Læserbrev

Læserbreve

Debat fra dagens avis
5. oktober 2012

Ikke flere udsættelser

Jan Johansen, boligordfører (S), Eigil Andersen, boligordfører (SF) og Liv Holm Andersen, boligordfører (R)

Antallet af udsættelser nåede uacceptable højder under VKO. Derfor glæder det os, at kurven over folk, der sættes ud af deres boliger af kongens foged, er knækket. Regeringens boligsociale politik har virket.

I de første otte måneder af 2012 har boligselskabet KAB sat 261 lejere på gaden, mens tallet i 2011 nåede op på 497. Det viser, at politiske beslutninger betyder noget.

Da Danmarks nye flertal fik regeringsmagten, afskaffede vi, som noget af det første fattigdomsydelserne, og hurtigt fulgte boligministeren op med afskaffelse af lejelovens løbedage, så huslejen betales, straks man har fået sin månedlige indtægt ind på kontoen, og der blev også afsat yderligere midler til rådgivning af lejere. Regeringen barsler med nye tiltag, som skal sænke antallet af udsættelser yderligere. Og den prioritering er vi helt enige i, for det er, som boligorganisationerne siger: Det er billig forebyggelse af sociale problemer at fastholde folk i deres bolig.

Mere vrøvl fra Metz

Simon Emil Ammitzbøll, politisk ordfører, Liberal Alliance

Georg Metz fortsætter i Information 29. september sit mærkelige vrøvl om Liberal Alliances frihedsbegreb. Han kalder det både skrøbeligt og menneskelighedsfornægtende. Det er selvfølgelig helt fair, at Metz er uenig i Liberal Alliances politik og ønsker et andet samfund, end det Liberal Alliance ønsker, og politisk støtte fra den gamle ronkedor ville jo unægteligt også overraske en hel del. Men han bør dog have lidt bedre styr på virkeligheden.

Han skriver bl.a., at det danske velfærdssamfund er ’fornæret .’ Hvordan hænger det sammen med, at den offentlige sektor er en af verdens største? Han skriver også, at LA vil have de svageste ’ned på alle fire’, før de kan få hjælp fra det offentlige.

Hvordan hænger det sammen med, at Liberal Alliance insisterer på, at alle mennesker i det her land – også de svageste – skal behandles som frie mennesker med dertilhørende personligt ansvar? At behandle de svageste som ofre og ikke have tro på, at de kan noget selv, er det stikmodsatte. LA ønsker et socialt sikkerhedsnet, og vi ønsker hjælp til de svageste. Vi nægter bare på at kalde alle og enhver for ’svag’.

Metz spørger også, hvem LA hentyder til, når vi siger, at incitamentet til at skifte overførselsindkomsten ud med en løncheck ikke er stort nok? Vi henviser såmænd bare til de 58.000 hårdtarbejdende dansker, som får mindre end 1.000 kroner mere om måneden end en arbejdsløs.

Liberal Alliance har muligvis et frihedsbegreb, som Georg Metz ikke bryder sig om. Sådan må det være. Men det er ikke et skrøbeligt frihedsbegreb.

Magistre er efterspurgte

Ingrid Stage, formand for Dansk Magisterforening

Lad mig slå det fast, som Charlotte Rønhof fra DI så udmærket ved: Dansk Magisterforening har så absolut fokus på arbejdsmarkedet og jobmulighederne for medlemmerne.

Blandt andet derfor har vi etableret en tænketank med DI og repræsentanter for universiteterne, hvor vi drøfter fælles initiativer for at finde nye jobåbninger.

Så nej, vi ønsker ikke flere arbejdsløse, som Rønhof hævder i Information 3. oktober. Og gudskelov går det på trods af den økonomiske krise den rette vej.

Mens andre faggrupper har haft svært ved at få tag på det akademiske arbejdsmarked, klarer nyuddannede magistre sig bedre og kan fremvise et fald i ledigheden på hele 3,5 procentpoint fra maj i år til nu. Det, tror jeg, netop er tilfældet, fordi de studerende vælger uddannelse efter interesse.

Og lad mig pointere, at faldet sker, på trods af at det samlede ledighedstal for dimittender er steget fra 2896 til 4043. Det burde være vidnesbyrd om, at stadig større dele af erhvervslivet har fået øjnene op for magistrenes kompetencer.

Afskaf ghettolisten

Ole Nørgaard Madsen, Aarhus

Trods udtalt betænkelighed fortsætter også den nuværende boligminister, Carsten Hansen, (S) med ghettolistning. I realiteten er ghettolistning en rodebutik af problemkomplekser med det formål at udskrive regninger til den almene boligsektors beboere for håndtering af samfundsproblemer. Til aflastning for offentlige kasser.

Derudover har ghettolistning tre alvorlige bivirkninger: stigmatisering, falske årsagsslutninger og symptombehandling i stedet for problemløsning. Ghettolistning stigmatiserer boligområder med et ’her kan ordentlige mennesker ikke bo’-image. Selv om næsten alle beboere i ethvert alment boligbyggeri er ordentlige mennesker. Også ledige og beboere af ikkevestlig oprindelse.

Relativt mange beboere uden for arbejdsmarkedet i et alment boligområde betyder ikke, at boligerne her er årsag til ledighed eller fattigdom. Ej heller er almene boliger med overrepræsentation af dømte årsag til kriminalitet. Men ghettokriterierne får mange til at tro det.

De færreste tror vel, at en boligsocial indsats kan være det eneste svar på ghettokriteriers ’problemer’. Men fokus på boligsocialt arbejde kan bortlede opmærksomheden fra, hvor det er nødvendigt at sætte ind for reelt at bekæmpe kriminalitet og fattigdom. Det klares ikke ved en gang boligsocial fernis.

For lidt fokus på småbørn

Per Kjeldsen, tænketanken SOPHIA

Det er fint at sætte fokus på folkeskolens egenkvalitet. Men har statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ikke glemt, hvor meget det betyder for folkeskolen, hvilken kvalitet børnene møder op med, når de starter i børnehaveklassen?

Der var ikke et ord i hendes åbningstale tirsdag 2. september om betydningen af kvalitet i vuggestuer og børnehaver. At børnene for at blive gode til dansk og matematik skal have udviklet deres motorik, deres sanser og ikke mindst deres begreber og sprog optimalt inden de kommer i skole. Hvorfor var der intet fokus på pædagogernes muligheder for at få Emil med i skoven eller på naturlegepladsen eller i vuggestuens tumlesal?

Hvorfor var der ingen ord om betydningen af, at daginstitutionerne skal være små og overskuelige af hensyn til småbørnenes sociale udvikling, og at støjniveauet hæmmer den sproglige udvikling og sidst ikke mindst, at småbørn skal kunne være fysisk tæt på den pædagog, der lærer dem alt det, de hungrer efter at lære?

Hvorfor, kære statsminister?

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Metz spørger også, hvem LA hentyder til, når vi siger, at incitamentet til at skifte overførselsindkomsten ud med en løncheck ikke er stort nok? Vi henviser såmænd bare til de 58.000 hårdtarbejdende dansker, som får mindre end 1.000 kroner mere om måneden end en arbejdsløs.

Simon for satan. Skulle de 58.000 få det bedre indeni fordi andre bliver stillet ringere?

Skadefryd og brødnid er ikke følelser jeg har mødt ofte blandt mennesker på samfundets bund.

Men det er altså din opfattelse af de 58.000 lavestlønnede - det siger en hel del om din egen tankegang, Simon.