Læserbrev

Menneskehandel kan stoppes

18. oktober 2012

I dag markerer vi for sjette gang antimenneskehandelsdagen. Det er et vigtigt emne. Jo mere fokus på menneskehandel, jo bedre. For hver eneste dag bliver menneskeliv handlet, som var de kreaturer på et kødmarked.

En rapport fra EU anslår, at der i medlemslandene er omkring 880.000 tvangsarbejdere. Et uhyggeligt højt tal, der svarer til alle mennesker på Fyn og i Sønderjylland.

I den gængse opfattelse er menneskehandel og prostitution to sider af samme sag. Men med til historien hører, at ’kun’ 30 procent af tvangsarbejderne i EU arbejder i sexindustrien. De resterende 70 procent er beskæftiget med andre ting – uden deres forhold bliver mindre kummerlige af den grund.

Det er de mennesker, der samler dine brugte håndklæder op på hotellet. Mennesker, der vasker gulve og støvsuger, når du sover. Mennesker, der slider sig selv op 16 timer om dagen for en løn, der er langt under, hvad noget menneske kan eller burde skulle leve for.

Hvis tvangsarbejderne skal få bedre forhold, kræver det ordnede forhold på arbejdsmarkedet. Det kræver en stærk fagbevægelse, der overalt kan gribe ind over for udnyttelse af ansatte.

Så kræver det en solid faglig styrke på den enkelte arbejdsplads med en lokal faglig klub, tillidsrepræsentant og sikkerhedsrepræsentant.

Brug for stærk fagbevægelse

EU har udråbt dagen i dag som en dag mod menneskehandel. Og det er godt. Men virkeligheden er også, at EU med sin ensidige prioritering af det indre marked og den fri bevægelighed underminerer fagbevægelsens muligheder for at stoppe menneskehandlen.

Hvis EU ønskede at stoppe handlen med mennesker, gav man fagbevægelsen mulighed for at slås for sine medlemmer. Så skrottede man Lissabon-traktaten og vedtog en social protokol, som prioriterede løn- og arbejdsvilkår over det indre marked.

Sådan er det desværre ikke. I stedet insisterer EU på, at det indre marked skal gennemsyre hver afkrog af arbejdsmarkedet i EU. Fra transportsektoren og byggeriet over industrien til enhver form for serviceydelser.

Resultatet er givet på forhånd: Mere social dumping og flere handlede mennesker. Er det ikke snart på tide af sige stop?

 

Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet, Folkebevægelsen mod EU

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Overgaard Bjerre

Søren Søndergaard synes at man skal sige stop. Men samtidig konstaterer han, at det kan man ikke under EU. Menneskehandlen er det laveste led i hierakiet af arbejdstyrken. I en anden artikel her i bladet, blev fagforeningernes ringe indsats beskrevet. Så det går, som det hele tiden er planlagt. De rige i EU skal blive rigere og de fattige fattigere. Hvem det er, som skal sige stop!, siges der ikke noget om. Men for min skyld kan man pakke den forældede politik, som skal skabe en stadig øget produktivitet med de laveste lønomkostninger sammen, og sende den på lossepladsen. Der hører den hjemme. Og indtil det sker vil menneskehandlen fortsætte.

Jens H. C. Andersen

Hvad med at starte med at fjerne offentlig løntilskudsordningen. Det handler her om følelsen af udnyttelse.
Vi har i dag ikke nogen fagforening, der repræsentere de unge. De beskytter i stedet de gamle som sidder på det høje lønpres.

Forleden kørte jeg med dsb tog, som på traditionel vis hverken kan finde ud af logistik eller krisekommunikation. Med en grædende pige foran mig der sikkert skulle have været på udflugt, kikker jeg ud af vinduet og ser det rullende bevis på noget der virkelig er til at græde over.
Godstoget med ting og sager var blevet prioriteret frem frem for os mennesker. Som jeg har forstået det, er det gængs politik i dsb, at mennesker ikke betyder noget.
Det var vigtigere at lave prestigefyldte Harry-reklamer, end at skabe kommunikation som fx takt og tone.

Mennesker og livet er stadig i hænderne på en elite. 'All I wanna say is that they dont really care about us' - Hvis I kender den popsang...

Det, Søren Søndergaard gør, er meget vigtigt.

Det er altafgørende at få taget tyren ved hornene og kædet fænomener som menneskehandel sammen med det miljø, den slags trives i. I sunde samfund med styr på, hvem der stryger igennem det på kryds og tværs, og hvad de har gang i, ville menneskehandlere blive smidt på porten.

EU er et kæmpeparadoks her. De vedtager dagligt 100-vis af forordninger for at signalere, at de virkelig har styr på det. EU har samlet set mere bureaukrati end summen af europæiske nationer tilsammen har haft i århundreder. Samtidigt har de overhovedet ikke styr på noget som helst. Alt glider dem af hænde. Lige nu skrider økonomien og euroen under benene på dem.

Jamen er svaret på menneskehedens problemer ikke mere bureaukrati, flere regler og love, større og mere potente enheder, mere standardisering, nedbrydelsen af alle grænser, ophævelsen af nationerne?

Er løsningen ikke bare fusionering, sammenlægning, opkøbning, regionalisering?

Er løsningen ikke bare opgivelsen af suverænitet, så der kan skæres igennem og forordnes uden smålig hensyntagen til krævende mindretal?

Drejer det sig bare om, at demokrati er noget besværligt pjat, og at teknokrater ved bedre og styrer bedre?

Alle spørgsmål kan besvares med et rungende NEJ!

Men menneskehandel er en direkte følge af den nye verden, der skabes for tiden. Den har mange navne. Nogen har kaldt det for 'den globale landsby'. Man ser for sig et hyggeligt, lidt ny-gammeldags sted, med lykkelige grisebasser og rødkindede børn med mudder på knæene og folkedans på engen?

Det er det også i følge dem, der har opfundet udtrykket, nu blot som et globalt fænomen. De rødkindede børn har mange farver og markskellene findes ikke længere, for ingen ejer noget. For det gør vi jo ... alle. Hvem er så denne 'alle'?.

Men der er noget, man udelader i fremlæggelen visionen. For bag landsbyen og på den anden side af nogle store marker bor herremanden i sit slot. Måske hedder stedet Bruxelles. Globalismen, landsbyfilosofien, er nemlig samtidig neo-feudalisme. Det er den aldrig uddøde våde drøm for den europæiske herskende klasse om en nostalgisk tilbagevenden til svundne tiders magt og ære.

Feudalisme version 3.0 hi-tech, selvfølgelig. Aristokrati er nu teknokrati. Spanskrøret er afskaffet. Vi har ikke længere primitive torturkældre og mugne fangehuller med rotter og lus til at tugte de ulydige masser. Men det globale retsløse proletariat: DET har vi! De svømmer rundet dernede og frit hen over alle grænser. Og deres muligheder for at leve et værdigt liv eller protestere over det, de lever nu, er ikke til stede. De er en del af landsbybilledet.

Vi har også en filosofi om det. Det hedder Agenda 21. Den fremstår oven i købet grøn og lækker. Og så kan det jo ikke være bedre.
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/10/agenda-21.html
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/10/menneskehandel-i-den-globale-lands...

880.000 tvangsarbejdere ud af en samlet EU-befolkning på ca 500 millioner - det er knapt 1 pr million.(Hvis artiklens tal er korrekt.)

D v s at der STATISTISK SET er knapt 6 tvangsarbejdere i Danmark ( med 5,5 millioner indbyggere).

Dem kan vi da vel hurtigt finde og hjælpe ????

Nå - spøg tilside -

Jeg troede egentlig at situationen var meget værre - men problemerne er nok koncentreret i sydeuropa og i nogle af de nyeste medlemsstater.

Bekæmpelsen bør dog ikke ske ved, at EU får mere overstatslig magt og indflydelse og dermed yderligere udhuler medlemslandenes selvbestemmelse. Kompetence , der én gang er afgivet til EU, får man aldrig nogensinde igen.

Det er nemlig rigtigt, Søren Søndergaard. Ordnede forhold og organisering skal der til, hvis vi skal udnyttelse til livs.
Husk at fortælle det til dine kammerater i Folketinget, når de vil “løse” problemet med kvindehandel til sexindustrien ved at kriminalisere kunderne.
Husk især at sige det til Christian Juhl, han har helt tydeligt ikke forstået det.

Sexarbejderne selv siger det samme som Søren. De skal have ordnede forhold og samme rettigheder som andre på arbejdsmarkedet. Derefter kan branchen selv og myndighederne i fællesskab gøre meget mere for at hjælpe de migrante sexarbejdere.

mvh. Bo Jensen

Sören Tolsgaard

SS: "Men virkeligheden er også, at EU med sin ensidige prioritering af det indre marked og den fri bevægelighed underminerer fagbevægelsens muligheder for at stoppe menneskehandlen."

I omkring 1980, da vi havde stærkt stigende ungdomsarbejdsløshed, stoppede poiltikerne den trafik af tyrkiske og pakistanske gæstearbejdere, som højrekræfterne havde indført trods stærk modstand fra LO, der ikke ønskede det løntryk, som denne trafik medførte.

NU ønsker regeringen trods stigende ledighed ikke at stoppe tilgangen af gæstearbejdere fra øst, og det kan vi jo slet heller ikke indenfor rammerne af EU. Tværtimod erklærer næsten hele det politiske spektrum, at vi skal øge arbejdsudbuddet for at øge væksten (dream on) og lægge pres på lønningerne. Med den ene reform efter den anden barberes lønmodtagerenes rettigheder, under henvisning til en "nødvendig" udvikling.

Som Søren Søndergaard pointerer, kan vi dog stadig påvirke forholdene i en anden retning ved at styrke fagbevægelsen og kæmpe imod den den ensretning af arbejdsmarkedet efter laveste fællesnævner, som i øjeblikket undergraver den nordiske velfærdsmodel. Da vi næppe kan få medhold i EU, kan det i sidste ende medføre flere forbehold, eller at vi må melde os helt ud af foretagendet.

@Bo Jensen: Dette gælder også, hvad prostitution angår: Vi bør ikke lade grænserne stå åbne for et frit bevægeligt arbejdsmarked. Vi bør ikke tillade, at de fattige lande i øst og syd drænes for unge fattige kvinder, som skal arbejde i vores sexindustri. Uanset, hvor gode forhold de tilbydes, har disse unge kvinder ikke et reelt valg, hvor de kommer fra, og vi bør ikke anvende disse nye EU-borgere til sådanne formål, hvor deres fortjeneste i øvrigt ofte fortsat vil blive udnyttet af skjulte bagmænd, uden at vi kan kontrollere sagen. EU's moralske forfald skaber i disse år en dyb modvilje i de østeuropæiske befolkninger.

For min skyld kan de danske prostituerede (eller sexarbejdere, hvis man foretrækker denne betegnelse) gerne tjene de penge på de lidderlige karle, som de er i stand til at forføre, og gerne som vennetjenester under private forhold. Pga. velfærdstaten er der jo ikke længere ret mange danske kvinder, som overhovedet ønsker at være sexarbejdere. De, som gør det af NØD, bør vi selvfølgelig hjælpe, og de andre, som gør det af LYST eller et veltilrettelagt ønske om at tjene penge (luksusludere), bør ikke tjene som rollemodeller på arbejdsmarkedet, men udøve deres virksomhed diskret og privat. Et knald bør ikke være en vare, som staten skal indblandes i, og især bør en sådan virksomhed ikke kategoriseres, som et arbejde enhver kan udbyde eller organisere under markedsvilkår. Det ville åbne for en tingsliggørelse af fattige kvinder, som vi heldigvis forlængst har lagt bag os.

Hvis staten skulle godkende og regulere legaliserede bordeller på et frit arbejdsmarked, ville det føre til yderligere ekspansionsmuligheder for menneskehandelen, som det er sket i Tyskland og Holland. Naturligvis kan vi ikke komme sexhandelen til livs, men vi kan formentlig begrænse den noget ved fortsat at forbyde alfonseri og organiseret prostitution, ikke mindst hvis politiet fører denne politik ud i livet, hvad de dog desværre kun i ringe grad synes at gøre.

Vi vil jo IKKE hjælpe de stakkels handlede kvinder. Ville vi det, havde politiet bistået af socialrådvivere for lang tid siden været ude og snakke med hver enkelt af pigerne i enerum. Har de ikke deres pas og penge nok til at rejse bort kan vi vel roligt gå ud fra at de lever under tvang. Kunne vel starte med pigerne i EB's massagesektion...

Flemming Andersen

Løsningen kunne måske være at politikerne tog sig sammen og forslog en rimelig mindsteløn ved lov.
Det ville forhindre den værste import af arbejdskraft og udnyttelse og kunne måske være med til at redde velfærdsstaten.
Det ville øbne øjnene på folk over hvilke partier der ville dem det godt og tvinge folk til at tage standpunkt.
Ovenpå kunne ordentlige fagforeninger arbejde på forbedringer for deres medlemmer, så vi også her fik anskueliggjort forskellen til de gule.

De samme politikere har gjort alt det man overhovedet kan med indførsel af billige østarbejdere, fri kapitaloverførsel forringelser af sociale ydelser for at øge arbejdstyrken og nu står med en desillusiomeret befolkning, der ikke har tillid til deres politikere for en femøre. Så hvis de vil gøre noget for samfundet der batter er det på tide at vågne op.

Om opsparingen slår alle højder, om efterlønspengene blev fordoblet, eller boligerne fik flere tilskud er der ingen der skal have investeret eller ud i større forbrug.
Ingen ved hvad politikerne ødelægger for dem i morgen, hvem der bliver fyret eller sparet væk og i den situation hvor det offentlige svækker forsikringsydelserne, så bruger folk logisk nok det de har til at erstatte disse ydelser med opsparing, hvis de magter det.

En lovbefalet mindsteløns største fordel ville være at folk kunne få afdækket, hvilke partier der ville påtage sig det ansvar de har lade sig vælge til.

At det ville løse problemet omkring nogle af nedskæringerne på forsikringsydelserne og arbejdsmarkedet siger sig selv.