Læserbrev

Masseuniversitet skader kvaliteten

Debat
29. oktober 2012

De seneste uger har budt på en til tider heftig debat om danske universitetsstuderende og deres (mangel på) engagement. Debatten har med al tydelighed understreget, at vi står overfor en enorm udfordring: For mange studerende leverer ikke den indsats, der skal til, og vi uddanner en stor gruppe kandidater, som kan for lidt.

Tilbage står spørgsmålet om, hvad vi kan gøre for at løse problemet. Desværre har debatten her været perspektivløs og kun gentaget det, der i mange år har været universitetspolitikkens mantra: Mere pædagogisk undervisning. Synspunktet er, at hvis blot universiteterne ville levere bedre undervisning, så ville de studerende blive mere engagerede, og kvaliteten ville stige. Når de studerende siger ’engagér mig’, må underviseren i sving.

Ingen kan være uenige i, at underviserne på landets universiteter skal gøre, hvad de kan for at levere god undervisning. Men at reducere de studerendes manglende engagement til et spørgsmål om pædagogik er som at strø sukker på surstrømming. Man kan dæmpe den dårlige smag, men grundlæggende er intet forandret.

Hvis målet er kvalitet, må vi nødvendigvis forholde os til det forhold, at universiteterne belønnes for, hvor mange studerende de kan få igennem en uddannelse, og at de presses til at få dem igennem så hurtigt som muligt. Det har den åbenlyse konsekvens, at undervisning og kvalitetskrav indrettes derefter.

Forkert incitamentsstruktur

Universiteterne har med andre ord intet incitament til at stille så høje krav, at for mange falder fra – heller ikke dem, der burde lave noget andet end at optage en plads i auditorierne.

Derfor bliver de uengagerede studerende i vid udstrækning på studierne, og der bruges mange ressourcer på pædagogisering, coaching, vejledning og alt muligt andet. Det nuværende system sikrer, at politikerne får opfyldt deres drøm om et masseuniversitet. Men er et middelmådigt masseuniversitet et ønskværdigt mål?Er måden, man styrer universitetsområdet på, hensigtsmæssig?

I denne diskussion må politikerne på banen, og derfor er det trist, at de stort set har været fraværende under de sidste ugers debat. Måske de snart vågner op og tager ansvar for det, de selv har sat i gang?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Flemming Andersen

Det var jo et forudsigeligt resultat af taxameterprincippet.
Alle disse nemmer "gratis" løsninger har alle deres pris, i stedet for at erkende at man ligeså godt kan gøre tingene ordentligt og betale prisen.

Lise Lotte Rahbek

Hold nu op.
Selvfølgelig skal mindst 70% af Danmarks befolkning have en universitetsuddannelse.
Vi ved jo at de allesammen får et job bagefter.

At der så må fires lidt på kvaliteten af selvstændighed, engagement og interesse blandt de studerende og måske også på andre parametre,
det kan i sagens natur kun være undervisernes skyld,
og nu må de jo tage sig lidt sammen,
hvis regeringens mål om den bedst uddannede arbejdsløshedsstyrke i verden skal opnås inden 2020.. eller var det 2022.. eller 2034, skal nås.
Hep hep.

vitaliz palinka

Jeg er selv studerende, der oplever sammenslåede uddannelser der bydes velkommen i fine og flotte lokationer, masseflugt af studerende fordi kvaliteten af undervisning er så forringet og ustruktureret så studerende vælger andre uddannelsessteder der er mindre, i håb om bedre kvalitet. Kolde kedelige faciliteter, og undervisere der aldrig giver feedback på opgaver eller ikke taler sammen så planlægningen af forelæsning forbedres...
.....et sandt laize faire inferno

Ja, for ikke undervisere er alle de kloge. Vi har en given mængde tid. Men hvis der sættes flere ind i klasserne kan der ikke gives samme hjælp, så mange flere penge skal afsættes, hvis vi skal hjælpe alle igennem. Det forstår kun os der er udsat for de svage studerende. Så flere igennem bliver dårligere kvalitet og nederlag for nogle studerende.

Marianne Rasmussen

Taxametersystemet er noget fanden har skabt, men det eneste politikerne forstår i deres forskruede fokus på bundlinjen. ALT skal partout gøres op i penge og tal!

Det skal også lige nævnes, at alt for mange, som forsøger at blive universitetslærere, efter nogle få år bliver så frustrerede over de forhold, de tilbydes som løst ansatte universitetslærere, at de søger andre græsgange. Nogle til bedre stillinger, men mange også til ikke-akademiske job.

Heinrich R. Jørgensen

Hvis sigtet angår kvalitet, er det alt andet end indlysende, at styring på basis af kvantitet vil føre til målet.

Kristian Laursen

DI skader vidst også kvaliteten.

Jesper Jørgensen

Fokus er flyttet fra forskningsbaseret undervisning til undervisning løsrevet fra forskningen, som betyder at generationer af akademikere sendes ud i verden uden tilstrækkeligt udviklet kritisk sans og en intellektuel ballast og forståelse af videnskab som grundlag for samfundets udvikling.

Jeg er helt enig med debattøren.

Nu er jeg måske grov, men jeg har en fornemmelse af, at der blandt stadig flere unge er en fejlagtig opfattelse af, at hvis man ikke umiddelbart forstår det, som læreren underviser i, så skyldes det enten, at læreren ikke er dygtig nok, eller at stoffet simpelthen ikke er relevant.

Jeg forestiller mig, at denne instant-gratification attitude skyldes, at vi lever i et underholdningssamfund, hvor flugten fra det, der fejlagtigt anses for værende kedeligt, nemlig det at kæmpe med noget, der er vanskeligt, ikke er langt væk: internettet, smartphones, facebook, streaming, etc.

Med sig fra en (universitets)uddannelse bør et menneske tage mere end bare det rent faglige: det bør kunne tage den karakterbyggende oplevelse, det er, at have først kæmpet og dernæst forstået noget stof, der er svært. Dette synes stadig mindre sandsynligt i dag, og derfor degenerer vores samfund i mine øjne stadig mere til overartikuleret intethed.

Lise Lotte Rahbek

Der findes så absolut universitetsforelæsere, som skulle have holdt sig til forskningen og ikke burde undervise. Jeg har mødt et par stykker af dem.

Hvis universiteterne stadig skal være for de få, universitetsegnede studerende, så går det nok, for de studerende finder ud af at kompensere.
Hvis universiteterne derimod skal være pølsefabrikker for hovedparten af befolkningens uddannelse, så er man nødt til at uddanne underviserne til at være undervisere og det går ud over de tidligere mål med forskningen,
men de kan til gengæld sættes til at tilpasse sig erhvervslivet og uddanne skræddersyede pølser.

Man kan ikke sætte sig på 2 stole på een gang.

På det institut hvor jeg er ansat siger vi "jeg går ned i produktionen" når vi forlader vores kontorer og bevæger os til auditoriet for at undervise, bevæbnet til tænderne med stålsat kynisme, store tanker kogt ned til power point og små universitetspædagogiske lege, der skal holde opmærksomheden på underviseren i konkurrence med Facebook

jens peter hansen

De studerendes manglende engagement,skrives der.
Ja så er det jo nemt at løse problemet. Væk med de forkerte studerende. Bare det var sådan i hele undervisningssektoren.
En studerende på tråden har fat i noget af det der måske også er et problem. Den næsten totalt manglende feed-back.
I betragtning af at undervisning og refleksion måske hang sammen er det særegent, at der så at sige aldrig er en underviser, der efter lektionen samtaler med de studerende. Undervisere som ikke giver skriftlige opgaver til de studerende, som på den måde måske kunne finde ud af, hvad det var der var forstået eller misforstået, forudsat at opgaverne var gennemlæste og kommenterede. I metode arbejde vi i historie med gamle opgaver. Enormt spændende, få egentlige kommentarer i den afleverede tekst, men gennemgang af opgaven. Godkendte opgaver var i øvrigt en forudsætning for at gå til eksamen.
Men dette hører til sjældenhederne. Hvis den nyeste forskning om pædagogik skal komme fra universiteterne så ville det måske være en god ide først at se lidt på egen praksis.
Ikke uforståeligt at facebook kan være mere interessant end en dårlig forberedt envejskommunikation.

@Jeppe Linnet: Du har sgu' min medfølelse.

Jeg underviser såmænd ikke i dag, og jeg har aldrig undervist på universitetsniveau, men jeg underviste tilbage i halvfemserne et par år på et gymnasium, før jeg besluttede mig for, at jeg da hellere måtte se af skifte løbebane hurtigst muligt: Kløften mellem det, vi i teoretisk pædagogikum blev præsenteret for (læreren skulle ikke agere tankpasser, men undervise enzymatisk pædagogisk, osv.), og så virkeligheden (adskillige elever, der ikke kunne finde ud af at holde deres kæft i timerne) forekom mig ulideligt rablende. Jeg blev vist kendt for på disse kurser at brokke mig over det; svar fik jeg dog vist aldrig fra teopæd-underviserne.

Michael Kongstad Nielsen

Problemet skyldes universitetsreformen, som Helge Sander var styrmand for i VKO-perioden. Det startede med forliget i 2003,
http://politiken.dk/indland/ECE58710/stor-universitetsreform-vedtaget/
og problemet er endvidere, at Socialdemokratiet var med hele vejen. Det var derimod SF og de adikale ikke, og ej heller EL. Kan de måske skubbe til S, så der rokkes ved den idiotiske universitetslov, der lader universitet køre som private firmaer styret af bestyrelser med et flertal at folk udefra.

Lad os bryde Sanders universiteter op igen. Kom nu folkens, ikke ignorere og glemme sig selv ind i iPad og apps, der var mange, der var utilfredse med det nye universitet, er en lille revolution ikke en mulighed?

http://www.radikale.net/jeppe-trolle/indlaeg/2007/12/17/universitetsrefo...

http://www.information.dk/116865

jens peter hansen

Jeppe Linnet, hvor må det være skønt at kunne affeje egen mangelfuldhed med at blomsten af Danmarks ungdom bare er på facebook.

@ jens peter hansen:

Selvom du tydeligvis er en internet-trold, der prøver at trække andre ind i en eskalerende spiral af gensidigt hadske udfald rettet mod personen og ikke sagen, så vil jeg holde mig til sagen, ja såmænd den du rejser, altså mangelfuldhed eller det ikke at nå et mål. Og blot konstatere at når et menneske prøver, men ikke når et mål, så kan mennesket være mangelfuldt, men det kan også være at målet er utopisk i forhold til de ressourcer, mennesket gives til at nå det med.

Især hvis mennesket samtidig er sat overfor at skulle nå andre mål, som er behæftet med høje idealer om integritet og udtømmende viden, og repræsenteres mytisk af afdøde legender fra lange videnskabelige traditioner - samt at mennesket selv føler stor ansvarlighed og passion herfor. Hvilket vil være situationen for de fleste forskere.

jens peter hansen

Jeppe Linnet, hvad mener du med :" målet er utopisk i forhold til de resurser mennesket gives til at nå det med " hvis det ikke er en kraftig nedgørelse af de studerende, som du nødtvunget skal undervise og derfor må forlade dit kontor. Produktionen, som du selv skriver, er vel ikke ligefrem en opmuntrende betegnelse for et undervisningsforløb.
Og jeg er da vist ikke kommet med nogen som helst hadske udfald mod nogen som helst, mens du selv angiver tonen ved at underviseren skal konkurrere med facebook.
Hvis stemningen er sådan på instituttet som du antyder, så ser jeg ikke megen håb forude.

At kalde nogen for mangelfuld når man ikke ved noget om dem som individer, er om ikke hadsk (men det er der man kan ende) så rimelig dårlig stil. Og hvis man ikke forholder sig til det omgivende teknologiske og værdimæssige system, men i stedet bare siger at undervisere skal præstere bedre som individer, så er det afstumpet individ-feticherende liberalisme. Konkurrencen med facebook er ikke en "tone" men en uafviselig empirisk observation, det samme er faldet i evner til at arbejde selvstændigt akademisk, når du åbner sluserne for kæmpe optag.

Der siges slet ikke noget om de studerende som dårlige mennesker her. Ligesom underviseren er de blot sat ind i et system, teknologisk, værdimæssigt, og så agerer de efter det. Som universitetspædagogen Biggs siger, der findes "ideelle" studerende som du slet ikke kan forhindre i at lære og systematisere deres viden, når blot du giver dem et bibliotek. Men der er nok færre af dem i dag, forholdsmæssigt.

Målene er utopiske når de sættes sammen:
Levere top-forskning, publicere internationalt
Desuden levere forskningsbaseret undervisning, og meget af det
- men samtidig med intenst fokus på pædagogikken, og på indlæring af basale færdigheder, for det kræver den nye type studerende
- og uden at nogen falder fra, men snarere at alle består, for det kræver taksameteret
Og herved producere globalt konkurrencedygtige danskere

Der må enten slækkes på nogen krav, omdefineres hvordan man måler og meriterer universitetsansattes arbejde, og/eller mandes op med ressurcer for at det skal hænge sammen.

jens peter hansen

Nu går jeg selv i en alder på 67 år på universitetet. Og når jeg har siddet til forlæsninger er der mange, der har tjekket deres facebook og so what. Langt den overvejende del bruger deres elektroniske midler som notesbøger. For et halvt år siden havde vi 3 lektioner i rap.Holdundervisning. Underviseren parafraserede i samtlige undervisningslektioner over den tekst der var dagens. Ikke ét spørgsmål kom ud over rampen. To gange var der studenteroplæg. The rest was boring. Og jeg kunne ikke fortænke nogle af de studerende i at følge cykelløbet Spanien Rundt engang imellem på computere i stedet for.
Og ja, der er nogle som aldrig skulle have gået på universitetet, men der var måske også nogle som havde fortjente bedre.
Som gammel lærer i folkeskolen er den tilgang de studerende på universitetet har til deres uddannelse en gave for underviseren, sammenlignet med den kamp det er i folkets skole. En studerende her på siden snakkede om feed backmangelen på universitetet. Jeg synes ikke hun har uret. Opgaver afleveret uden respons af nogen slags er da dybt frustrerende.
Jeg kan da godt forstå at man er træt af dovne, uengagerede studerende, men underviserne må da som det mindste forsøge at skyde dem i gang. På det hold jeg går lige nu er det sjældent at de unge markerer, ingen( næsten ingen) melder sig til at fremlægge og er særlig aktive. Det er levende undervisning fra lærerens side og der udpeges folk til at fremlægge læst stof. Dette er i det mindste med til at få gang i givtige samtaler, men det kræver også et levende engagement fra lærernes side.
Det er ikke altid dette engagement mærkes.

Michael Kongstad Nielsen

Rul universitetsloven tilbage.

Jesper Frimann Ljungberg

Nu mener jeg ikke, at der er noget galt i at løfte bundniveauet.
Problemet, som jeg ser det, er at vi har brug for højt uddannet håndværker akademikere typisk til erhvervslivet og det offentlige.
Og så har vi brug for forskere og tænkere til at udvide horisonten, videnskabeligt og erkendelses mæssigt, typisk til forskning og

Dette er to forskellige grupper af behov, selvfølgelig er der en delmængde mellem disse i flere dimensioner.
Så at prøve at lave en .. og kun en uddannelses pølsemaskine løsning der passer til begge disse grupper.. forkert.

Det her er hvad der kommer når man ikke lytter til alle interessenter og kompetencer på et område.
Industrien ville have akademikere.. så skal Sander nok gi' den dem.

Og der findes mange forfærdelige undervisere på universiteterne, og mange dovne studerende (jeg var selv en) og mange .. og og og ..

Som jeg ser det skulle man hæve ambitions niveauet.. altså lave en uddannelse for livet, og en uddannelse der både kan producere praktiske håndværker akademikere og teoretiske akademikere, eller kald det hvad man vil.

// jesper

Heinrich R. Jørgensen

Indfør en pendant til filosofikum, der blev afskaffet i 1971.

Den lærde skole var tidligere adgangsbillet til at kunne blive optaget på et universitet, hvor det første år gik med "filosofikum" -- tænkning, sprog, tolkning, logik. Det var grundlaget for et universitetsforløb, der kunne være præget af kritisk tænkning og integritet.

Siden (svjh 1903) blev gymnasiet en afløser for den lærde skole, da almueskolen (eller: almueskolerne) under sit nye brand "Folkeskolen" blev enerådende.