Læsetid: 2 min.

Ny Nordisk Skole står forhåbentlig ikke alene?

Kraftigt inspireret af tigerspringet i Ontario, Canada, lancerede børne- og Undervisningsministeren på årets Sorø møde i august i år tanken om Ny Nordisk Skole. Lanceringen af projektet var så flot, at ingen huskede ministeren på de meget flotte løfter fra før valget, kun i krogene blev der nævnt de gyldne – og meget håndfaste - løfter fra før valget om blandt to-lærer-ordninger og maksimalt 24 elever i hver klasse. Nu var der sat en ny dagsorden, og løfterne var gået i glemmebogen.
Debat
18. oktober 2012

Selv om man gransker manifestet for Ny Nordisk Skole længe og indgående, er det vanskeligt at finde noget at være uenig i, hvilket i sig selv jo heller ikke er målet, men det siger alligevel noget om vægten på udspillet. Varm luft er det blevet kaldt, og varm luft plejer jo at stige til vejs, lad os håbe at Ny Nordisk Skole gør det samme. 

Hvis visionerne skal komme op at flyve, er der dog brug for langt mere håndgribelige og jordnære tiltag.

Der er i den grad grund til bekymring for folkeskolen. Næsten 20 procent forlader skolen efter ti år uden at have lært basale færdigheder som dansk og matematik på et niveau, der vil gøre dem i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Dertil kommer også et stort antal elever, der ganske enkelt har mistet motivationen - af mange grunde.

Der skal mere end varm luft til at løfte denne udfordring, men dermed er Ny Nordisk Skole ikke skudt ned, for der ligger gode tanker i udspillet. Gode tanker om fællesskab, livsduelighed, ambitioner, teknologi, udvikling af læringsmiljøer, forpligtende samarbejder, formidling af resultater og ikke mindst samarbejde.

Men Ny Nordisk gør det ikke alene, og derfor har regeringen jo også annonceret et udspil til en reform af folkeskolen. Her kommer den afgørende test. Vil det lykkes at lancere et udspil med øje for faglighed og med fokus på bedre muligheder for leg, bevægelse og læring? Kan vi give plads til ledelse og på samme tid i talesætte vores fælles skole, som den fortjener det, nemlig positivt. Som forældre spiller vi en afgørende rolle i vores børns skolegang – det ansvar kan vi ikke bare overlade til lærerne. Det er en fælles opgave at få folkeskolen tilbage på sporet.

En af de vigtigste, men sværeste, udfordringer er, at folkeskolens anseelse har brug for et løft. Nu er folkeskolen jo ikke en virksomhed, men lad os lege med tanken, tænk nu hvis… Hvor mange aktionærer ville skyde penge i en virksomhed, hvor der er ‘fejl‘ i hver femte produkt – ingen, og det er måske også grunden til at mange forældre vælger folkeskolen fra. Desværre er produkterne her ikke blot en genstand, der kan kasseres, men et menneske af kød og blod, der bliver meget dårligt stillet ved indgangen til et forhåbentligt langt arbejdsliv. Venstre efterlader ingen, derfor kom vi med vores udspil til en grundskolereform i 2010, Faglighed og Frihed. Vi har længe været mere end parate til at tage fat på én af de største udfordringer i vores samfund.

I Venstre støtter vi visionerne Ny Nordisk Skole, ligesom vi går positivt ind i reform-arbejdet med det mål at løfte skolen, så befolkningen genvinder tilliden til vores allesammens fælles skole. Det tjener både Danmark, Folkeskolen, eleverne, lærerne og forældrene bedst!

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kære Karen

Tak for dit indlæg og efter at have læst det kommer et ord særligt i front i mine tanker. Hyklerisk. Det siger selvfølgelig sig selv efter at landet er blevet ledet i 10 år af en regering, som satte sig i sine ministerstole med det erklærede formål at gøre kål på en imaginær pædagogisk stil og indførte en indtil videre uset bureaukratisk byrde på folkeskolen. Men det kommer nok ikke bag på dig, for hvis der er en ting som du deler med mange af dine øvrige kolleger så er det et andet ord, nemlig skamløshed.

Men derfor kan du jo godt have en pointe ikke sandt, og ad hominum argumenter er jo pinlige. Men ved nærlæsning af dit indlæg ser jeg ikke andet end en politiker som forsøger at bebrejde andre de fejl som denne selv har begået. Og som håber at det ikke lykkes, mens hun lader som noget andet.
Jeg ser også argumenter som står usubstantieret hen. Fx skriver du at det er bekymrende at kun 20% forlader folkeskolen med "basale færdigheder" til at tage en ungdomsuddannelse. Egentlig troede jeg at "basale færdigheder" var til at læse, skrive og regne, men lad nu det ligge for man kunne jo rettelig spørge om der er grund til bekymring eller begejstring. Er 20% bedre eller værre end tidligere? Hvis det er værre er det så indenfor de sidste 10 år eller i hvor lang tid er det gået ned af bakke? Du mener vel ikke at det er sket det sidste års tid?
Din sammenligning med folkeskolen som virksomhed er desværre meget pinagtig. Den udråber de 20% som har andre interesser end dine succesmål til at være "fejl-produkter" og den antyder en investeringspolitik som man skal være Venstre-politiker for at forstå.
Hvad nu hvis vi forestillede os at Folketinget var en virksomhed? Ville man så investere i det, når man tænker på at ca. halvdelen af "virksomheden" slås med den anden halvdel, ikke kan få udført nogle af de vigtige opgaver fordi man kun har øjne for den magt man har tabt eller hvordan man kan skrabe til sig og lefle for vælgerne, og hvis største eksportvare er politikere, et slags folkefærd med en troværdighed under bilhandlere (guderne velsigne dem - altså bilhandlerne)? Jeg har et bud på hvorfor troværdigheden er lav. Det er pga. hykleriet.

Så her er en opfordring. Hvis du gerne vil være noget særligt som politiker, så stå inde for det som du gør. At folkeskolen i dit partis univers er et rødt paradis som skal slagtes til lærerne har givet op og børnene har skiftet til det private (de forældre som har råd til det). Så kan dine selvopfyldende profetier om hvor dårlige det offentlige system er og hvor godt det private er blive opfyldt og du kan læne dig tilbage i den nu opfyldte tro på den sær-udgave af pseudo-liberalismen som du og dit parti har overgivet jer til. Men bare du ville lade hykleren blive inde i skabet.

mvh. John

Det skulle selvfølgelig også have været til Peter, men da jeg kun har forholdt mig til teksten, så missede jeg at han også havde sat sit navn på hykleriet.

Hvordan har vores skole det? Når du har svaret på det, har du svaret på, hvordan vores samfund har det. Det er termometret.

Vi har det skolesystem, vi har, på grund af noget, der skete for over 100 år siden i det preussiske rige.
http://paradigmet.blogspot.dk/2011/09/det-preusiske-skolesystem.html

Jeg kan kun anbefale alle at lytte til, hvad den klogeste pædagog, der har levet, har at sige. Han lever i øvrigt endnu og hedder John Taylor Gatto:
http://www.gnosticmedia.com/UHL_JohnTaylorGatto

Hele debatten har brug for et filosofisk og historisk løft. Den kører i små cirkler - meget dansk - af bitre, smålige interessekonflikter. Skolen er blevet en pinlig slagmark for politikere, lobbyister, ideologer, pædagoger og teoretikere, erhvervsliv, forældrepressionsgrupper. Hvor blev børnene lige af?

Politikernes svar er næsten altid: mere kontrol, mere evaluering, mere pres ovenfra, flere top-down initiativer, mere påføring af skyld (de kalder det ansvar), mere registrering, flere undervisningsplaner, endnu en undervisningsreform, mere forandring for forandringens skyld.

- Hvorfor studerer man ikke succeshistorierne?
- Hvorfor slipper man ikke en mangfoldighed løs af skoler med et andet syn på mennesker, børn og læring end mainstream, når de nu er mainstream / folkeskolen, der er stagneret?
- Hvornår holder man op med at kopiere fallerede udenlandske 'systemer', og i stedet finder tilbage til kernen af dansk undervisningskultur?
- Hvornår indser man i det hele taget at systemtænkning er noget bavl?
- Hvornår dropper man ideen om, at mennesket er en maskine og skolen er en præstationsfabrik?

Endnu en gang: studer Gatto. Så vil du også vide, hvad læring er og hvorfor det er gået så galt. Du vil også vide noget om, hvad der skulle til for at rette op på det.
Men pas på: hans udsagn kan være stærk kost for vanetænkeren.