Læsetid: 6 min.

Privatskoler besværliggør demokratisk dannelse

Privatskoler medfører en uhensigtsmæssig opdeling af ressourcestærke og mindre ressourcestærke elever, hvilket hindrer eleverne i at møde samfundets mangfoldighed. Det besværliggør den demokratiske dannelse, hvorfor folkeskolen bør prioriteres på bekostning af privatskolerne.
Debat
20. oktober 2012

For halvandet år siden vikarierede jeg i en 9.klasse på en af Københavns attraktive privatskoler. Klassen havde eksisteret i to år, og alle eleverne havde det til fælles, at de var kommet til fra forskellige folkeskoler og var så velbegavede, at de havde bestået skolens optagelsesprøve for nye elever. Og knap var jeg trådt ind i klassen, førend jeg blev vidne til en foruroligende ’os og dem’- diskurs, som herskede blandt alle eleverne, og som skabte et stærkt fællesskab imellem dem:

»Privatskoler er for de kloge – folkeskolen er for tabere – dem, der har gået i folkeskole, ender som rengøringskoner, skraldemænd og sosu-hjælpere – det er elever fra privatskoler, der bliver jurister, læger og dets lige – dem fra min gamle klasse var papdumme.«

Og det fortsatte ud af den tangent. Eleverne gav udtryk for endelig »at have hævet sig over pøblen,« som en dreng så klart formulerede det, og alle var enige om, hvor befriende det var, at være på samme faglige niveau og komme fra hjem, der mindede om hinanden. Og de har ret: Det er ubeskrivelig dejligt at være sammen med ligesindede. Det er uforstyrrende og trygt. Men det er også farligt for demokratiet, hvis vi vender os til kun at omgås mennesker, der ligner os selv.

Demokratisk dannelse i det moderne samfund

Ifølge den tyske sociolog Thomas Ziehe er en af konsekvenserne af det moderne samfund en øget individualisering. Ziehe påpeger, at der er flere positive ting ved denne tendens, men at den samtidig bidrager til en uhensigtsmæssig selvcentrering, som i undervisningen giver sig udslag i spørgsmål som ‘og hvad har det så med mig at gøre?‘ Denne selvreference hos mange elever betyder, at det eneste, der har rigtig relevans for dem og kan fange deres opmærksomhed, er det, de kan referere direkte til dem selv, hvilket jeg ser 9.klasses ’os-og dem’ diskurs som et udtryk for.

Når den velvillige lærer derfor forsøger at tilpasse undervisningen til elevernes horisonter for at imødekomme deres selvreference og dermed skabe grobund for større identifikation og motivation hos eleverne, opereres der ud fra det perspektiv, som Ziehe kalder identitetsdiskurs. Og det har den negative konsekvens, at eleverne kun understøttes i det, de allerede ved og tænker om sig selv, andre og verden. Og på en privatskole er der, efter min mening, en øget risiko for praktisering af en sådan identitetsdiskurs.

Jeg er af den opfattelse, at det er vigtigt og befordrende for læring og motivation, at eleverne mødes dér, hvor de er og får lov at lære med udgangspunkt i det, de allerede ved. Men pointen er, at vi ikke må efterlade eleverne dér; at vi ikke må nøjes med at føje dem i deres selvcentrering. Vi skal derimod indføre det, Ziehe betegner som ’god anderledeshed’, fordi det kan modvirke tendensen til selvcentrering. Det vil sige: Vi skal ryste eleverne, provokere dem, overraske dem og præsentere dem for alt det, der er anderledes, alt det, der ikke passer ind i deres kasser og forestillinger om den verden, der omgiver dem. For lige præcis dér er der virkelig potentiale for læring, udvikling og demokratisk dannelse, som sætter eleverne i stand til at erkende, forstå og acceptere forskelligheder. Og en sådan dannelse er netop en hjørnesten i folkeskolens formålsparagraf, hvor der står at skolens virke skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Undervisning med fokus på ’god anderledeshed’ og demokratisk dannelse kan naturligvis finde sted i folkeskoler såvel som i privatskoler. Men min påstand er, at den gode anderledeshed har de allerbedste betingelser i folkeskolen, fordi forskelligheden, som den næres af, findes i klasselokalet, i nogle geografiske områder mere end andre. Privatskoler er i modsætning hertil ofte mere polariserede. Det kan fx vise sig ved, at skolen har et religiøst livssyn, fx kristne eller muslimske privatskoler, at den bygger på en særlig pædagogisk tænkning, eller at skolen, som jeg oplevede det, det sted hvor jeg var vikar, har en særlig selektiv optagelsesprocedure, fx frasortering af bogligt svage elever. Og der er nu noget paradoksalt i først at skille alt det ’anderledes’ fra, som det sker på mange privatskoler, for derefter at forsøge at genindføre anderledesheden i klasserummet – og her vel at mærke med et outsiderperspektiv. Det gør i hvert fald den dannelsesmæssige udfordring så meget desto større.

Men hvad så med fagligheden, vil nogen måske spørge? Giver man ikke køb på den, når man så ensidigt fokuserer på demokratisk dannelse? Nej, det mener jeg ikke. Jeg er faktisk overbevist om, at netop arbejdet med god anderledeshed og demokratisk dannelse giver en styrket faglighed. Det mener jeg, fordi de kompetencer, som dette arbejde kan være med til at udvikle hos eleverne, er altafgørende for, at de kan lære at navigere i det moderne videnssamfund, kendetegnet ved sin uudtømmelige kilde af viden, som det konstant bombarderer sine borgere med gennem medier og Internet. Og i et samfund hvor viden er blevet tilgængelig for enhver – veluddannet som uuddannet – må det være skolens vigtigste opgave, at eleverne udvikler redskaber til at søge og finde frem til relevant viden og forholde sig kritisk til den – både inden og uden for skolen. Og det er, hvad man i det moderne samfund kan betegne som faglighed af højeste karat.

Folkeskolen skal være det bedste alternativ

Det står dog lysende klart, at nogle af de folkeskoler, hvor eleverne i den omtalte 9.klasse har gået, har fejlet, for der har naturligvis været en grund til, at eleverne flyttede skole. Lukninger af lokale skoler, dårlig faglighed, mobning. Listen er lang. Men løsningen er ikke at flytte elever fra folkeskoler til privatskoler. Det fjerner i bedste fald kun den udløsende faktor, som gjorde, at eleverne flyttede skole. I 9.klassen oplevede jeg nogle elever, som muligvis fik større faglige udfordringer af at komme på privatskole, men som på alle andre områder blot blev bekræftet i deres egne opfattelser og forestillinger om verden – og i særdeleshed forestillinger om de andre, mindre privilegerede, som de ikke ville røre med en ildtang. Og kaster vi et blik på PISA-studierne, viser de ganske entydigt, at lande som fx Canada og Finland, med en meget lille andel af elever på privatskoler, har en meget højere testscore end lande med mange privatskoler. Grunden er formentlig, at det har en meget positiv afsmitning på ressourcesvage elever at gå i skole sammen med ressourcestærke elever, og at det således hæver det faglige niveau.

Vi skal derfor styrke folkeskolen og gøre den til det absolut bedste alternativ. Men det kræver en større økonomisk prioritering af folkeskolen frem for privatskolerne. Privatskoler modtager i dag godt 75% af det beløb, folkeskoler modtager pr. elev. Dertil skal lægges forældrenes egenbetaling. Privatskolerne får således tildelt ligeså mange økonomiske ressourcer som folkeskolen, selvom deres elevgruppe er udvalgt mere selektivt og derfor oftest ikke kræver ligeså mange ressourcer, som der er brug for i folkeskolen.

Men ekstra økonomiske ressourcer er naturligvis ikke nok. Der skal også en holdningsændring til og en vilje til at ville investere i fællesskabet. For hvis de ressourcestærke forældre trækker deres børn ud af folkeskolen og sender dem i privatskoler sammen med andre ressourcestærke børn, ender vi med at skabe et delt samfund, hvor de privilegerede fra eliten går på privatskoler, mens resten går i en folkeskole, som får sværere og sværere ved at løfte den store sociale opgave det er at undervise elever med færre ressourcer.

Men lykkes det til gengæld at gøre folkeskolen til det bedste alternativ og dermed undgå den stigende elevflugt fra folkeskolen til privatskolerne, vil det med stor sandsynlighed give både dygtigere og mere demokratisk dannede elever, der vil være bedre rustede til at navigere i det moderne, komplekse samfund.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

steen ingvard nielsen

Det får hårene til at rejse sig på hovedet.

Apartheid!

Robert Ørsted-Jensen

Jep - det er det det er - apartheit indført i al stilfærdighed - og om føje år vil vi være nød til at gribe til kamf for borgerettigheder og fælleskabet med brugf af 'bussing' hvor vi vil være nød til at tvinge private skole til at optage et vist mål af de nævnte papdumme med samt muslimer og andre uønskede. Det går fandeme derud af - og her endog blå politik indført også af venstrefløjstemmende forældre - det er da herligt det - og skamløst oveni.

Steffen Gliese

En totalt vildledende og propagandistisk artikel, der tager udgangspunkt i en atypisk skole, der på baggrund af elevernes omtalte snak lyder som skabt af nødens selvhjælp.
På alle måder forsøger politikere og modepædagoger at komme udenom det problem, at de skal tage ansvaret for at genoprette folkeskolen og dens gode ry, og det betyder et opgør med store klasser, store skoler, indifferente lærere og forældre og bortskæring af en masse pålagte samfundsopdragende funktioner. Som med alt, man skal have glæde af for sig selv og andre gælder det, at man må mobilisere engagement, engagement, engagement.

steen ingvard nielsen

Lad os nu sammen uden dramatik afskaffe den Skandinaviske velfærds model og blive som resten af Europa eller størstedelsen af verden. Lad os ikke fortryde det efterfølgende, når der ingen vej er tilbage.

Jens Overgaard Bjerre

"Privatskoler er for de kloge – folkeskolen er for tabere – dem, der har gået i folkeskole, ender som rengøringskoner, skraldemænd og sosu-hjælpere – det er elever fra privatskoler, der bliver jurister, læger og dets lige – dem fra min gamle klasse var papdumme." (Citat fra artiklen).

Som Mette Frederiksen fra S siger, så er det ikke pengene alene som gør det, når det drejer sig om det større skel mellem rige og fattige. Privatskolerne får 75 % i statsstøtte og forældrene må betale de sidste 25%. Samtidig, skal der ikke bruges så meget ekstra undervisning på privatskoleeleverne, da de allerede er skole-stimuleret hjemme fra. Hjemmene har overskud - og penge - til denne indsats.

Socialdemokratiets top har atter engang vist vejen for egocentrismen og liberalismen, med tilskyndelse til adskillelsen mellem arbejderklassen og middelklassen. Deres egne unger går i privatskoler og arbejderklassens i folkeskoler. Det er nøjagtig den samme opdeling man havde i begyndelsen af 60'erne, med en A og B- line. A for arbejderklassen og B for borgerskabet.

Steffen Gliese

Steen Ingvard Nielsen, ja, der er ingen tvivl om, at vi efter at have set uduelige politikere blamere sig i 00erne, nu ser uduelige politikere, der forsøger at fralægge sig det ansvar for samfund og befolkning, de er valgt til at varetage. Det gælder på dagpenge- og kontanthjælps, -fleksjob- og pensionsområdet, ligesom det gælder for skolevæsen og højere uddannelser. Man kan ikke finde tilbage på sporet, hvor vi befandt os, da det gik bedst. Så store er forandringerne trods alt heller ikke, selvom der er utrolig meget energi investeret i at forklare, hvor forandret verden er. Det forekommer mig, at det er politisk blindhed overfor den rationelle virkelighed.
Og så noget, vi ikke taler om længere, men som var et enormt udbredt problem i firserne: præstationsangst. Det synes vore politikere at lide af.

Steffen Gliese

Hov, Jens Overgaard Bjerre, du springer nogle led over her: for det første koster det på de almindelige friskoler ikke de 25%, typisk ligger det i underkanten af 1.000 kr. om måneden, og altså langt mindre end i de kommunale institutioner, børnene dimitterer fra. Der er altså allerede en mangeårig betalingsevne, som det offentlige selv har opdraget forældrene til.
Jeg skal ikke lægge skjul på, at min tålmodighed med politikernes forvaltning af folkeskolen er udfordret, den er en slagmark, som man ikke kan være bekendt - og de autoritære forsøg på at underlægge endnu større dele af befolkningen en top-down samfundsopfattelse i en stadig mere centralistisk magtstruktur er til at brække sig over.
Friskoleordningen er det modsatte af en klassedeling i samfundet, den baserer sig på, at man kan danne og få støtte til at skabe den skole, man ønsker. Det er ligesom med ngo'erne, der modtager tilskud for at løse problemer i samfundet, og det er den ældste demokratiske arv, vi har, hvor det politiske system understøtter aktiviteter i samfundet efter borgernes frie valg.
Det er ikke det samme som at lave kommercielle sygehuse, det er faktisk det modsatte.
Overalt forsøger vore politikere at tage magt og initiativ fra borgerne og pålægge dem vilkår, fremfor den modsatte bevægelse, der jo er demokratiets.

Steffen Gliese

I højere og højere grad bliver folkestyre styring af folket, og åbenbart findes det helt acceptabelt af alle fra højre til venstre; men det er den lige vej væk fra pluralisme og den enkeltes eget valg indenfor samfundets rammer.

Jens Mølgaard

Det er mig en gåde, at man kan få lov til at lave et sådant indlæg…byggende på nogle få måneders vikariat på en tilfældig privatskole. Empiri? ÉN erfaring og vupti….alle privatskoler er sådan…også helt derude, hvor de frie skoler holder sammen på de små bysamfund…Mon ikke man kan finde folkeskoler lidt nord for København, der har lignende vilkår….Hvis udsagnet skulle være dækkende, burde samtlige privatskoler jo ligge med 10 eller 12 i gennemsnit, og ALLE folkeskoler burde ligge i bunden. Er det sandheden?..Hvor er dokumentationen for disse udsagn….Ærgerligt, at debatten tager en sådan drejning, der måske mest af alt bygger på fordomme...

Utroligt hvor mange kloge folk der gør sig selv kompetente til at udtale sig om noget de for de flestes velkommende formentligt aldrig har sat en fod indenfor på!
Og så tænker de åbenbart at alle privatskoler er som Herlufsholm.

Virkeligeheden, og det siger jeg med 13 år som lærer på diverse privatskoler på ryggen er faktisk en helt anden:

Privatskoler bidrager til diversiteten af det danske skoleliv, laver ofte pædagogisk pionerarbejde til gavn for hele samfundet, mange af skolerne har en meget stærk demokratisk baggrund og de tager svage elever ind i den grad de kan magte.

Når dette er sagt, må jeg også indrømme at a) ikke alle skoler har den ovennævnte profil, og b) at der i de sidste år er kommet flere elitære skud på stammen, som først og fremmest skyldes det politiske klima i samfundet, og ikke mindst den evige hetz mod folkeskolerne med resulterende pres for mere boglig undervisning, tilsværtning af "rundbordspædagogikken" , præstationspres for ALLE skoler og hastigt gennemførte, "reformer" som mangler pædagogisk grundlag, men kun blev gennemført for at dyrke meningsmålingerne.

Dette har også ført til at privatskolerne så sig nødsaget at hyre flere og flere lærere med folkeskoleuddannelse (som der ikke altid har været tradition for) som gik i den grad ud over idealismen som altid har været en af motorerne på de frie skoler. De seminarieuddannede folkeskolelærere har erstattet idealisme med "professionalisme", livserfaring med paragrafrytteri og er slet ikke af den samme støbning som de mange dedikerede idealister som kom fra alle mulige samfundslag for at hylde deres kald.
Det lyder godt nok lidt romantiserende og skal selvfølgelig tages med et gran salt, men budskabet er reelt nok.

Personligt set mener jeg at de frie skolers eksistensberettigelse er blevet draget i tvivl af udviklingen i de seneste 10-15 år. Den tiltagende centralisering og pædagogisk nivellering på folkeskoleområdet har taget deres pædagogiske frihed, de er i dag rettet ind under folkeskoleloven i en grad at de er blevet til små folkeskoler i stedet for frie grundskoler.

Det kan så ikke undre at de vokser derhen hvor lyset åbenbart kommer fra.

Men det er ikke fair at give dem skylden for denne udvikling og bebrejde dem for ikke at ville trække deres del af det sociale læs.

Både i artiklen og i nogle kommentarer bliver det fremstillet som om privatskolerne får 75% af DERES omkostninger refunderet af staten og forældrene betaler de sidste 25%

Dette er ikke korrekt. Privatskolerne får en statsstøtte der svarer til 75% af hvad en folkeskoleelev i dag koster staten, resten betaler forældrene, og dette kun under betingelsen at der indrettes et vist antal fripladser til økonomisk mindrebemidlede elever, dvs et vist antal elever per skole skal være på fripladsordning, ellers ryger statsstøtten.
Det er en måde at regulere socialt ansvar på.

i øvrigt afspejler en privat skole i allerhøjeste grad forældrenes holdninger og når der på en privatskole tolereres udtalelser som nævnt artiklen, kan det kun være fordi FORÆLDRENE tolererer den slags. Det er ikke noget der vokser på skolens pædagogiske muld, men i hjemmene og som bliver tolereret på skolen fordi disse forældre er i overtal i skolens bestyrelse.

Jens O.,

bare fordi Mette F. indrømmer at hendes unger går på privatskole kan man vel ikke konkludere at Socialdemokraterne sender deres unger på privatskole?

Og hvorfor skal Mette ikke gøre det? de andre kongelige gør det jo også?

steen ingvard nielsen

Mette og de andre kongelige.

"Og hvorfor skal Mette ikke gøre det? de andre kongelige gør det jo også?"

Det undrer mig,
at artikel-skriveren lige nævner Finland og Canada til sammenligning,
når disse lande har et helt andet skolesystem, hvor der - kort sagt - næsten udelukkende satses på fagligheden.
Lærerne underviser forældrenes børn! Forældrene tager sig af alt det øvrige!

Jesper Jakobsen

Så længe tåbelige politikere insisterer på mere og mere rummelighed i Folkeskolen. Flere umulige elever og flere med meget svære diagnoser, ja så vil flugten til privatskolerne fortsætte. Det er mig en gåde at de ikke kan se de begår så meget selvmål ved at have en så urimelig rummelig skole, at folk med overskud (økonomisk, vel at mærke)vælger at prioritere deres barns uddannelse og vælger privatskolen, hvor der er orden, diciplin og den mulighed for fagligt fokus, som den mere og mere forstyrrende folkeskole ikke magter.

Det er lige præcis denne form for totalt misforstået lærerinde-tunnelsyn på funktionen af "Skolen i Samfundet" - som jo heldigvis er et vigtigt fag på seminarierne - at folkeskolen i dag lider under iltmangel og alt for meget stadig er underlagt misforståede temaer fra kvinders begrebsverden - og hungrer efter en gedigen oplysning fra de professionelle lærere, der trods alt stadig holder ud ...

Ja vi må endelig passe på, at der ikke er nogle, der bliver klogere end andre, for det er jo uretfærdigt. Lad os endelig køre Danmark videre på det gamle vers
"på det jævne på det jævne".
Jeg er åbenbart en af dem, der efter forfatterens opfattelse på forhånd var dømt til at tabe. Gik ud af 8. klasse fordi jeg ikke havde evnerne og iøvrigt manglede lysten til at gå i skole. Det må have været rent held, at jeg senere blev direktør for et par ret store virksomheder og iøvrigt tidligere har været advokat i 20 år. Offentlige eller private skoler er ikke det afgørende. Det afgørende er, at forældre og skole gør det klart for eleverne, at hvis de ønsker at nå et mål, skal der arbejdes. Der er altid nogle tilbage, der skal have ekstra hjælp, det skal der afsættes midler til, uanset om man går i en privat eller offentlig skole.

At bruge Thomas Ziehes ord om en hel generation som beskrivelse af nogle indskrænkede elever i én klasse er i min optik en lige lovlig kreativ udlægning af hans iøvrigt meget kloge ord.

Selvcentrering handler om en hel generations syn på deres læring - de forventer blandt andet, at undervisningens indhold skal give mening "hvad er der i det for mig?" - eksempelvis. Det har intet at gøre med én hel særlig privatskole, i en helt særlig klasse.

Og Thomas Ziehes "god anderledeshed" - at bruge konteksten i relation til den demokratiske dannelse er ude i hampen - det er en generel tilgang til elevernes læring i det hypermoderne.

Hvad Thomas Ziehe til gengæld advokerer for, er decentrering, at vi skal holde op med at befamle eleverne på det personlige plan - deres identitet. Og dét kan folkeskolen jo ikke lade være med, ikke nok med at eleverne objektificeres via tests, evalueringer, elevplaner på det faglige plan - næææh .. de skal også evalueres på det personlige plan og opfylde nogle opstillede mål for "hvordan man bør være". OG børnene og forældrene har ikke en jordisk chance for at få medindflydelse på hverken håndtering af tests og det forventede til dem som subjekter.

Altså, hvad der BURDE være demokratisk dannelse, men i min verden kan den kun være demokratisk, hvis der vitterlig er tale om frihed, ligeværd og medindflydelse - man lærer ikke om demokrati ved blot at høre om det, man lærer om demokrati ved at blive inddraget på demokratisk vis.

Så det er ofte hvad der sker - forældre/elever fanges i et system, som grundlæggende er sygt, for de elever som af forskellige grunde ikke trives, bliver problematiserede - og ansvaret bliver ofte tørret af på dem selv. Og de kan intet gøre. Andet end at flygte - forældrene må se på andre muligheder, for at sikre børnenes sidste rest af selvværd og følelse af, at de også har noget at skulle have sagt.

Og så er der også tale om lokale samfund der kæmper for at overleve, og bevare deres lokale skoler.
Der er skoler, som slet og ret er små. Der er skoler, der har fokus på trivsel. Der er skoler, der har fokus på bevægelse. Der er ideologisk/religiøst snævert betingede skoler. Javist, men det må vel være naturligt i et mangfoldigt samfund - eller - skal vi alle presses gennem den samme støbeform? Dét virker ikke særligt demokratisk på mig.

Faktisk burde man se på privat/friskolerne og lære af dem. Bruge de ting, der virker. Se dem som et velkomment supplement, en garant for demokratiet og mangfoldigheden. En inspirator for innovation. For det er jo her, der sker en masse spændende.

Privat/friskoler er ligeså heterogene som folkeskoler. Så lad dog være med at generalisere i en sådan grad, så vi ikke kan skille tingene ad. Dette burde ikke handle om folkeskolen KONTRA privat/friskolen. Men hvordan vi sikrer, at folkeskolen er attraktiv, og vi samtidig - som demokratisk samfund - har plads til privat/friskolerne - alt andet ville være antidemokratisk.

Der er ligesom gang i kampagne-journalistikken mod privatskolerne og for en statslig overtagelse af ansvaret for, hvad børn skal opdrages til at tro og tænke

Det ender vel med at blive et ensrettet monotont samfund i sidste ende, hvis alle børn skal "hjernevaskes" på samme måde m h t værdinormer , religion/ateisme, filosofi , politik, tilladt og forbudt mangfoldighed o s v.

.

PS: Hvad angår den "indskrækede 9. klasse" - kunne man jo udfordre dem ved at tage dem på virksomhedsbesøg, lave tankeeksperimenter .. "hvad nu hvis" ...

- Der ikke blev gjort rent
- Der ikke blev hentet skrald
- Hvis der ikke var nogen til at tage sig af de syge, de ældre

Måske kunne man ligefrem lave "temauge" hvor man aftalte med renovationsselskabet (naturligvis, så det overholder lovens krav) om at der ikke blev fjernet skrald.

Man kunne også lade eleverne gøre rent selv på skolen i en uges tid.

For så kunne de jo mærke, at der er brug for ALLE, at vi ikke kan fungere uden dem, de nedladende nævnte - som har ligeså stort værd som dem selv.

En sådan tilgang ville selvfølgelig kræve mod fra skolens ledelse, fra forældrene, hvis det skulle rykke. For jeg er enig i, at eleverne fra den klasse udtalte meget uheldige bemærkninger. Men måske, hvis vi ser bagom udtalelserne, kunne der være tale om det omvendte, nemlig at de måske endelig kunne se noget positivt i at de var meget begavede - desværre skete det bare på en højst unødvendig og ubegavet måde, ved at gøre det på andres bekostning. Dér har både skole og forældre et ansvar, for den demokratiske dannelse tæller. Men problematikken findes jo også andre steder - såvel på folkeskoler som i privatskoler, og har som sådan ikke noget at gøre med valget mellem folkeskole eller privatskole.

steen ingvard nielsen

Blev du hjernevasket, Robert Kroll , næste spørgsmål; i hvilken periode er du vokset op, og hvor?

Jeg er vokset op med et system hvor man ikke iflg. formlerne sagde, at dem der havde de bedste forudsætninger, blev nedgraderet i selskab med folk med færre forudsætninger, tvært imod.

Jeg er opvokset i en tid hvor det ikke var katastrofer, kriser, krige, afmagt, og en trang til at fordele ansvaret videre nedad i systemet.

Derfor bliver jeg rystet i min grundvold, i dag, når jeg gang på gang ser, at man placerer ansvaret på dem som ikke har indflydelse og magt til, at ændre noget, og dem der har, går fri hver gang.

Hvorfor skal vi blive ved med, (med mediernes hjælp), at klappe i hænderne over, at sparke på dem der ligger ned og blive ved med at tro på, at jo mere vi sparker jo før rejser de sig op.

Karsten Kølliker

Hvis det er holdninger som dem der fremføres i artiklen, der skal præge fremtidens folkeskole, så bliver jeg så taknemmelig for at der findes alternativer. Hvor pædagogik i virkeligheden er en af vore ypperste institutioner for humanisme, et fartøj for fantasi, fordybelse, selverkendelse og dygtiggørelse i mangfoldige retninger, så afspejler artiklen en mekanistisk opfattelse af skolens funktion, ikke ulig opfattelsen af samfundet som en veldrevet virksomhed, hvis mål det er at klare sig i konkurrencen med andre nationer.

Fremfor tale at politikerne efter munden med firkantede opskrifter for demokratisk dannelse og erhvervelse af færdigheder ville det i min optik klæde lærerne at stå op for det der er skolens og pædagogikkens sande hjerteblod. Humanistisk dannelse. En troskab mod menneskets store mangfoldighed i evner, og en glæde ved udfoldelsen af alle disse evner uden nogle andre formål end det.

Det er den ulidelige politiske indblanding, der er årsagen til at jeg har fravalgt folkeskolen for mine børn.

Jeg har børn i både privat og folkeskole.

Min opfattelse af folkeskolen er at den er dyr, dårligt drevet, overadministreret med betydelig berøringsangst over for elever der forstyrrer undervisningen og uden lyst til at tage de slagsmål der gør at forældrenes politiske, religiøse og kulturelle overbevisning bliver tilsidesat til glæde for børnenes hverdag.

Folkeskolen har et budget pr elev (uden diverse specialundervisninger) på over det dobbelte af privatskolen.

Hvis vi havde det halve af folkeskolens budget i offentligt tilskud pr. elev ville vi kunne lave en luksus skole.

For øvrigt har vi på vores lille lokale privatskole oprettet en række fripladser således at forældre uden tilstrækkelig økonomisk formåen også kan være med.

For øvrigt er det, så vidt jeg kan se, budgetter som for folkeskolens vedkommende ikke indeholder ombygninger og større vedligeholdelsesopgaver på de kommunale folkeskolebygninger, hvorimod disse er indeholdt i privatskolens budgetter.

http://www.fm.dk/publikationer/2010/2113_budgetredegoerelse-2010/5-kommu...

Kap 5.1.1

Robert Ørsted-Jensen

Der er intet belæg for påstanden om at privatskoler og indførelses af aparetherit i skolesystemet er afgørende for at de kloge kan blive klogere - vi har haft mere end hundrede år med folkeskoler og de fleste af de bedste hoveder kom herfra - men der er masser af belæg foir at skole-apartheri dele folket, besværliggør demokratisk samtale, medføre ekstrem holdninger til andre samfundsgrupper og et folke opdelt i socialeklasser der ikke forstår og evner at samtale med hinanden.

Michael Kongstad Nielsen

Det er som om, skolen lige er opfundet. Men det er den jo ikke. Hvad med alle de 10 VKO-år? Jo, de har sat sit præg på både folkeskole og folks fravalg af den. Det minder lidt om privathospitalerne, oh my god, og så tror man, privatskolerne heler de ufuldkomnes sår.

Nej, ingen tager skade af at gå i en folkeskole, og er den aktuelle placering for problematisk, må man finde en anden klasse eller skole. Men generelt er det sundt at gå blandt en almindelig broget flok danskere, incl. dem med fremmed herkomst.

Robert Ørsted-Jensen

At børn skulle tage skade af at vokse op sammen med og dele grundskole med børn fra andre sociale lag og baggrund er en fuldkommen absurd påstand. Størstedelen af Danmarks befolkning indtil får få årtiers siden voksede op og fik deres grundskolegang i folkeskolen. De blev stadig det de blev.

Men selvfølgelig hvis man insistere på apartheit!

Robert Ørsted-Jensen

At visse folkeskoler opleves soim værende for dyre og for dårligt ledede er ikke et argument for apartheit

Christel Larsen

"Det står dog lysende klart, at nogle af de folkeskoler, hvor eleverne i den omtalte 9.klasse har gået, har fejlet, for der har naturligvis været en grund til, at eleverne flyttede skole. Lukninger af lokale skoler, dårlig faglighed, mobning. Listen er lang."

Sikke et indlæg! Din store erfaring med privatskoler består altså i et vikariat i en 9 kl,,,,på 1 privatskole...

Men jeg kan dog godt li at du mener at de her elever med ganske kort til eksamen og slut på skolen bare skulle vente på bedre tider? du har jo selv listet en række problemer op. Tror du nogen af dem er løst før deres eksamen? Man kan sige at de synspunkter fra en klasse som alle har gået i folkeskolen er skræmmende..De har alle fået den opfattelse udfra den erfaring de har fået i ; FOLKESKOLEN

Deraf kan man lære at elever skal flyttes før de opnår den indstilling. Man kan næsten gætte udfra artiklen, at det er en skole som optager elever sent i forløbet som sikkert har et gymnasie tilknyttet.

@Michael Kongstad Nielsen

"Men generelt er det sundt at gå blandt en almindelig broget flok danskere, incl. dem med fremmed herkomst."

Det virker ikke helt som om du ved hvordan privatskoler er sammensat ud fra nationalitet.

I min søns klasse på privatskole er der børn (Enten efterkommere eller statsborgere) fra Iran, Danmark, Kina, Indien, Sverige, England, USA, Tyrkiet, Pakistan, Marokko, Færøerne og Danmark. (Kina og indien er et par adoptivbørn). På skolen som helhed er der mange flere nationaliteter.

Ligeledes kommer forældrene med forskellige baggrunde: Håndværkere, Offentlige funktionærer, Akademiker af forskellig observans, musikere og arbejdsmænd (Bland andet)

Robert Ørsted-Jensen

Bøjdenb - og hvad vil du så bruge det tiol? Fortælle os - bilde os ind - at der er lige så mange 'tabere' og 'muslimer' i din privatskole - som der er i Folkeskolen i dit skoledistrikt - er det det?

@Robert

Nej, forskellen er at i folkeskolen er der så mange elever at der er plads til at subkulturer opstår, således at de forskellige grupper ikke blandes, samt at folkeskolen er så berøringsangst at de ikke tager et opgør med disse subkulturer.

Steffen Gliese

Det er en utrolig diskussion! Folk, der i princippet er stærke tilhængere, i andre diskussioner, at god socialistisk decentralisering og lige muligheder for alle, kæmper for en folkeskole, der bliver ringere og ringere - og som først igen vil blive bedre, når politikerne ændrer indstilling og først og fremmest holder fingrene væk fra fagligheden og forældreindflydelsen.
I stedet forsøger man at gøre muligheden for noget, der øjensynligt virker bedre, sværere at opnå for helt almindelige mennesker ved f.eks. at sænke bidraget til skolen, selvom der jo ret beset netop her er en mulighed for, at folk med helt almindelige indtægter kan vælge friskolen, hvis de vil - også at medvirke til oprettelsen af sådanne, hvis folkeskolen skulle være for umulig.
Der er så mange grunde til, at folkeskolen efterhånden fungerer dårligere og dårligere, og de har meget lidt at gøre med elevernes forskellighed, men alt at gøre med håndteringen af dette.
At påpege folkeskolens kvaliteter for flere årtier siden holder ikke vand, Robert, når den i mellemtiden er blevet totalt forandret, bl.a. med for store klasser, for utrygge indskolingsforløb og for lidt sikkerhed for, at den enkelte elev kommer til at lære de ting, der i sidste ende er værktøjerne for at blive en myndig og deltagende samfundsborger: at kunne læse! Viden er magt, men alt for længe er dette blevet fortrængt i folkeskolen, der i højere og højere grad underlægger folk en social skæbne fremfor at udfri dem fra sociale lænker.
Læs Karsten Køllikers kommentar rigtig grundigt - den er jo også baggrund for, at folk på venstrefløjen i 70erne i meget stort omfang benyttede de demokratiske muligheder til at danne skoler selv. Eleverne fra dem ser vi nu rundt omkring i de mere bestemmede og kreative dele af samfundet, hvorfor mon?

Men artikelskribenten må klappe i sine små hænder. Hendes ønske er gået i opfyldelse.

Pengene pr elev (uden special undervisning) er her i kommunen langt over det dobbelte i folkeskolen end tilskuddet til privatskolerne.

Derudover har folkeskolerne store ombygningsomkostninger som finansierer ved siden af disse fantastiske budgettet folkeskolen har. Penge som privatskolerne selv skal realisere ud fra de eksisterende budgetter.

Sikke da noget rystende vås!!!
Som far til 6 børn, der alle har været igennem en af landets bedste privatskoler, må jeg helt og aldeles tage afstand fra artiklens indhold, i 19 år har jeg ALDRIG oplevet nogen negativ attitude overfor Folkeskolen eller de kammerater mine børn senere fik derfra.
Artiklen skal bruges til support for endnu et stormløb på privatskolerne, som de røde for længst har set sig gale på.
- Måske fordi privatskolerne ikke er så nemme at styre politisk, ligesom i 70'erne, hvor grundlaget for de voldsomme ødelæggelser af undervisningssektoren blev lagt.

Robby Andersen

Som lærer, med erfaring fra i både folke- & privatskolen (grundskolen), har jeg også oplevet holdningen 'os-dem' udtrykt i citatet: »Privatskoler er for de kloge – folkeskolen er for tabere – dem fra min gamle klasse var papdumme.«

Men her er det min erfaring at der er to områder der falder når man går eleverne på klingen -
1: Holdningen er viderebragt fra forældrene (mere om dette punkt senere) &
2: Hvad er din egen del i dette udsagn?

Ad 1: Der er forældre derude som er af den opfattelse at; Jeg er en succes og mit afkom SKAL også være en succes. Disse succes'er kan være opdraget sådan af deres egne forældre eller de kan være 'mønsterbrydere' (ja, desværre) at de har arbejdet sig op og er blevet 'self-made-succes'. Disse succes'er kan få denne holdning at privatskolen - er det eneste saliggørende for mit eget afkoms succes (oftest tænker de 'voksenagtigt' i networking... med andre succesforældre - udført via deres afkom skal være venner med 'de rigtige') - dét virker desværre ikke altid, da din bedste legekammerat ikke altid er dine forældres 'kop the'. (Direktørens vil gerne lege med smedens, men Direktøren mener hellere at kræet skal lege med Departementchefens... "Men han/hun er SÅ KEDELIG, jeg vil hellere lege med..." og sådan kører det.)

Ad 2: Hvis man spørger ind til elevens udsagn (og det ikke er viderebragt fra forældrene) vil det oftest komme frem at det er en selvpromovering, hvor eleven er bange for at kunne stå sig iforhold til de andre elever - i den nye klasse! Skoleskiftere som bagtaler 'den gamle klasse' falder ofte igennem fordi deres faglighed ikke følger med... men 'nissen flytter med' (eleven fortsætter sin skoleadfærd, omgangsform med videre og hvis opholdet, på privatskolen, så ikke bliver en succes er det også privatskolens skyld (ingen faglig hjælp, racismekortet bliver trukket etc etc.).
Det er aldrig elevens egen skyld, men altid udefra kommende faktorers (BULL!"##€%)!

De elever som skifter til privaten i håb om yderligere læring, udviser en vilje til skoleadfærdsforandring, ydmyghed til læring mv. og de bliver beriget og er selv berigene at have i klassefællesskabet fordi de sætter ET STORT, PROJEKTØRBELYST, FOKUS PÅ -> udenfor privatskolens verden er der elever som vil adspirere til at kunne overtage Succes'ernes børns plads. I Marselisborg og Risskov bor der børn som aldrig vil kunne få en uddannelse / job ser vil kunne opretholde deres eksistens i netop M eller R, men i Gellerup er der 'fightere' som en dag vil overtage boligen og jobbet i M eller R.

Modsvaret til ovennævnte elevkommentar er: Hvad kan du selv? (ikke; hvem er dine forældre, familie eller klan) - og så se hvad der kommer som modsvar.

Artikelskribenten viser, desværre, med al tydelighed at hun må være meritlærer (oprindelig uni.uddannet), frisk fra seminariet (kommentarerne om Ziehe) og at hun ikke har været i grundskolesystemet så længe (praksis) - hvorfor det da også er godt at hun nu befinder sig i... voksenundervisningssystemet (hvor folk jo er 'frivilligt' (mestendels) - (min egen tolkning)

Ann-Charlotte Kjeldsen

Tusind tak for en fantastisk artikel, som taget ud af min hjernebark. Vi skal fastholde folkets skole som den bedste til bevarelse af FÆLLESKAB og SOLIDARITET blandt mennesker med forskellig baggrund.

De holdninger, børnene udbreder, må jo stamme et sted fra.. !

Ann-Charlotte Kjeldsen

.. og så mangler der et "s" i FÆLLESSKAB.. men jeg har jo også gået i FOLKESKOLE... !!!!

For landets skyld må man sandelig håbe, at Underviser på Pædagogisk Assistentuddannelses meninger udtrykt i artiklen ingen indflydelse får.

Peter Ole Kvint

Det var hensigten ved at lægge folkeskolen ud til Kommunerne at der kunne spares penge. Det er der så blevet.

Da man opdagede at besparelserne betød forringelser så svarede Bertel Haarder med kontrol og mistillid. Hvilket en hver lærebog i ledelse advare imod.

René Tholander

Det virker umiskendeligt som om, forfatteren og de fleste indlægsskrivere har fået det meste af deres erfaringsgrundlag øst for Valby bakke.

Da mine erfaringer baserer sig på en bredere del af landet, kan jeg ikke udtale mig kategorisk om problemerne i København, men det kunne se ud som om, at hele kommunens sociale og boligmæssige problemer skal løses af skolerne - hvad enten det er fri/privatskoler eller folkeskoler.

Selvom jeg er skoleleder på en friskole, ønsker jeg kun det allerbedste for folkeskolen - og jeg har meget svært ved at se, hvordan vi opnår en fantastisk folkeskole ved at begrænse forældrenes grundlovssikrede ret til at vælge skoleform.

Se nu i øjnene, at der er nogle helt særlige problemer i København, der gør sig gældende, og at der skal en meget bredere indsats til.

.. I øvrigt ville vi være meget glade for 75 % af udgiften til en folkeskoleelev. Desværre lægger finanslovsforslaget op til, at vi til næste år må nøjes med 72 % - og 71 % året efter, hvis genopretningspakken står ved magt.

Og med artiklens argumentation, må vi være godt på vej til at få løst folkeskolens problemer.

@René Tholander

De 71% er en sandhed med modifikationer.

Der er udgifter i folkeskolen som , så vidt jeg kan se, ikke er en del af beregningsgrundlaget for tilskud til friskoler.

Diverse personaleadministrationer, herunder lønadministration.
Forsikringer. Da kommunerne i vid udstrækning er selvforsikrende, vil en del af bygnings og arbejdsskadeforsikringer høre under kommunen og ikke under skolen.
Større vedligeholdelsesopgaver. Disse hører direkte under økonomiudvalget i kommunen.

Derudover giver tilskudsberegningen store kommunale forskelle. F.eks er udgifterne her i Høje Taastrup kommune i størrelsesordenen 85.000 pr elev (uden diverse specialundervisninger og handikap ordninger) hvorimod tilskuddet så vidt husker ligger i størrelsesordenen ca 42.000 pr elev for 2012. Dvs at for lokalområdet , hvor langt størstedelen af eleverne kommer fra ligger min søns privatskole på ca 50% i tilskud af de tilsvarende udgifter for folkeskolen.

jens peter hansen

Den private skole betales af forældrene og samfundet. Hvad er betalingen pr. måned for en elev 1200, 1500, 1800 eller hvad ?. Det er der mange der gerne giver. Hvis der er en sfo-ordning på skolen så er forskellen mellem, hvad det koster at have sit barn i en offentlig skole og i en privat ikke så stor. Har man ingen eller få penge er det naturligvis en anseelig udgift, men for de fleste er beløbet overkommeligt.
Udgifter til ekskursioner, lejrskoler og udlandsture betales oveni.
Den private skole kan altså på en række områder give en mere spændende og oplevelsesrig undervisning end den offentlige, som ikke må indregne forældrebetaling.
For 38 år siden og 9 år frem var jeg hvert år på lejrskole med mine elever, næsten. Gennem de 9 år var vi af sted 7 gange. De 4 gange betalte eleverne selv. De elever, der havde svært ved at betale indgik i regnskabet med et mindre beløb, bistandsklienters børn fik penge af kommunen. Lærerne fik ingen kompensation i undervisningstid, men omkring en 50' er om dagen i håndpenge. Andre skoler tog end ikke på lejrskole og sendte pengene tilbage til skolevæsnet. Det var lærernes engagement der afgjorde om man satte noget i værk eller ej. I dag kan ingen københavsk skoleklasse komme ud af landet medmindre, der bliver lavet en omgåelse af indbetalingsreglerne. Det bliver der så gjort rundt omkring. Hvis man vil i biografen, må det heller ikke koste og så omgår man reglerne. For nogle år siden havde vi udveksling med skoler i Tyskland og Frankrig. Et kæmpearbejde for de involverede lærere og en stor oplevelse for eleverne.Det er stort set umuligt i dag, fordi egenbetalig er forbudt. Vi havde i over 20 år børn i landbrugspraktik, dvs at eleverne i en uge boede på en gård og oplevede landlivets glæder. Genbesøg af værtsfamilier var en stor succes og et glædeligt tak for sidst. Dette har ikke været muligt de sidste 4 år pga af økonomien.
En række arrangementer på skolen med sports-stævner og efterfølgende fester for eleverne arrangeres af ildsjæle uden beregning. En årlig kæmpestor forårsfest med teater, dans, underholdning af enhver slags, restauranter og cafeer den første lørdag i marts, sættes i værk på 30. år og præmien for indsatsen: en skolefridag om mandagen. Klassefester og julearrangementer, ferniseringer med elevarbejder, teaterprojeketer, fremlæggelser af undervisningsprojekter med forældredeltagelse og spisning etc etc foregår endnu i klasser eller på årgange, men folkeskolen er langt mere bundet af økonomiske forordninger og regler som gør at det kan være svært for ildsjæle at operere.
Engang var lærerne optaget af at være medbestemmende og medansvarlige og lærerrådsmøder kunne vare til kl. 12 om aftenen. Nu råber alle på ledelse. De bånd der nu lægges på skolerne, nogle afdrager gæld på flere mio. kr pga af inkompetent ledelse, er sandt for dyden ikke medvirkende til at lærerne i længden kan vedblive at være engagerede, men resignerer og råber på ledelse og frihed for ansvar. Når KL inden længe for sat lærerne fast på skolen i 37 timer, så tvivler jeg på at nogen orker at sætte noget som helst udover tilstedeværelsen i værk. Jeg talte med en sfo'er som jo netop er der 37 timer og hun kunne ikke et øjeblik forestille sig at give sit private telefonnummer til forældrene i fritidsordningen. I skolen kan alle blive ringet op på hvilket som helst tidspunkt af døgnet og blive forhørt af utilfredse forældre, som i forvejen bliver orienteret pr. e-mail, sms'er , ugebreve på intranet og skolens hjemmeside om klassen og skolens liv og alligevel dukker under halvdelen op til forældremøderne.
Mon ikke flugten til privaten tiltager når bureaukratiet endelig får slået de sidste ildsjæle ned.

Steffen Gliese

Tak,Jens Peter Hansen, for din præcise beskrivelse af den forarmelse, der er sket af folkeskolen - til ugunst for alle, bortset måske fra nogle embedsmænd, der kun går op i budgetter og dermed lever op til Oscar Wildes definition på manglende dannelse: en,der kender prisen på alt, men ikke værdien af noget.

@jens peter hansen

Jeg giver 1200 om måneden for min søn i en super god privatskole (og ja, der er ventelister for at komme ind), men da SFOen er væsentlig billigere end den kommunale er den samlede omkostning i retning af 700 ekstra om måneden. Plus som du skriver diverse (lejrskoler, udflugter, klassekasse) hvilket vel er i størrelsesordenen 500 om året.

Og jeg tror at du har fuldstændig ret i at folkeskolen er overadministreret, hvilket lægger en gevaldig dæmper på engagement fra lærernes side.

Lad nu folk putte deres børn i privatskole hvis de vil det. Drop den der hetz. Forældre vil jo kun det bedste for deres børn.
Min nevø gik i en virkelig elendig folkeskole med meget lav faglighed.
Han går nu i privatskole (og nej, hans forældre er ikke rige) og han klarer sig meget bedre nu.

Lad nu folk putte deres børn i privatskole hvis de vil det. Drop den der hetz. Forældre vil jo kun det bedste for deres børn.
Min nevø gik i en virkelig elendig folkeskole med meget lav faglighed.
Han går nu i privatskole (og nej, hans forældre er ikke rige) og han klarer sig meget bedre nu.

jens peter hansen

Hvis man lige undtager den sidste tids diskussion om privatskolernes manglende sociale ansvar og forældrenes fravalg af folkeskolen, så er det vist FOLKSKOLEN, Ann Bille, der er udsat for en hetz. Dit eget indlæg er et godt eksempel på det sidste. Sådan har det været i næsten 20 år.
Privatskolen kan vel tåle en lille smule kritik eller er den den blevet til skolen for rige børns dumme forældre ?

Diverse indlæg med ondt-i-røven propaganda mod privatskoler fortæller i højere grad en historie om dem, der har ondt end om privatskolerne.

Skulle en folkeskole med skoletrætte elver, dårlig faglig standard og laveste fællesnævner, mobning og udslidte, desillusionerede lærere være en garant for elevernes demokratiske opdragelse?

steen ingvard nielsen

@morten hansen

Nej, måske ikke, men skulle det modsatte være tilfældet kære Morten Hansen, at jo mere vi skiller det ene fra det andet, jo mere får vi et ideelt samfund, jo mere vi deler og skiller sovsen jo bedre.

Nu er der jo en farvet præsident i USA, mon han var kommet dertil hvis man havde holdt fast i adskillelse og race diskriminination f.eks.?

Sider