det var da på tide, at der kom en dokumentation om klassesamfundet. Den skal nok blive overhørt af de store medier, eller også får den en lille omtale klokken 23. i tv. Det bliver ihvertfald ikke en nyhedman følger op, som et kongeligt kusinebryllup.

Man skal være dement, hvis ikke man husker Venstre hele tiden sagde, at klassesamfundet ikke eksisterede længere. Det eneste, Venstre og de andre borgerlige partier, herunder S, er, at denne viden bliver hvermandseje. Og, at man vil organisere sig efter klassetilhørsforhold og ikke nu efter hvem man synes ser pæn ud på skærmen.

Men det væsentligste i denne sammenhæng, er de dårlige muligheder som underklassen har. Uddannelsesmæssigt og for at begå kriminalitet. Man kan altså - indtil videre - pakke hele teorien om gener langt væk. Med mindre man tror på, at man bliver født ind i underklassen og det er Guds straf eller i den dur.

At underklassen er underlagt det offentliges kontrol er værd at bemærke. Det er en straf oveni straffen at være fattig og på det nærmeste udstødt.

Men så længe at de ansatte journalister på medierne kommer fra den højere middelklasse og ikke aner noget om betingelserne for arbejder- og underklassen, kan det hele jo stort set være ligemeget. Det vi forsat vil se, er den højere middelklasses normer og forestillinger. Især i hovedmediet tv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Overgaard Bjerre

Det eneste, Venstre og de andre borgerlige partier, herunder S, FRYGTER er, at denne viden bliver hvermandseje. Og, at man vil organisere sig efter klassetilhørsforhold og ikke nu efter hvem man synes ser pæn ud på skærmen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Andersen

Nå man nu har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd altså begået denne analyse og det er i sig selv positivt at vi er i et land, hvor der er kræfter til at forske i sociale emner fra lønmodtagerside. Det bør vi sætte pris på.
Desuden er undersøgelsen kommet på et godt tidspunkt, så den kan nås at blive brugt i de igangværende finanslovsforhandlinger.

Og vi bør alle bruge det nye værktøj til at presse vore folkevalgte til at være mere socialtindstillede i den indtilnu ret trøstelsløse ørkenvandring i borgerliggørelsen af arbejderpartierne.
Det samme gælder vore faglige organisationer.

det synes jeg må være opgaven fremover, eller kunne det være Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ikke findes om ikke så mange år og endnu et værktøj og flere muligheder forsvinder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Det er blandt andet op til fagforeningerne at tage handsken op og sørge for, at lønninger og arbejdsmiljøer er i orden.

Hvis der sikres gode lønninger og sunde arbejdsmiljøer , så bliver behovet for omfordeling af indkomster mindre - og folk får et bedre lv..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

En faglært arbejder, f.eks. en smed, som tjener 500.000 kr. eller mere pr. år. tilhører altså arbejderklassen, mens en akademiker som mig som måske kommer til at tjene omkring 400.000 kr. pr. år tilhører den højere middelklasse.

Det er det denne bog påstår. Og er akademiker med en 6-årig uddannelse, og jeg har ingen indflydelse på samfundet overhovedet. Men det påstår forfatterne, at jeg har - alene fordi jeg har studeret 6 år ved et universitet.

I hvilken virkelighed lever disse forfattere?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

Karsten Aaen,

Blot til din orientering, så er overenskomstlønnen for en faglært smed i hovedstadsområdet under 200 kr. i timen (incl. pensionsbidrag etc.)

Der er altså et stykke vej endnu til den årsløn på 500.000 kr. du fabler om, med mindre den pågældende smedesvend har en akkord med sin arbejdsgiver, som siger sparto til, hvad din faglige organisation har forhandlet sig frem til for sine medlemmer.

Sådan er der så meget, som folk, der har slidt buksebagen blank på UNI og levet af SU og studielån i de 6 år, hvor en faglært håndværker har været ude på arbejdsmarkedet og gjort lige for sin løn, ikke ved mere om, end hvad han kan læse sig til i den borgerlige presse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels  Mosbak

Karsten Aaen

Jeg forstår hvad du mener - men du har stadig muligheden for at læse videre og blive smed - den tekniske skole er jo ikke noget problem for dig.
Så kan du komme møgbeskidt hjem, efter at have kravlet rundt i skunkrum og krybekældre for at montere varmerør i særdeles ubekvemme stillinger.

Nej, spøg til side - dit valg af universitets studie har jo været bestemmende for din indtjening, hvis det er parametret der måles på, men kan det stå alene?
Og det er nok ikke de fleste smede der tjener 500.000 om året.

Man kan ikke påregne at en sådan undersøgelse kan give andet en en tendens med en "gennemsnitsakademiker" eller en "LO-arbejder".

"Den Stærke Smed", Hans Rasmussen har jo noget usædvanligt, haft en stor indflydelse, mens de mange akademikere der er ansat i statsadministrationen selvfølgelig også har indflydelse.

Men jeg tror at tendensen i undersøgelsen er rigtig - vi ved det jo godt, skattelettelser til de rigeste, afgifter til alle, det vender den tunge ende nedefter - 25% moms betyder mere for en pensionist, en enlig mor eller en bistandsklient, end det gør for en akademiker der tjener 400.000 om året.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Er det ikke et ret gennemgående problem, at vi ikke aner, hvad vi tjener i de forskellige professioner? Man hører om de enorme summer, faglærte håndværkere henter hjem - og folk bestyrkes jo nok i den opfattelse, når de ser deres håndværkerregning. Så hvad tjener de forskellige håndværkere? Min grundløn, hvis jeg var på fuld tid, er 330.000, men dertil kommer et par tillæg, der vel bringer mig 30.000 højere op, stadig under forudsætning af fuld tid. Det er en adjunktløn med nogle års anciennitet. Timelønnen er opgivet til at være kr. 202,-

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Kongshøj

Adskillelsen mellem "underklasse", arbejdere og "middelklasse" er ikke en særligt gavnlig adskillelse. I realiteten har de tre "klasser" jo sammenfaldende interesser i kraft af deres forhold til produktionsapparatet, som de ikke kontrollerer. De er alle en del af arbejderklassen, og de angreb der rettes mod den ene sub-gruppering i dag bliver rettet mod den anden i morgen.

Desværre er det en udbredt opfattelse internt i arbejderklassen, at man udgøres af tre adskilte og forskellige grupperinger. "Arbejderne" mener at "underklassen" er nogle nasserøve, middelklassen ser ned på arbejderne og underklassen, og underklassen har et kolossalt mindreværdskompleks overfor de to andre "klasser". I realiteten er grænserne dog flydende. Vejen fra "arbejder" til "underklasse" er ikke længere end en fyreseddel, og der er ikke nogen væsentlig forskel mellem den måde en mekaniker og en sygeplejerske lever og arbejder. Alle de tre sub-grupperinger af arbejderklassen har det til fælles at de kun kan forbedre deres forhold ved at stå sammen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henning Steen

Enig Rasmus.
Den stigende ulighed og manglen på sammenhængskraft er dybt alvorlig, men undersøgelsens klassekasser er ikke nødvendigvis særligt brugbare.
Kan det virkelig passe, at i Danmark er ca. 2/3 af os at henregne UNDER middelklassen - som arbejder eller underklasse - og at middelklassen kun udgør knap 1/4?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Filo Butcher

Hvad er det egentligt der splitter arbejderklassen?

Hvorfor holder partier som DF med de borgerlige og graver derved deres eget grav?

Splittelsen er ikke ny, den går helt tilbage til begyndelsen af det 20. århundrede hvor kløften på tværs af arbejderklassen blev skabt. Men i modsætning til i dag var nationalisterne dengang også Socialister!

Bortset fra nationalismen og racismen var Hitlers politiske program på hjemmefronten meget socialistisk. Meget af det vi i dag ser som elementære dele af velfærdssystemet blev faktisk allerede skabt af Nationalsocialisterne:
børnepenge, sygedagpenge, uddannelsesorlov, barselsorlov, mm.

Hvis det var muligt at slå en bro over denne dybe kløft mellem nationalisterne og venstrefløjen og dermed forene arbejderklassen ville den have den kampstyrke der skal til for at ændre samfundet, og måske kunne politikerne endda genvinde kontrollen over økonomien, hvilket er en forudsætning for at genindføre demokrati.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben  Knudsen

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har nu støttet udgivelsen af status på klassesamfundet og konkluderer at klasseskellene vokser.
Artiklen og måske bogen handler om at underbygge denne konklusion-helt fint. Når det kommer til 'Hvad kan der gøres?' kniber det gevaldigt med kreativiteten.
Kommer der en opfølgning, der fra oven sætter fokus på: Hvad kan der gøres?
Altså rigtig fra oven ikke kun lidt socialt smånusseri.
F.eks. hvad er det for et samfund, vi tror vi kan etablere-er materialismen så småt ved at klinge ud til fordel for det tænkende individ.
Hvor skal vi hen du?
Eller er det så simpelt, at den si vi alle befinder os i fra fødslen, prepareres som altid af overklassen og den lige under med at bore netop så store huller i sien så de, der skal udgøre de lavere klasser og uden hvilke de to øverste klasser ikke kunne opretholdes falder igennem, til det, der bliver deres klasse.
Når man betragter børn fra omkring de to år til de fem, med den energi og kreativitet etc de udviser er det uforståeligt, at det stadig lykkes (for hvem?) at få puttet disse individer i klasser.
Det kunne være spændende at få nogle bud på hvor det går galt i denne process.
Skolesystemet, ja delvist,usikkerhed på valg af arbejdsmæssig fremtid, stor betydning, hvor man ofte sætter barren for lavt (ufaglært!!), 6- 8 timers TV forbrug absolut.
Men start med de 2 -5 årige og indfør et kollektivt og livslangt samfundsansvar i forlængelse af forældrenes for barnet, der jo ikke har bestemt sin indtræden i denne verden-et kardinalpunkt, når de øverse klasser peger fingre af dem, der holder dem deroppe.
Det kollektive ansvar er bl.a udtrykt i Grundloven, der påbyder kollektivet at sikre arbejde til alle!.
Der er noget at tage fat på i det nuværende klassesamfund

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Tværtimod, Gert Sørensen, så viser forskningen, at kreativitet og udvikling fungerer optimalt, når ingen mangler noget. Det er oven i købet, hvad naturvidenskaben kan lære os: http://www.dr.dk/P1/Apropos/Udsendelser/2012/10/mangfoldighed.htm. I et klassesamfund holdes de dårligst stillede nede af dem, der blev født med en sølvske i munden. Skulle 'enhver er sin egen lykkes smed' derfor være grundlag for samfundets moral, skulle al arv falde væk, så de dygtige og stærke med baggrund i overklassen på lige vilkår med andre kan udnytte deres evner. Det ville blot blive helt idiotisk og formålsløst. Derfor er erkendelsen bedre: at man er barn af en kultur, der har givet én fordele fra fødslen, som man må være taknemmelig for og derfor sørge for, at andre også kan komme til at nyde godt af.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Torben Knudsen, som jeg iagttager undertrykkelsesstrategierne i Danmark, er en meget stor del af dem jo den tavshed, hvormed man omgærder de værdier i samfundet, der tjener til karakteropbggelse og deraf følgende inklusion. Den usikkerhed eller uvidenhed, det medfører, forhindrer dem, der måske ikke umiddelbart kan aflæse de mønstre i samfundet, i at komme til deres ret - men forhåbentlig ikke i at blive rimeligt tilfredse med deres liv, kan man håbe.
Det værste er, at man selvfølgelig bør kunne gøre noget, fordi der også er ydre tegn, f.eks. i stemmeføringen og de ting, de reflekterer over.
Selvfølgelig er det sådan, at de mest selvbevidste, der går efter et sjovt og indholdsrigt liv, uanset faglig baggrund redder sig i land brancher, der bare er livligere og måske også socialt mere sammentømrede. Det skal man ikke tage fra dem - men man skal hjælpe dem, der er af alt magt med det yderste af neglene klynger sig til de jobs, de tror, er det bedste, de kan håbe på.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Man skal altid passe på, hvad man skriver: netop nu var der i Aftenshowet en gruppe tidligere rødder, der nu havde fået hjælp til at komme videre. Men igen: man bliver jo en rod, fordi man udnytter sin energi negativt, ikke fordi man mangler den. Jeg tror virkelig, at det er de desorienterede, vi skal have fat i, de er den virkelige underklasse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristian Rikard

Ud fra hvad jeg kan læse her og i andre forhåndsomtaler af bogen - er jeg lige dele forbløffet og skuffet. Skuffet fordi Lars Olsens bog Eliternes Triumf i mine øjne var vældig god, fordi den netop prøvede at give sig i lag med en samfundsbeskrivelse på en ny og mindre dogmatisk måde.
Jeg var ikke enig i alt. Blandt andet påpegede jeg i JP, hvor der var meget polemik om bogen, og hvor Lars Olsen besvarede kritiske spørgsmål, at jeg
synes at der var et problem med valget af nogle af de bestemmende variabler. Men jeg mener fortsat, at bogen var vældig god og nytænkende.
Som jeg læser forhåndsomtalerne af den nye bog virker det på mig, som om forfatterne er rykket 25 år tilbage, hvor segmenteringstankegangen alla
Henrik Dahls "Hvis din nabo var en bil" holdt sit indtog i socialvidenskaberne. Og sidenhen i det politiske liv - hvor den har været med til at forpeste debatten lige siden.
Kort og godt er selve segmenteringstankegangen i mine øjne så "firkantet" og unuanceret, at den højst er brugbar i politiske manifester og Fatwaer af betontypen værdig for LA og forhenværende kuglestødere. (Som kuriosum se LAs hjemmeside første graf !!!!!). Og med "firkantet" mener jeg det besynderlige faktum, at dygtige mennesker
som Lars Andersen, Niels Ploug og Lars Olsen synes at mene, at vi mennesker kan klassificeres entydigt ud fra nogle relativt få variabler som indkomst, titel, postnummer og hvad man ellers kan
finde på.
Min egen erkendelse efter at have beskæftiget mig med segmenteringsanalyser i mange år er, at jeg aldrig har mødt et eneste menneske som faktisk passede ind i en af de tusindsvis af segmenteringanslyser jeg har deltaget i, og sekundært at segmenteringsanalyser er gift for dynamiske samfundsanalyser. Alene det, at man forestiller sig, at segmenterne er statiske i deres indhold over den tidsshorisont man ser på, er ret fatal i mine øjne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Vedsegaard

Groft sagt kan samfundet deles ind i:
1>Kongehuset, milliardærer, store kapitalkoncentrationer
2>Mindre firmaer, højt lønnede
3>Arbejdere
4>Arbejdsløse

Tidligere hed det:
1->Kongehuset, adelen, meget rige
2->Velstående, lavadel
3->Arbejdere
4->Arbejdsløse

Så kom der en revolution, hvor de tidligere arbejdsløse ikke blev beskyttet på nogen måde, kom der et socialt sikkerhedsnet så de ikke længere behøvede at bo i rendestenen, være luddere og andet. Arbejderne organiserede sig imod toppen af samfundet og ved samme lejlighed blev de svageste hjulpet. Dette skabte et rigtigt velstående samfund, hvor ingen egentlig manglede noget men:

Efter noget tid kom der så mange i de øverste lag af samfundet, at de nedre lag ikke længere kunne betale for dem.
Ved samme lejlighed blev mængden af velstående (herunder højt lønnede) meget større og der var slet ikke penge til det mere.
Penge begyndte at samle sig i kæmpe tanke, som om de var sociale væsener der elskede at være sammen. Dette resulterede i at der ikke længere var ret mange penge i omløb, undtaget hvis man lånte nogle af pengetankene og derved solgte alt hvad man producerede i lang tid fremover, eller blev slave, hvis man skal sige det på en anden måde.

Da mængden af penge der kunne ophobe sig i de store tanke blev mindre, fandt nogle politikere på at man kunne da bare tage den smule der var i omløb blandt de arbejdsløse, det kunne ingen da have noget imod.

Der står vi så nu, spørgsmålet er om vi skal lade pengetankene fortsætte deres hærgen mod samfundet, man kunne fristes til at kalde det terror!, eller om vi skal have en ny revolution, så pengene tages der hvor de er.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Falk Rangård

Man skal bare følge Venstres politiske initativer mens de sad i regering samt deres genopretningspakker som socialdemokraterne nu udskriver regningen for frem til den skattereform de fik overbevist Blå Bjarne om nødvendigheden af.
Lille Thor kan vi jo ikke bebrejde længere, han har sikret sig sine millioner i eftervederlag, det lyder bedre end dagpenge og så korrigeres de ikke nedaf hvis man samtidig har et arbejde.
Så er der dokumentation for renlivet klassekamp.
Det værste er at socialdemokraterne tilsyneladende langt hen af vejen ligger under for den samme økonomiske tankegang om hvad der er ansvarligt.
Hvad vejer tungest:
hensynet til pengetankene i Joakim von and størrelsen eller hensynet til mennesker.
Venstres svar kender vi, men hvad med S-R-SF ?
Venstres svar fik vi i form af en pressemeddelelse med deres krav til finanslov.
Udover hensyn til mennesker skulel man måske også tænke på jordens ressourcer, klima , miljø men det indgår vel ikke i DREAM og ADAM modellerne som relevante faktorer.

anbefalede denne kommentar