Læserbrev

Politik er reality-tv for eliten

Højtuddannede foragter typisk reality-tv som Paradise Hotel: Det ses som plat og fordummende. Omvendt er der i smagseliten stor respekt for tv-debatter i f.eks. Debatten og Deadline: Det ses som oplysende og opbyggeligt. Men egentlig er der ikke stor forskel
Højtuddannede foragter typisk reality-tv som Paradise Hotel: Det ses som plat og fordummende. Omvendt er der i smagseliten stor respekt for tv-debatter i f.eks. Debatten og Deadline: Det ses som oplysende og opbyggeligt. Men egentlig er der ikke stor forskel
Debat
23. oktober 2012

Højtuddannede foragter typisk reality-tv som Paradise Hotel: Det ses som plat og fordummende. Omvendt er der i smagseliten stor respekt for tv-debatter i f.eks. Debatten og Deadline: Det ses som oplysende og opbyggeligt.

Men egentlig er der ikke stor forskel. Tv-debat er i realiteten en slags reality-tv for debattører, eksperter og politikere.

Det er klart, at det er forskellige typer ’virkelighed’, der præger tv-debatter og reality-tv. Sidstnævnte er præget af den virkelighed, som den kognitive elite betragter som primitiv og underlødig: Det handler om kroppe, følelser og intriger. Tv-debat handler omvendt om lige netop det, den kognitive elite opfatter som lødigt og progressivt, nemlig information, symbolanalyse og retorik.

Der er i begge tilfælde tale om virtuelle spil, og deres status følger linjerne i den kognitive elites smagshierarki. Tv er omdrejningspunktet, men der er betydelig interaktion med andre medier og elementer fra folks daglige liv.

Samtidig er der et fælles element af konkurrence og udstødning, der reflekterer den nyliberale kapitalisme. Disse mekanismer er iøjnefaldende og personlige i reality-tv, hvilket er illegitimt for eliten. I tv-debatter fungerer mekanismerne mere strukturelt og usynligt, hvilket er legitimt for eliten. Men tag ikke fejl: Tv-debatter bygger også på nådesløs konkurrence og kynisk udstødning.

Debatkendisser

Det er også et fællestræk, at der skabes tv-personligheder, der kan kapitaliseres. For tv-debatters vedkommende kan personlige brands kapitaliseres i politik, medier og på universiteter. Særligt i politik skabes der decimerende tv-stjerner, idet sammensmeltningen her er total:

Politik er reality-tv for eliten.

Det er selvfølgelig ikke kun politikere, der deltager i dette politiske tv-show, det er også journalister, eksperter og debattører. De kan nok overbevise sig selv om, at de optræder eller ligefrem ofrer sig for en større sag, demokratiet, men lur mig, om ikke de elsker at se sig selv i tv og bliver lige så afhængige af deres tv-eksistens som deltagere i andre typer reality-tv.

Peter Nielsen, lektor, RUC

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg føler mig pludselig en anelse dummere...

Brian Pietersen

jeg gider ik se nogen af delene....

meld jer ind i det parti i er tættest på..og foretag jer noget konstruktivt.

Niels Engelsted

En forførende analyse, der er med til at bevise det den hævder. Nemlig at politik i postmodernismen er blevet gøgl og selvpromovering. Men også farlig, bag for eksempel dramaet om dagpenge- og kontanthjælpsforringelserne befinder der sig i den virkelige verden (uden for Christansborg, medier og universitetscentre) virkelige mennesker med virkelige problemer. Fald ikke for den intellektuelle jonglørs glatte tunge.

Lise Lotte Rahbek

Brød og skuespil.

Det er nok brødet, der slipper op først.

Torben Nielsen

Hvis ikke man er til Paradise hotel eller Debatten, kan man jo gå helt i opløsning over 'redneck' filosofferne i programmer som: Big chrimpin', Ice road truckers. Eller man kan undre sig over hvorfor ikke flere omkommer under hovedløs træfældning i Washingtons bjerge.

Endelig er nogle tv apparater forsynet med en slukanordning.

Jeg er selv lige begyndt på "Onkel Petros og Goldbachs formodning"

Morten Pedersen

Jeg ser ikke fjernsyn, men artiklen går helt uden om værdien af en indsigt og engagering i verden. Hvor ufuldkomment de nævnte TV-programmer måtte være har de en ambition om dette - modsat reality TV.
Selvfølgelig kan det være fristende og oplagt at hudflette den påstået frelste elite men artiklen er lige så tynd som Robinson Hotel eller hvad det hedder. Artiklen synes at være fra en akademiker der skriver ud fra sit (selv)had til akademikere.

Religion er opium for det jævne folk
Politik er opium for det fine folk

Personligt foragter jeg både Paradise Hotel, Clemens, og fællessang på Charlie, jeg er hverken højtuddannet eller u-uddannet. Hvor passer jeg så ind?

Nief Ehrrerany

Hvad vil artiklen?

Kim Houmøller

Politik og politikere er blevet til gøgl. De er alligevel fulde af løgn, så hvorfor overhovedet deltage. Er overbevist om at stemmeprocenten / blanke stemmer ved kommende valg, vil vise vores foragt for elitens Paradise Hotel.

Pas på derude, folkestyret og det påståede demokrati kan hurtigt forsvinde i en global krise, når højrefløjen får endnu mere magt.

Jeg er ganske enig i at der er en opdeling her.. Jeg er formentlig hvad andre måtte kalde en halv-intellektuel snob, da jeg selv sidder med subjektive holdning til reality tv.

Jeg falder i debatten og Deadline. Nyder lidt Smagsdommer selvfedme uden den store universitetsgrad.

Den vigtigste og mest rammende kommentar hér er dog at politikkere, meningsdannere og spin netop har gjort emner såsom menneskeskæbner til en kamp om ikke at komme på de udstødtes ø..

For hvad nytter det at diskutere elite, når man kan brække sig i lårfede stråler over andres forelskelse i Amalie, når den almene dansker står til at gå fra hjem og knap kan få madpakke-budgettet til at hænge sammen.

"Højtuddannede" - "smagseliten" - hold da op, der er godt gang i leverpostejsocialismens Kansas-klædte klicher her fra den årle morgen. Mathias Thesfaye ku' ikke har gjort det bedre.

Atter en gang Peter Nielsen-ævle-bævle-artikel uden indhold, men med en masse postulater.

Deadline og Debatten er ikke respekterede programmer - NO way! Begge handler ofte mere om studieværtens fortræffeligheder og geniale måder at håndtere stoffet på, end på lødig formidling af nyhedsstof og aktuelle debatter. Der vælter med Tordenskjolds soldater i begge udsendelser, og resultatet er ofte rent tidsspilde.
Værst er Debatten, der har udviklet sig til en råbe-konkurrence: hvem kan overdøve den intellektuelle spradebasse Clement i at skrige højest? Han mangler respekt for sine "gæster" - de er kun staffage for at han kan promovere sig selv: Er jeg ikke dejlig?

Jeg ved ikke hvad der er for "intellektuelle" Peter Nielsen omgås, men hvis de er i stand til at ræsonnere og tænke blot en halv meter, så er de forlængst stået af de to programmer.

Min absolutte helt er Henrik Dahl. Der er ingen der som ham kan sidde og fyre totalt ubegrundede perfiditeter af, og alligevel få lov at være med næste gang.

Nu er der jo den forskel at der i politiske debater og andre træfninger er mulighed for at man bliver klogere, at holdninger brydes, fakta graves frem og ikke mindst at verden forandres.

At det så for det meste bliver til rent gøgl er en kritik der skal rettes mod politikerne, journalisterne og de kunder i biksen der vitterligt foretrækker "var det smart af Fogh?" vs. "her står Fogh og lyver befolkningen op i ansigtet".

Hvordan landet styres er ikke et reality-show, heller ikke selvom TV3 overtog administrationen. Det er ret vigtigt, for os der bor i landet.

Jeg ser, men gør det med kritiske øjne (mener jeg), men nyder også kampens underholdningsværdi.
Man kan ikke se andet end det, der vises.
Hvorfor skal dette nedvurderes, Peter Nielsen.
Der er jo andre muligheder for dem der vil.

Der, hvor det bliver alvorligt, er før valgene. Her burde der indføres spærretid på TV, og vælgerne henvises til valgmøder, aviser og radio.

Men vedr. sidste afsnit : Jeg kunne undvære de evindelige målinger og kloge kommentatores forudsigelser om, hvad der vil ske, istedet for at referere det, der sker.
Qvortrupificeringen er selvsmagende og kun udtryk for mediernes og deres persongalleris konkurrence for at komme først og være størst.

Peter Nielsen er inde på samme tema som Anita Bay Bundegaard, der på Politiken kritiserer "Hos Clement" for holbergske tilstande. Hun siger bl.a.:

"Det er programmer som ’Hos Clement’, der reducerer politisk debat til en æterbåren pinballmaskine. Kuglen og spørgsmålene farer rundt, og det gælder kun om hurtigt og behændigt at slå til den med tomme svar for at undgå, at man ryger med kuglen i hullet."

Nogle politikere ønsker da heller ikke at deltage i dette show, som Annette Vilhelmsen, der meldte fra.

Jeg synes egentlig at det er skræmmende så ligegyldig politik er blevet. Politikerne er blevet - og det vores egen skyld - rene levebrødspolitikere som kun har et mål: At blive genvalgt. Både Debatten og andre af den slags programmer er med til at gøre politik til en kampplads for de mest skingre typer, mens politikere som er overvejede og tænksomme - og der findes formentlig stadig få - aldrig vil ha en chance eller overhovedet deltage i den slags. Det betyder så desværre at vi efterhånden bliver styret - og det er vores egen skyld! - af typer som Søren Pind, Mette Frederiksen, Søren Espersen, Peter Christensen osv mens politikere som fx Niels Helweg, Mogens Lykketoft, Per Stig Møller ikke vil være tilstede fremover.
De har ikke nok "sexappeal" eller skrigekraft til at deltage i den fremtidige politik. Stakkels os og stakkels Danmark.
Iøvrigt har jeg ikke set politiske programmer de sidste par år - det er alt for deprimerende. Verden er slem nok uden at blive belemret med typer som Clemens Kjærgaard. Han er bare alt alt for meget!

Det er da rart for mig som alm. håndværker at blive bekræftet i nogle tanker, som jeg dog ikke havde sat så fint sammen. Jeg har længe ærgret mig over at al politisk debat mellem politikere går ud på at kanøfle hinanden og helst prøve på at få lagt skylden for alverdens små og store fortrædeligheder over på modparten. Og er politikerne, der får lov til at kaste med mudder for åben skærm, ikke spændende nok for vores uanstændigt mange tv-kanalerer så det flokken af selvforhærligende, bedrevidende eksperter der med sidelinjens uanfægtede indsigt får lov til at kloge sig. Er der noget at sige til at vi bliver trukket rundt i manegen. Hvorfor err det så svært at kalde en skovl for en skovl og en spade for en spade, og så ellers komme igang med noget konstruktivt arbejde ?

Thomas Bjerregaard

På trods af sit forsøg på med ende- og indholdsløse sproglige sidespring at udviske enhver mening i sit indlæg, lykkes det i denne "artikel" Peter Nielsen at udtrykke den åbenlyse sandhed, at TV-mediet altid (eller næsten altid) benytter sig af nogle bestemte rammer for at bevare en form for spænding i programmet (for at fastholde seerne)

Mon ikke Peter Nielsen har noget bedre at bruge sin tid (og Information sin spalteplads) på?

Vibeke Rasmussen

@ Morten Pedersen

"Robinson Hotel."

I 'like'. ;-)

Politiske debatter i tysk tv, for eksempel på ARD, foregår i en helt anden tone end på dansk tv. Her får den enkelte tid til at tale færdig. Det virker fantastisk beroligende og værdigt. Selv nyhederne på samme kanal (jeg kan devsærre ikke tage andre i den minimum-tv-pakke, jeg har) foregår stille og roligt: ingen forstyrrende storskærme bagved speakeren, og intet forsøg på at 'please' seeren. Ligeledes beroligende, sagligt og oplysende. Dansk tv kunne lære en hel del af deres nabo mod syd.

"Politik er reality-tv for eliten."

Man kunne hævde at det var TVs fremstilling af politik der var "reality-tv" - til stor skade for politiken der er nødt til at hoppe med på vognen for de enkelte standpunkter ikke at miste fodfæste til mere opportunistisk indstillede konkurrenter.

Politik ER ikke reality-tv, det bliver GJORT til reality-tv

... det er en væsentlig forskel jeg som symbolanalyserende døgenigt der er optaget af retorik, og som har en stærk præference for sober information og højkvalitetsanalyser ikke vil undlade at påpege ...

Niels Engelsted

@Fredsted, du har helt ret, tyskerne er helt fantastiske, især er jeg meget imponeret af Ann Wills debatprogram. Alle får tid til at tale ud, ingen taler i munden på hinanden, eller når det gør det, så er det med smil til hianden. Det virker utroligt hyggeligt, og alligevel kommer de politiske modstandere ikke blot til orde, men problemstillingen kommer også hele vejen rundt.

Jeg har tit tænkt på, hvorfor vi ikke har den slags politisk fjernsyn? Men er kommet til den konklusion, at der nok er forskel på danskere og tyskere.

Niels Engelsted

Advarsel--min maskine er blevet inficeret af en virus. Det vælter frem med farvestrålende, blinkende annoncer over hele siden, når jeg logger ind på Informations debatsider.

Søren Kristensen

Deadline er godnathistorier for voksne. Jeg behøver efterhånden bare høre jinglen, før øjenlågene bliver tunge.

Jesper Nørgaard Kjær

Det er alt for letkøbt. Skribenten ænser slet ikke, at der er en ret væsentlig forskel og det er at politik handler om fordeling af ressourcer og dermed alle borgeres liv.

Debatter er en essentiel del af et demokrati - det er paradise ikke. At nogle debatter er dårligt produceret og værtsskabet er til at lukke op og skide i, det gør det ikke til et "reality"-program, fordi der ofte bliver diskuteret vigtige beslutninger, som vi som individer og samfund skal tage stilling til.

Søren Kristensen

Jeg synes ikke det gør noget at politikere og andre kloge hoveder, som optræder i fx. Deadline, er glade for sig selv og deres status. Så længe de siger noget fornuftigt. Det er navnlig det sidste der er problemet og det er ikke noget jeg hævder fordi jeg ved bedre, men hvis to politikere eller professorer eller redaktører eller what not er dybt uenige om et emne, må en af dem jo nødvendigvis tage fejl. Og det er i grunden lidt mærkeligt at det kan lade sig gøre, når man tænker på mandens (oftest er der tale om en mand) høje uddannelse.

Lise Lotte Rahbek

Søren Kristensen

Du har en fortræffelig evne til at fremstille en sag fra en anderledes vinkel og få læseren til at smile., samtidig.
Tak for det. :)

Artiklen handler om TV (og seere), ikke om politikere.
Det er medierne der sætter scenen.
Det er politikere og "eksperter", der afgør om de vil deltage på de præmisser.
Men der skal en stærk politiker til at opponere, som da Tulle smækkede Clements planche ned i bordet og bjæffede (med et smil) : Du kan godt fjerne det pap.

Nikolaj Petersen

Skønt at se Intellekt snobberiet blive ristet!selvhøjtidige stakler uden overblik, tja må i kløs i det akademiske suppekogeri

Nikolaj Petersen

ups kløjs :)

Vibeke Rasmussen

At de får – verbale – 'klø', er vel egentlig også i orden? ;-)