Kommentar

Lærerne kan ikke undervise mere

Vi hører igen og igen, at lærerne skal undervise mere. Som lærer gennem 37 år er jeg nødt til at spørge: Har politikerne og debattørerne da slet intet begreb om virkeligheden?
26. oktober 2012

Googler man den nøjagtige sætning: ’lærerne skal undervise mere’, kommer der ikke mindre end 17.500 hits (24.10.). Mantraet er blevet hamret ind i den offentlige debat i en grad, så det formentlig er halsløs gerning at anfægte det. Men lad mig alligevel bede læseren om at slå automatpiloten fra for en kort stund.

Lærerne skal undervise mere af den indlysende grund, at det er, når eleverne er sammen med lærerne, at de lærer, og vi vil gerne have, at eleverne skal lære mere, ikke sandt? Jo vist. Det forudsætter imidlertid, at eleverne får mere undervisning. Det får de ikke, hvis kommunerne bare sætter færre lærere til at løfte den samme mængde undervisning. Og det er præcis, hvad der sket i den danske folkeskole over de seneste år, hvor man har fyret over 4.000 lærere og presset resten op i undervisningstid. Eleverne har ikke fået et minut mere sammen med lærerne af den grund. De har fået lærere, der er mere fortravlede og dermed ringere undervisere, og det lærer eleverne med garanti ikke mere af.

Hjælper mere undervisning?

Dertil kommer, at den grundlæggende antagelse – at mere undervisning er ensbetydende med dygtigere elever – ikke holder. Og det ved vi ved nærmere eftertanke alle sammen udmærket.

Oplagte lærere er gode, nedkørte lærere er dårlige. Mere tid sammen med nedkørte lærere er værre end ingenting. Gode lærere er lærere, der har tid til at forberede sig grundigt og menneskeligt overskud til at styre deres klasser på den rigtige måde.

Finske elever er verdens dygtigste, men de er blandt de elever i verden, der får mindst undervisning. Meget mindre end danske. Men de har oplagte lærere.

Skal mantraet om lærerne, der skal undervise mere, give mening, må det derfor forudsætte, at lærerne aflastes tilsvarende for andre opgaver. Der er imidlertid stort set ingen opgaver at fjerne fra lærerne. De synes ikke altid, at det er afsindigt spændende at holde møder; bl.a. derfor holder de kun de nødvendige møder, og alle øvrige funktioner og opgaver er for længst skåret ind til benet. Forældremøder og forældresamtaler er der generelt for få af, efteruddannelse er på europæisk bundniveau, og alle øvrige funktioner er reduceret til det mest nødtørftige.

Og sådan går det til, at blikket rettes imod lærernes forberedelsestid, når der skal findes tid. Det legitimeres ved slet skjulte appeller til folkelige fordomme om, at lærerne snyder på vægten. Alle ved jo, at lærerne går hjem kl. 13, ikke sandt?

Eksplosion i jobkrav

Nuvel. Da jeg blev lærer for 37 år siden, fik jeg 27 undervisningslektioner om ugen svarende til 1.080 om året. Jeg havde et månedligt lærerrådsmøde, dertil et årligt forældremøde og to runder med forældresamtaler. Det var et fuldt lærerjob, og der var nok at rive i.

Hvert fag havde sine lærebogssystemer, som jeg kunne følge skoleåret igennem, og der stod respekt om mit embede. Der var ingen elever fra etniske minoriteter, en arbejdsuge var på 40 timer imod i dag 37, og antallet af ferieuger på det almindelige arbejdsmarked var fire imod i dag seks om året.

I dag er et fuldt lærerjob på 25-26 lektioner om ugen svarende til godt 1.000 om året, altså et fald på kun 60 over hele perioden. Men jobkravene er nærmest eksploderet. Jeg er blevet pålagt at tilrettelægge min undervisning på den enkelte elevs forudsætninger. Lærebogssystemerne er nærmest væk, jeg skal finde ud af det hele selv. Undervisningen skal være varieret, og it skal – lige som det musiske og det grønne aspekt – integreres i alle fag.

Jeg skal foretage løbende evaluering, målfastsætte og give respons og skrive elevplaner om alle betydende aspekter af undervisningen i alle fag til hver eneste elev. Jeg har fået flere elever i klassen, og nu skal jeg inkludere et par specialundervisningselever – der hidtil har været mandsopdækkede – i min undervisning i klassen. Samtidig er der kommet en hær af interne og eksterne samarbejdspartnere til: Klassens øvrige lærere, sfo-pædagogerne, de faglige vejledere, mellemledelsen, forældrene, skolepsykologen, socialrådgiveren, hospitalets børnepsykiater plus det løse, og det hele skal dokumenteres skriftligt.

Vi kan ikke løbe stærkere

Til folk, der nu fortæller mig, at jeg må klare mig med noget mindre tid til forberedelse, er jeg nødt til at sige: Har du drukket af natpotten eller hvad? Masser af navnlig unge lærere falder nærmest bevidstløse om, når de kommer hjem fra arbejde.

Hvis lærerarbejdet virkelig var verdens mest lukrative halvdagsjob, hvorfor står danskerne så ikke i kø langt ned ad gaden uden for læreruddannelsen? Jeg har i dag ca. to minutter pr. elev pr. lektion, og det forslår som en skrædder i helvede. Faktum er, at lærerne ikke kan løbe stærkere. Mere undervisning er måske en udmærket idé, men det kræver ganske enkelt flere lærere. Der går i øvrigt et par tusind rundt med hænderne i lommen på det offentliges regning.

Alternativet er at skrue ambitionsniveauet ned til det niveau, vi havde før i tiden. Drop undervisningsdifferentiering, teamsamarbejde, tværfagligt projektarbejde, evaluering og målfastsættelse samt inklusion. Gå tilbage til en skole på almindeligt globalt niveau: Overhøring, gennemgang af nye lektier og træning. Er danskerne klar til det?

 

Niels Christian Sauer er lærer og medlem af Dansk Lærerforenings hovedstyrelse

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

En lille interessant note er denne her: Lærere får skyld for meget. Åbenbart også for at de har holdt en ung Steve Jobs (ham der fra Apple, I ved...) ude af fængslet.

Jobs fortæller om hans fjerde klasses lærerinde (via Walter Isaacsons biografi om ham, "Steve Jobs", Gyldendal 2012, side 33-34) at hun forstod ham. Og at hun endda bestak ham med slikkepinde mv.

Her er den vigtige del:
"..Efter et par måneder var der ikke brug for´bestikkelse. Jeg ville bare gerne lære noget..."

Og videre:

"Jeg lærte mere af hende end af nogen anden lærer, og havde det ikke været for hende, er jeg sikker på at jeg var endt i fængsel."

Så stærk - og langvarig - kan den rette lærers indflydelse på en elev altså være....

----

Ift. IT og forberedelse kan forberedelsesfaktoren kun sættes ned i alle fag hvis lærerne - og eleverne - får udleveret en iPad med alle fags pensum mv. putter deri. Og med spørgsål til alle fags pensum, inkl. dansk, fysik, idræt, tysk mv. Så handler det bare om at tænde denne iPad (ON-tasten bruges), køre 45 minutter uden stop, hvor læreren tegner og fortæller mv. Og så kan man teste om eleverne har lært det de skal. Sådan gør de i Singapore, i Canada, og (til dels) i Finland.

IT-baseret undervisning kræver lige så meget forberedelse, hvis ikke mere af læreren som traditionel undervisning. Og man er så NC siger, altid nødt til at have en plan B, og sommetider også en plan C eller D parat. For når læreren ikke som kaptajn på skibet ved, hvor skibet skal sejle hen, så er det at eleverne styrer i 28 forskellige retninger. Og det er ikke godt - hverken for lærerens rolle eller for elevernes læring.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Der er sagt meget i denne tråd om lærernes arbejdstid og arbejdsbyrde. Tallene er svære at gennemskue.
Men det er uomtvistelig sandt, at igennem de sidste mange år har jeg fået flere elever i de klasser, jeg underviser, De tolærertimer, jeg engang havde, er væk. Eleverne har færre timer - især til praktisk-musiske fag. Der er meget, meget mere papirarbejde - og mindre støtte til det; sekretærerne kan ikke hjælpe med renskrivning. Der er færre bøger i klassesæt. Lejrskolerne er væk - og, hvad der næsten er værre, der er aldrig råd til en bustur til et eller andet undervisningsrelevant sted. Hvor man, da jeg var ny lærer, havde obs-lærere til bl.a. at yde akuthjælp. når det rigtig brændte på i klasserne, forventes det nu, at lærerne klarer sig selv.
Hvad har vi så fået mere af? Jo, det dyreste er, at lærerne ikke længere er tjenestemænd - og der derfor skal betales pensionsbidrag ind, samtidig med, at der skal betales pension til de tjenestemandsansatte. Det er en stor opsparing. Derudover er først og fremmest tilgodeset ledelse. Flerdoblet ledelse. Og lærere, der skal rådgive og vejlede på forskellige områder - f.eks. læsning eller it. Og konsulenter. Og samtaler med psykologer, psykiatriske sygeplejersker og læsekonsulenter - samt selvfølgelig netværksmøder.
Der bliver også brugt tid til at vedligeholde it-udstyret - surprise! Jeg er en af "synderne", der har færre undervisningstimer, fordi jeg skal holde alt it brugsklart. Jeg skal forsøge at holde it-udstyret og UNI-login'et kørende, med utroligt lavt budget til nyindkøb - samt holde styr på bl.a. de nationale test . Til det job har jeg 600 klokketimer årligt ud af min timepulje.
Det forslår ikke - det er en af grundene til, at mine kolleger må have en plan B, når de planlægger brug af it i undervisningen.
Det er så, hvad det er - det, der fornærmer mig er, at det bruges som argument for, at lærerne underviser for lidt! Ja, hvis jeg skal passe it - så skal jeg undervise mindre. Mange andre lande har ansat teknikere i deres skoler - det kan godt være en god idé; men det er ikke billigere, og det forvansker tallene i den sammenlignede statistik.
Jeg klynker ikke - jeg er vred over, i hvilken grad mit arbejde bliver nedvurderet. Også i denne tråd skal jeg læse myten om, at eleverne jo kan hjælpe lærerne med it - for de ved meget mere. Nej, heller ikke på det område ved de mere - ikke om det, der er relevant for deres læring; nogle ved en del om det, der er relevant for deres underholdning.
Jeg tror, der sider folk i KL og tror, at vi sagtens kan undervise, mens vi er lektiehjælpere for en flok børn. Svarer det til jeres erfaring med moderne børn, at man kunne få ro til at tænke, tale i telefon, rette, finde materialer etc. - mens man havde sådan en 20-25 12-årige i nærheden?
Det kan ikke lade sig gøre - men det lyder billigt. Og det kan blive meget, meget dyrt på længere sigt, når børnene lærer for lidt, fordi luftkastellerne med den dejlige, gratis forøgelse af lærernes arbejdskraft netop viser sig at være - luftkasteller.

Kære Per Lauersen.

Tak for linket til uvm.dk
Her fremgår det med alt tydelighed, hvordan en lærers undervisningsgrad er manipuleret ned til 37%.

Forudsætningen er nemlig 1924 timers årligt arbejde
(52 uger * 37 timer)
Men da alle i DK har ret til 6 ugers ferie plus helligdage giver det et forvansket udgangspunkt. Disse timer skal dog tækkes ud, da de i sagens natur ikke kan kaldes arbejde. Antal arbejdstimer/år er reelt nede på 1680.
Som matematiklærer kan jeg kun give eleven fra KL et 4-tal for at beherske procentbegrebet ;)

En lærer har som udgangspunkt 25 lektioner/ugen
Hvis frikvartererne medregnes er det faktisk fra 8-13 altså 5 timer/dagen. For at opnå en ugenorm, er der altså 17 timer til "alt det andet", da en uge er 1680t/40= 42 t/ugen. Her skal de så siges, at de færreste rent faktisk holder fri i skoleferierne, men at de bruges på forberedelse.

Men altså: Man kunne derfor også beregne undervisningsdelen til 25t/42t=60%.

Vi har været i en tid, hvor alt blev talt op - og gået bort fra det igen - for så at genindføre det igen igen. Det har mig bekendt aldrig givet de store gevinster.
Der er nemlig - heldigvis - stadigvæk en forståelse for, at vores børn kan blive dygtigere ved at undervise udifferentieret. Arbejdsgiverne vil også meget gerne have en skriftlighed, som de så også må give tid til, ligesom vi også gerne vil styrke forældresamarbejdet, individuelle handleplaner og alt det andet.

Så summa sumarum: Vi kan altså ikke undervise mere!

Vh. Britt.

På erhvervsskolernes grunduddannelser (HG) og på de tekniske skoler (ikke gymnasiet) har man 6 ugers ferie.
Som på arbejdsmarkedet.

Den eneste måde jeg kan se at man kan trække ekstra arbejdskraft ud af lærerne, også i gymnasiet, er ved at forsøge at indføre at gymnasie og folkeskolelærerne har de samme 6 ugers ferie som alle andre....

Sider