International kommentar

Løsningen på kapitalismens krise er endnu mere kapitalisme

Finanskrisen gav venstrefløjen en gylden chance for at etablere en radikalt emancipatorisk modvision – nu er chancen forpasset
27. oktober 2012

Man skulle tro, at en så omfattende krise som den nuværende, der så åbenlyst er forårsaget af en grisk, ureguleret kapitalisme, ville have fået rigtig mange mennesker til at ændre deres syn på den globale økonomis grundlæggende karakter. Men sådan er det ikke gået.

Ganske vist er der ingen mangel på antikapitalistiske stemninger i verden i dag. De holdes ikke overraskende fint i live, så længe den krise, som blev forårsaget af de værste excesser og ’systemfejl’ ved det globalkapitalistiske system, kan fortsætte med at hærge den globale økonomi.

Sandt at sige bliver vi løbende udsat for et veritabelt bombardement af kritik af kapitalismens rædsler: Bøger, aviser, undersøgelsesrapporter og tv-reportager oplyser os til overflod om profithungrende selskabers rovdrift på ressourcer og hensynsløse destruktion af miljøværdier, om korrupte bankfolk der fortsætter med at inkassere fede bonusser, mens deres banker reddes af skatteyderne, og om sweatshops i den tredje verden, hvor fattige menneskers børn nedbrydes på sjæl og legeme af slavearbejde.

Kritikkens grænse

Men uanset hvor kritisable disse tilbagevendende fænomener virker, og uanset hvor meget de fremdrages som indikationer på en større, mere systemisk fiasko, er der en grænse for, hvor langt kritikken kan gå.

Det underforståede mål er altid at demokratisere kapitalismen ved at holde dens destruktive kræfter nede. Dette, forestiller man sig, skal ske igennem en udvidelse af den demokratiske kontrol med økonomien, igennem pres fra uafhængige medier, parlamentariske undersøgelser, skrappere regulering og styrkede beføjelser til bagmandspolitiet og lignende instanser. Det, som derimod aldrig drages i tvivl, er den borgerlige retssikkerhed, som den moderne kapitalisme er afhængig af. Dette er fortsat den hellige ko, som end ikke de mest radikale kritikere fra bevægelser som Occupy Wall Street og World Social Forum tør røre.

Derfor kan det heller ikke undre, at de optimistiske venstreorienterede forventninger om, at den igangværende krise omsider ville vise sig om et selverkendelsens øjeblik – en opvågnen fra en drøm – viste sig farligt kortsigtede. Året 2011 blev vitterligt et år, hvor der blev drømt farlige drømme, og hvor en radikal emancipatorisk politik blussede op over hele verden.

Venstrefløjens fallit

Et år senere bringer hver dag os nye beviser på, hvor skrøbelig og usammenhængende opvågningen faktisk var. Entusiasmen fra Det Arabiske Forår er kørt fast i kompromiser og religiøs fundamentalisme. Occupy mistede momentum i en sådan grad, at politiets udrensning af New Yorks Zuccotti Park næsten blev en velsignelse i forklædning.

Det er den samme historie i hele verden: Nepals maoister ser ud til at blive udmanøvreret af de reaktionære royalistiske kræfter. Venezuelas ’bolivariske’ eksperiment synker stadig længere ned i førerstyret populisme, og selv det mest håbefulde tegn – Grækenlands anti-nøjsomhedsbevægelse – har mistet energi efter valgnederlaget til det venstreorienterede Syriza-parti.

Det ser nu ud til, at den primære politiske effekt af den økonomiske krise ikke er genfødslen af en stærk venstrefløj, men snarere en forøget medvind for racistisk populisme, flere krige, mere fattigdom i de fattigste tredje verdenslande og voksende skel mellem rig og fattig. Uanset hvor meget krisen kan rive folk ud af deres selvtilfredshed og sætte spørgsmålstegn ved de grundlæggende elementer i deres liv, er deres første spontane reaktion ikke revolution, men panik, som får dem til at søge tilbage til det basale: mad og husly. Kernepræmisserne for den herskende ideologi drages ikke i tvivl. Tværtimod forfægtes de desto voldsommere. Er det vi ser i den aktuelle epoke i realiteten en tilvejebringelse af betingelser for en yderligere radikalisering af kapitalismen?

Den tyske filosof Peter Sloterdijk sagde engang til mig, at skal man pege på nogen nulevende person, for hvem man vil opføre monumenter om 100 år, må det være Lee Kuan Yew, den singaporeanske leder, der har gjort mere end nogen anden for at fremme og realisere ægteskabet mellem kapitalismen og en autoritær styreform – et arrangement han eufemistisk kaldte ’asiatiske værdier’.

Den autoritære kapitalismes virus breder sig langsomt, men sikkert over hele kloden, og ingen steder hersker den mere utæmmet end i Kina.

Den ondartede kombination

Stillet over kapitalismens eksplosive konsolidering i Kina, spørger analytikere jævnligt, hvornår det politiske demokrati – kapitalismens formodede ’naturlige’ komplement – vil sætte sig igennem i dette land? Men hvad nu hvis den lovede demokratisering aldrig kommer? Hvad nu hvis Kinas autoritære kapitalisme ikke er et stop på vejen til yderligere demokratisering, men tværtimod den sluttilstand, som også resten af verden er på vej hen imod?

Leon Trotskij betegnede engang det zaristiske Rusland som »den ondartede kombination af den asiatiske pisk og det europæiske børsmarked«, men beskrivelsen passer endnu bedre til dagens Kina.

I den kinesiske reprise kan kombinationen vise sig at være mere stabil, end i den demokratiske kapitalistiske model, som vi er kommet til at opfatte som den naturlige.

Det vigtigste offer for den igangværende krise er altså ikke kapitalismen – som ser ud til at mutere til endnu mere omsiggribende og skadelige former – men demokratiet. For ikke at nævne venstrefløjen, hvis manglende evne til igen at tilbyde et levedygtigt globalt alternativ er blevet synlig for alle. Venstrefløjen blev taget med bukserne nede. Det er næsten, som om denne krise blev iscenesat for at vise, at den eneste løsning på kapitalismens systemfejl er endnu mere kapitalisme.

© Slavoj Žižek og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Engelsted

Naomi Klein har vel givet forklaringen på venstrefløjens lammelse og forvirring i sin bog om chok-doktrinen. Slag i slag i hastig rækkefølge følger ting, som vi ikke troede var mulige i den moderne verden lige fra offentligt støttet megafinanskriminalitet over kyniske nedskæringer af velerhvervede rettigheder og velfærd til officielt sanktioneret tortur. Skællene skulle være faldet fra vores øjne, men det har været så voldsomt, så det er øjnene selv, det er gået ud over.

Flemming Andersen

Omvendt kan kapitalismens problemer med at klare fordelingsproblemer, både i mere lukkede systemer som det Kinesiske og mere åbne som Spanien, Grækenland o.s.v. ikke skjules.
Tilfredsheden med tingenes tilstand og holdbarhed er ikke overvældende og derfor sikkert ikke fremtiden.

Problemet er vel at venstre-fløjens løsning er: "Jamen... vi er venstrefløjen!"
Ingen REALISTISKE ideer...

Enfoldighedslisten (EL) snakker om 'revolutioner'...
Socialdemokratistisk Folkeparti (SF) om hvor lidt deres højreorienterede politik er højreorienteret, og nu er det for øvrigt på tide at nogen andre får ministerpension.
Jeg-kan-slå-Anders-Fogh-parties (S) forhøjer skatter mens de selv forsøger at betale så lidt som muligt.
Osv. osv. osv...

Det samme i resten af Europa... Kommer der et 'venstre-orienteret' parti til magten, vupti, så ændres deres politik lige med det samme 180 grader... for ellers går deres land fallit...

Hvorfor? Fordi venstre-fløjen ikke har en eneste realistisk ide til hvordan samfundet kan fungere når de ikke kan understøtte deres politik med lånte penge!

De der tvinges i knæ af kapitalismen skal nok forstå at rejse sig - helt uden hjælp fra venstrefløj og filosoffer...

Som om den singaporeaske model kan kopieres/skaleres globalt. Hold dog kæft...

"Det hele bliver meget mere enkelt her i Indien. Urbaniseringen gør at vi snart kun har to kaster de rige og de fattige." (Manu Joseph)

Alan Strandbygaard

Jeg forstår ikke helt hvordan chancen er forpasset?

Krisen er ikke ovre endnu, tværtimod tegner det til at den bider sig fast. Psykologien har magten.

I mange lande ser vi de spirende oprør. Især Grækenland har vist sig at være en overophedet keddel. Jo mere regeringerne fejler ved at skabe ulighed, jo mere vil der skabes et oprør og en metaltræthed.

Man skal tænke på hvordan man selv reagerer, og hvordan ens syn forandres i processen.

Derm er flere og flere der ikke længere tror de er rige. For den store gevinst udebliver, og dermed brister illusionerne. Virkeligheden maser sig på.

At vi alle er os selv nærmest er baseret på en nuanceret blanding af adfærdsmønstre. naturinstinkterne reagerer først. Så kommer den tankeløse kamp. Derefter udmattelsen, de dybe tanker og erkendelsen.

Når vi når til erkendelsen vil vi finde ud af at det intet nytter at skabe mere ulighed. Det splitter samfundene ad, og gør livet et kedeligt sted at være - også for de rige, der altid skal beskytte sig mod omverdenen.

PS

Bach var godt nok tæt på, med de 12 stater - synd at det ikke havde selvreplicerende robotter der kunne udmønte det sfæriske til operative løsninger.

"Den autoritære kapitalismes virus breder sig langsomt, men sikkert over hele kloden, og ingen steder hersker den mere utæmmet end i Kina."

Et Kina i forandring, Hmm, er det mon det Information mener?.

Michael Kongstad Nielsen

Meget uenig med Žižek. Det Arabiske Forår havde
intet med kapitalismekritik eller kapitalismeomvæltning at gøre. Venezuelas ’bolivariske’ eksperiment er ikke noget eksperiment eller nogen "førerstyret populisme", men en demokratisk realitet, et foregangseksempel, en virkeligggørelse af nogle af de drømme, Žižek drømmer om at drømme (hvis han satte sig ind i det konkrete Venezuela).
Jeg ved ikke, hvad Grækenlands anti-nøjsomhedsbevægelse er for noget, men det venstreorienterede Syriza-parti har bestemt ikke mistet pusten dernede, det står i meningsmålinger til at vinde næste valg, og så kommer der for alvor andre boller på suppen. Men.Žižek tør måske ikke selv tænke den tanke fra sit magelige kontor.

I hvert fald passer det ikke ind i det billede, han ønsker at tegne af den manglende genfødsel af en stærk venstrefløj. Navnlig Sydamerikas eksempel og Grækenland tager han fejl af. Og den racistiske populisme er slet ikke så stærk, som der ofte tales om, men at det giver nogle gode mediehistorier, det er en anden sag. Flere krige og mere fattigdom tror jeg heller ikke han kan finde belæg for, men der kan sagtens findes eksempler på, at velpolstrede, magelige borgerdyr i de mindre kriseramte lande foretrækker at holde på sit og bevare det eksisterende, også selvom de mener at tilhøre en såkaldt venstrefløj.

Demokratiseringen kommer. Demokratiseringen sætter sig igennem når der er overskud til det. Demokratatiet er stadig det uovertruffent bedste, selvom det ikke er perfekt. Spøgsmålet er stadig, hvordan man tøjler den private ejendomsret.

Steffen Gliese

Michael Kongstad Nielsen, det hedder altid den private ejendomsret til produktionsmidlerne, så folk ikke helt unødigt skræmmes af udsigten til at måtte afgive det musselmalede til kollektivet.
Automatiseringen og samhandelen mellem mindre og mindre indbyrdes krigeriske lande gør det selvfølgelig langt mere forudsigeligt, at verden kan og vil samle sig om det bedste for helheden, fremfor den åndsforsnottede kamp mellem en postuleret og selverklæret elite og folkene i deres brogede forskellighed.

Venstrefløjens møder den globale økonomiske krise med: kvindepolitik, miljøpolitik, bøssepolitik, mandepolitik, kultur & etnisk politik – alt andet end økonomisk politik. Var der nogen der sagde socialisme?

"Demokratiseringen sætter sig igennem når der er overskud til det."

Og hvornår er der så "overskud" til det? Nej, Zizek har desværre ret. Menneskene er alt, alt for egoistiske til at ville det fælles bedste.

Selv i Danmark har vi jo bare haft et pseudo-demokrati, hvor den arbejdende klasse er blevet bestukket med villa og volvo til gengæld for at lukke øjnene for udbytningen af de fattige i Afrika og Asien.

Tag nu bare de afdragsfri lån, som Anders Fogh lokkede de villige danskere til at optage. Nu skriver Politiken, at 56 % af de samlede lån er afdragsfrie - og andelen bliver ved med at stige til trods for, at folk virkelig burde vide bedre.

Og vi har næsten 90 %, der stemmer til valgene, og heraf stemmer max 10 % på det eneste parti, der ikke er åbenlyse hyklere ift at gøre noget ved de globale problemer og kapitalismens raseren (måske er højrefløjens partier ikke hyklere - de er måske præcis så egoistiske, som deres politik giver udtryk for).

Occupys "Vi er de 99%" holder desværre ikke. Eller jo, for såvidt som det er 1%, der skummer fløden, men de 99% af de 99% er desværre ikke villige til at være med til reelle ændringer af samfundet.

Men måske når arbejdsløsheden i DK når 25 % som i Spanien.
Jeg kunne forestille mig, at det danske politi er dårligere rustet end i mange andre europæiske lande til at håndtere vedvarende massedemonstrationer.
Men om der kommer noget godt ud af det, er så spørgsmålet.
Det ville kræve en ægte "demokratisering" af de utilfredse - en oplysning om hvad der er galt, og hvordan vi slipper ud af kapitalismens fælde.

Men jeg vil se det, før jeg tror det, og jeg vil elske at tage fejl.

Henning Lögun

Så længe journalister, politikere og den almene befolkning ikke kender roden til det der sker, kan vi aldrig begynde at diskutere løsninger.

Vi er nødt til at kigge på hvordan penge kommer ind i systemet for at forstå hvor det går galt.
Penge bliver skabt ud af den blå luft af privatejet centralbanker jorden rundt. Herefter bliver de givet som lån med renter til stater. Eneste måde at betale renterne på, er ved at optage nye lån da renterne er penge der ikke eksisterer i systemet.

Alle penge er gæld og gæld vil altid være stigende. Om det så er kapitalisme eller socialisme der er styrende har kun betydning for fordelingspolitikken, roden til problemet forbliver det samme. Dette system vil kun fungere når samfundet har vækst. Fjern væksten og korthuset vælter.

Det behøver ikke være sådan. Der har gennem historien været flere lande der har indført gældfri valuta, Abraham Lincoln's Greenback er et godt eksempel. Den tog magten fra bankerne og gav den tilbage til staten.

Det er ved at være tid til at vågne op fra reality tv døsen og se hvad verdenen er blevet til og hvad der skal til at ske.

@Esben Lykke . Parcelhus ja men villa kender jeg ingen arbejdere som bor i. Du har sikkert ret i, at det stå sløvt til med den globale solidaritet, men er det arbejdernes skyld? Så vidt jeg husker, var det danske havnearbejdere der i sin tid, nægtede at losse og laste skibe fra Sydafrika. Tendensen bredte sig til andre havnebyer, hvor havnearbejderne tog ideen op, med fare for fyring og medfølgende arbejdsløshed. Egentlig sjovt at tænke over, for jeg har aldrig hørt om kulturradikale, eller multikulturalister der i solidaritetens navn var parat til at løbe en lignende risiko. De herre og damer fra den fede ende af middelklassen, sidder godt i deres vellønnede stillinger og proklamere international solidaritet og bebrejder arbejderne at de ikke er autentiske nok d.v.s. lever op til middelklassens ædle forestillinger om en ”rigtig” proletar.
Hvis arbejderen i dag ikke er klassebevidst, så er det ikke fordi han har fået det ledt bedre socialt. Det under jeg enhver arbejder, for jeg ved hvordan det er, at vokse op på bunden af samfundet. Så før vi hænger den enkelte arbejdere ud, skulle vi måske se fagbevægelsen, og de politiske partier efter i sømmende. Efter murens fald, faldt de alle til patten for, at lade sig amme af kapitalismens smugler – venstrefløjens næring nu til dags. Men som min gamle ven Leonard Cohen– altid synger når, han er i sit sorteste humør:

Give me back the Berlin wall
give me Stalin and St Paul
I've seen the future, brother:
it is murder.

randi christiansen

Morten Lynge - "Det samme i resten af Europa… Kommer der et ‘venstre-orienteret’ parti til magten, vupti, så ændres deres politik lige med det samme 180 grader… for ellers går deres land fallit…

Hvorfor? Fordi venstre-fløjen ikke har en eneste realistisk ide til hvordan samfundet kan fungere når de ikke kan understøtte deres politik med lånte penge!"

Løsningen er at få de økologiske økonomer på banen med en gennemregnet global model, en ´Plan for Planeten´ og så markedsføre den.

Det forudsætter selvfølgelig et radikalt nysyn på ejendomsretten : fællesskabet ejer biotopens ressourcer, og at bæredygtig miljø-og socioøkonomi er en funktionel og absolut nødvendighed.

Den indsigt har venstrefløjen ikke haft hjerne, hjerte og hjern (heart, balls & brains) til at gå i byen med

Præcis artikel over et bredt emne. Tingene bliver med en vis trished klædt af til skindet.

Men alt synes at bevæge sig langsom rundt, som i en smelte digel, mod noget større - Globalt.

Sideeffekt ved den økonomiske situation i EU - ja flere og flere folk fra Afrika bliver vel hjemme? Innovationen undtrykkes på universiteterne i DK, og bankernes velvilje til usikre investeringer skrumper ind. Effekt - ja innnovation flytter til andre områder med større mod og vilje.

Er der krise i Tanzania, spurgte jeg en Expat dernede - well, kriser det er vi så vant til.

Vi piver i Europa - de unge har ikke mere kredit på plastickortet - og kan ikke sidde og drømme på cafeerne med den CafeLatte i hånden - sulten og angsten banker på.

"Racerne" blandes - Tiger Woods har vist vejen til den hvide mands sport. Produktionen spredes ud globalt. Innovationen spredes ud og værdierne spredes ud globalt.

Totalt er vi ved at få øjnene op for at det uendelige
-miljø, -råstoffer og ressourcer, -vækstøkonomi, -befolkningseksplosion - har vist sine endegyldige begrænsninger. Planeten er blevet, forståelsesmæssigt, utrolig lille.

I virkeligheden synes der jo at kunne være baggrund for et global spændende projekt - sammen - en højere forståelse af vores egen og hinanens eksistens.

Vi er jo helt alene .. (og måske Vor Herre, ifølge nogen).

Vi kan godt hælde og til fortiden filosoffer og verdensmænd - MEN situationen er TOTAL anderledes - ALT tidligere byggede på muligheder om "Udvidelse" - Et nyt kontinent, Et U-land at erobre. En verdenskrig der sætter tingene på plads/tilbage.

Vi lever i en samlet global verden - hvor alle vitale omstændigheder for liv - har vist sine begræsninger.

Vi er nødt til at finde uendeligheden i begrænsningerne - og dele det med hinanden!

"Det, som derimod aldrig drages i tvivl, er den borgerlige retssikkerhed, som den moderne kapitalisme er afhængig af." ???

Forstår ikke hvordan idealet retssikkerhed kan være et problem. Nogen der kan udlægge teksten?

Michael Kongstad Nielsen

Jeg undrer mig også over den sætning, Poul
Simonsen. Det lyder som om det også omfatter menneskerettigheder og den slags, men det er da med god grund en hellig ko, der ikke skal røres. Så jeg hælder også til Randis fortolkning, at "kritikkens grænse" er den private ejendomsret.

randi christiansen

PS - jo, men ikke destomindre lige netop dén anstødssten og forhindring ifht indførelse af ´økologisk økonomi´ som skitseret i mit indlæg 14.23

@oreskov

jeg skrev med vilje ikke "arbejderklassen", fordi jeg mener alle, der sælger deres arbejdskraft.

Men vi kan da godt blive enige om, at den "veluddannede" del af middelklassen generelt set er større "skurke" (hyklere?) end "arbejderklassen".

ps: og lad være med at bruge ordet "multikulturalist", hvis du ikke vil stemples som national-socialist.

Samfundet er og har altid været multikulturelt. At gøre det til et skældsord er ignorant.

Per Dørup Jensen

Nu kan det jo heller ikke stilles så enkelt op som højrefløjen contra venstrefløjen.
- Ligesom fredsbevægelsen som jo næsten er ikke-eksisterende. Se blot på mobiliseringen af protester mod Natos krig mod Libyen, som fra at være Afrikas mest vel-udviklede samfund på de økonomiske og sociale parametre, nu er et samfund i kaos og elendighed. De samme tilstande er Syrien nu godt på vej til at få, takket være Natos væbnede terror-bander. Men alligevel - så godt som ingen organiserede protester herover fra den amerikanske og europæiske befolkning!

Det der driver venstrefløjen og Fredsbevægelsen (og Miljøbevægelsen for den sags skyld), er modsat højrefløjens materielle tilskyndelser -idealisme. De har ikke - som højrefløjen - penge til at ansætte kræfter, der modsat arbejder mod USA`s og Natos krige. Der er, og bliver heller ikke oprettet jobs af den borgerlige stat til for eksempel systematisk at imødegå massebilismens destruktive miljø-, klima- og sundhedseffekter. Selvom sådanne bevillingsformål i forhold til så godt som alle andre offentlige bevillinger burde være helt indlysende og overordnede, får konstruktive freds- og miljøkræfter logisk nok heller ikke statslig støtte til oprettelse af tænketanke og tv-kanaler til at mobilisere mod de kræfter, der arbejder til fordel for USA- og EU imperialismens propaganda og samfundsødelæggende krige, Og mod de kræfter, der arbejder for at reproducere - omend utilsigtet - miljø og klimaødelæggelsen.

randi christiansen

14.23 . "Den indsigt har venstrefløjen ikke haft hjerne, hjerte og hjern (heart, balls & brains) til at gå i byen med" - eller penge ? ref. Per Dørup Jensen 16.04

Claus Piculell

Jeg er ganske enig med kronikøren, men venstrefløjen er dømt til at forpasse chancen, så længe debatkulturen er sådan, som den er - altså Facebook-lind-strøm-af-lort-agtig, og når man skal være en kendis for at få selv en kronik om en samlet modideologi i diverse såkaldte publicistiske medier, mens venstrefløjsikoner skriver lange pamfletter uden svar, men ikke kan læse et manifest på sølle ti normalsider ...

"igennem pres fra uafhængige medier"

Denne stump tekst er den vigtigste.

Berlusconi er et farvestrålende eksempel på en egentlig magthaver (lur mig om at kommer til at afsone blot en uge af de 4 års fængsel, han er idømt) - men Murdoch, som opfandt spindoktor-myten for at bortlede opmærksomheden fra sin egen rolle, er en langt større magthaver.

Der hvor venstrefløjen har skudt sig selv i foden - ud over ikke at have skaffet sig loyale talerør til offentligheden og derved gjort sig ude af stand til at påvirke meningsdannelsen - er denne:

Overhovedet at læse artikler, hvor der bruges ord som "emancipatorisk".

Rigtige mænd bruger ikke sådenne ord. Det er kun for bøsserøve-som-skal-have-bank.

Den socialisme og omgang med "arbejderklassen" som var venstrefløjen for 20-30 år siden er blevet til en gang åndssnobberi af værste skuffe.

Rigtige mænd stemmer hellere DF end S-SF, fordi DF ikke plejer omgang med de fisefornemme.

RV er blevet samlingsmærket for "indbildt venstreorienterede" der - som Lars Olsen påpeger i "Eliternes triumf" - tror, at arbejderklassen kun består af to grupper: Velbjærgede borgere med sommerhus, og så misbrugere uden for pædagogisk rækkevidde.

RV's frontfigur Per Stig Møller (formelt stadig medlem af VK) er netop en person, der ville kunne give en arbejdsløs en endefuld med ordene:

"Dette gør mere ondt på mig end på dig."

Alt dette tilgives fordi man om aftenen ville kunne diskutere Sartre med PSM - endda på fransk.

Rigtige mænd vil hellere snydes økonomisk end blive holdt for nar af de kystbane-socialister, der har udbyttet dem lige så eftertrykkeligt som øvrige kapitalister.

Så DF kommer meget snart i fokus igen - bare vent.

Michael Kongstad Nielsen

Undskyld, hvor det kickser:

- jeg ville sige: at det var ikke Natos krig mod Libyen, det var FN´s.
I modsætning til Irakkrigen, der hverken var FN´s eller Natos.
Fredsbevægelser finder sted, men er ikke så organiseret. Faktisk var der meget stor folkelig modstand i USA mod Irakkrigen, størst demonstrationer der er set siden Vietnamkrigen. Idag er der et flertal i USA´s befolkning, der mener af USA´s krige har skadet landet mere end gavnet.
Se her:
http://www.b.dk/verden/stor-modstand-mod-irak-krigen

-

Steen Erik Blumensaat

Den slovenske skole, Zizek er en efterladt kommunist fra det gamle Jugoslavien, hans begræsede hjerne lever stadig i forestillingen om et højre og et venstre, han er en røst fra graven, et efterladenskab fra en svunden tid, da han rejste sig op i London, eller hvor det nu var og sang Internationale, endte det med en enesang.

Ulf Timmermann

Hvorfor pives der i den grad? Hundredvis af millioner mennesker löftes i disse årtier ud af fattigdom. Pax America er på retur, selv dets greb om Latin Amerika, dets baggård, er på retur. Ja 4-500 års vestlig eneherredömme i form af kolonialisme og imperialisme er på retur - på trods af, at det, Vesten, slår sig voldsomt i töjret, herunder med sölle Danmark som permanent krigsförende nation.

I don't get it.

Esben Lykke siger: "Tag nu bare de afdragsfri lån, som Anders Fogh lokkede de villige danskere til at optage. Nu skriver Politiken, at 56 % af de samlede lån er afdragsfrie - og andelen bliver ved med at stige til trods for, at folk virkelig burde vide bedre."

Kilden til succesen for afdragsfrie lån og boliglån med variabel rente skal ikke findes hos skiftende regeringer, om de er blå eller røde, men i den ekspansive pengepolitik Nationalbanken fører med helt ned til negative renter for at få bankerne til at låne penge. De ægte liberalister advarer netop om for lave renter i for lang tid, fordi de skaber bobler og usund spekulation i kuriøse finansielle instrumenter som derivater. Hvis pengepolitikken var højere renter, ville det tværtimod kunne betale sig for almindelige mennesker at spare mere op end at lege børshaj gennem Saxo Bank eller tegne mere risikofyldte låneformer end fastforrentede realkreditlån.

Hvis Nationalbanken er bartenderen, så er de lave renter den keynesianske sprut, som de nålestribe finansdrenge og boligejere med risikofyldte lån lige nu drikker sig fulde i. Prisen bliver betalt i form af en ny krise eller gennem stigende inflation. Bare vent.

Henning Lögun

Jakob Bagterp siger: "Hvis Nationalbanken er bartenderen, så er de lave renter den keynesianske sprut, som de nålestribe finansdrenge og boligejere med risikofyldte lån lige nu drikker sig fulde i. Prisen bliver betalt i form af en ny krise eller gennem stigende inflation. Bare vent."

Forskellen på nu og 2008 er bare at i stedet for at det er nogle store banker og husejere der er eksponeret, er det nu stater der takket være bailouts og stimuleringspakker er eksponeret.
Den kommende krise/kollaps er så nem at forudse at det næsten virker planlagt.

Flemming Andersen

Det er lovgiver der har tilladt brugen af både afdragsfier lån og variabel rente.

Og det var den vestre leddede og derfor liberale reeiring, der gjorde dette muligt. Ingen borgerlige partier har prtesteret imod disse tåbeligheder og der har ikke været andre regeringer at skyde skylden på for dette faktum.

Samme regering har lovprist de lave renter som et gode i alle de ti år de sad. Ingen borgerlige partier har synes lave renter var et sygdomstegn og udtryk for lav aktivitet i samfundet. Alle var glade for boligboblen og stod og så den vokse og vokse..

Nationelbankdirektøren er ligeledes udpeget af en borgerlig regering.

Og hvis vi havde haft væsentlig højere renter end omliggende lande, havde vor valuta været for høj i forhold til det spænd i forhold til Euroen , som borgerlige politikere sætter som helligdom.

Hvis det skal være mere liberalistisk en de ti forbandede år, så gad jeg vide hvordan

Flemming Andersen siger: "Samme regering har lovprist de lave renter som et gode i alle de ti år de sad."

Liberalisme er ikke det samme som åbenlys dumhed. Det var også Fed-bossen og de lave renters bagmand Alan Greenspan, der dengang sagde, at USA altid kunne trykke flere penge for at betale sine forpligtigelser. Det er ikke langt fra Zimbabwes pengepolitik:

http://www.youtube.com/watch?v=q6vi528gseA

Om nogen hældte Greenspan alkohol på udbyderne af subprime-lån og andre eksotiske finansielle instrumenter, fordi lave renter gjorde spekulation mere eller mindre risikofri.

Vi skal have frygten tilbage i kapitalismen.

Flemming Andersen

Du har ret i:

"Liberalisme er ikke det samme som åbenlys dumhed"

Men det kan nu somme tider let forveksles??

Mange liberalister er nu ganske fornuftige mennesker, blot de ikke tager ideologien mere alvorligt en deres sunde fornuft. Desværre er det så lidt tendensen

Sider