Kronik

Nørrebro-far: Svage forældre vælger privatskoler

Privatskoler beskytter børn mod mangfoldighed og ensretter dem i forældrenes selvbillede – det være sig religiøst, kreativt eller humanistisk. Prisen betales af børnene, som vokser op med sociale mangler, der vil forfølge dem resten af livet
Debatten om folkeskolens styrke i sin mangfoldighed eller privatskolernes tiltrækning af de ressorucestærkes børn bølger i disse år. Her en klasse på deres første skoledag.

Debatten om folkeskolens styrke i sin mangfoldighed eller privatskolernes tiltrækning af de ressorucestærkes børn bølger i disse år. Her en klasse på deres første skoledag.

Jens Thaysen

Debat
11. oktober 2012

KRONIK – Som forældre til nye skolebørn er man ligesom sine børn nervøs inden første skoledag. Vil det lykkes mit barn at bryde læsekoden? Har mit barn redskaberne til at få nye venner? Hvordan håndterer skolen mobning?

Mange spørgsmål plager forældrene, og med en hed folkeskoledebat øges presset på forældrene for at vælge den rigtige skole til deres børn – den rigtige oftere og oftere forstået som privatskolen.

Jeg er glad for diskussionen, men jeg er ked af diskussionens præmisser. I min optik er privatskolen den svage forældres valg, og konsekvenserne kan være negative for både samfund og privatskolebarnet. Desværre bliver mange børn gidsler i et misforstået korstog imod den lokale skole.

Når man vælger skole, handler det, dels om at ens barn skal have den størst mulige faglighed, dels om at barnet skal have det bedst mulige sociale liv.

Fagligheden

Fagligheden afgøres af lærerens evner og valget af læresystem, antallet af elever i klassen, samarbejdet mellem lærere og forældre samt naturligvis forældrenes støtte til læringen. Det kræver indgående viden om lærere, elever og forældresammensætningen i klassen, før man kan vurdere fagligheden. Alligevel oplever vi hvert år forældre, som vælger privatskolen alene på baggrund af rygter og fordomme.

Faktum er, at der i alle folkeskoler er elever som præsterer på højeste faglige niveau – uanset elev- og forældresammensætning. Det sker, fordi der på de enkelte skoler er store forskelle mellem de forskellige klasser, og fordi forældrenes støtte spiller en afgørende rolle.

Den positive sociale arv fornægter sig ikke. Selv om dit barn går i skole med børn fra svære sociale kår, skal det nok få sin gymnasiale uddannelse. Præcis som det er tilfældet i privatskolerne, hvor gode karakterer udelukkende kommer på tale, hvis forældrene bakker barnet og skolen op.

Hvorfor har privatskolerne så bedre gennemsnit end folkeskolerne – selv når man korrigerer for forældrenes sociale forhold? Det har de, fordi de dels søges af forældre, som er parate til at gøre en indsats for at støtte deres børn, dels fordi mange privatskoler systematisk frasorterer forældre, som ikke er engageret i børnenes indlæring. Hvis forældrene i privatskolen viste det samme engagement i en folkeskoleklasse, ville deres børn formentlig få præcis de samme karakterer som i privatskolen.

De svage forældre

Man kan argumentere for, at et miljø fokuseret på forældrenes opbakning til børnenes læring, er med til at øge forældrenes opbakning, og dermed give højere karakterer end i folkeskolen, og det er jeg enig i. Det understreger faktisk min første pointe:

De forældre, som vælger privatskolen, er forældre, som frygter, at de ikke kan fastholde egne værdier over for deres børn uden at have en ekstern partner til at skabe rammerne. Ved at vælge privatskolen – uanet om den er funderet i religion, pædagik eller sociale værdier – indtræder man i en ghetto af ensretning: Religiøse tosser, Steiner-krea-folk eller den humanistiske middelklasse samles om privatskoler, som primært har til formål at bekræfte forældrenes selvbillede.

Humanisten bliver ikke tvunget til at acceptere kynikeren som ligeværdig i forældrerollen, lige som den religiøse tosse ikke bliver konfronteret med ateisten. Privatskolen giver målrettet støtte til selvbilledet og den værdimæssige opdragelse og hjælper dermed den svage forælder med milepæle for opdragelse. Det er trods alt lettere at blive dagsværker på en skole, hvor det forventes fra skolens side, end på en skole, hvor der ikke kommer peptalks fra læreren. Jeg anerkender, at fagligheden kan blive højere på privatskolen – men kun i det omfang at forældrene ikke har overskud til at støtte op om barnets skolegang uden skolens aktive støtte.

Socialt handicappede

Desværre findes der ikke en ’gratis middag’. Prisen for forældrenes mangler betales af børnene. Når man ikke går i den lokale skole, kommer ens børn ikke til at kende de lokale børn – en kedelig pris for at have en anden skole end ’distriktsskolen’.

Når man vælger privatskolen, vil man i langt de fleste tilfælde have problemer med at lave legeaftaler efter skole, og der går flere år, inden børnene bliver i stand til selv at lave og gennemføre legeaftaler på grund af de længere afstande. Jo længere der er til skolen, jo længere tid tager det, inden børnene selv kan gå til skole. I den lokale skole med lokale børn, bliver børnene tidligere uafhængige af forældrene.

Privatskolebørnene kommer udadtil til at fremstå som almindelige gode borgere som voksne. Så længe deres forældres samfundsbillede ikke udfordres, kan de fungere både godt og succesfuldt, men de har ikke fået værktøjet til at agere i et mangfoldigt samfund. Når man har brugt sit barneliv i ghettoer, lærer man ghettosproget. Når børn møder samme kultur og værdier i hjemmet, i skolen, hos kammerater og i fritiden, bliver man ensporet i sit verdensbillede og dermed skadet. I et bredere perspektiv, betyder det, at privatskolernes indtog destabiliserer samfundet. Når mennesker med religiøs baggrund skal forholde sig til den mangfoldighed, de ikke kender, kigger de på de religiøse forskelle. Når den humanistiske middelklasse skal forholde sig til socialt udsatte, så aner de intet om, hvordan livet leves i det udsatte byområde og forholder sig til inklusion og mangfoldighed som abstrakte begreber. De børn, som placeres i privatskolen, forlader skolen med sociale mangler, der vil forfølge dem (og samfundet) resten af livet.

Folkeskolen tales ned

I medierne læser vi om alle folkeskolens dårligdomme, og hvordan privatskolen kan være løsningen. Går der virkeligt røg uden en brand? Nej. Der er problemer i folkeskolen, præcis, som der er problemer i privatskolen. Vi ser bare aldrig røgen fra privatskolebranden.

Der er der to årsager til: Først og fremmest handler det om, at når du har valgt privatskolen, er ansvaret dit alene. Du kan ikke skyde på kommunen eller skolelæreren – du kunne jo bare have valgt fra. ’Det personlige ansvar” er ganske enkelt verdens bedste hold kæft-bolsje.

Ingen forældre stiller op og fortæller, hvordan deres barn er blevet mobbet på privatskolen, fordi det ville placere ansvaret direkte hos dem selv. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt der er mobning og konflikter på privatskoler, så har en københavnsk privatskole anno 2012 nedlagt en hel klasse på grund af problemer, som skolen ikke kunne håndtere.

Men den historie kom ikke i pressen, og forældrene har ikke råbt op på Facebook. Dernæst handler det om venstrefløjens fejlagtige gøren folkeskolen til offer i jagten på flere ressourcer. Hver gang den velmenende venstreorienterede taler om ’uhygiejniske toiletter,’ undergraves folkeskolen. I stedet for den bevidstløse talen folkeskolen ned, må venstrefløjen ændre strategi og pege fingeren indad. Er der reelt tale om nedslidte toiletter, er det måske ikke et fælles problem, men et lokalt problem, der peger på skolelederen eller rengøringssektionen? Når man har konkret kendskab til uacceptable forhold, har man en forbandet pligt til at reagere på dem, engagere sig og i sidste ende klage til de relevante parter – præcis som man vil gøre i en privatskole.

Københavns folkeskoler har en meget høj kvalitet. Tænk at kunne skabe topkarakterer, når man skal favne om både kulturelle, sociale og faglige yderpunkter. Hvis man ønsker sit barns bedste, så vælger man folkeskolen, med mindre barnet har massive problemer.

Desværre for børnene har mange ressourcestærke forældre ikke troen på, at deres barn kan håndtere mødet med byens mangfoldighed. Privatskolen er blevet skolen for forældre som af den ene eller anden årsag ikke kan give deres børn den ballast, de som mennesker har brug for for at fungere.

Claus Pedersen er cand.mag. og far til to børn, der går på Nørrebro Park Skole

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jens peter hansen

Hurra for et godt indlæg.

Vibeke Svenningsen

Jamen, så er der jo ingen ko på isen. Det kan jo kun være godt for folkeskolet, at de slipper for at tage hånd om disse børn med svage forældre. Tænk sig, hvilke ressoucer både økonomisk og socialt, der skulle bruges på at få den gruppe inkluderet.

ingemaje lange

JA JA JA JA JA.

Endelig nogen, som turde sige det højt. Tak.

Et hjertesuk dog: lad os undgå generaliseringer og i mindelighedens navn huske, at nogle forældre i særlige tilfælde godt kan have gode grunde til at vælge en anden skole, -privat eller ej.

Steffen Gliese

Som elev på en katolsk privatskole i min barndom for en menneskealder siden kan jeg kun sige, at du ikke ved, hvad du skriver om. Hvis der er noget, der samler folk på tværs af sociale grupper, er det en arbitrær fælles reference som et trossamfund. Nu var det dog sådan, som på de fleste katolske skoler, at en ganske lille andel rent faktisk var katolikker, og der var givetvis et flertal af middel- og overklassebørn, som dog ikke desto mindre var meget forskellige i opfattelse og egentlig familiebaggrund, når forældregenerationen blev skåret fra.
Der er løbet meget vand i stranden siden, og det, der dengang var første generations opstigning fra en ufaglært eller faglært baggrund, ligger nu betydeligt længere tilbage i familiens oprindelse, hvad det hele politiske liv vist lider under; men det ændrer ikke på, at de dårligdomme, som politikerne ikke ønsker at udrydde i folkeskolen, består. Jeg indrømmer, at der i Antorinis forslag er forjættelser om noget, der kan gøre folkeskolen førende som social løftestang igen; men den radikale indflydelse over mere end et halvt århundrede på folkeskolen har i høj grad tjent til at gøre den til et socialt udskillelsesinstrument, snarere end en inkluderende og samfundsmæssigt oplysende indretning til opdragelse til demokratisk deltagelse.

Vibeke Svenningsen

Det har jo intet med virkeligheden at gøre - det er ene og alene et art mobbeindlæg, hvor man tror, man får disse forældre til at vælge anderledes ved at benævne dem socialt svage. Det gør man ikke. Det er et indlæg blottet for logik, og kun hængt op på emtionel mobning af en gruppe, der ses som lidt for langt fremme, for selvtilstrækkelige og for egoistiske i deres valg uden øje for det store fællesskab. Jeg tvivler på, det er vejen frem for at få denne gruppe forældre til at vælge anderledes.

jens peter hansen

Du har sikkert ret Peter Hansen, men du ved jo heller ikke en dyt om folkeskolen eftersom du ikke har gået i den og sådan kan vi blive ved.
Der er imidlertid en dyb uoverensstemmelse mellem hvad folk siger og hvad de gør. Når man stemmer til venstre, men sender sine børn i den private, så er der et eller andet der ikke helt passer sammen. Hvis privatisering af undervisningen er en del af venstrefløjens projekt så må private gymnasier ( jo de findes og bliver sikkert mere udbredte) og private universiteter ( de findes ikke endnu) blive konsekvensen. Så længe det kun var de riges (dumme) børn, der gik i de private skoler og grundtvigianerne på Fyn, der sendte deres afkom i friskolen var der intet problem. I København er det knap 30% af eleverne der nu går i de private skoler. Det må da få en række konsekvenser for hele skolesystemet.

Steffen Gliese

Jens Peter Hansen, ideen med den danske friskolemodel er, at den netop skal give helt almindelige mennesker mulighed for at sende deres barn i en skole efter eget valg. Det koster mindre at sende barnet i de fleste friskoler, end forældrene har måttet betale indtil skolealderen for at få dem passet i daginstitution.
Jeg tror imidlertid ikke, at problemet løses, før folkeskolen tager ved lære af de bedste friskoler!

@Jens Peter Hansen

De fleste forældre sætter deres børns velfærd over deres politiske overbevisning.

Så simpelt kan problematikken udtrykkes.

Steffen Gliese

Mht. ikke at vide en dyt om folkeskolen, så har jeg faktisk i min studietid arbejdet som lærervikar i en sådan.

"De forældre, som vælger privatskolen, er forældre, som frygter, at de ikke kan fastholde egne værdier over for deres børn uden at have en ekstern partner til at skabe rammerne."

Badehætte!

Stig Rasmussen

Siger Claus Pedersen hvis børn går på en af de få folkeskoler på Nørrebro, hvor der er en fornuftig fordeling af etnicitet.
Send dine børn i Rådmandsgade eller Blågaard skole, så kan vi snakke om det.

Christel Larsen

"Når man vælger privatskolen, vil man i langt de fleste tilfælde have problemer med at lave legeaftaler efter skole, og der går flere år, inden børnene bliver i stand til selv at lave og gennemføre legeaftaler på grund af de længere afstande. "

når hvert andet barn går i privatskole så er det lissom det argument falder til jorden?
"Når børn møder samme kultur og værdier i hjemmet, i skolen, hos kammerater og i fritiden, bliver man ensporet i sit verdensbillede og dermed skadet. "
Du kender vist intet til privatskoler? Der er en skøn blanding af børn fra alle kulturer. Der er dog ingen opdeling i dem og os som jeg har oplevet folkeskolerne praktiserer, der er alle børn på lige vilkår.
"Den positive sociale arv fornægter sig ikke. Selv om dit barn går i skole med børn fra svære sociale kår, skal det nok få sin gymnasiale uddannelse. Præcis som det er tilfældet i privatskolerne, hvor gode karakterer udelukkende kommer på tale, hvis forældrene bakker barnet og skolen op."
Det handler også om roen til at kunne lære, at der ikke er en konstant uro og at voldelige elever får lov at gøre som det passer dem. Som jeg nævnte i et andet indlæg over samme diskution ; folkeskolen er blevet så rummelig, at den ikke kunne rumme mine børn
og mht at få historier i pressen , kan jeg da huske en sag om knivstikkeri på en af nørrebro folkeskolerne som blev dysset ned....så det er vel som altid ikke alt som kommer frem, men det er da åbenlyst at med så mange som fravælger folkeskolen, så har folkeskolen problemer, uagtet man prøver at lave et skønmaleri, med brede penselstrøg. De har problemer som er fejet under gulvtæppet, år efter år, og da man har en forpligtigelse til at passe på sine børn, er forældrenes fravalg af skolen når de har mulighed økonomisk for det ( om de så skal leve af havregrød) et udtryk for at vi som forældre tager vores opgave alvorligt.

Kære Claus Pedersen

Det er dejligt at høre, du er glad for din lokale folkeskole. Og det er dejligt at du hylder mangfoldigheden.

Men så er det for mig at se dybt problematisk, at du generaliserer i en sådan grad. Lad os først lige se på de begreber, du anvender:

Privatskole: I din optik er en privatskole enten en elitær, en religiøs eller strengt ideologisk konstellation. Og i den forbindelse er det din fortolkning, at der i denne forbindelse savnes mangfoldighed i forhold til folkeskolen. Men lad mig lige hjælpe dig lidt; ligesom folkeskolen er mangfoldig, er privatskoler det også - de spænder vidt, fra friskoler til lilleskoler, med basis i alt lige fra det faglige, til det kropslige, kreative, religiøse, ideologiske, eller slet og ret - trivsel.

Personligt kender jeg til flere friskoler, og i dem er der repræsenteret et bredt udvalg af forældre til børn, socialt, ideologisk og ja, sågar religiøst. Ja, jeg vil faktisk sige, at de i den grad repræsenterer mangfoldighed.

På samme måde - i nogle folkeskoler er mangfoldigheden udfoldet på skønneste vis, i andre er elevmassen baseret på en overvægt at enten den øvre/middel/nedre sociale klasse. Hvis der er en overvægt af det ene eller andet, så stopper mangfoldigheden, for så vil flertallets behov, ideologi og måske religiøsitet præge de andre elever, på godt og ondt - desværre ofte på ondt. Men det er måske godt, synes du?

Jeg synes du kommer med en selvmodsigelse - på den ene side siger du, at SVAGE forældre vælger privatskoler - på den anden side siger du, at det er forældrenes engagement UANSET social status, der giver eleverne succes i skolen? Denne argumentation hænger altså ikke sammen!

Og lad os så se på, hvilke grunde forældre kan have til at lade deres poder gå i privatskole fremfor i folkeskolen - først den nære, eksempelvis:
- Religiøse, ideologiske eller værdimæssige grunde
- Dem, som går benhårdt efter høj faglighed
- Dem, hvis børn ikke trives i folkeskolen

Som medlemmer i et demokrati, skal vi, og bør vi, kunne tåle mangfoldighed. Så at kræve, at alle bør proppes i folkeskolen, og at forældre ikke har indflydelse på deres børns skolegang, er forstemmende!

Noget helt andet - lad os gå lidt op i helikopteren:

Folkeskolen har ændret sig væsentligt de seneste 20-30 år - fokus på den personlige udvikling er trængt tilbage for et ensidigt fokus på den faglige. New Public Management gennem de seneste 20-30 år har ført til et stigende krav om bureaukratisering, planer, kvalitetsindikatorer - meget kort fortalt. Alt dette bevirker, at lærere i dag står til regnskab for et system, der til stadighed stiller højere og højere krav til dokumentation, planer, afkrydsningslister, evalueringer, rapporter, tests - og det hele ender med, at eleverne bliver objekter i et stort bureaukratisk cirkus. Dette sat på spidsen, men det er en aktuel og særdeles relevant diskussion der skal med i billedet.

For hvad sker der så - i et meget kritisk lys er forældre og elever endt med hele ansvaret, for egen læring, for trivsel, for at kunne fungere i en ramme, hvor normalitetsbegrebet bliver mere og mere snævert, hvilket fører til at flere og flere elever er ekskluderet.

Og hvor blev det demokratiske af? Hvor meget indflydelse har forældre og elever reelt? Et eksempel; lad os tale elevplaner og nationale tests. Ingen, ikke engang specialister, må stille spørgsmålstegn til test, til deres kvalitet, undersøge dem. Er det demokratisk? Er forældre og elever inddraget i anvendelsen af test, planer m.m.? Nej, problemet er her, at forældre, elever er det sidste led i en fødekæde af en folkeskole, der lider af et strukturelt problem. Jeg føler med alle de engagerede ildsjæle der så gerne vil børnene, men som lider under skiftende diskurser, nye krav, omvæltninger - og især de ting, der er sket indenfor styringen af skolen. Al respekt for lærerne.

Og det er forældrene og eleverne der betaler prisen!

Så - for de forældre der oplever, at deres børn ikke trives, ikke føler at de inddrages og bliver hørt, at deres børn ekskluderes, at deres børn ikke kan rummes - så mener DU, at de forældre blot skal sige "længe leve mangfoldigheden"?

Det var dog en latterlig grund til at skulle vælge folkeskolen og fravælge privatskolen, at afstanden til skolen er større og børnene derfor ikke kan lave legeaftaler efter skole.
Ja, der går ligefrem "flere år", før børnene vil kunne finde ud af at organisere legeaftaler med kammeraterne!

Kære kronikør, jeg tror slet ikke, at du behøver at bekymre dig om dette, forældrene skal skam nok, i kraft af deres naturlige interesse i deres barns opvækst, kunne finde ud af at få organiseret noget leg.

Det er en af de mere morsomme beskyldninger mod privatskoler i kroniken.

Når billedet af privatskoler så går over til at blive hadefuldt og set som en dårlig, mangelfuld uddannelse og en byrde og destabilisation af samfundet efterfølgende, knækker tråden fuldstændig og indlægget står tilbage som et produkt af uvidenhed og arrogance og et mangfoldighedsødelæggende stykke propaganda.

Man kan skrive en ligeså meningsløs artikel om forældrer, der vælger folkeskolen.

Skolen skal ikke bare være den, der tilfældigvis ligger nærmest eller udpeges af kommunen.

Et skolevalg er en meget vigtig ting for ens barn / børn , og det er da godt, at så mange forældrer tager sig tid til at undersøge, hvad de forskellige skoler kan tilbyde - og derefter træffer det valg, som de tror gavner deres barn / børn bedst..

Er den lokale fokkeskole bedst, så bliver det den - er det en privatskole, der er bedst, så bliver det den.

En særlig indsats på indlæring af fremmede sprog er f eks en vigtig parameter for mange forældre - hvis den ene forældre er f eks fransk-, tysk- eller engelsksproget, så er det ret natuligt at vælge en skole, hvor dette "ekstra modersmål" også er genstand for ekstra undervisning (- bare for at vise ved et eksempel, at der ikke er novget "taberagtigt" over at vælge en privatskole.)

Birgitte Hollegaard

Jeg bor på Nørrebro og jeg gik til møde på den lokale folkeskole da min dreng skulle starte i børnehaveklassen. Her fortalte lærerne om hvordan de havde høj fokus på resultater, indlæring, lektier og hvordan den enkelte elev ville få sine behov opfyldt. Og hvor mange spor de havde og de godt 28 elever i hver klasse.

Så gik jeg til møde på en friskole, her snakkede de om musik, fællesskab, leg, kreativitet og om børn der skulle have plads til at være børn. Skolen slutter i 7. klasse og selvom det er sekundært med lektier og resultater, har børnene fra den skole de højeste karakterer når de kommer videre i uddannelsen.

Så, som den åbenbart svage forældre jeg er, valgte jeg friskolen. Jeg valgte den lillebitte klasse i en lille hyggelig skole, hvor alle børn kender hinandens navn fra alle klassetrin. Jeg valgte hvor jeg selv ville have lyst til at være.

Jeg havde ikke dårlige toiletter, belastede børn eller andre fordomme som gjorde jeg fravalgte folkeskolen, jeg handlede for at være den bedst mulige forældre.

Jeg synes diskussionen er relevant, men problematisk når kronikøren her tildeler forældre som vælger privatskole dårlige motiver.

For mig at se skal friheden til at vælge privatskole være der,det er en del af vores kultur,problematikken ligger i at ikke alle har råd og mulighed for at vælge efter kemi,ideologi m.v.
Både folke-og privatskoler skal leve op til undervisningskrav, som er sat ovenfra og desværre sat ud fra forskellige trends og økonomiske syn på hvordan man fejlagtigt kan forme børn efter eksisterende ideologi.Børn er børn,med forskellige ressourcer og skal undervises og lære der hvor de er. Uanset etnicitet har børn de samme krav om læring,omsorg og kærlighed i livet.

jens peter hansen

Hvis man vil betale kan man få. Sådan er det bare. Betalingsskolen er, ligegyldig hvor sød og social den måtte være, et sorteringsapparat.
Her står højre og venstre sammen. Man vil jo det bedste for sine børn. Sæføli, men det vilvi vel også med os selv på sygehuset og de gamle på plejehjemmene. Privatisering er vejen frem. Man vil jo kun det bedste.

For galt :
Folk vil give deres børn humanistiske, kreative opdragelser - endda på børns ikke specielt multifacetterede fatteniveau.
Set fra et socialt demokratisk synspunkt tangerer det jo nærmest terrorisme.

Claus Pedersen

Kære alle

Tak for kommentarer til mit debatindlæg.

Først og fremmest til Birgitte Hollegaard. Du fik lige skrevet, at forældre som vælger folkeskolen ikke tillader deres børn "at være børn". Det er så uforskammet, at jeg som forældre til folkeskolebørn får helt ondt i maven. Det værste er, at du formentligt ikke bemærkede det, en du talte ind i forståelse af, at folkeskolen er et dårligt valg.

Jeg er fuldstændig uenig, og jeg står ved alt i ovenstående.

Mht. valget af frie skoler, så er der mange steder udenfor København, hvor jeg formentligt selv ville vælge en privatskole. F.eks. når den private skole er det lokale skole. Jeg skriver også i indlægget, at det handler om den københavnske skole.

@ Anette Lind: Det er korrekt at jeg generaliserer, og det fremmer måske forståelsen, men det er også unuanceret. Sådan er betingelserne i denne form for debat.

Jeg mener bestemt ikke at forældre skal se på, at deres børn mistrives. De skal bare ikke give "folkeskolen" skyldes, når årsagen er en dårlig lærer, en forkert kultur i klassen eller andre forhold som lige så godt kunne findes på en privatskole.

@ Stig Rasmussen: Hvordan skal jeg forholde mig til den kommentar? Har du selv haft børn på de skoler? Har ledelsen siddet dit engagement overhørigt? Huskede du at engagere dig i dine børns klasse?

Eller fyrer du bare endnu en gang fordomme af? Jeg har venner med børn på begge skoler og de er både glade for skolen og lige så bekymrede for deres børn som du og jeg.

@ Christel Larsen: Måske har du ret, hvis vi taler om provinsen, men jeg kommenterer ikke på hvilken kultur børnene kommer fra. Jeg kommenterer på hvilke værdier deres forældre har.

Desuden er det ikke billedet af de Københavnske privatskoler. De privatskoler jeg har kendskab til (4-5 stykker) er så opdelte at man får ondt i maven af at se på det. Tilgengæld tegner de garanteret et flot billede, når man trækker statistik over dem samlet set.

@ Rannveig: Du gør det samme som Birgitte - du sender en møgspand ud over folkeskolen, og du skammer dig ikke engang.

Det er muligt at du blev mobbet. Hvordan du kan trække en linie fra den oplevelse til "folkeskolen" er en kortslutning. Håber du selv kan se det.

@ Peter Hansen: Du bekræfter netop min pointe. Dine forældre sendte dig til en skole, som støttede dem i deres religiøse opdragelse af dig. Hvis de havde troen på, at deres egen opdragelse ville være "nok", så var der ingen grund til at vælge som de gjorde.

At du nu går rundt med et verdenssyn rundet af katolicismen er en anden pointe. Havde du brugt din tid i folkeskolen, ville du forstå dine medmennesker på en anden måde.

Steffen Gliese

Din evne til at læse indenad, Claus Pedersen, er formidabel, jeg understreger netop, at det er et fåtal af børnene på landets katolske skoler, der er katolikker, og det har aldrig været skolens religiøse baggrund, der bragte mig, et barn døbt i den danske folkekirke, ind på skolen. Du projicerer med andre ord nogle holdninger ind i mig, som jeg ikke har.
Hvad jeg dog konstaterer i folkeskolen er, at den producerer mere af denne alles-kamp-mod-alle-mentalitet, som jeg menneskeligt og politisk altid har bekæmpet.

Steffen Gliese

Det hører i øvrigt med til historien, at det ikke var mine forældre, der valgte, men mig selv, fordi jeg på tur med min mor havde set, hvor hyggeligt der så ud inde i skolegården med de andre børn. Derefter blev mine forældre enige om at undersøge, om jeg kunne komme til at gå på skolen. Hvad det heldigvis kunne.

Christel Larsen

Claus Pedersen

Jeg er beboer på nørrebro med 3 børn som jeg med 2 gennem systemet og det 3 på vej, mener mig ikke som værende en del af provinsen, men tværtimod har kendskab til både folkskoler og privatskoler , set udfra mine børns øjne og gennem deres kammerater og kvarterets børn...

Hvad er så din mening om os som har valgt privatskoler? der var alt fra børn med forældre som tjente ok, børn med enlige forældre, børn fra alle kulturer, børn med forskellige religioner i bagagen.

Vil du så sige at du tror 45 % af de børn som er på nørrebro har forældre som all eligger højt socialt set?

det virker mere som du ikke har sat dig ind i hvad der foregår på privatskoler, men har taget dine fordomme og prøver at formidle dem ud som en viden.

Jesper Kristensen

Kære Claus

Fint at du melder ud med brask og bram for at tale folkeskolens sag. Jeg ærgrer mig dog lidt over måden du vælger at gøre det på.

Du nævner en masse forskellige ting som folkeskolen kan tilbyde og der er jeg meget enig med dig - det er bl.a. også derfor mine børn går på den lokale folkeskole på Nørrebro - i mit tilfælde Blågård Skole.

Der hvor jeg synes at du rammer ved siden af pladen er med udsagn som: "De forældre, som vælger privatskolen, er forældre, som frygter, at de ikke kan fastholde egne værdier over for deres børn uden at have en ekstern partner til at skabe rammerne." Hvad regner du med at opnå ved at fyre sådan en bredsidde af? At overbevise dem om at de skal vælge den lokale folkeskole i stedet? Det sker nok næppe.

Du skriver at: "Når man vælger privatskolen, vil man i langt de fleste tilfælde have problemer med at lave legeaftaler efter skole." - undskyld, hvilket statistisk materiale baseret du det på?

Du afslutter dit ellers udmærkede indlæg med: "Desværre for børnene har mange ressourcestærke forældre ikke troen på, at deres barn kan håndtere mødet med byens mangfoldighed." Skal vi så ikke prøve at hjælpe dem med at få troen på at det kan de sagtens - for det kan de selvfølgelig - i stedet for at slå dem oven i hovedet?

Mvh Jesper Kristensen

Niels-Holger Nielsen

Folkeskolen bliver aldrig folkets skole under neoliberalismen. Folkeskolen er politikernes sutteklud, som de kan snakke om og lovgive om i et væk, med det formål, at der skal være plads til en ny reform om et par år, så de kan spille med musklerne på et område, der ikke er underlagt EUs diktater, mens de kaster røgslør ud over alt det vi ikke selv kan bestemme. Flere andre politikområder deler denne skæbne med folkeskolen. Det er politikerbedrag i lange baner. Så længe godtroende vælgere ikke fatter dette, kan skuespillet fortsætte.

CP: "Det er korrekt at jeg generaliserer, og det fremmer måske forståelsen, men det er også unuanceret. Sådan er betingelserne i denne form for debat."

Hvis det er præmissen ser jeg ingen grund til diskussion overhovedet.

Debatten lider i aller højeste grad af manglende evne til differentiering, for nu at bruge et moderne pædagogisk buzzword.

I mange mange år har netop friskolerne (en betydelig andel af den brogede skare der med et betegnes 'privatskoler') været der hvor forældre er blevet indraget og har haft medindflydelse. At selv de ellers standhaftige grundtvig-kollske friskolemiljøer efterhånden har bukket under for moderne ledelseskultur er sørgeligt, men de halter dog stadig bagefter sammenlignet med de nu også sammenlagte megacentralskoler i provinsen (lidt ligesom store indkøbscentre i praksis). Men det handler måske generelt kun om københavn, og i særdeleshed indre nørrebro eller hvorledes?

At skolen generelt har kæmpestore *politiske* problemer, er ikke nyt. Der har været krise på de sidste tyve år, mindst. Det nytter bare ikke at skyde skylden på forældrerne. Det er lidt ligesom at bebrejde Robert og Carina ligesåsnart krisen kradser.

Vi har vel ale et ansvar i dette land uanset om vi har børn nu eller har haft, det at have en form for demokrati fordrer altså medansvar.
Skolen er en hjørnesten i vores samfund,måske netop derfor er skolen i centrum på godt og ondt.
Igennem de seneste år er fokus flyttet fra trivsel blandet med lærdom til kun lærdom så samfundet tror at ved at kræve dokumentationer, llæring i førskolen samtidig med at forældre er pisket frem i dansen om guldkalven. Herved mister mennesket de sande værdier og her er der så forælf dre som kæmper imod ved at ofre en del af velstanden på børnenes trivsel i skoler med holdning.

Dernæst har vi de seneste år opdaget at verdens mangfoldighed står inde i vores stue og her kommer sprog,nye kulturnormer i clinch med vores gamle tryghed. Motiverne til vore valg er forskellige,men ansvaret kan vi ikke lægge fra os uanset børn med anden religion elelr normer står og beder om at være med.

Stig Rasmussen

Claus Pedersen: Du skal forholde dig til denne kommentar netop i forhold til at Rådmandsgade skoledistrikt netop er blevet udvidet til at omfatte hele Stefansgade kvarteret på trods af den tætte beliggenhed til Nørrebro Park Skole.
Nørrebro Park Skole har et relativt godt ry, medens Rådmandsgade skole er en af de værste skoler i hele Danmark på trods af ildsjælen der leder skolen.
Du har dit på det tørre og kan lade os med snart skolesøgende børn skamme os over at vi prøver at finde andre muligheder end Rådmandsgade fordi vi ikke finder at fordelingen 85/15 er særligt befordrende for hverken integration eller vores børns velbefindende.

Stig Rasmussen

Og Claus, lad os bare sige at blandt min kones mødregruppe er der meget dårlige erfaringer med Rådmandsgade skole...

I vores lille købstad har privatskolen de sidste par år overhalet folkeskolen i elevoptag i 0. klasse.
Det er en udmærket privatskole, uden noget egentligt pædagogisk særpræg.

Det er også en udmærket folkeskole, der klarer sig rigtig godt i diverse forsøg på rangordninger og har en fin størrelse klassekvotient, engagerede lærere og storslåede fysiske rammer.

Min søn startede i folkeskolen for 5 år siden; det var en broget flok børn med en vis overvægt af 'parcelhusbørn' (som vi også tilhører). Det gav ikke anledning til nogen spekulationer: Selvfølgelig støtter vi op om folkeskolen. Vi har kun været meget tilfredse og er det stadig.

Min datter skal starte i folkeskolen næste år, og hvad er der sket i mellemtiden: stort set alle middelklasseungerne skal nu i privatskolen.

Folkeskolen holder lige skindet på næsen ved at modtage det stigende antal tosprogede børn, det stigende antal specialundervisningsbørn ... og så lige de børn, som privatskolen har afvist eller smider ud, fordi de er for urolige (selv om deres store søskende går på privatskolen).

Der har i den mellemliggende tid IKKE været nogen særlige problemer med folkeskolen - det er bare blevet sådan. Der er opført et nyt boligkvarter 'med udsigt', hvor stort set alle børn bliver sendt i privatskolen. Folk vælger selvfølgelig samme skole som omgangskredsen, og fred være med det... sådan burde jeg i hvert fald føle.

Men det er drønirriterende at skulle føle sig som en slags kampsoldat for folkeskolen og være klar til at forsvare sit valg over for velmenende forældre.
Som om det nu er blevet normen for "sådan en familie som os" at vælge privatskolen.

Jeg bliver også pludselig tvunget til at konfronteres med min indre skyggesnob, der ikke ønsker at stå tilbage for nogen og er bange for at folk tror - oh hav oh skræk - at vi ikke har RÅD til det!

Og det gør mig GAL, at jeg skal bruge krudt på den slags, for jeg ER jo ligeglad med hvad andre synes, og... og.... fred være med det??? ... umuligt!

Så selv om den officielle del af mig synes, at CP's indlæg er en voldsom og usaglig overreaktion og i hvert fald ikke gør andet end at øge polariseringen - hvilket debatten hér på disse sider bekræfter (det plejer kun at være noget med ligestilling eller kristendom, der kan fremprovokere de samme retoriske udladninger)
..... så er der en grim lille gnæggende indre heks der hyler henrykt over ENDELIG at have fået nogle nye giftige ingredienser til sin anti-privatskole-trylledrik.

Tak for bulmeurten, Claus.

Daniel Mikkelsen

Ligegyldigt hvor meget i diskuterer fokeskolens glæder og sorger, så kommer hele debatten ned til ét spørgsmål; Har du penge så har man et valg så kan man gøre lige hvad man vil, men hvis man ikke har røven fuld af penge så må man ligesom jeg selv tage over på den folkeskole som der står i brevet fra kommunen at ens barn skal gå på, og så håbe det bedste.
Vi fik Rådmandsgade skole og på trods af MEGET omtale i presse over mange år (ikke alt har været positivt) så er vi rigtig glade for vores valg. Kan vi så ikke blive fri for folk der IKKE bor på nørrebro eller IKKE har børn i skolealderen kører hetz på skoler de aldrig har set eller kun har hørt om i ekstra bladet, det ville være befriende for diskussionen

steen ingvard nielsen

Injurie (latin: injurie, uret, fornærmelse)

Kan hr. CLAUS PEDERSEN mon forklare hvad der menes med religiøse tosse, og hvem der er omfattet af dette begreb.

Cit.: "Ved at vælge privatskolen – uanet om den er funderet i religion, pædagik eller sociale værdier – indtræder man i en ghetto af ensretning: (Religiøse tosser), Steiner-krea-folk eller den humanistiske middelklasse samles om privatskoler, som primært har til formål at bekræfte forældrenes selvbillede."

Er det dette der menes når man taler om grov retorik. Religiøse tosser, hvad er det man her hentyder til? hvem er disse religiøse tosser, er det katolikkerne er det de jødiske skoler, er det de arabiske, hvad er det der hentydes til?

Det tror jeg da der kunne være rigtigt mange religiøse mindretal/kulturer, der kunne tænke sig at vide.

steen ingvard nielsen

Injurie (latin: injurie, uret, fornærmelse)

Kan hr. CLAUS PEDERSEN mon forklare hvad der menes med religiøse tosser, og hvem der er omfattet af dette begreb.

Cit.: “Ved at vælge privatskolen – uanet om den er funderet i religion, pædagik eller sociale værdier – indtræder man i en ghetto af ensretning: (Religiøse tosser), Steiner-krea-folk eller den humanistiske middelklasse samles om privatskoler, som primært har til formål at bekræfte forældrenes selvbillede.”

Er det dette der menes når man taler om grov retorik. Religiøse tosser, hvad er det man her hentyder til? hvem er disse religiøse tosser, er det katolikkerne er det de jødiske skoler, er det de arabiske, hvad er det der hentydes til?

Det tror jeg da der kunne være rigtigt mange religiøse mindretal/kulturer, der kunne tænke sig at vide.

steen ingvard nielsen

Kære CLAUS PEDERSEN

Er der f.eks. katolikkerne du kalder for tosser, det er verdens største religion, det svarer til at kalde hele sydeuropa for tosser og hele sydamerika + hele den ortodokse del + alle de katolikker der bor over alt i verden.
I den katolske verden og dermed den katolske skole er religion en væsentlig og naturlig del af kulturen og ingen stille spørgsmål ved det, er det dem du kalder for tosser?

steen ingvard nielsen

Igen og igen kan jeg bliver rystet over hvor primitive vi dansker kan være!

steen ingvard nielsen

Straffelovens § 267

Tobias Aarkrogh Ubbesen

Tak for en god kronik! Den kaster nogle hidtil tabu-belagte argumenter ind i debatten, og det var tiltrængt.
Jeg føler dog trang til at anfægte en af kronikkens præmisser. Jeg går ud fra, at vi er enige om, at det er en forælders opgave at opdrage sit barn efter bedste evne og overbevisning. Nogle børn får en strengere opvækst end andre, ligesom nogen får en mere materielt privilegeret barndom end andre, og jeg mener ikke der findes en universel sandhed, når man snakker børneopdragelse. Derfor mener jeg, det er helt legalt, at forældre vælger en skole med en pædagogik og et værdigrundlag, som de – med afsæt i egen menneskelige overbevisning – vurderer, er bedst for et barn.
Derudover mener jeg, at det skal belyses, at der i folkeskole/privatskole-dilemmaet, kan være flere bevæggrunde for at vælge en privatskole, end de der er angivet i kronikken. Jeg kommer selv fra et tyndtbefolket område, som de seneste år har været hærget af skolelukninger. I mange byer skyder private skoler op i folkeskolernes sted, og for at bevare sammenholdet i landsbyerne, og – som kronikken påpeger – nærheden til kammeraterne, vælger forældrene naturligvis disse skoler frem for folkeskolen, der ligger 10-15 km – eller 30-60 minutters buskørsel – væk.

"De forældre, som vælger privatskolen, er forældre, som frygter, at de ikke kan fastholde egne værdier over for deres børn uden at have en ekstern partner til at skabe rammerne. Ved at vælge privatskolen – uanet om den er funderet i religion, pædagik eller sociale værdier – indtræder man i en ghetto af ensretning: Religiøse tosser, Steiner-krea-folk eller den humanistiske middelklasse samles om privatskoler, som primært har til formål at bekræfte forældrenes selvbillede."

Mange mærkelig ting bliver der skrevet her i Information, men dette udsagn taget nok prisen for den mest nedladende, hadfyldte, unuancerede og uvidende, ubegavede, idiotiske og ubehagelige kommentar.

anja storgaard

Sådan Claus :-)

Claus Pedersen

@ Anja - tak

@ Tobias - Enig. Jeg skriver også tidligere i kommentarerne, at jeg selv (måske) ville vælge privatskolen, hvis den var den lokale skole. Jeg beskriver udelukkende situationen, som jeg oplever den i København.

@ Kristine - Tak. Jeg er helt med på, at mit indlæg kan opfattes som en provokation, men det er faktisk ikke meningen.

Retorikken omkring Folkeskolen er blevet så hadsk, at alene det at pege på, at Privatskolen har svagheder som barnet betaler for, bliver anset for "under bæltestedet". Jeg stiller til enhver tid op og gentager ovenstående på en pæn og saglig måde.

@ Stig - Jeg er helt opmærksom på, at Rådmandsgade Skole har en rigtig dum fordeling mellem et- og to-sprogede danskere, og jeg er rigtig glad for at jeg ikke er blevet udfordret af en klasse med mere end 40% to-sprogede. Det skyldes at to-sprogsprocenten på Nørrebro Park på magisk vis ændrede sig over ganske få år.

Når det er sagt, så er bekymringen over hvad to-sprogsprocenten betyder for børnenes sociale og faglige liv eksploderet ud af propertioner. Blandt de tre dygtigste læsere i min datters klasse er en egyptisk muslim, og blandt de sødeste og mest aktive forældre i min søns klasse er familien til en dreng med muslimsk baggrund (kender ikke forældrenes nationale baggrund - måske er de også danske).

Jeg anerkender, at det giver en bekymring når man som dansker pludseligt bliver et kulturelt mindretal i sin folkeskole, og derfor har man - som du selv skriver - ændret skoledistrikterne på Nørrebro.

@ Jesper - Tak for dine kommentarer, og tak fordi du trækker en del af læsset på Blågårdens skole.

Du spørger ind til hvordan min "bredside" gavner ift. at få forældre tilbage til folkeskolen: Jeg tror at den bedste måde at få forældrene tilbage er, at skabe en folkeskole som folk er stolte af og som de fortæller bredt og vidt omkring.

Når der er sagt, så har vi nogle strukturer som arbejder imod os. Jeg beskriver hvordan de som forlader folkeskolen råber højt, hvorimod de som har problemer i privatskolen holder det skjult. En anden struktur er, at man aldrig diskuterer de problemer som der _naturligvis_ er, når man ikke vælger den lokale skole.

I ovenstående opridser jeg de problemer man oplever, når man vælger den ikke-lokale skole i København. Det er muligt at jeg opridser "ekstreme" eksempler, men ikke destomindre peger jeg på nogle forhold, jeg _ved_ er korrekte på baggrund af samtaler med venner og bekendte som har valgt de private skoler.

Claus

"men ikke destomindre peger jeg på nogle forhold, jeg _ved_ er korrekte på baggrund af samtaler med venner og bekendte som har valgt de private skoler. Claus"

Interessant indblik i dit syn på dine venner...

This article is too rediculous not to be commented on. There is no basis whatsoever for the comments here and it completely contradicts itself. If the mangfoldighed that we enjoy here in Nørrebro is to be preserved, then it should be done by letting everyone choose what they feel best for their children- as we are all individuals and different. It is only the weak and those who fear a multi-cultural society who try to intimidate others who choose to do their own thing! Did the Dansk Folkeparti write this article?

steen ingvard nielsen

Minimal staten er:
Problemet er bare, at det ikke kun er Nørre Bro der vælger minimal staten fremfor den skandinaviske ligevægts-model, for hvert skridt vi tager, imod fællesskabet, tager vi syvmileskridt mod minimal velfærdssamfundet, (vælg velfærdssamfundet fra og gør det effektivt nu), og det er jo ikke sikkert, at det lige var det de havde tænkt, de folk der bor på Nørrebro.

Brug Nita hårfjerner, tag skridtet i dag.

Men lad os spørge de søde mennesker der bor på Nørrebro og andre steder, som vælger velfærdssamfundet fra, giv os minimal staten og spørg så folk igen, hvor tilfredse de er, hvis de kan huske det de har givet afkald på.

steen ingvard nielsen

Minimal staten er:
Problemet er bare, at det ikke kun er Nørre Bro der vælger minimal staten fremfor den skandinaviske ligevægts-model, for hvert skridt vi tager, imod fællesskabet, tager vi syvmileskridt mod minimal staten, (vælg velfærdssamfundet fra og gør det effektivt nu), og det er jo ikke sikkert, at det lige var det de havde tænkt, de folk der bor på Nørrebro.

Brug Nita hårfjerner, tag skridtet i dag.

Men lad os spørge de søde mennesker der bor på Nørrebro og andre steder, som vælger velfærdssamfundet fra, giv os minimal staten og spørg så folk igen, hvor tilfredse de er, hvis de kan huske det de har givet afkald på.

Christel Larsen

har du bemærket den overvægt af folk som tager valget privatskole?
istedetfor at skyde på forældre og deres valg, og nedgøre privatskolerne, så undersøg om HVORFOR det sker i det store omfang.

Hvorfor bruger folk så mange penge på at sætte børn i privatskoler, i et område hvor den gennemsnitlige indtægt pr hustand er forholdsvis lav? Det er nok ikke snobberi....

Prøv at forestil dig , hvad der skal til for at folk tager det valg?

Claus Pedersen

@ Christel: Jeg tror, at de vælger privatskolen fordi de dels tror at folkeskolen er dårlig, dels bliver presset af deres venner med ældre børn i privatskoler (som løbende har behov for at lufte deres fordomme og/eller egne dårlige oplevelser, dels bliver set ned på som dårlige forældre, hvis de ikke vælger privatskolen, dels tager det "lette" valg fordi deres omgangskreds har valgt det samme.

Endeligt, så tror jeg at de bliver bekræftet i deres valg fordi argumenterne for vælge folkeskolen er:
1) Du skal gøre det for samfundets skyld,
2) Du har en moralsk forpligtigelse til at hjælpe de svage, to-sprogede børn

Dermed bekræfter folkeskolens "forkæmpere" fordommene om folkeskolen, og dermed bekræfter vi forældrene i valget af privatskolen

Faktum er, at ikke en eneste forældre vælger folkeskolen, hvis de tror privatskolen er et bedre valg. Ikke en eneste forældre vælger at gøre deres moralske pligt overfor samfundet, når prisen er deres børns skolegang.

Forældre skal vælge folkeskolen. Ikke fordi "den er god nok", men fordi den som udgangspunkt er det bedste for deres børn.

Måske har barnet eller forældrene et eller andet social, fysisk eller mental forhold som gør, at barnet har brug for en "beskyttelse" som folkeskolen ikke kan give. I disse tilfælde skal man naturligvis kunne vælge privatskolen, uden at blive tudet ørerne fulde med "samfundssind mv.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg tror, børnene har godt af at gå i en almindelig skole. Så ved man, at de andre skolebørn også er almindelige. Ikke særligt udvalgte til at være noget særligt på grund af den skole, de går i.

Det er misvisende, når man påstår, at der skulle være een forklaring på privatskolernes succes. Der er givetvis myriader af begrundelser for forældres valg - eller fravalg af folkeskolen. I centrum må til enhver tid stå barnets tarv.
I vores tilfælde var beslutningen om privatskole betinget af det tvungne skoledistrikt, som tidligere var normen i Aarhus. Jeg var papfar for en lille pige, og den lokale folkeskole havde et meget negativt omdømme pga. en skoleleder, som senere fik flere irettesættelser for sin autoritære ledelse. Sammen med moderen valgte jeg af denne grund en privatskole. Siden er kommunens bestemmelsen om det tvungne skolevalg ophævet for folkeskolen.
I mellemtiden fik vi et tættere forhold til den pågældende privatskole, især fordi der var et større engagement blandt forældrene, måske motiveret af det lidt illusoriske pga. betalingen. Det påvirkede vel også holdningen til lærerne. Da en (halv-)lillebror siden skulle vælge skole, var der ingen tvivl. Der kom senere endnu et par (halv-)brødre til. Og mellemtiden var den pågældende skole blevet noget, som reelt var blevet en del af familiehistorien. Skolen har det enkle motto, at den vil være verdens bedste skole - for børn.
I dag er det således, at ungerne trives, og forældreengagementet er stort. Der er tilfredshed med det faglige niveau (skønt det kunne være bedre). Men først og fremmest fungerer hverdagen for familien.
I det område, hvor vi nu bor, ligger der en glimrende folkeskole, en af de bedste i kommunen. I mellemtiden er den pågældende privatskole blevet det selvfølgelige valg. Hvorfor ændre herpå? Af politisk-ideologiske årsager? Jeg er helt enig i, at folkeskolen bør være førstevalg - og har i andre faglige sammenhænge arbejdet meget med folkeskolens udvikling. Men jeg vil vil ikke benytte de børn, hvis opvækst jeg har ansvaret for, som instrumenter i en politisk-ideologisk kampagne. Deres opvækst og deres individuelle behov er det vigtigste. Længere er den ikke.

Christel Larsen

"Forældre skal vælge folkeskolen. Ikke fordi “den er god nok”, men fordi den som udgangspunkt er det bedste for deres børn."

enig, og når den opnår den status vil folk automatisk , vælge dne til...så enkelt er det

Jens Mølgaard

Igennem tiderne har minoriteter ofte været syndebukke for samtidens forskellige krisesymptomer i samfundet. I 90erne var der nærmest konsensus om, at folkeskolelærere var den store skurk, nu er tiden så kommet til os forælder (vi er altså kun 15%), der har valgt at sætte vore børn i ”fri” skole.
Jeg kan efter den seneste debat konstatere, at jeg betragtes som : svag, ressourcestærk, egoistisk, medvirkende til at underbygge sammenhængskraften i samfundet, ensrettende i mit eget selvbillede, jeg frygter, at jeg ikke kan fastholde mine egene værdier over for mine børn, jeg indtræder i en ghetto af ensretning, angst for at mine børn ikke får udnyttet deres faglige potentiale….og ja, listen kunne fortsætte.
Der er næsten ikke grænser for, hvad vi 15% er skyld i, i dette samfund…Puha…
Jeg har svært ved at finde fortilfælde for større angreb på minoriteter i dette samfund. Glemte jeg at nævne, at vi tilsammen er 15%...
Lad os lige få min historie med. Er den så atypisk…næppe, jeg er tværtimod nok en del, af de mange forældre, der i de senere år, har været nødt til at fravælge folkeskolen.
Rundt omkring i Danmark har vores folkevalgte valgt at lukke mange små velfungerende folkeskoler. Jeg bor i et område, hvor den lokale folkeskole var yderst populær. Den lå ofte øverst mht. karaktergennemsnit, der var en fantastisk forældreopbakning, vi havde absolut ingen grund til at overveje et alternativ til denne skole. Jo, hvis vores børn komme i klemme med kammeraterne, var det rart at have muligheden for at tilbyde disse børn et andet valg. Men så var det af nød.
Desværre havde vi i området ingen lokalpolitiker boende, så da der skulle lukkes skoler i kommunen, blev der ikke lukket skoler efter, hvad der gav mest mening, men hvad der var politisk muligt. Vores nye folkeskole, var egentlig aldrig en realitet, så vi var nødt til at oprette en privatskole. Vi oplever stadig en enorm forældreopbakning, skolen er mere end en skole, det er byens samlingspunkt. Og da vi alle bidrager med et månedligt beløb, som kommunen så tjener på, ja så er selv kommunen tilfreds med ordningen.
Her var/er alle velkomne. Vores børn skal altså ikke til test for at komme ind…vi skal dog betale omkring 30% af driften. Jeg vil gerne lige gentage…vi var ikke det mindste kede af den lokale folkeskole. Som folkeskolen, der lå der, var en afspejling af den ghetto, vi bor i, ja, så er den nye privatskole altså også en afspejling af dette område. Mon ikke, det er det samme i Gentofte, Hobro, Madrid og Hjallerup.
Med alle de skoler, der er lukket, og med de mange nye skoler, der er oprettet, er vi altså nu en del af de 15%, der er skyld i folkeskolens/samfundets problemer.
Mig bekendt viser samtlige undersøgelser af os forældre, at vi heldigvis ligner jer øvrige 85%..i indkomst, i sociale lag, i hudfarve….der er jo ikke forskel.
Rundt omkring i landet fungerer det ganske glimrende. 15% af et bredt udsnit af samfundet, KAN altså ikke ødelægge hele den danske folkeskole. Der må være en anden grund.
Ja, der er steder, hvor der er op til 25%, men der er altså også steder, hvor der er 0%. Hvorfor er der steder, hvor der ikke er forældre, der vælger privatskoler…
Svaret er vel ganske enkelt. En privatskole ville ikke være rentabel, fordi den lokale folkeskole er velfungerende. Hvad så med steder med 25 – 30 %, der vælger folkeskolen fra…..?
Der er ganske givet udfordringer rundt omkring, men kunne vi dog ikke bruge kræfterne i fællesskab på at skabe et godt fundament for vores børn, i stedet for at lære dem at bruge udtryk om andre som disse, der bliver brugt i denne debat…Kald mig bare svag, men til hvilken nytte er det....

Sider