Læserbrev

Pia K.’s logiske kortslutning

13. oktober 2012

Det er godt nok en klar skævert, værdiordføreren Pia Kjærsgaard leverer i Information 9. oktober. Kjærsgaards læserbrev handler om Breivik og Café Teatrets kommende (og derfor ikke endnu ikke sete) teaterstykke om Breiviks manifest.

Kjærsgaard er sådan set helt klar i mælet: Breivik er en syg galning og massemorder, og han skal ties ihjel. Det at lave et teaterstykke om hans verdenssyn, forestillingsbilleder og handlinger er sådan nærmest pr. automatik en hån mod og krænkelse af ofrene og de efterladte. Det er ’intet’ af forstå. Hvis man prøver at ’forstå’ eller at fortolke Breiviks verdensbillede og morderiske handlinger, så gør man sig til ’frivillige mikrofonholdere for en gal massemorder’.

Så klart og så enkelt er det. Sådan er Pias logik. Eller rettere den ene side af Pias logik.

Den anden side af den logik er nemlig, at det med bevidst selvfølgelighed ikke med et ord nævnes, at Breivik er overbevist højreekstremist, og at de myrdede var socialdemokrater (demokrater!) og måske multikulturalister. Dermed skriver Pia Kjærsgaards værdipolitiske læserbrev sig utvetydigt ind i den tendens, der er til at afpolitisere Breivik og hans ideer, værdier og handlinger og bare gøre det hele til et spørgsmål om en enkeltperson og hans gale og syge tankegang og adfærd. Det er befriende ligetil, og så slipper vi for ligefrem at skulle tænke over det. Galskab og sygdom er ikke sådan til at diskutere.

Breiviks ondskab skal forstås

De to svenske forskere Sara Edenheim og Malin Rönnblom har i det seneste nummer af det fremragende svenske kulturtidsskrift Glänta skrevet en større analyse, ’Rädslans politik’, af bl.a. hele denne afpolitisering i norske og især svenske massemedier og i det politiske system. Det er forstemmende læsning.

I det danske kulturtidsskrift PLYS 27 er der ligeledes en stor artikel, ’Den leende mand’, om Breivik og hans politiske megalomani og klare tilhørsforhold til det, der betegnes som den idealistiske ondskab. Her er vi så nok ved nogle af de pointer, det ville mere end umagen værd at ’forstå’ og ’fortolke’ for at kunne komme videre i bestræbelserne på at dæmme op for de ’breiviske’ almagtsforestillinger.

Det er logik.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Glimrende pointe men du får ikke rigtig argumenteret den helt igennem. Sætter af men stopper i luften. Så jeg kan henvise til Stjernefeldts og Eriksens glimrende artikel i denne uges Weekendavis om det samme hvor de tydeligt redegør for Pias Kjærsgårds og DFs ideologiske fællesskab med Breivik, kulturkonservatismen og muslimske fundamentalister. Og netop derfor skal Breivik gøres apolitisk. Ellers bliver Pias holdninger for tydelige ens med hans.

Jeg kan se norsk og svensk tv. Og på norsk og svensk tv sendes der fredag aften! et fremragende talkshow "Skavlan", hvor også politiske emner tages op. Sidste fredag altså den 5.oktober 2012 var Norges nye udenrigs-minister inde og tale med Skavlan. Og i modsætning til fjollede Anders Lund Madsen eller selv-centrerede og opblæste Clement Kjærsgaard så er Skavlan faktisk oprigtigt interesseret i at høre hvad de her mennesker har at sige. (og det er tydeligt at Frederik Skavlan er velforberedt....)

Norges nye udenrigsminister talte også om Utøya og om hans søn som var på øen den sommer i 2001 - da det forfærdelige skete. Og Skavlan var empatisk mv.
Og alle hørte efter....

Pointen er denne:
Jeg oplever ikke at hverken norsk eller svensk tv eller norske eller svenske massemedier er blevet afpolitiseret. Tværtimod tør man stadig i norsk og svensk tv sender udsendelser om 'Kvinderne i Tunesien' eller 'Oljans Mørke Historia'. Og dokumentar- udsendelser som f.eks. 'en russisk rebel'
kommer kl. 20.30 eller 21.00, ikke kl. 23.00 eller 00.30.

Til gengæld oplever jeg at der er sket en total afpolitisering af det danske samfund hvor al kritik af den førte politik bliver klassificeret som 'ikke-realistisk', 'dumhed' eller 'ikke-nøgtern' og videre i den dur - eller måske rettere i ' i mol.

Marianne Rasmussen

Lige efter Breiviks ugerning, da man fandt ud af, at det var en nordmand og ikke en muslimsk terrorist, holdt jeg øje med hvor lang tid, der gik, før PIa K. kom med en eneste udtalelse. Havde det været en muslim, var der ingen tvivl om, at hun ville have ført sig frem i medierne og gentaget alle sine slagsord med det samme, men hun var forbløffende tavs i hele 10 dage. Noget af en rekord på det tidspunkt.,

Og hun var ukarakteristisk spag i mælet. Der var slet ingen tvivl om, at hun var helt på det rene med, at Breivik havde gjort DF en bjørnetjeneste (i ordets negative betydning). Pludselig var de nødt til at dukke hovedet, da verden blev klar over, hvor netop DFs tanker fører hen.

Selvfølgelig vil hun nu helst tie det skete og historien ihjel. Det tjener falsk folkepartis politik. Fej alt ind under gulvtæppet, præcis som man bl.a. gjorde med Hitlers ugerninger i årevis.

Genha Faldtstein

"Dermed skriver Pia Kjærsgaards værdipolitiske læserbrev sig utvetydigt ind i den tendens, der er til at afpolitisere Breivik og hans ideer, værdier og handlinger og bare gøre det hele til et spørgsmål om en enkeltperson og hans gale og syge tankegang og adfærd."

Jeg prøver her, at forstå indlæggets budskab korrekt. En enkelt persons handlinger bør tilskrives samtlige personer med samme politiske syn?

Vil det sige, at socialister har samme syn som Hitler, eller er det pludselig en helt anden sag?

En psykisk syg person i et lokalsamfund betyder vel ikke, at samtlige indbyggere i det omhandlende lokalsamfund er smittet af "galskaben". Lægger vi her grundstenene til, at kunne gruppere og afskrive politiske overbevisninger på baggrund af enkelte personers terrorisme?

Jeg kan da huske mange historier fra de røde (socialistiske) lande, hvor terrorisme sagtens kunne bruges som betegnelse for de ugerninger der foregik. Det lyder helt absurd, at enkelte afsporede menneskers handlinger kan tilskrives deres ideologiske overbevisning.

Men lad os da endelig fortsætte af samme tankespor som dette opinion-indlæg sidder så urokkeligt fast i, fx er islamisk terrorisme en realitet, så muslimer må de facto være en trussel for befolkningen. Problemet er, at vi skærer mange over én kam, og det er præcis sådan ekstremisme og intolerance blomstrer bedst.

Jeg håber ikke, at denne politisering af terrorisme tager fat. I så fald ender vi hurtigt i fordærv og ensrettethed, som vi kender det fra verdens forskellige diktatur-regimer.

Tusind tak til Finn Barlby, for hans fremragende og herligt politisk ukorrekte kommentar.

Dette er forstemmende som The Establishment i Skandinavien. har vasket hænder ovenpå opkomsten af de højrepopulistiske terror i Skandinavien, og har gjort det til at tabu at udtrykke den indlysende sandhed, nemlig, at der naturligvis eksisterer en klar sammenhæng og kausal relation mellem den højrepopulistiske ideologi der bliver spredt af eksempelvis Dansk Folkeparti og den terror der tager udgangspunkt i højrepopulisme.

I Danmark er det eksempelvis efterhånden sådan, at alle partier fra DF til SF, i større eller mindre grad anvender xenofobi, som politisk virkemiddel, og derfor har langt de fleste politikere og journalister et klart motiv til at forsøge at skjule, at den xenofobi og den fremmedfjendskhed der præger den politiske diskurs på et tidspunkt uvilkårligt vil resultere i højrepopulistisk terror som vi har set det i Malmø og Oslo.

Lad so håbe at der fremover vil være flere skribenter, der som Finn Barlby har modet til at udtrykke den ubehagelige sandhed, om konsekvenserne af den højrepopulisme, der præger den politiske udvikling i Skandinavien.

Jeg mener, at det var Katrine Winkel Holm, der fremførte noget lignende kort efter Breiviks eh... 'stunt-eftermiddag', og fik både læst og påskrevet at der ikke var noget at diskutere eller forstå ?
Men ja, det var en højreekstremist der skød en masse unge i starten af lovende karrierer i det nyliberale centrum-venstre-spektrum, - og ved et tilfælde igang med en kampagne for boykot af samhandel med ... jøder er det vist der bor i Israel, ikke ?
Det er noget rod.
Det er det også at påstå at Breivik var kristen, fordi han meldte sig ind i den daværende 'stats'-kirke, og kiggede forbi en enkelt gang.
Eller 'frimurer' fordi han meldte sig ind og kiggede forbi en enkelt gang.
Han har vel troet det var internet-sider :-D

@Genha Faldtstein
Dit indlæg har op til flere logiske fejlslutninger. Hvis alle halvanden milliard muslimer beviseligt delte politisk ideologisk tankegods med islamistiske terrorister, så ville det måske være værd at se på, men dette er naturligvis ikke tilfældet. I DF's tilfælde forholder det sig dog sådan, at mange af dets medlemmer beviseligt deler politisk ideologisk grundlag med Breivik og har udtrykt dette eller været apologetiske omkring hans handlinger, og Breivik udtrykte da også selv beundring for partiet i sit manifest og citerede tilmed Morten Messerschmidt. Det betyder ikke, at den gennemsnitlige DF'er er klar til at bevæbne sig til tænderne og gå amok på en DSU-lejr, men det betyder, at der er visse klokkeklare ideologiske sammenfald, som det er nødvendigt at kigge nærmere på.

Søren Kristensen

Det er fuldstændigt forståeligt at det ordentlige menneske som Pia Kjærsgaard i bund og grund er, forsøger at lægge afstand til galningen Breivik. At det modsatte sker, jo mere hun taler om ham, er et interessant dilemma, som der sikkert kunne skrives en hel bog om. Hun har i hvert fald både tiden og alderen til det.

Steffen Gliese

Hvis, Genha Faldtstein, der er noget, socialister ikke har, så er det samme syn som Hitler, da nationalsocialisme befinder sig i den stik modsatte ende af det politiske spektrum, Breiviks, hvis du skulle være i tvivl. Det var da også socialister af mange slags, der var nazismens første ofre, allerede efter Hitlers magtovertagelse.

Dén missede jeg lige. Men, ja, nationalsocialismen har intet med socialisme i almen forstand at gøre. Bare fordi man bruger det samme ord om to ting, er det jo ikke ensbetydende med, at ordet udtrykker det samme. Læs en historiebog.

Steffen Gliese

Folk tror altid, nu, at borgerligheden kæmper for frihed, men det modsatte er tilfældet. Borgerligheden kæmper for de besiddendes frihed, især for ansvar, og undertvingelsen af de, der kun har deres arbejdskraft at sælge. Det er faktisk det, den politiske kamp nu som tidligere står om.

Steffen Gliese

- Udviklingen har så udvidet kredsen af dem, der kun har deres arbejdskraft at sælge, i kraft af "professionaliseringen" af ledelse. Det har desværre indført andre brudflader, hvor nogles arbejdskraft lønnes mange gange højere end andres, selvom varen, der sælges, er den samme: stumper af et liv.

Carsten Hansen

Gentha.

Din kobling mellem nazisme og socialisme forstår jeg ikke,. Men jeg har givet dit indlæg en anbefaling, da jeg er enig i at den med "at slå alle over én kam" og tillægge hele grupper at være lig en massemorder, er helt ude i hampen.

Og morsomt er det da, hvis de mennesker der slår alle over én kam i denne sag, samtidigt har travlt med at bedyre at "det kan man skam ikke", når det drejer om grupper de selv sympatisere med, når en enkelt træder udenfor.

Pia K er ikke i logisk modstrid med sig selv. Faktum er, at hun slet og ret er udemokratisk. Og hvis hun fik magten, så ville hun ensrette helt parallelt med totalitære regimer. Længere er den ikke.

Niels Engelsted

Jeg fatter det stadig ikke.

Hvordan kan "det at lave et teaterstykke om hans verdenssyn, forestillingsbilleder og handlinger", som cand. phil., redaktør og forfatter Finn Barlby skriver, på nogen måde undgå at blive en opfyldelse af Breiviks selverklærede mission og hedeste drøm: At få publiceret og udbredt sit verdenssyn, sine visioner og handlinger?

Har fængselsvæsenet taget din computer og internetforbindelse fra dig, Breivik, så du må skrive dine traktater med papir og blyant og håbe på at få dem postet på et eller andet tidspunkt? Det var synd, men bare rolig, dansk kunstliv og teaterverden, støttet af vores bedste intellektuelle, kommer dig til undsætning og sætter dit verdensbillede i scene på teatret, fordi man syntes, at det er SÅ vigtigt at forstå dig. Jeg kan forstå, du smiler.

(Man kunne ønske, at Pia Kjærsgaard havde været klog nok til at anbefale teaterstykket, hvis I forstår, hvad jeg mener.)

Heinrich R. Jørgensen

Det tyske national-socialistiske arbejder var et tysk (sprogligt, kulturelt) parti, hvis doktrin var socialisme gennemført i en national ramme (i modsætning til den temmeligt flyvske variant af socialisme: den internationale). Partiet var i høj grad et arbejder-parti, da dets doktriner (og siden handlinger) tjente arbejderes interesser.

Det burde være såre indlysende at få øje på. Det er paradoksalt at den politisk vedtagne historieskrivning efter WWII stadigt kan antages at være en sandfærdigt og nogenlunde nøgtern beskrivelse af fortiden. Det er som altid sejrherrernes løgne og propaganda, der er blevet kanoniseret som den officelle "sandhed". Hvad der står i de fleste såkaldte historiebøger, er historier; skrøner, fortællinger, udlægninger af begivenheder.

Seriøse personer (herunder seriøse historikere) forholder sig til kilder, og er varsom med at tolke alle kilder ind i en forud-vedtagen rammefortælling.

Steffen Nielsen

Når man tænker på hvordan Blekingegadebanden er blevet litteratur og film og sikkert også snart teater, så kan man jo undre sig over, at Breivik skal ties ihjel.
Ovenikøbet har vi kunne se, at mange hylder Anders Breivik for hans handlinger, fordi de passer ind i deres egne politiske agendaer.

Genha Faldtstein

Langt størstedelen af jer bidrager med nogle gode pointer, og jeg giver jer ret i, at flere af mine sammenligninger er helt absurde.

Det var min pointe.

Jeg mener ikke at Breivik skal ties ihjel, og jeg mener også det er umuligt. Men jeg vil stå fast ved, at det ikke hører sig til, i et moderne demokrati, at trække en parallel mellem ideologiske overbevisninger (eller religiøse overbevisninger, eller seksuelle overbevisninger) og morderiske intentioner, baseret på enkelte terrorister her i verden.

Henrik Brøndum

Det er tarveligt at argumentere som bl.a. forfatteren og Hanne Cetkin: "Ha ha Pia Kjaersgaard og DF - nu har Breivik vist hvad I er for nogen", ligesom det er et tarveligt at traekke Ole Sohn rundt i 100.000 kr. som en virksomhed med kommunistisk ledelse og Sohn involveret skulle have modtaget fra Sovjet for fyrre aar siden.

Der er ingen rimelig grund til at betvivle begges demokratiske sindelag, eller beklikke deres ret til at fremfoere deres synspunkter.

Bemaerk i denne sammenhaeng den politiske forskel paa det nu hedengangne Fremskridtsparti og dens "spin off" Danks Folkeparti. Fremskridtspartiet - med Mogens Glistrup - ville udvise alle muslimer fra Danmark, og I tilfaelde af at de var danske statsborgere, slippe fri af international fordoemmelse/forpligtigelser ved at betale en anden stat for at give dem statsborgerskab - han naevnte selv Rusland.

Der er typisk dansk at det var Dansk Folkeparti der trak det laengste straa af de to, og det er noget traettende at hoere paa den konstante gentagelse af "ulven/de hoejreradikale" kommer. Hvis man vil finde en hoejreradikal bevaegelse med blot et minimum af tilslutning i Scandinavien, tror jeg man skal til Sverige.

Steen Erik Blumensaat

Norge er et monarki, ligeledes er Danmark et monarki.
Socialister er forbrydere og massemordere ligesom alle andre massemordere.

Andreas Trägårdh

Henrik Brøndum

Der er almulig grund til at betvivle df' s demokratiske sindelag. De vil bla. have Ehl. ikje alene forbudt men også retsforfulgt.

Andreas Trägårdh

Df er et fascistisk, racistisk parti. Det rr ikke mere demokratidk end dnsap var det. Det er jo netop derfor Breivik er så stor en tilhænger af dem, hvorfor også deres leder fik tilsendt hans manual, hvis jeg husker ret.

Henrik Brøndum

@Andreas Trägårdh

Kan du dokumentere hvad du haevder? Mit aerinde hermed er den sobre debat, jeg er ikke tilhaenger af Dansk Folkeparti, men mener de er demokratiske i det omfang, at de foelger grundlovens og parlamentarismens spilleregler.

Torben Nielsen

Jeg bliver altid mistænkelig når alt for mange mennesker føler trang til at lufte deres "rigtige" meninger og siger det samme med kun små nuancer.
Jeg har altid i ord og handling taget afstand fra Dansk Folkepartis udlændingepolitik og sunget med på melodien om skrækkelige Pia Kærsgård. Men når hun tage afstand for den problematiske teaterforestilling, som mange andre, ikke kun i Danmark, men også i Norge, tager afstand fra, bliver hun angrebet, -ja nærmest gjort ansvarlig for Breiviks ugerninger. Det er sku da for meget!
Eller rettere, det er for let! Det er for let at kaste sig over Pia Kærsgård i stædet for at forholde sig til Lollikes teaterforestilling. Hvad er det den skal bidrage med? Der er meget her i verden jeg hellere vil forstå end hvad der foregår inde i hovedet på et sygt menneske. Og hold lige fast. Der er forskel på tanke og handling. Breivik HAR handlet! Ikke kun talt og skrevet, men handlet. Hans handlinger har, ikke kun været meningsløse, men grufulde. Det har Pia Kjærsgård vel helt ret i.
Når jeg forsøger, at forholde mig til den smerte han har påført de pårørende til de ca. 80 mennesker han mejede ned på en eftermiddag, er der trods alt mere hjerte i det Pia Kjærsgård har sagt i sagen, end i det jeg har hørt fra Christian Lollike.

Men pyt vi hader nu engang Pia Kjærsgård og forholder os til større ting i denne verden. "The show Must Go On" Køb billetter -køb billetter!