Klumme

Der er masser af mediestøtte til DR og TV 2-regionerne

Men dagblade og netmedierne står over for nedskæringer, selv om politikerne har alle muligheder for at lave en kreativ løsning
Debat
31. oktober 2012

Der er næsten fem milliarder i omløb i offentlig mediestøtte, og politikerne er i disse dage i fuld gang med at skændes om et beløb, der udgør under en tiendedel. De diskuterer mediestøtten på 400 millioner kroner til dagblade og netmedier. Og i modsætning til det netop afsluttede medieforlig, hvor der blev uddelt over fire milliarder til DR og TV 2-regionerne, har regeringen lagt op til en besparelse i mediestøtteforhandlingerne.

Et bredt flertal stod bag ’medieforliget’ om de 90 procent af milliarderne – licenspengene. Alene ordet ’medieforlig’ er en fordrejning. Forliget handler udelukkende om licensen. Licensen skal i følge radio- og tv-lovens paragraf 69 fordeles til DR, TV 2-regionerne og »andre eventuelle medie- og filmrelaterede formål«. Man kan spørge, om ikke aviser og netmedier kan komme ind under denne formulering. Den er nemlig blevet fortolket kreativt i to årtier. Det er blevet en tradition også at bruge licenskroner til andet end radio og tv.

I årevis har skiftende kulturministre brugt licensen som en slags ekstra pengekasse, de kunne stikke snabelen ned i, hvis der manglede penge andre steder. Den socialdemokratiske kulturminister Jytte Hilden kunne for 20 år siden ikke skaffe penge til dansk film og vupti! – så overførte hun licensmillioner til Filminstituttet. Kontrol- og reguleringsbureaukratiet voksede, og det koster penge, som så er blevet taget fra licenskronerne og givet til det, der nu hedder Kulturstyrelsen, der holder opsyn med brugen af mediekronerne.

Kritikere – herunder også engang Finansministeriet – stillede spørgsmål ved denne praksis, fordi grundloven faktisk gør det diskutabelt, om man uden videre kan bruge penge på offentlig administration uden om finansloven. Men den efterhånden detaljerede reguleringsjungle i public service-kontrakterne og den massive detailstyring af Radio24syv kræver flere kontrollanter. Et fænomen, som medieforskeren Henrik Søndergaard i en spritny forskningsrapport betegner som »en lov-jungle, der spænder ben for medier og politikere«.

Det netop indgåede licensforlig indeholder en forhøjelse af bevillingen til Kulturstyrelsen på to millioner kroner. De skal bruges til forskning og ved at gøre det på den måde, undgår man at sende et større forskningsprojekt ud i EU-udbud.

Den nuværende kulturminister har taget ved lære: I licensaftalen afsættes der 0,8 millioner – stigende til 1,6 millioner – til de stakkels TV 2-regioner for at de »kan følge op på musikhandlingsplanen«.

Tja, kan man ikke skaffe penge til rytmisk musik over finansloven, kan man altid hente dem i licenskassen. TV 2-regionerne får også et antal millioner til deres digitale døgnkanal.

Til gengæld må de ikke længere sponsorere programmerne, så de kreative forligsparter har i realiteten reduceret regionernes merbevilling med 40-50 procent.

Dansk mediepolitik er et kludetæppe. Ingen er i tvivl om, at der er en mediekrise i fuldt flor. Den rammer i bredt omfang aviserne, men når politikerne i disse dage drøfter ’mediestøtten’ – dvs. den tiendedel af den samlede mediestøtte, som indtil nu er givet i distributionsstøtte til dagbladene, så står der nedskæringer på dagsordenen. Og en omfordeling, så netmedierne også får del i støtten. Det var et smart træk af kulturminister Uffe Elbæk og den socialdemokratiske medieordfører Mogens Jensen at lukke licensforliget, før man gik i gang med mediestøtten. Regeringen foretrækker altså en delløsning i stedet for den helhedsløsning, som samfundet har mest brug for. Forleden fik DR og TV 2-regionerne 140 millioner kroner ekstra. Dansk film får over 100 millioner i den kommende periode. Statsapparatet forgylder sig selv i bevillingen til Kulturstyrelsen på mere end 20 millioner i løbet af forligsperioden.

Set i det lys forekommer det stærkt uhensigtsmæssig, at de kreative politikere og embedsmænd ikke kunne finde 50-100 millioner licenskroner til at støtte dagblade og netmedier. Licensen er jo ikke længere en radio- og tv-licens, men en medielicens. Og med endnu en kreativ fortolkning af radiolovens paragraf 69 kunne det formentlig have ladet sig gøre. Støtte til netmedier og dagblade er vel også »andre medie- eller filmrelaterede formål«?

Lasse Jensen er mediejournalist og vært på P1-programmet ’Mennesker og medier’

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Kongstad Nielsen

Lasse Jensen vil tage fra licensmidlerne og give til de store dagblade. Nej, tak, siger jeg!

Dagbladenes krise er selvforskyldt, fordi de har ladet kvaliteten dale til det ringeste ringe, i et forsøg på at matche det mest kommercielle junk på tv og net, og i et forsøg på at sætte dagsordener, være meningsdannende, bedrive politik, samt i et forsøg på at please deres annoncører i såvel journalistikken som redaktionen. De store aviser er blevet platte (Politiken er værst) ligegyldigheder (med ganske få undtagelser som kroniken i Pol), som den del af befolkninen, der faktisk gerne ville give penge for en ordentlig avis, i stigende omfang fravælger.Derfor er de faldende oplag tildels selvforskyldte. Det nytter ikke noget bare at give internettet skylden hele tiden.

Skulle aviserne så have del i licenspengene? Nej tak. De må selv oppe sig, må de. Licensen betales af alle, der har apparater, som kan modtage og gengive billedprogrammer eller -tjenester, som det hedder i bekendtgørelsen til radio- og fjernsynslovens § 69. Den er så decideret ikke rettet mod aviserne.

Med hensyn til licensen, er den på ca. 2300, - kr. om året pr. privathustand. Dertil kommer erhvervslicens mm. Hvis nu DR sparede på:

- al reklame for sig selv.
- slog halvdelen af deres mange programmer sammen med den anden halvdel,
. droppede de hundedyre dramaforestillinger, og lavede noget fjernsynsteater i stedet, evt. kombineret med reportager fra det Kgl. Teate (så fik man dobbelt valuta for pengene),
- sparede på lønningerne (det skulle aviserne også gøre) og repræsentationsudgifterne, osv....

så kunne der måske blive råd til at støtte nogle nye medier på nettet eller andre nye medieeksperimenter, eller hvad med en ny avis (ikke som Dagen)..

Ps. Hvornår begynder den nye regering at sætte sit præg på DR, sådan som den gamle gjorde det? Hvornår udskiftes bestyrelsen, så vi kan få ansat en ny direktion, som kan dreje skuden i ny retning - væk fra efterligningen af de kommercielle kanaler og TV2.