Lærerne kan ikke undervise mere

Vi hører igen og igen, at lærerne skal undervise mere. Som lærer gennem 37 år er jeg nødt til at spørge: Har politikerne og debattørerne da slet intet begreb om virkeligheden?
26. oktober 2012

Googler man den nøjagtige sætning: ’lærerne skal undervise mere’, kommer der ikke mindre end 17.500 hits (24.10.). Mantraet er blevet hamret ind i den offentlige debat i en grad, så det formentlig er halsløs gerning at anfægte det. Men lad mig alligevel bede læseren om at slå automatpiloten fra for en kort stund.

Lærerne skal undervise mere af den indlysende grund, at det er, når eleverne er sammen med lærerne, at de lærer, og vi vil gerne have, at eleverne skal lære mere, ikke sandt? Jo vist. Det forudsætter imidlertid, at eleverne får mere undervisning. Det får de ikke, hvis kommunerne bare sætter færre lærere til at løfte den samme mængde undervisning. Og det er præcis, hvad der sket i den danske folkeskole over de seneste år, hvor man har fyret over 4.000 lærere og presset resten op i undervisningstid. Eleverne har ikke fået et minut mere sammen med lærerne af den grund. De har fået lærere, der er mere fortravlede og dermed ringere undervisere, og det lærer eleverne med garanti ikke mere af.

Hjælper mere undervisning?

Dertil kommer, at den grundlæggende antagelse – at mere undervisning er ensbetydende med dygtigere elever – ikke holder. Og det ved vi ved nærmere eftertanke alle sammen udmærket.

Oplagte lærere er gode, nedkørte lærere er dårlige. Mere tid sammen med nedkørte lærere er værre end ingenting. Gode lærere er lærere, der har tid til at forberede sig grundigt og menneskeligt overskud til at styre deres klasser på den rigtige måde.

Finske elever er verdens dygtigste, men de er blandt de elever i verden, der får mindst undervisning. Meget mindre end danske. Men de har oplagte lærere.

Skal mantraet om lærerne, der skal undervise mere, give mening, må det derfor forudsætte, at lærerne aflastes tilsvarende for andre opgaver. Der er imidlertid stort set ingen opgaver at fjerne fra lærerne. De synes ikke altid, at det er afsindigt spændende at holde møder; bl.a. derfor holder de kun de nødvendige møder, og alle øvrige funktioner og opgaver er for længst skåret ind til benet. Forældremøder og forældresamtaler er der generelt for få af, efteruddannelse er på europæisk bundniveau, og alle øvrige funktioner er reduceret til det mest nødtørftige.

Og sådan går det til, at blikket rettes imod lærernes forberedelsestid, når der skal findes tid. Det legitimeres ved slet skjulte appeller til folkelige fordomme om, at lærerne snyder på vægten. Alle ved jo, at lærerne går hjem kl. 13, ikke sandt?

Eksplosion i jobkrav

Nuvel. Da jeg blev lærer for 37 år siden, fik jeg 27 undervisningslektioner om ugen svarende til 1.080 om året. Jeg havde et månedligt lærerrådsmøde, dertil et årligt forældremøde og to runder med forældresamtaler. Det var et fuldt lærerjob, og der var nok at rive i.

Hvert fag havde sine lærebogssystemer, som jeg kunne følge skoleåret igennem, og der stod respekt om mit embede. Der var ingen elever fra etniske minoriteter, en arbejdsuge var på 40 timer imod i dag 37, og antallet af ferieuger på det almindelige arbejdsmarked var fire imod i dag seks om året.

I dag er et fuldt lærerjob på 25-26 lektioner om ugen svarende til godt 1.000 om året, altså et fald på kun 60 over hele perioden. Men jobkravene er nærmest eksploderet. Jeg er blevet pålagt at tilrettelægge min undervisning på den enkelte elevs forudsætninger. Lærebogssystemerne er nærmest væk, jeg skal finde ud af det hele selv. Undervisningen skal være varieret, og it skal – lige som det musiske og det grønne aspekt – integreres i alle fag.

Jeg skal foretage løbende evaluering, målfastsætte og give respons og skrive elevplaner om alle betydende aspekter af undervisningen i alle fag til hver eneste elev. Jeg har fået flere elever i klassen, og nu skal jeg inkludere et par specialundervisningselever – der hidtil har været mandsopdækkede – i min undervisning i klassen. Samtidig er der kommet en hær af interne og eksterne samarbejdspartnere til: Klassens øvrige lærere, sfo-pædagogerne, de faglige vejledere, mellemledelsen, forældrene, skolepsykologen, socialrådgiveren, hospitalets børnepsykiater plus det løse, og det hele skal dokumenteres skriftligt.

Vi kan ikke løbe stærkere

Til folk, der nu fortæller mig, at jeg må klare mig med noget mindre tid til forberedelse, er jeg nødt til at sige: Har du drukket af natpotten eller hvad? Masser af navnlig unge lærere falder nærmest bevidstløse om, når de kommer hjem fra arbejde.

Hvis lærerarbejdet virkelig var verdens mest lukrative halvdagsjob, hvorfor står danskerne så ikke i kø langt ned ad gaden uden for læreruddannelsen? Jeg har i dag ca. to minutter pr. elev pr. lektion, og det forslår som en skrædder i helvede. Faktum er, at lærerne ikke kan løbe stærkere. Mere undervisning er måske en udmærket idé, men det kræver ganske enkelt flere lærere. Der går i øvrigt et par tusind rundt med hænderne i lommen på det offentliges regning.

Alternativet er at skrue ambitionsniveauet ned til det niveau, vi havde før i tiden. Drop undervisningsdifferentiering, teamsamarbejde, tværfagligt projektarbejde, evaluering og målfastsættelse samt inklusion. Gå tilbage til en skole på almindeligt globalt niveau: Overhøring, gennemgang af nye lektier og træning. Er danskerne klar til det?

 

Niels Christian Sauer er lærer og medlem af Dansk Lærerforenings hovedstyrelse

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Søren Kramer

Jeg kan se karikaturer og stråmænd.

Jeg ville foretrække en nuanceret beskrivelse af fremtidens ideelle skole, med de midler der er til rådighed i dag, fra et lærerperskektiv.

Er den anderledes end nu? I givet fald hvordan? Hvordan ser en typisk skole ud? Hvordan er lærernes hverdag? Undervises der mere eller mindre? osv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten Hansen

Min søn er nystartet gymnasielærer og har ca. 1 times forberedelse pr. undervisningstime.
Det rækker simpelthen ikke, så han arbejder mere end han får løn for.

For folkeskolelærere er situationen sikkert den samme.
Kan være at med rutinen mindskes behovet for forberedelse, men mange fag kræver at man løbende holder sig ajour med udviklingen.
Og rutine er jo ikke noget der kommer lige om hjørnet.

Hellere lærere der kan give en ordentlig undervisning; En undervisning der er Up to date, end lærere der føler sig pressede.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Esben  Maaløe

Vi har brug for:

Folk der kan læse men ikke forstå

Folk der kan regne, men ikke selv finde tal

Folk der kender verden, men som ikke ved hvorfor den er som den er.

Folk der kan følge instrukser, men ikke stille spørgsmål

Social dumping er økonomisk protektionisme

Kravet om velfærd er farligt for økonomien

Øget kontrol er frihed

Hvis det ikke kan måles kan det ikke værdisættes. Hvis det ikke kan værdisættes har det ingen værdi

PIS A'

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for john-erik bang

Hold jeres kæft, læg tingene fra jer, sid stille og hør efter hvad jeg siger. Jeg gider ikke høre mere pis (fra natpotten) jeg vil ha ro i mit klasseværelse, jeg vil overhøre mine elever om de kan deres lektier fra et gammelt lærerbogssystem og de skal derefter trænes i at kunne det uden ad.

Niels Christian, du graver skyttegrave og du graver dem altid dybere synes jeg. Du lyder som en gnaven gammel mand der bare vil have ro, nu!

Lærerjobbet er et ualmindeligt komplekst arbejde og jeg ligger i næsegrus for alle gode undervisere og den gerning de udfører.
Det er et ualmindeligt vigtigt erhverv og underviserne er netop dem der sørger for at Danmarks råstof er i orden. Så hatten af for dem og et gigaklap på skulderen. Det er f… godt gået derude.

Jeg er enig med dig i at for mange politikere laver regler for skolen, uden at have tjek på dagligdagen i denne. Jeg er enig med dig i at der er en del ting der kan gøres bedre. Jeg er enig med dig i, at enkelte ting måske lige skulle være gennemtænkt før man introducerede dette i blandt lærere, forældre og elever.
Og jeg er helt vildt uenig med dig i at genindfører overhøring, gennemgang og træning!

Jeg synes måden du kommunikere på er mystisk og jeg bliver sgu så træt engang i mellem.

Du er formelt talsmand for en helvedes masse dygtige undervisere. En masse gode lærere der underviser i samarbejde med pædagoger, med forældre, ledelsen, psykologen med mere. De bruger endda IT til at få tingene til at fungere og det virker.
De bruger faktisk også IT i undervisningen til deres elevers store glæde og når de synes det er lidt svært får de ofte hjælp af eleverne til at få tingene til at fungere – i forhold til IT.
Du er talsmand for en masse lærere der bruger deres forberedelsestid på skolen, der hvor mange tror at de holder ferie. (Men der er jo også lærere der bruger forberedelsestiden i Portugal eller andre eksotiske steder)
Så lad være med at tage dem som gidsler i an fagforeningsbandbulle. Lad være med at gøre dem til gidsler i et magtspil.
Giv dem for pokker den ”credit” at de klarer cuttet, de ”rocker” for hårdt, de elsker lærerjobbet og de får det til at virke.
De er helte Niels Christian og ikke ofre!

Så i stedet for at råbe skulle du måske se på virkeligheden også og erkende at vi har generationer der ved ualmindeligt meget når de kommer i skole. At de faktisk også lærer noget derhjemme, på nettet mm.
Og måske endda erkende at man også kan undervise andre steder end fra katederet og at eleverne måske endda ikke behøver at sidde stille mens de lærer.
Måske kunne eleverne endda tale sammen i en anden kontekst om indholdet af din undervisning.

Tænk hvis læreren ikke skulle tale med interne og eksterne om eleverne, men kun skulle bekymre sig om at levere varen i form af et gammelt lærerbogssystem… som den gode gamle tankpasser….

Jeg ville da være rigtig ærgerlig hvis jeg som forældre blev skåret fra i dit overbelastede samarbejde – det er trodsalt mit barn og hun lever faktisk i 2012 og ikke i 1975. Rigtig ærgerlig hvis jeg ikke både måtte møde dig og en eventuel pædagog i samarbejdet om min datter.

For som forældre vil jeg jo gerne bakke både hende og ikke mindst dig op i at få jeres samarbejde til at fungere.

Hvordan var det nu med de der finske superelever? Hvor glade var de nu? Og hvor glade er de danske elever? Skal vi ikke bare blive enige om at finnerne er verdensmestre i at gå til PISA test og så i øvrigt ikke så meget anderledes end øvrige børn.

Du er nødt til at ændre dit læringssyn. Læring foregår ikke kun i klassen og klassen skal ikke nødvendigvis kun sidde ned i et firkantet rum. Og det er ikke kun lærere der kan formidle så andre kan lærer af dette.
Virkeligheden i dag er ikke som den var for 37 år siden da du startede som lærer og tænk hvis vi prøvede at lave en undervisning som den gang… så ville det da virkelig blive interessant. Vi er videre og ”læs og forstå” er lagt i skuffen.
Virkeligheden er faktisk den, at vi ikke kender fremtiden særligt godt, men vi ved at det 100% ikke kommer til at ligne dagligdagen anno 1975.

Læring foregår overalt og ofte i samvær med andre mennesker, endda når man arbejder sammen.

Og Niels Christian, der er kæmpe respekt om dit embede som lærer, hvis du lytter efter i stedet for at råbe op.

Vi skal ikke droppe teamsamarbejde, projektarbejde og andet. For pokker da, det er jo sådan virkeligheden er uden for folkeskolen. Mennesker arbejder sammen i teams om projekter, så hvorfor skal lærerne ikke arbejde sammen i teams og hvorfor skal eleverne ikke lave projektarbejde i teams i deres klasse.

Og vi skal da ikke droppe ambitionsniveauet – hvad sker der? Hvorfor pokker skal vi ikke stile efter den bedste skole? Jeg har endnu ikke mødt en vinder der sigtede efter det næstbedste!

Så Niels Christian, jeg er enig med dig i mange ting og uenig i mange andre ting, men du graver skyttegrave og får lavet en ”os mod dem” retorik hvor lærerne bliver ofre.

Det er de ikke. De er superseje, dygtige og faglige kompetente. Der er respekt om dem og jo mere de kan formidle om undervisningens kompleksitet sammenholdt med øvrige opgaver, jo større vil denne respekt blive.

Så spørgsmålet er vel i virkeligheden om du er klar til at se virkeligheden i øjnene?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Langwadt

John-Erik Bang. Jeg tror du misforstår Niels Christians indlæg.
Pointen om det gamle læringssyn, overhøring og terperi, var jo (i min opfattelse) den, at timetallet for en lærer, som det nævnes tidligere i indlægget, kun kunne lade sig gøre dengang, netop fordi læringssynet var så forsimplet, som du angiver. Når der ikke var andet til at tage tiden, ingen forældresamarbejde, teams, socialrådgivere o.lign, ja, så kunne det godt lade sig gøre at undervise mere.
Dermed ikke sagt at det var en god ting.

Det er for at åbne øjnene for dem, der mener, at fordi lærerne for 30+ år siden, kunne undervise 28 timer om ugen, så kan de vel også det nu?
Det er jo lige præcis pointen i NC's indlæg, at "vi", altså Danmark, danskerne, forældrene, lærerne og da slet ikke eleverne, IKKE ønsker os tilbage til den tid, men netop ønsker projekter, undervisning med elevernes opsøgende, problemløsende og skabende arbejde i centrum, og frem for alt lærere med overskud og energi til at huse kaoset med vidtfavnende elevgrundlag, mangfoldige veje i undervisningen, it...og alt det andet der giver god læreing for eleverne.
Det kan bare ikke lade sig gøre med mindre forberedelsestid. Det er jo netop ikke mere sådan, at man kan tage en bog, og så lire det af fra enden til anden, og så er året gået og eleverne har lært hvad de skal. Nej, man skal tjekke hjemmesider til de forskellige elevers projekter, så de ikke i blinde farer frem på google, der skal planlægges hvilke dele af undervisningen der skal differentieres til hvilke grupper, Der skal scannes sider ind til eleven med computerstøttet læsning, og alle de andre ting der netop gør, at vi i så høj grad som muligt, kan tage hensyn til den enkelte elevs bedste læring. Det tager tid.... Meget tid.
For det er aldrig rutinearbejde som kan gentages hver gang man har en ny 7. klasse, for alle klassers sammensætning er forskellige, eleverne ar forskellige, der er kommet nye teknologier siden da, læreren har måske valgt et nyt og bedre udgangspunkt for undervisningen, en ny tekst, en ny hjemmeside, et nyt online-værktøj eller hvad det nu kan være der gør, at hele situationen om lige netop den time, aldrig tidligere har været sådan, og man derfor (næsten) starter fra scratch hver dag. Det tager tid.

Men det er ikke det værste...
Det værste er, at det, at lærerne skal undervise mere IKKE kommer til at udløse flere timer til eleverne.
Det er bliver (sandsynligvis) ikke sådan at den lærer der har 4 timers matematik på 3. klasse, skal til at undervise 1 time mere, fordi 3. klasse nu har fået 4 matematiktimer.
Nej, han skal undervise mere, fordi kommunen har fyret den lærer, der havde 3.klasse til kristendom (blandt meget andet) og den time skal matematiklæreren så have. Altså skal læreren undervise mere, politikerne har holdt hvad de lovede - de har endda sparet penge derved, oh jubel - Men eleverne..... de har intet ekstra fået. De er endnu engang blevet snydt, for den matematiklærer der før havde overskud til at lave god og engagerende, læringsmættet undervisning, har nu ikke det samme overskud fordi han skal forholde sig til flere fags forberedelse på mindre tid (for hvor skal timerne til den ekstra kristendomstime ellers komme fra?) måske flere klasser, flere elevplaner, flere samarbejdspartnere, flere teammøder osv. alt sammen på den samme bruttotid som tidligere. Derved går fordybelsen for læreren fløjten, og derved ryger en del af det engagerede... for lærere har også brug for tid til fordybelse i vores arbejde, ligeså vel som eleverne har det. Og det er (bl.a.) den tid vi kæmper for, ikke at miste, så vi stadig har tid til den fordybelse der ligger til grund for, at vi er velforberedte til timerne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Britt Jadesø

Kære NC Sauer: Tak for endnu engang at være talerør for mange af vi læreres tanker!
//Søren Kramer abonnent siger:
Jeg kan se karikaturer og stråmænd. Jeg ville foretrække en nuanceret beskrivelse af fremtidens ideelle skole, med de midler der er til rådighed i dag, fra et lærerperskektiv. Er den anderledes end nu? I givet fald hvordan? Hvordan ser en typisk skole ud? Hvordan er lærernes hverdag? Undervises der mere eller mindre? osv
Kære Søren Kramer: Ja, det ville være dejligt, hvis man sådan lige kunne skitsere de ting, du efterlyser- helt objektivt selvfølgelig uden så meget snakken frem og tilbage – bare ren fakta!
Sandheden er jo, at dem med pengene ser helt andre muligheder for at få mere for dem, end os på gulvet med de varme hænder - og denne kamparena har kørt i alle de år, jeg har fulgt med i skolepolitik.
Politikkerne har siden 1993-loven gjort det til et lovkrav, at hver enkelt elev bliver udfordret i hver eneste time. Samtidig er der skåret ned på elevernes timetal. Samtidig er der kommet flere ind i klasserne. Samtidig med, at der er blevet fyret lærere i 1000-vis de sidste par år over hele landet. Et tal som ikke kan dokumenteres med faldende børnetal, men med faldende klasseantal, fordi de simpelthen propper børn som burhøns.
Når klasserne er små, får man midler efter antal elever i en klasse. Midler som kan nedjusteres stille og roligt. Når skoler lukker og klassen bliver store, så får vi penge pr. klasse – måske/måske ikke en øget udgift for kommunen, men noget som rammer skævt ude i landet. På den måde kan en politikker sige, at de bruger flere penge på skolen, men hvis man kigge på nettobeløbene pr. barn, så bruger de faktisk mindre.
I disse år, hvor lærerstaben får meget i løn, fordi lærernes gennemsnitsalder er høj, medregner man lønninger - inkl. vores pension(!) som udgift til skoleområdet, selv om det ikke har noget med midlerne til den reelle undervisning at gøre, hvor god min løn og pensionsordning er. Men så kan man jo på den måde påstå, at man har Verdens Dyreste Folkeskole! Man ville kunne sige det samme om flere danske faggrupper, da den danske brutto-løn er høj. Det er skattetrykket og vores moms til gengæld også...Så netto-lønnet giver et helt andet billede.
Så er der myterne: 11% af vores skolebørn går i specialklasser, og det påstås lige nu, at disse børn føler sig holdt ude, og at de vil få det langt bedre, ved at sidde i en normalklasse, sammen med 25 andre. Det påstås, at det er uværdigt for dem. Førhen var argumentet: Mere voksentid til de svage. Små trygge grupper. Mere overskuelighed for den enkelte. Bedre tilrettelæggelse af undervisningen til den enkeltes behov. Mere ro.
Og sådan bølger debatten frem og tilbage. Politikkerne har sjovt nok altid et indtryk af at tiltagende som minimum kan finansieres inden for de midler, vi allerede har. Og jeg har oplevet at det ekstra tilskud staten gav til fx IT, blev beskåret i vores almindelige budget.
Førhen var det synd at stemple børnene med test og gjorde dem nervøse. Test var rigidt – børn var så meget mere. Det hele menneske skulle i centrum. Mange Intelligenser var moderne. Nu tester vi dem i en standardiseret national test, for ”ellers kan lærerne ikke hitte ud af, hvilket niveau deres elever er på”, siges der. Det er altså for børnenes egen skyld!
Og nu skal vi være mere sammen med børnene, ”så de kan lære mere” – påstås det. Mine elever er i skole fra 8-14.30 plus lektiecafé! Men læg mærke til, at der ikke bliver sagt, at eleverne skal have mere undervisning. Nej – det er lærerne, der skal have flere timer, og dermed kan man spare nogle af dem væk. Man påstår, at det er for børnenes skyld. Men får børnene bedre undervisning af, at jeg underviser mere, forberede mig mindre - og at man så kan spare en voksen væk?
Det gør heller ikke noget ifølge flere danske undersøgelser, om der er 15 eller 25 i en klasse. Der er ganske vist en svensk undersøgelse, som har sagt noget andet, men det kan jo være, at Sverige ikke kan sammenlignes med Danmark på det punkt. Så den undersøgelse ville man så sætte i gang i Danmark også – den tog ganske vist små 10 år i Sverige at gennemføre den, så nu må vi så vente og se. De vil også regne på det, har de sagt, men det tager tre år(!)
Så som du kan se, så er det et spørgsmål om, hvad du tror på? Kan det være rigtigt, at vi bruger for mange penge på skolerne? At vi har Verdens Dyreste Folkeskole? Kig på vores lokaler og vores udstyr. Kan det passe at lærerne er for dyre? At børnene i specialundervisningen får det bedre af, at komme ind i en normalklasse på 25 elever? At man kan få bedre udbytte af undervisningen ved at formindske lærernes forberedelsestid og øge deres undervisningstid? At vi lærer noget nyt og værdifuldt om vores elever, når de bliver testet i en standardiseret test på en computer? At man skal forske i årevis for at kunne udtale sig om en klasse på 25 elever er for stor?
Jeg er faktisk glad for mit arbejde, men jeg har også lært at boykotte medierne langt hen ad vejen, for det er så demotiverende at læse alt det spin, der er på skoleområdet.
Svaret på alle mine spørgsmål afføder reelt kun nye spørgsmål. Jeg har en klasse på 26, og den er lige så nem at have som den forrige jeg havde på 18.
Svaret er vel, at det ikke er så nemt at svare generelt på…og at drømmescenariet ville være, at vi kunne få midler efter de børn, vi nu engang har. At pengene følger børnene – og ekstra penge til ekstra behov. Men sådan et system er svært at administrere. Det vil være dyrt – og så længe Riget fattes penge, så vil der jo altid sidde nogle, som tænker: ”Det må kunne gøres billigere, det har vi ikke råd til”, men vi andre tænker: ”Det må da kunne gøres bedre! - har vi råd til at lade være?" Og det er i virkeligheden nok også derfor, at så mange lærere får stress: Vi kunne godt gøre det bedre – hvis vi ikke skulle gøre så meget!

Vh. Britt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Majbritt Nielsen

Peter Nielsen
Hvilken del af Asien mener du?
Hvad vil du leve af?

Så vidt jeg kan forstå på diverse medier, så er der endnu mere afgrundsdyb forskel på rig og fattig i flere dele af Asien end i DK. (endnu)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kasper Andreasen

Lærere underviser ikke 25 timer om ugen, og de arbejder ikke lige så meget som andre faggrupper. Det er efterhånden dokumenteret en del gange, fx af Kommunernes Landsforening.
I slutningen af 2011 kunne man i Politiken læse: »Vores analyse viser, at lærerne bruger mindre end tre timer dagligt på undervisning, og de får løn for 7,4 timer. Resten bruger de på alt muligt andet som lærersamarbejde, forberedelse og pausetid«, siger Thorbjørn Christensen, der er chefkonsulent i KL.
Nok repræsenterer KL arbejdsgiverside i denne sag, men der er ikke noget der tyder at deres tal ikke holder.
Hertil skal man selvfølgelig bemærke at lærere ikke underviser når børnene har ferier, og at man derfor må forvente at de arbejder mere i skoleugerne.
Sagen er at lærere muligvis har en hård arbejdsdag af forskellige årsager, men det skyldes i hvert fald ikke arbejdsdagens længde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Max Nauta

Ja, laererne fortjener respekt. Og fint med et debat-indlaeg som bygger paa undervisningens kvalitet - ikke kvantitet.

Nej, vi skal ikke give koeb paa de erkendelser, paedagogikken har vundet de sidste 30 aar.

Der koerer for tiden nogle forsoegsklasser med to laerer til dansk, matematik og engelsk paa folkeskoler landet rundt. God vind til det.

Men vi skal for F..... holde op med at drive uddannelses-systemet som private erhvervsliv. DET KAN MAN IKKE! Drop det der elev-bonus til gymnasier. Det er jo for sindsygt at gymnasierne proever a stjaele elever fra hinanden for at have fuld belaegning.

Og genansaet de laerere der blev rundbarberet under VKO-katastrofe-aarene.

Cost / benefit analyse paa uddannelser er som at tage en machete til at barbere s ig med. Det maa jo vaere mere effektivt med den store klinge.

Mvh Max

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas S. Mørch

Siden hvornår er hele Danmarks befolkning blevet eksperter i undervisning og indlæring?

Det er vel ikke andre end undervisningsprofessionelle der rent faktisk kan fortælle om hvordan man forvalter og udfører undervisning?
Tænk hvis vi havde en lige så tåbelig debat om hjertekirugens eller psykiaternes arbejdstidsfordeling?

Niels Christian Sauers pointe står som det stærkeste i debatten hidtil. og tak for den.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Langwadt

Kasper Andreasen, som du selv siger, et KL representant for arbejdsgiverside og dette i særdeleshed på der økonomiske område, lader det til, og har derfor al
Mulig grund til at få lærerne til at rende stærkere end de gør nu.
Tal er, som ofte før set, meget taknemmelige, hvis de blot tages for pålydende, og især komplekse områder som arbejdstid, kan der manipuleres meget med.
Tag f.eks pausetiden. Kan du huske gårdvagten da dy gik i skole? Han er der endnu, men på grund af mange omstændigheder, skal der nu være langt mere opsyn end for år tilbage. Lærere arbejder faktisk ofte inderes pauser, for vi har tilsynspligt og skal sørge for at eleverne ikke slår hinanden fordærvet, mobber de svage til selvmordets rand, sætter ild til skolen, eller på anden måde opfører sig så uhensigtsmæssigt, som rigtig mange udenforstående næsten ikke kan forestille sig. Men pausetiden regnes jo ikke for arbejde, for vi underviser jo ikke.... Eller gør vi? Jo, vi gør, for vi knokler konstant for at lære eleverne helt grundlæggende omgangsnormer, de tidligere havde med hjemmefra.
Så er der møder, evalueringer, teamsamarbejde, tilsyn med samlinger, it-vejledning, kollegial vejledning, og mange, mange andre aktiviteter hvor eleverne ikke er direkte involveret. Er det ikke arbejde? Mange af disse ting, er noget der er blevet os pålagt oppefra at bi skal udføre. Noget af det er gode ideer men andet er ikke. Men vi skal gøre det. Men det er jo ikke undervisning, så det tæller vel ikke? Jo, for det er der en del af den faglige og pædagogiske sparring foregår, lærerne imellem. Det er her vi inspirerer hinanden til nye veje, og nye, engagerede former for undervisning, der måske kan fastholde zapperkulturens børn og unge lidt længere.
Men så forberedelse da. Det er da ikke arbejde. Det foregår jo ikke engang på skolen! Jeg vil referere til debatters tidligere indlæg, for betydningen af forberedelsen for at kunne skabe god læring. Men den tæller heller ikke hos KL. For i KLs optik er set som om, lærerne kun arbejder, når de er bladt børn. Det er i bedste fald en naiv, forsimplet optik, og i værste fald en bevidst fordrejelse af sandheden, med det formål, at skabe konsensus om, at lærerne ikke rigtigt laver noget, og får løn for det dobbelte.
Og igen, hvorfor vil man gerne have lærerne til at undervise mere? Er det for at eleverne skal få mere undervisning, og derfor (måske) få bedre læring, eller er det simpelthen for at skære yderligere i lærerstillingerne? Så kan de fanme lære det, de dovne hunde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Man er nødt til at indse, at vi er endt i det bizarre paradoks, at et af verdens absolut rigeste lande ikke har råd til at få det nødvendige arbejde udført - ikke fordi der mangler værdier, ikke fordi der mangler arbejdskraft, men simpelthen fordi det økonomiske system ikke formår at fordele samfundets værdier hensigtsmæssigt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Bjørn Pedersen

Tankevækkende! Og desværre sandt! Vores prioriteter som samfund, er på dette område helt ude i skoven!!! Hvad skaber et trygt, civiliseret, og fremtidssikret, intelligent samfund? Jo, det gør de mennesker, som skal befolke selvsamme samfund! Det er dem, og deres vilje, evner og indsigt, som vil forme fremtiden. Vil vi være kloge, og først og fremmest seriøse, med vores fælles, og vore kommende generationers fremtid, så skal vi fandeme til at tages os sammen!!! Nomineringen skal NATURLIGVIS være LANGT højere i vore klasser! Antallet af elever i klasserne skal derudover NED. Alt for mange elever bliver tabt på gulvet, grundet mangel på fordybelse, og den dyrebare lære/elev-tid. Desuden så skal læreruddannelsen igennem en KRAFTIG forvandling. Lærerne skal specialiseres i langt højere grad, og dét kun i ét til to fag, så fagligheden, kvaliteten, og det undervisningmæssige overskud, er i TOP! Kvalitet. Ikke kvantitet. Her skal vi ikke spare. De skal jo være "coaches"/"mestre" til vores allesammens fremtid,- vore børn. Vi skal turde at poste langt flere, og nøje målrettede, penge i dette projekt. En læreruddannelse i verdensklasse. Intet mindre kan OG SKAL gøre det! Fordi vi kan, og fordi vi gerne vil have det bedste samfund som muligt! Som konsekvens kan, og skal vi, også kræve MEGET mere af de nyudklækkede lærere. Lønnen skal som konsekvens stige til højder, som er direkte sammenlignelige med det øgede ansvar, og den øgede ekspertise, som vi herefter vil kræve af vore lærere. Lærere må og SKAL være et af de højest prioriterede jobs, i vort samfund. Effekten heraf, vil skabe ekstraordinært bedre resultater, hvor samfundsborgere af i morgen vil kunne mere, og vil turde mere. At vi ikke vælger at prioritere dette, er mig en evig gåde!!!

Faktum: Vi færdiguddanner i dag alt for mange lærere, som aldrig skulle have sat deres ben i undervisningssammenhæng. De er simpelthen ikke udrustede til opgaven. Jeg, desværre, er én af mange!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Casper   Kennild

Hvis lærerne stopper med at arbejde mere end de 40 timer, de får løn for pr. uge, så vil alt det praktiske arbejde med at rette opgaver og forberede næste uges lektioner ikke blive udført...

Hvis lærerne stoppede deres arbejdsuge, når det lønnede timeantal var opnået og ikke leverede gratis arbejde, ville vi som samfund stå med et enormt problem - men de fleste lærere er ikke ligeglade med deres elever, da det reelt er dem, der vil blive tabere i en kamp mellem KL, politikerne med flere på den ene side og lærere, gymnasie- og universitetslærere og de respektive fagforeninger og diverse aktive på venstrefløjen på den anden side.

Hvor lang tid tager det eksempelvis at rette en opgave? Kan man nøjes med de få minutter, der i princippet er til rådighed pr opgave set i forhold til den lønnede forberedelsestid? Eleverne har vel krav på at få svar på deres opgaver indenfor rimelig tid og mange lærere er så professionelle, at de sætter sig ud over deres egne rettigheder for at få systemet til at hænge sammen. Og når diverse opgaver er rettet, er der ikke tid til den egentlige forberedelse, så denne udføres gratis...

Hent flere lærere ind i skolerne, hvis der skal være et ordentligt forhold mellem det antal timer, som aflønnes og det antal timer, som den enkelte lærer faktisk lægger...
Der er mange ledige lærere og akademikere, der ville kunne varetage en stor del af den arbejdspukkel, som lovgivningen har påført den enkelte lærer. Så kunne det være, at der var færre, der blev nedslidt; eller færre, der forlod deres metier efter ganske få år? Eller færre, der droppede ud af læreruddannelsen efter det første praktikforløb, hvor man virkeligt får gjort op med sine sidste romantiske forestillinger om folkeskolens arbejdsvilkår? Jeg stoppede på seminariet, da jeg som praktikant stod med to klasser i en temauge - og hvor der ikke var råd til at hente vikarer ind for de lærere, der var på kursus eller havde lagt sig syge... Og jeg vidste, hvad jeg gik ind til, da jeg er lærer/pædagogbarn! Andre, der ikke har denne forudsætning, skræmmes fra vid og sans, når de møder hverdagen!
Og i sidste ende kunne det værre, at eleverne faktisk fik en mere harmonisk skolegang og at dette i sidste ende kunne resultere i et bedre "slutprodukt"?

Desuden er hele tilgangen rådden, for hvad hjælper det at sammenligne skolesystemer på de vilkår, som PISA har sat op, når undervisningsmetoderne er så forskellige fra land til land? I Danmark har vi altid været gode til "længdespring" og været gode til social forståelse og at bruge vores basale viden til at sætte os ind i nyt stof, til at perspektivere (og iihh, hvor er den slags blødt og ikke målbart) - i andre lande er de gode til "højdespring" og har en mere elitær tilgang - og så er det fandme disse vilkår, den danske folkeskole skal måles på og ikke på de vilkår, hvor den faktisk har meget mere at byde på, end de skoler, der sammenlignes med... Og når den politiske elite rotter sig sammen og hyler op om de dårlige resultater og efterfølgende søger at indrette skolen efter det, de andre er gode til og ikke ser på egne kvaliteter, så ender det med, at den danske skole bliver en af mange, ikke skiller sig ud. Når der snakkes faglighed ud fra disse forudsætninger, ender det med, at det ikke er lærere og andre med tilknytning til de enkelte fag, der ejer fagene! Fagene, og dermed skolen, bliver stjålet af politiserende lægmænd, der endvidere harcelerer mod dem, der tidligere kunne påtage sig ejerskabet for skolen og fagenes indhold - derfor bliver lærerne udstillet, derfor bliver "den manglende undervisning" udstillet. Det, som ikke udstilles, er den manglende formåen fra politisk hold og den katastrofale "fylden på" med regler, cirkulærer og des lige, som alle med tilknytning til undervisning og forskning i Danmark har måttet stå model til - ja, bruge tid på! Uden løn har man måttet sætte sig ind i alt det nye, der så er blevet gjort ugyldigt et halvt år senere, når den næste PISA-rapport fremlagdes. Nye regler, nye metoder etc. - til skade for dem, det hele burde handle om - eleverne og de studerende ved de danske undervisningsinstitutioner!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Paul Peter Porges

@John-erik bang:
Jeg mener ligesom andre at du har misforstået indlægget, det vil jeg ikke kommentere yderligere på.

Jeg vil blot give dig ret når du siger at lærernes indlæg i debatten, hvor de giver den hele armen som ofre, kun er med til at forværre deres iturevne image. Hvis ikke der snart komme nogle historier på banen om stolte, hårdtarbejdende lærere, så går det da helt galt. Ingen gider høre på klynkeri, desværre også selvom det er berettiget.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kasper Andreasen

Der er grund til at ønske sig fagligt kvalificerede lærere med bedre efteruddannelsesmuligheder og arbejdsforhold end tilfældet er i dag. At være enig i et sådan synspunkt står ikke i modsætning til at forvente at lærerne anvender lige så meget tid på deres arbejde som andre faggrupper.
Hver gang diskussionen rejses, svarer lærerne igen med at henvise til forberedelse, opgaveretning, forældredialog osv. Som om det var en nyhed. Tilbage står at når man lægger alle disse ting sammen, når man næppe op på et antal årlige arbejdstimer der svarer til andre faggruppers.
Det kan virke som om lærerne mener de skal kompenseres for urimelige forældre, uopdragne børn, kritik fra forvaltningen, dårlige uddannelsesforhold, brok, stress, larm etc.
Jeg vil gerne støtte lærerne i bedre arbejdsforhold, men ikke i deres afvisning af at arbejde på fuld tid. Dog kan man mene at så længe der er arbejdsløse lærere, ville det nok være en ide at ansætte dem før man hæver arbejdstiden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Langwadt

@ Kasper Andresen.

Der jo lige præcis på grund af forudtagede meninger, som den du fremlægger her, at vi gang på gang bliver nødt til at fremhæve, at vores arbejde altså består af andet end undervisning. Og nej, det er de ikke noget nyt i, desværre, for disse arbejdsløshed bliver enten meget belejligt udeladt, når talen falder på lærernes arbejdstid, eller også bliver de, som du gør, set som en lille bibeskæftigelse vi udfører mellem runderer i ild med dans.
Men du tager fejl. Det er IKKEsådan som du skitserer.
Vores arbejdstid består af præcis det samme antal timer som på det øvrige, overenskomststyrede arbejdsmarked. Den er bare delt op på en anden måde. Det er denne opdeling, hvor en del af arbejdstiden kan lægges hjemme, eller i skoven, eller hvor man nu bedst forbereder det næste emne, eller den næste periode, der åbenbart er meget svær at gennemskue for udefrakommende, og som derfor afføder en del misundelse.
Langt de fleste af dem, der udtaler sig om, at lærerne ikke arbejder, tror jeg ikke har anden erfaring med skoleverdenen, end at de selv har gået der engang for en halv menneskealder siden. Det er ikke sagligt.
Nu ved jeg ikke hvor mange "almindelige" lønmodtagere, der bruger 3-4 timer hver lørdag eller søndag, på at arbejde, men det gør jeg. Det gør jeg i øvrigt også ofte på hverdage. Jeg benytter mig af, at mine børn ikke behøver være i institution til kl 17, men kan komme tidligere hjem. Så må jeg arbejde om aftenen. Det har jeg valgt, og jeg klynker ikke, men jeg vill ikke finde mig i, at blive beskyldt for ikke at udfylde tiden i mit fuldtidsarbejde.
Hver gang vi forsvarer vores arbejde, vores arbejdstid, vores proffession, får vi at vide at vi klynker. NEJ vi gør ikke, men vi er nødt til at påpege de steder hvor der bevidst eller pga. Manglende indsigt, bliver fordrejet sandheder i forhold til vores arbejde.
Det er ikke klynk at berette om børne- og forældresamarbejde, men det er et faktum der ofte bliver negligeret i debatten at det tager meget tid, og at det er en opgave vi faktisk skal udføre. Det er lidt træls, at opgaver vi er blevet pålagt, bagefter bliver til løftestang for argumenter om, at vi ikke laver noget.

Det er så nemt, at affeje ethvert forsvar som klynk, men det er dybt usagligt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

I de gode gamle dage det vil sige tilbage i 70'erne og begyndelsen af 80'erne kunne en lærer få meget overarbejde. Hvis man underviste i de store klasser i fx dansk eller matematik kunne man komme ned på 18 undervisningslektioner om ugen.Hvis man havde de små klasser havde man 27 lektioner. Så når man lige havde købt hus var det smart at skaffe sig nogle gode overtimer ved at undervise i 7.8,og 9.klasse. Fedt betalt. I løbet af 80'erne aftaltes det dels at alle lærere skulle have den samme arbejdstid og orberedelsesfaktor. Uanset om man havde idræt eller fysik. Det betød at undervisningstiden blev på 25 lektioner til hver lærer. Med 37 timers ugen og den 6. ferieuge faldt undervisningen til 24 lektioner,da man at pille ved forberedelsesfaktoren. I dag har mange helt unge lærere 27 lektioner om ugen. Hvis nogen tror at de kan klare mere så har naturligvis ret.
30 lektioner om ugen. Hver dag fra 8 til 14. Hvor svært kan det være. Det kræver bare at der er en hel anden kultur end den der er i dag. Når universitetslærere, der måske underviser 10 lektioner i 13 uger beklager sig, så er det en sneboldskamp i sammenligning med det Stalingrad mangt en folkskolelærer hver dag skal igennem..
Da jeg gik i skole sad vi og skrev i timevis i-buer og n-buer. Vi læste op og vi oversatte, vi sad på lange lige rækker og holdt kæft. Læreren bankede de værste rødder og skolen var et område forældre så at sige aldrig satte deres fod. Der var arbejdsro. Hvis man vil tilbage til de gode gamle dage, hvor vi kunne Rhinens bifloder, så kunne læreren efter et par skoleår stort set undgå at forberede sig eftersom pensum var det samme år efter år, men når man som Sauer skriver efterhånden selv laver sit undervisningsmateriale opdager man hurtigt at meget bare på 3 år er forældet.
Jeg kunne unde alle at prøve et undervise i en folkeskole . Bare en uge. De ville så opdage at himmel og helvede er samme sted. Stjernestunder med elever og helvedes forgård andre gange.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for M Simonsen

@Kasper Andersen
"Jeg vil gerne støtte lærerne i bedre arbejdsforhold, men ikke i deres afvisning af at arbejde på fuld tid. "
Du benytter fuldstændigt ukritisk en rapport fra arbejdsgiversiden, som mærkeligt nok konkluderer, at arbejdstagerne ikke arbejder nok og skal arbejde mere. Kunne det tænkes, at rapportens forfattere har et motiv? Prøv med lidt kildekritik, Kasper.

Rapporten tager overhovedet ikke højde for, at lærerne i Danmark har flere arbejdsopgaver i Danmark, fordi vi har en yderst progressiv Folkeskolelov og gymnasiebekendtgørelse. Den kan sagtens gøres mindre ambitiøs, og så kan der spares forberedelse, men det vil politikerne jo ikke. Helle Thorning påstod jo i sin åbningstale, at hun ville forbedre folkeskolen. At påstå at man kan forbedre kvaliteten, for de samme eller færre penge er og bliver uddannelsespolitisk populisme. Man får det, som man betaler for.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Britt Jadesø

De samme tal som KL har, har PISA og her er de behandlet af DLF - set med deres briller. At påstå, at tal er sandhedsvidner, er altså dybt naivt eller bevidst manipulation.

DLF Skrev om Danmarks position på PISA's rangliste over de mest undervisende skolesystemer:
//
Danmark kommer på en 26. plads, hvis man benytter det gennemsnitstal, som officielt indberettes til OECD's tabel for undervisning i 1.-6. klasse.
//
Læg mærke til at allerede her har vi problemer med at sammenligne tallene. For 7.-9.klasse er slet ikke med. I folkeskolen er det den største undervisningsgruppe, med flest timer. .

//Vælger vi at tage pauser med - som fx USA,
Spanien, Irland og Slovakiet gør - kommer Danmark på en 14. plads. Havde vi i stedet indberettet
det maksimale undervisningstimetal - og som fx Belgien og Skotland gør - ville Danmark blive
placeret på en 8. plads på OECD's rangliste. Og valgte vi som eksempelvis Holland at indberette det
maksimale timetal inklusiv pauser, ville vi være nr. 2 og dermed det land, hvor lærerne underviser
næstmest i verden - kun overgået af USA. //

Så tro endelig ikke, at tal ikke kan lyve!

Den anden undersøgelse KL har lavet, konkluderer at vi kun underviser 2,9 t om dagen.

Det er tal, der er målt op i mod følgende pulje:
Undervisningstid uden pauser, tilsyn, bibliotrekstimer, AKT-timer, IT-vejledertimer, Læsevejledertimer, specialundervisningstimer, møder, forberedelse, rette opgaver, tilsyn med materialer, kopiering af opgaver, samtaler med forældre, sagsbehandlere, psykologer, indberetning til kommune, skriftlig dokumentation så som årsplan og ugeplan. Vedligeholdelse af Intra. Lejrskoler. Skemalægning - og sidste men ikke mindst vores 6.ferieuge, aldersreduktion for de 60årige, de kurser, vi tager på og antallet af søndage på et år.

Anders Bondo udtrykker det således:
//..en lærer efter aftalen underviser 25,8 timer om ugen, og hvis en lærer ikke gør det, er det fordi kommunen eller skolen har besluttet, at han skal lave noget andet end undervisning.
Det er ikke noget, læreren vælger. Det er noget, de bliver pålagt. Det kan være opgaver som eksempelvis skolebibliotikar eller læsevejleder, og udfører læreren sådanne opgaver, kommer han til at undervise færre timer. Men det er noget som kommunen og skolelederen bestemmer", siger Anders Bondo.//

DLF lavede også deres analyse af præcis samme tal. Jeg kan ikke finde dokumentet, men såvidt jeg husker kunne undervisningsgraden svinge fra 39% 67%.

Fidusen er om du tæller bibliotekarens arbejde med som undervisning - og lejrskole - og frikvarterer - og elevrådsmøder osv osv.

Vores forrige OK-aftale talte alle disse aktiviteter med som undervisning lige så snart man var sammen med børnene, men det gør man ikke mere.

Er det egentlig fair? Det har i hvert fald forværret retorikken og besværliggjort debatten, når man skal pinde ud, hvad det egentlig er, vi går og laver, når børnene er gået hjem.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helle Abild Hansen

Lad os give skolerne frihed, og lade dem påtage sig det ansvar, der følger med friheden.

Lærerne skal have deres faglige stolthed tilbage - den forsvinder, når man tror, at man kan lægge alt ind i bekendtgørelser og vejledninger om alt fra læreplaner til "vejledning om styrkelse af forældreansvar".

Lad os derefter sætte mål for, hvad eleverne skal kunne, når de går ud af skolen, og i højere grad overlade til skolerne at finde ud af, hvordan de vil nå endemålet. Lige nu kommer alle gennem den samme "pølsemaskine". Der skal ikke testes obligatorisk, men vi skal udvikle test, der kan bruges som redskaber - ikke som løsninger.

Skoler og lærere, der gør det godt skal anerkendes - men der skal også være vilje til at træffe de nødvendige konsekvenser, hvis der ikke "leveres" - der skal med andre ord være ledere, der tør påtage sig ledelsesansvaret.

Forældrene skal i langt højere grad påtage sig det ansvar det er at have børn, også når børnene ikke opfører sig ordentligt i skolen, som følge af manglende opdragelse. Alt det, der tidligere hørte til det at være forældre, er i dag for en stor dels vedkommende lagt over i skolen. Det skal tages ud af undervisningen og ansvaret for dette gives tilbage til forældrene - det er jo helt uhyggeligt, at læse alle de bekendtgørelser, der er udstedt om, hvad lærerne skal ud over at undervise.

Endelig ville en universitetsbaseret læreruddannelse, hvor det fag-faglige fra universiteterne kombineres med det pædagogisk-didaktiske fra seminarierne kunne styrke lærerne.... Bare en tanke

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kasper Andreasen

Til trods for at debattører her på siden falder over hinanden for at udtrykke deres enighed med kommentarens forfatter, Niels Christian Saijer, forbliver det meste udtryk for hvordan hver især føler arbejdsdagen tynger den enkelte. Det er naturligvis ikke uvæsentligt, men det har ikke nødvendigvis noget med arbejdstidens længde at gøre.
Og når det kommer til den faktiske arbejdstid, bliver det hele diffust. End ikke Saijer som er medlem af hovedbestyrelsen i Danmarks Lærerforening, er særlig konkret. Når han er det, forekommer det han skriver, temmelig diskutabelt. Fx påstår han at lærere underviser 1000 timer om året. Over for dette står ordlyden i overenskomsten:
"Det årlige maksimale undervisningstimetal pr. fuldtidsansat lærer pr. skoleår ved distriktsskoler, jf. den centrale arbejdstidsaftale § 3, stk. 4, fastsættes til 785,05 timer."

Hånden på hjertet, så er de lange ferier og den korte arbejdstid ikke så skidt et forhold ved professionen som lærer, vel? Og hvis nogen begynder at pille ved det forhold, trækker man det eneste lødige kort man har, nemlig at fagligheden er truet.
Men måske har lærerne mere behov for bedre uddannelsesforhold, bedre samarbejdsforhold, mere pædagogik etc., end de har for at undervise mindre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Kasper Andreasen, lærerne har hverken særlig lang ferie eller kort arbejdstid. Jobbet indebærer ligesom meget andet end det, der sker i klassen eller sågar på skolen.Hvor lang tid tror du, at det tager at rette opgaver? At læse nye lærebøger eller ny litteratur? At forberede 45 minutters undervisning, så koncentrationen kan opretholdes? Enhver, der i sit arbejde er 'på', ved, at det tager mindst den dobbelte tid til forberedelse - men det er der jo til dato ingen, der har villet betale for.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Der er åbenbart nogle der kun tror at lærerne - som præsterne - arbejder når de står i klassen eller på prædikestolen til jul, påske og pinse. Og ja, undervisningstimetal er en ting, noget ganske andet er forberedelsestid, og tid til møder med diverse andre lærere, skolepsykologer, forældre mm. Alt dette løber jo op. Det samme gør det at lave elevplaner og tale om nationale tests mm.

---

Ift. undervisningstiden og timetallet sammenligner man 1.-6.klasse over hele verden fordi dette er primary education. Lower seconday education, altså 7.-9.klasses undervisning er slet ikke med i opgørelsen over lærernes arbejdstid.

Tal kan manipuleres på utallige måder, så man får det som man vil have det - og statistik kan man få til at lyve på utallige måder.

Og nej, Sauer (som han hedder ;) ) påstår ikke at lærerne underviser 1000 timer om året, derimod taler vi om 1000 lektioner. 25 lektioner i 40 uger giver 1000 lektioner. Regnes dette ud i timer bliver det til 750 arbejdstimer,så på den måde passer de 785 timer meget godt, ikke sandt. Men en lærer laver jo også andet end at undervise, f.eks. er der en forberedelsestid til hver lektion. For hver lektion får man 18 minutters forberedelsestid, og 45+18 giver 63 minutter, så en lektion på 45 minutter udløser altså lidt mere end en arbejdstime. Og derfor bliver de 750 lektioner til cirka 1000 arbejdstimer pr. år. (faktisk en smule mere, da det er 63 minutter man får ialt).
Dertil skal lægges timer til møder, timer til samarbejde med andre lærere, timer til kurser, timer til individuel forberedelse (cirka 300 er det vel nu) timer til elevplaners udarbejdelse mv. Og så er vi faktisk ved at være oppe på de cirka 1680 timer som man arbejder i det her land når man trækker ferie og helligdagene fra de 1924 timer...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Birgit  Jensen

I gamle dage var relationerne til eleverne noget, vi bare skabte. Det var naturligt.Gennem den tætte kontakt opstod tillid, tryghed, nærvær.... og indlæringen var mindre problematisk. I dag skal der arbejdes for at opnå samme tætte kontakt. Og ofte følger der i kølvandet en lavine af handlinger, der involverer andre udvalg i kommunalt regi, fordi en problematik pludselig blev afdækket, som lærerne ikke længere tager sig af.

Jeg synes, at mistillid, manglende involvering, ingen overskud blandt eleverne og forældrer er steget, siden jeg begyndte som lærer. Og derfor oplever jeg en anden form for træthed end før. Afmagtstræthed kalder jeg den, for jeg er ikke uddannet til at afdække den og har ikke altid redskaberne til at takle den i forhold til forældrer og elever. Er jeg mon alene?

Undervise mere kan jeg godt, hvis ikke jeg skal tage mig af de sociale områder, jeg tager mig af nu. Hvis jeg bare skal skabe en tæt kontakt og bare formidle redskaber til læring, er jeg tændt. Dvs at alle de andre områder jeg tager mig af nu, skal varetages af en anden, socialpædagog, pædagog eller lignende.
Meget af min tid går med kontakt til elev, hjemmet, møder vedr. elever, resten af tiden går så til forberedelse og opgaveretning og koordinering med andre instanser som bank, skat, virksomhedsbesøg, der er et naturligt supplement til undervisningen.

Jeg har undervist i England og været på studiebesøg i Finland, og alle de socialbetonede opgaver lærerne tager sig af i Danmark, tager lærerne sig ikke af der. Det er forældrenes ansvar.
Prisen, de unge betaler i de to omtalte lande, er høj og ikke beundringsværdig.

Når man derfor sammenligner undervisningen med andre lande bliver de socialbetonede opgaver ikke taget med i betragtning, og det giver et vrangbillede af virkeligheden.

I virkeligheden bør politikerne spørge sig selv, hvilken skoleform, de ønsker, Danmark skal varetage.
Jeg kan kun sige, at hvis jeg skal undervise mere, er jeg nødt til at droppe noget andet, og jeg vil gerne vide, hvad jeg så skal droppe.
Jeg ved det godt, for det bliver de sociale betonede opgaver, jeg ikke vil være i stand til at varetage mere.
Jeg vil blive en undervisningsmaskine, der dog stadig med humor og god kontakt til eleverne kan skabe en god ramme for indlæring. Samtidig vil jeg dog også være lettet for en hel del opslidende opgaver.

Men er det, det hele værd? At prisgive den menneskelige omsorg, som vi også står som en god garant for. Det er jo den, der er med til at gøre vores uv. unik i forhold til andre lande.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Birgit  Jensen

I gamle dage var relationerne til eleverne noget, vi bare skabte. Det var naturligt.Gennem den tætte kontakt opstod tillid, tryghed, nærvær.... og indlæringen var mindre problematisk. I dag skal der arbejdes for at opnå samme tætte kontakt. Og ofte følger der i kølvandet en lavine af handlinger, der involverer andre udvalg i kommunalt regi, fordi en problematik pludselig blev afdækket, som lærerne ikke længere tager sig af.

Jeg synes, at mistillid, manglende involvering, ingen overskud blandt eleverne og forældrer er steget, siden jeg begyndte som lærer. Og derfor oplever jeg en anden form for træthed end før. Afmagtstræthed kalder jeg den, for jeg er ikke uddannet til at afdække den og har ikke altid redskaberne til at takle den i forhold til forældrer og elever. Er jeg mon alene?

Undervise mere kan jeg godt, hvis ikke jeg skal tage mig af de sociale områder, jeg tager mig af nu. Hvis jeg bare skal skabe en tæt kontakt og bare formidle redskaber til læring, er jeg tændt. Dvs at alle de andre områder jeg tager mig af nu, skal varetages af en anden, socialpædagog, pædagog eller lignende.
Meget af min tid går med kontakt til elev, hjemmet, møder vedr. elever, resten af tiden går så til forberedelse og opgaveretning og koordinering med andre instanser som bank, skat, virksomhedsbesøg, der er et naturligt supplement til undervisningen.

Jeg har undervist i England og været på studiebesøg i Finland, og alle de socialbetonede opgaver lærerne tager sig af i Danmark, tager lærerne sig ikke af der. Det er forældrenes ansvar.
Prisen, de unge betaler i de to omtalte lande, er høj og ikke beundringsværdig.

Når man derfor sammenligner undervisningen med andre lande bliver de socialbetonede opgaver ikke taget med i betragtning, og det giver et vrangbillede af virkeligheden.

I virkeligheden bør politikerne spørge sig selv, hvilken skoleform, de ønsker, Danmark skal varetage.
Jeg kan kun sige, at hvis jeg skal undervise mere, er jeg nødt til at droppe noget andet, og jeg vil gerne vide, hvad jeg så skal droppe.
Jeg ved det godt, for det bliver de sociale betonede opgaver, jeg ikke vil være i stand til at varetage mere.
Jeg vil blive en undervisningsmaskine, der dog stadig med humor og god kontakt til eleverne kan skabe en god ramme for indlæring. Samtidig vil jeg dog også være lettet for en hel del opslidende opgaver.

Men er det, det hele værd? At prisgive den menneskelige omsorg, som vi også står som en god garant for. Det er jo den, der er med til at gøre vores uv. unik i forhold til andre lande.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kasper Andreasen

1. Det ser ud til at Karsten Aaen har ret, at Sauers tal ikke er misvisende. Jeg beklager at have skrevet andet, for det skygger for det forhold at debatten mere handler om hvordan lærerne føler de er tynget i deres arbejdsdag, end om hvor lang arbejdstid de faktisk har.
2. At anvende et dokument fra KL, dvs. fra arbejdsgiverside, som belæg kan være problematisk. Men det er ikke det samme som at tallene ikke passer. Anders Bondo er, som Britt Jadesø anfører i et af ovenstående indlæg, ikke enig med KL. Imidlertid er Bondos argument jo også et partsindlæg, og fx undlader han at medregne at der ikke bliver undervist i de uger hvor eleverne har fri.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for M Simonsen

@Kasper Andreasen: "Hånden på hjertet, så er de lange ferier og den korte arbejdstid ikke så skidt et forhold ved professionen som lærer, vel?"
Synes du ikke selv, at det er en ganske grov anklage, når du selv erkender, at dit belæg er "problematisk".

Hvad ferierne angår: lærernes arbejde er præget af spidsbelastning på nogen tidspunkter og mindre belastende andre dele af året. Når andre professioner kan holde fri efter 16, sidder lærerne og retter opgaver, giver karakterer og forbereder undervisning. Antal ferieuger er det samme som på resten af arbejdsmarkedet. Lærerne afspadserer noget af overtiden i børnenes skoleferier - ligesom afspadsering finder sted for politifolk og alle andre brancher. Utroligt at man kan være så skråsikker og så uvidende på samme tid.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels sauer

Først nu ser jeg alle disse gode kommentarer - og bliver helt benovet.

Der er ikke meget at tilføje. Blot dette til John-Erik Bang, der ikke ønsker en skole a la min barndoms: Det gør jeg så sandelig heller ikke. Vi er helt enige, og vi trækker på samme hammel. Den frustration du retter imod mig, skal rettes imod KL, der tilsyneladende ikke nærer nogen betænkelighed ved at presse lærerne så hårdt, at mange af dem kun vil have kræfter til den mest nødtørftige undervisning. Det er ikke klynk, det er en velment advarsel.

Hvilket fører mig videre til Kasper Andreasen, der giver udtryk for den formentlig mest udbredte vrangforestilling om lærere, nemlig at de ikke bestiller særlig meget. Men lærernes arbejde er jo beskrevet i arbejdsplanen time for time op til samme timetal – ca. 1680 - som alle andre på arbejdsmarkedet har. Læg dertil belastningsgraden, som Britt Jadesø og navnlig Birgit Jensen kommer ind på. De, der ikke har prøvet det selv, tror måske at det at være lærer er som andre jobs, hvor man traver deruda’ som på en velafrettet nordbagge og nu og da tager en kontrolleret galop. Men det er som at sidde på en rodeohest. Slip grebet et sekund, og du er kastet af. Den træthed, der sætter ind, når en lærer kommer hjem efter fem timers undervisning og adrenalinforgiftningen så småt forlader kroppen, skal opleves. Masser af især unge lærere, der endnu ikke har lært hvordan de kan holde adrenalinen i skak, falder nærmest bevidstløse om hver eftermiddag. Hvorefter de tager fat om aftenen igen.

De ved de unge, der skal vælge uddannelse også godt, for de har lige selv været. Og derfor står læreruddannelsen halvtom, selvom de optager revl og krat og de sidste med fejeblad. Det kommer nationen dyrt at stå, hvis den udvikling ikke vendes. Men KL er ligeglad. De skal bare have sorte tal på bundlinjen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Charlotte Studtmund Klausen

Når der på min mands virksomhed ryger mange ordrer ind, arbejder han langt over 37 timer om ugen. Ingen undrer sig over, at han efterfølgende afspadserer - fx i perioder, hvor der ikke er meget arbejde at udføre. Når en sæsonarbejder knokler fx i sommermånederne, studser ingen over, at han holder fri fx hele december måned.
Men - at vores overenskomst og arbejdstidsaftale som lærere kalkulerer med, at vi i løbet af skoleårets 40 uger arbejder langt over 37 timer om ugen, hvorfor vi i "elevfri" uger - de skoleferier, som går ud over vore fem ugers årlige ferie - kan tillade os at drosle ned og delvist "afspadsere", er tilsyneladende en vedvarende kilde til myter og uforståenhed blandt mange. Jeg forstår til gengæld ikke, at det kan være så svært at forstå.
Elevernes afleveringsopgaver retter ikke sig selv - det ved ikke mindst mine egne børn, som sukker, når en hel weekend forløber med mit rettearbejde. Jeg sender ikke en robot til skole-hjem-samtaler, netværksmøder, fagudvalgsmøder, akutte forældresamtaler, forældremøder, teammøder og møder i Pædagogisk Råd. Jeg lægger ikke røret på, når en mor som nu til aften ringer med akut behov for en samtale. Jeg udarbejder selv mine undervisningsmaterialer og tilrettelægger min undervisning specielt til den enkelte klasse - p.t. har jeg dansk i en 8. klasse med stor overvægt af drenge, og for at fange deres motivation må jeg søge andre metoder og materialer, end jeg har brugt i klasser med mange stille piger - blot til eksempel.
Jeg kan love for, at jeg her efter 16 år i faget fortsat arbejder langt over de 37 timer om ugen - og derfor kan jeg med god samvittighed holde helt eller delvist fri i et par ekstra uger i elevernes sommerferie - indtil planlægningen af næste skoleår banker på.
I det private erhvervsliv flexer man med arbejdstiden - når det gælder lærerfaget, opfattes det af udenforstående som gratis arbejdsfrihed, og der er vitterligt folk, som tror, at elevernes ferier kommer dumpende ned fra himlen som en gave til lærerne, kvit og frit. Tror man virkelig, at vores arbejdsgivere er så dumme, at der ikke er taget højde for dette?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Charlotte Studtmund Klausen

Sauer - hvad angår rekrutteringen til læreruddannelsen, så oplever vi jo allerede nu, at det vendes imod os, når de nye studerende - blandt andet - består af revl og krat. Så kan vi jo selv se, at faget har mistet status - og at det faglige niveau blandt lærere in spe er for lavt. Det er jo vores ansvar, at politikere og presse har kørt en hetz imod folkeskolen i årevis - det er jo os, der har fortalt de dårlige historier og givet aviserne stof til usaglige, indimellem lodret løgnagtige overskrifter....
Var det mon ikke netop dig, der beskrev situationen for år tilbage med ordene: "Først pisser man på os, og bagefter bebrejder man os, at vi lugter!" - ?
Jeg vil nu stadig erklære, at jeg har et fantastisk job, og jeg råder fortsat unge til at vælge lærerfaget - men det skyldes bestemt ikke bekvemme arbejdsforhold eller positiv omtale i medierne. Heldigvis er de fleste forældre jo både rosende og positive - måske skulle pressen, højst ortodokst, spørge til DERES tilfredshed?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels sauer

Charlotte Klausen: Det er kort sagt lærernes skyld altsammen. Havde det ikke været for dem, havde vi haft verdens bedste folkeskole.

Hvilket vi rent faktisk også har: Verdens bedste danske folkeskole. Hvis man indførte den finske, den ontariske, for slet ikke at tale om den singaporianske folkeskole i Danmark, ville der rejse sig et ramaskrig fra vrede danskere, der ikke ville finde sig i den behandling, de og deres børn blev udsat for. Begrebet verdens bedste skole giver overhovedet ingen mening.

I øvrigt er det en endnu en ondsindet myte, at DLF skulle have talt skolen og lærerarbejdet ned. Jeg vil foreslå dem, der måtte tro det, at gå ind på http://www.dlf.org/danmarks+l%C3%A6rerforening+mener/aktuel+politik - for ved selvsyn at konstatere, at DLF gennem lang tid har bidraget med en strøm af 'fremadrettede' synspunkter vedr. folkeskolen.

Jeg skylder at sige, at jeg selv efter et lærerliv, der i disse år lakker mod enden, ville vælge at blive lærer igen, hvis jeg skulle begynde forfra. Det er ikke det letteste, ,mest vellønnede eller mest prestigiøse job - men jeg har svært ved at forestille mig noget mere spændende. Voksne er simpelthen kedelige at arbejde sammen med i forhold til børn. Stive, beregnende, lukkede, fjerne. Børn giver og tager, de har ingen skjulte dagsordener, de er nærværende, spontane, i bedre kontakt med livets inderste væsen og meget mere berigende at omgås. Klynk er for mig en by i Rusland. Men jeg bliver vred, når man ødelægger mit vigtige arbejde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Houmøller

@Niels Christian Sauer Tror du har de ligesom jeg havde det som buschauffør. Holdt simpelthen op og gik på efterløn som 60 årig. Bussen var ligetil, men passagerne "hjernedøde" og uforskammede. Mange elever er i dag helt uden for pædagogisk rækkevidde og "brandslukning" er dagligdags. Det er bare hårdt arbejde at undervise "verdens ottende vidunder".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for john-erik bang

Men NC måske samme hammel, men altså hvis du læser ned igennem "strengen" her er der netop "linet" skyttegrave op (eller vel ned i virkeligheden... ) dette også via din retorik.... det for dumt, synes jeg!

-Og jeg er sikker på at det er samme hammel, men retningen er jeg ikke sikker på!

Om det er DLF eller KL er jo et fedt - hvem der retorisk sender verbalt skyts afsted... DLF siger den ene side og KL siger den anden side.....

Jeg har i forgangne uge været på to forskellige seminarer og undervise og glæder mig over de studerendes nysgerrighed og glæde og stolthed ved at skulle ud og være lærere... De var klar og også lidt spændte !!

Derfor er det ærgerligt de kommer ud i virkeligheden, i en turbolent diskussion som er svært nok for os der har været i gamet i mange år at forstå, og skal forholde sig til dette også... og de er jo nødt til at tro på DLF og forholde sig til det...
I virkeligheden skulle vi alle passe på de nye lærere og give dem den "credit" det er at stå der... ! DET GØR JEG i alle fald.

Fedt med dine ord om dit valg hvis du skulle vælge om... forstår det og tænker samme omend jeg er igang på min egen måde :)

En dag måske alle forstår kompleksiteten i at undervise... både at kunne mestre det fagfaglige, det didaktiske og så ikke mindst udføre det didaktiske i praksis....

Og så bliver jeg simpelthen så ærgerlig når jeg læser ned igennem og i særdeleshed den sidste kommentar fra Kim H....

Det er ganske få elever der er uden for rækkevidde, ganske få. Og nej de er ikke blevet værre med tiden. Eleverne er for det meste klar til at tage i mod undervisning, de er glade og trygge ved dem der skal undervise dem.

Og ikke mindst, de kan li at komme i skole!

Fordi lærerne er så gode som de er og overkommer det meste og holder fast!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Laursen

Jeg syntes artiklen er misvisende.
For udgangspunket er at Niels mener en lærer underviser over 1000 timer. Men de underviser ca. 50% mindre:

http://www.uvm.dk/Service/Statistik/Statistik-om-folkeskolen-og-frie-sko...

Jeg tror ikke at man vil have lærerer til at arbejde mere, men det vil hjælpe meget hvis man kan rykke bare en anelse på kvotienten hvor der er 2 forberedelsestimer til 1 undervisningstime.

Det vil lykkes i fremtiden når IT er så integreret i undervisning at det ikke kommer som en overraskelse at lærere skal have disse kompetencer.

Da niels spørger om politikkere og debattører ikke har greb i virkeligheden, så kan jeg referere til vedlagte statistik og så spørger jeg tilbage:
"Hvad mon der er foregået på alle andre arbejdspladser, i det nye årtusdinde?"
Alle andre har også måttet lære IT og optimeret processer og løbet lidt hurtigere, bortset fra SAS, og hvor har det bragt dem?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels sauer

Kære Per Laursen.

Jeg skriver, at lærere i snit underviser over 1000 LEKTIONER. Du taler om klokketimer. OECD kalkulerer med 650 klokketimer årligt. Det svarer til 866 lektioner. Men her er medregnet funktionslærere (bibliotekarer, vejledere etc) og mellemledere. mv.

Jeg skriver udtrykkeligt at et fuldt lærerjob er 25-26 lektioner om ugen og det svarer til 1000 lektioner om året. De fleste lærere har 23-24 lektioner (= 920-960 om året) om ugen fordi de også har andre opgaver, pålagt dem af ledelsen.

Jeg ved ikke, hvorfra du har forestillingen om, at lærerne har to forberedelsestimer til en undervisningstime. Det er helt ved siden af. Realiteten er, at de har knap en halv time. Resten af 'faktortiden' - den tid der udløses pr. undervisningstime, typisk 1,1-1,2 time, går til gårdvagter, skole-hjemsamarbejde, dokumentation, teammøder og et mylder af andre enkeltstående småopgaver, man ikke kan undslå sig.

Ja, det hører vi jo igen og igen: 'Lærerne skal ikke arbejde mere, de skal bare lave noget andet'. Men hver gang man spørger 'andet - end hvad?', så bliver der stille. Eller også kommer der nogle halvkvædede småpip om at lærerne skal forberede sig mindre. Ser man det. Undervisningen er altså åbenbart for grundigt forberedt i dag, børnene for rettet deres opgaver alt for meget, lærerne sætter sig ind i alt for meget nyt, læreren tager for meget hensyn til den enkelte elev og bruger for meget tid på at få alle med, især de meget tidskrævende elever med særlige behov, som skal inkluderes,

Ikke sandt ???

Nå ikke?

Jamen hvad er det så, lærerne skal holde op med?

It bliver omtalt som et redskab der kan mindske lærernes behov for forberedelse. Jeg ved ikke om jeg skal le eller græde, når jeg hører det. Realiteten er, at it-baseret undervisning kræver mindst lige så meget forberedelse og opfølgning som alt andet. Desuden er man som lærer nødt til at have forberedt en plan B, hvis grejet ikke funker som det skal. For det gør det ofte ikke. Og den uforberedte lærer skal ikke regne med at møde nogen forståelse hos eleverne. Hvis læreren ikke ved PRÆCIS hvad der skal ske, går det hele op i hat og briller.

Jeg kan forsikre dig for, at lærerne løber hurtigere end tidligere. Alene af den grund, at de skal løse en større opgave end for tre år siden, hvor inklusionen ikke var iværksat, med 10% færre ansatte.

De allerældste lærere kan fortælle, at jobbet var mere overkommeligt dengang for over 40 år siden, da de havde 36 ugentlige undervisningstimer!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels sauer

Kære Per Laursen.

Jeg skriver, at lærere i snit underviser over 1000 LEKTIONER. Du taler om klokketimer. OECD kalkulerer med 650 klokketimer årligt. Det svarer til 866 lektioner. Men her er medregnet funktionslærere (bibliotekarer, vejledere etc) og mellemledere. mv.

Jeg skriver udtrykkeligt at et fuldt lærerjob er 25-26 lektioner om ugen og det svarer til 1000 lektioner om året. De fleste lærere har 23-24 lektioner (= 920-960 om året) om ugen fordi de også har andre opgaver, pålagt dem af ledelsen.

Jeg ved ikke, hvorfra du har forestillingen om, at lærerne har to forberedelsestimer til en undervisningstime. Det er helt ved siden af. Realiteten er, at de har knap en halv time. Resten af 'faktortiden' - den tid der udløses pr. undervisningstime, typisk 1,1-1,2 time, går til gårdvagter, skole-hjemsamarbejde, dokumentation, teammøder og et mylder af andre enkeltstående småopgaver, man ikke kan undslå sig.

Ja, det hører vi jo igen og igen: 'Lærerne skal ikke arbejde mere, de skal bare lave noget andet'. Men hver gang man spørger 'andet - end hvad?', så bliver der stille. Eller også kommer der nogle halvkvædede småpip om at lærerne skal forberede sig mindre. Ser man det. Undervisningen er altså åbenbart for grundigt forberedt i dag, børnene for rettet deres opgaver alt for meget, lærerne sætter sig ind i alt for meget nyt, læreren tager for meget hensyn til den enkelte elev og bruger for meget tid på at få alle med, især de meget tidskrævende elever med særlige behov, som skal inkluderes,

Ikke sandt ???

Nå ikke?

Jamen hvad er det så, lærerne skal holde op med?

It bliver omtalt som et redskab der kan mindske lærernes behov for forberedelse. Jeg ved ikke om jeg skal le eller græde, når jeg hører det. Realiteten er, at it-baseret undervisning kræver mindst lige så meget forberedelse og opfølgning som alt andet. Desuden er man som lærer nødt til at have forberedt en plan B, hvis grejet ikke funker som det skal. For det gør det ofte ikke. Og den uforberedte lærer skal ikke regne med at møde nogen forståelse hos eleverne. Hvis læreren ikke ved PRÆCIS hvad der skal ske, går det hele op i hat og briller.

Jeg kan forsikre dig for, at lærerne løber hurtigere end tidligere. Alene af den grund, at de skal løse en større opgave end for tre år siden, hvor inklusionen ikke var iværksat, med 10% færre ansatte.

De allerældste lærere kan fortælle, at jobbet var mere overkommeligt dengang for over 40 år siden, da de havde 36 ugentlige undervisningstimer!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels sauer

Korrektion:

Undskyld mit hastværk. Jeg fejlciterer mig selv. Jeg mener jo ikke, at lærerne I SNIT underviser over 1000 lektioner.

Som enhver kan læse, skriver jeg i artiklen: ' I dag er et FULDT `LÆRERJOB på 25-26 lektioner om ugen svarende til godt 1.000 om året,'

De fleste lærere har 23-24 lektioner om ugen (= 920-960 om året), fordi de også har andre opgaver, pålagt dem af ledelsen.

Undskyld mit bidrag til forvirringen.

anbefalede denne kommentar

Sider