Læsetid: 3 min.

Privatskolerne er ikke problemet

Privatskoleforældre er belejlige syndebukke, alene fordi de med deres valg af skole udstiller den generelle ghettorisering af samfundet. Det gør det nemt for politikerne at flygte fra deres ansvar.
23. oktober 2012

Debatten om folkeskolen contra privatskole raser på ny, og igen hører vi de skingre stemmer fra moralens faste vogtere, når de ytrer deres forargelse for de forældre, der blot benytte sig af en legitim politisk mulighed for at vælge privatskole. Vogternes rollefordeling er klar: politikerne slår på utilstrækkelig høj faglighed i folkeskolen, mens folkelige forældre kritiserer os, der foretrækker privatskole. Men kritikken er forfejlet på mindst to punkter.

Politikernes fokus på høj faglighed er både misvisende og ansvarsforflygtigende. De ansvarlige løber fra deres politiske ansvar ved at sætte faglighed lig med et højt karaktergennemsnit. Det er at forenkle et kompleks fænomen. Vi forældre motiveres ikke kun af kvantificeret faglighed, når vi vælger skole til vore børn.

Den ensidige politiske fokusering på faglighed udelukker andre, mere pædagogiske motiver til at vælge privatskole fremfor folkeskole; privatskoler grundlægges som regel i pædagogisk opposition til en traditionel konservativ folkeskole. For mit eget vedkommen kan anføres, at det væsentligste motiv til at vælge privatskole er bestemmelsen om at ‘give eleverne kundskaber og færdigheder‘ (§1, min kursivering).

Læring er noget, eleverne gives, ikke en social proces de selv aktivt deltager i, og elevernes alsidige personlige udvikling er heller ikke længere et pædagogisk mål for folkeskolen, den skal udelukkende ‘forberede dem til videre uddannelse‘.

Afvisningen af dette reducerende lærings- og børnesyn er privatskolernes raison d’être og fravalget af folkeskolen et politisk valg. Denne politiske handlen knytning an til en anden pædagogisk vision for ens børn: en vision om aktive, alsidige personlig udvikling. Børn er ikke passive objekter, der blot skal tanke op. Her placeres ansvaret her hos de lovgivende politikere og ikke hos lærerne som faglighedsdiskussionen tenderer til at gøre.

Folkeskolens dannelsesopgave er urimelig

Et andet fejskud finder man i tilskrivningen af folkeskolen som stedet, hvor børn gives mulighed for at mødes på tværs af sociale skel; folkeskolen som det samfundsintegrerende organ i samfundslegemet. Fra psykoanalysen ved vi, at kroppen gives et overskud, der ikke kan forklares fysiologisk; den er ikke kun natur, den er også symbolsk kulturdannende: et krydsfeltet mellem natur og kultur.

Også offentlige organer er et krydsfelt mellem reel individualiseret naturtilstand og symbolsk samfundsmæssig orden, og folkeskolen indtager sin plads i denne symbolske orden, hvorfra illusionen om et demokratisk fællesskab henter sin materielle forankring. Men folkeskolen er efterhånden en ensom majestæt i varetagelsen af den symbolske funktion.

Det politiske og moralske fællesskab eroderes i disse år på alle andre politikområder. Her kan f.eks. henvises til boligpolitikken, der spiller en afgørende rolle for de lokale folkeskolers sociale sammensætning. Den bruges i dag ikke aktivt til at skabe skoledistrikter med blandede boligområder bestående af leje-, andels- og ejerboliger. Med markedet som opløsningsmiddel nedbryder boligpolitikken fællesskabet på tværs til fordel for socialt segregerede ghettoer.

Et andet aktuelt eksempel er den politisk vedtagede beslutning om forkortelse af dagpengeperioden, en politisk initieret forskydning fra fællesskabet til individet, hvor arbejdsløse betaler for de riges merforbrug. Resultatet er lige så forudsigeligt som villet: yderligere atomisering.

I denne situation udsættes folkeskolen for en urimelig symbolsk overbelastning som den fællesskabssikrende institution, og de forældre, der vælger at sætte deres børn i privatskole kan forholdsvist nemt udpeges som de, der fravælger fællesskabet; man har politisk skabt en syndebuk, der offentligt gøres til genstand for moralsk forargelse, alene fordi de med deres valg af privatskole udstiller den generelle ghettorisering af samfundet. Dæmoniseringen af den Anden som politisk forskydningsstrategi er velkendt.

En sådan dæmonisering finder man hos Claus Pedersen dels i kommentaren ‘Privatskole er for de dovne og ressourcesvage‘ bragt den 13. februar, dels i kronikken ‘Svage forældre vælger privatskoler‘ bragt den 11. oktober. Ingen af disse skriverier bibringer debatten om folkeskolen andet end en simpel navneombytning: de aktive, engagerede forældre er ikke de, der sender deres børn i privatskole; de er derimod dovne og svage, de »frygter, at de ikke kan fastholde egne værdier over for deres børn uden at have en ekstern partner til at skabe rammerne«; og privatskolebørnene bliver socialt handicappede, som ikke evner »at agere i et mangfoldigt samfund.«

De virkeligt engagerede og aktive forældre finder man blandt forældrene til børn i folkeskolen. Hvorfor dette navnebyt? Fordi vort fokus bortledes fra det egentlige: folkeskolen og dens læringssyn, og en syndebuk for en generel fællesskabsopløsende tendens kan udpeges. Man må som læser spørger, hvis ærinde Claus Pedersen egentlig går ved at fastholde dette perspektiv?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

jens peter hansen

Kunne vi ikke lige begynde med at konstatere at det er FOLKESKOLEN der er blevet dæmoniseret de sidste 20 år ?? Privatskolerne er er på det sidste blevet KRITISERET for ikke at tage et socialt ansvar, ikke for at være en social losseplads. I ledere og i artikler, fra højre og venstre, omtales folkeskolen som en fiasko med lav faglighed, uovervindelige problemer og uengagerede undervisere, mens den private skole står for det modsatte. Folkeskolen er blevet forklaringen på snart sagt alle ulykker her i landet. Et par eksempler:
I Weekendavisen klager en forsker over at vi ikke ved nok om Færøerne og gæt selv hvis skylden er. I dagens avis er det manglen på kendskab til fagforeninger blandt voksne unge mennesker, som folkeskolen er ansvarlig for. Ikke gymnasier og fagskoler. Da nogle unge universitetsuddannede ikke kunne komme til EU og få fede stillinger, fordi de troede at Amazonfloden lå i Afrika, ja så var det folkeskolens skyld.
Engang var mange private skoler et forbillede for unge lærere. De var nyskabende og fyldt med frigørende ideer. I dag er de fleste , ikke alle, blevet stedet hvor gamle dyder regerer. Faglighed og høje karakterer er blevet mantraet. Med den tæppebombning folkeskolen har været udsat for, fra medier og politikere er det klart at masser af forældre ryster på hånden og sender Malthe i den private skole med de klassiske dyder. Folkeskolen er blevet en fællesbetegnelse for social dumpning, som om alle folkeskoler var en katastrofe. Mange af de private muslimske skoler har et ligeså katastrofalt gennemsnit som de mest belastede Nørrebroskoler, og masser af folkeskoler har et lige så højt snit som de bedste privatskoler.
I dagens TV, blev det fortalt, at hvis der er over 30 % af børnene der kommer fra socialt udsatte familer, ja så går det alle klassens elever dårligere.
Giv nu et bud på hvordan man i socialt belastede kvarterer løser dette problem. Hverken privat- eller folkeskoler kan jo ifølge undersøgelsen gøre det.
At sende sit eget barn i en ærværdig privatskole løser i alle tilfælde ikke problemet.

Claus Pedersen

Kære Niels Mattsson Johansen.

Du skriver at folkeskolen ikke inddrager eleverne i sociale processer, og at personlig udvikling ikke er et mål i folkeskolen. Din dokumentation er, at der er folkeskoleloven (?) står at man skal "give" eleverne læring.

Skal vi ikke starte med at være enige om, at det er en grov dæmonisering af folkeskolen?

Derefter skriver du, at Folkeskolen slet ikke afspejler mangfoldigheden i samfundet, fordi en fejlslagen boligpolitik allerede har opdelt skolerne. Det var måske rigtigt for 20 år siden, men i København (som diskussionen omhandler) ligger skolerne så tæt, at det er muligt at kombinere forskellige boligformer ved at tilrettelægge distriktet så den socio-økonomiske virkelighed bliver afspejlet i klassen.

Hvordan forkortelsen af dagpengeperioden bliver relevant på andre måder, end at du gerne vil indgå fattige forældre forstår jeg ikke. Men jeg ved, at de færreste kontanthjælpsmodtagere kan trække 1300 kr. op ad lommen for at vælge en privatskole med tilhørende fritidshjem.

Tilbage står, at du - som du selv beskriver situationen - vælger privatskolen fordi den ikke tillader metodefrihed for dine børns undervisere. Du ønsker en stram pædagogisk styring som prioriterer personlig udvikling højere end faglighed, og det er et legitimt valg som forældre.

Personligt mener jeg, at det er forældrenes ansvar at ens børn bliver hele mennesker. Jeg mener, at hvis mine børn skal blive hele mennesker, så kræver det at de kan fungere i et samfund, hvor deres værdier bliver udfordret.

Jeg mener, at du svigter din rolle som forældre, ved at udlicitere det ansvar til en privatskole, men sådan er vi så forskellige.

Du bør bare stå ved det, og ikke pege

Lasse Damgaard

- I bund og grund er det vel forældrenes ansvar for hvordan udviklngen på skoleområdet udvikler sig på

I dag "Ansvarsforflygtiger" forældrene den besværlige del af opdragelsen til "Private" aktører"

Det kan for så vidt være i orden - men det er en privat sag og derfor må det være op til den enkelte at betale den fulde pris for den ydelse - det er ikke noget fælleskassen skal blandes ind i

Ønsker man lukkede miljøer og uniform dannelse - så betaler man bare ved kasse et.

- Problemet er vel at der er en stærkmiddelkasse der kræver socialfryns, og det bakkes op af folketinget.
- Ellers havde det vel ikke været svært ved den næste finanslov at begynde nedskæringen på frynsetilskudet på "Privat" dannelse - alt andet er usolidarisk og med til at forstærke klassesamfundet.

Lasse Damgaard,

Det du skriver er at du helst ser at privatskolerne, eller de frie grundskoler som de egentligt hedder, kun skal være for landets elite,som det er tilfælde i de fleste andre lande. Uanset om det er dine hensigter, så vil det være resultatet hvis man gjorde som du forslår.

Det ville være synd og skam for mangfoldigheden i det danske skoleliv, og bidrage endnu mere til en polarisering af samfundet.

Det er en ren mediestunt at privatskoler er lige med lukkede miljøer og uniform dannelse. Nogle få er, men det store flertal er absolut ikke det.

Men det bliver de helt sikkert hvis man trækker statstøtten fra dem.

Manglende "rettidig omhu" ( på en række politik-områder) fra politikernes side har skabt en række sociale "getto-problemer" - og disse problemer kan hverken repareres eller forebygges ved at "henrette" privatskolerne..

Valgte du virkelig en privatskole til dine børn, fordi folkeskolens formålsparagraf er blevet ændret, således at eleverne ikke længere skal "tilegene sig viden", men nu blot skal "gives"? I så fald er du da blevet godt og grundigt snydt. Hvor i loven om private grundskoler er det lige, der står, at eleverne skal tilegne sig viden ved hjælp af differentierede arbejdsmetoder? Og hvor i samme lov er det der står frie grundskoler giver undervisning, som står mål med, hvad der kræves i folkeskolen?
Det første har jeg ikke kunne finde, men det sidstenævnte står i §1 stk.2.
Eftersom mere end 70% af privatskolernes budget er finansieret af offentlige skattekroner, kan deres lovmæssige grundlag ganske enkelt ikke være andet end en grov parafrasering af folkeskolernes ditto. At forestille sig andet, er (undskyld mig) Løgstrup-naivitisme af 1. grad.
Når det så er sagt, forstår jeg udemærket din bekymring over, at dannelsesmomentet så at sige er pillet ud af formålsparagraffen. Jeg tror dog ikke, at det fører til, at processen tages ud af læringen. Men processen kunne i og for sig godt tages ud af undervisningen, hvilket vil medføre, at der ikke finder nogen formel læring sted. Dermed ville folkeskolen være helt implementeret i en af tidens store uddannelsesdiskurser, hvor talen går på at producere ansættelsesparathed fremfor at skabe processer for lærdom. Personligt tror jeg mere på at grundskolen bevæger sig i en retning, hvor man ikke som tidligere havde som en del af sit formål at skabe samfundsborgere, men hvor eleverne indrages i nogle kontinuerlige læringsprocesser, der ikke har noget selvstændigt mål - men har som overordnet formål at eleverne skal have lyst til at lære mere og på den måde indgå i kravet om kompetenceudvikling og livslang læring.
Uanset hvilket scenarie vi går med, er jeg enig med dig i, at det er en bekymrende udvikling. En bekymrende udvikling der vedrører de offentlige såvel som de private skoler.

Nuvel, du har dine pædagogiske grunde til at sende dine børn på privatskole, hvilket jeg på ingen måde vil blande mig i. Men, lad være med at tro at den hellige gral er velforvaret. Din idé om et personligt valg er for mange årtier siden blevet aflyst af et princip om valgfrihed inden for det private markeds intereser. Hvor din idé om det personlige valg var et embedesfrit og udenomstatsligt foretagende, bruger det private markeds princip om valgfrihed staten til at korrigerer den frie bevægelighed. Det vil med andre ord sige, at de institutioner der lader sig regulerer af staten, kan fra tid til anden blive reguleret ganske kraftigt, hvis de står i vejen for, at noget der ikke direkte har noget med dem selv at gøre kan bevæge sig frit. I hele det her store globale cirkus er det fuldstændigt ligegyldigt om en uddannelsesinstitution kalder sig privat eller offentlig. Hvis der er brug for, at den bliver reguleret bliver den det - ved hjælp af mange forskellige teknikker, hvor formålsparagraffer i disse uddannelsesinstitutioners lovmæssige grundlag er ret bagetelle.
Forestil dig at alle Danmarks sprudlende kreative og lærerige små private skoler blev underlagt det samme akkrediteringsvæsen, som folkeskolen har været underlagt de sidste ti år. Mit gæt vil være, at der ret hurtigt bliver lukket en skole eller to.
Hele denne måde at lede offentlige organisationer på kan fremstå ganske progressiv og retorisk helt fremme i bussen. Men den er i sin grundlæggende natur helt igennem konservativ. Var det det, du havde i tankerne, da du kaldte folkeskolen konservativ? For i så fald er alle privatskoler jo også konservative!
Er det folkeskolens klasse-lærer opbygning, du finder konservativ? En opbygning der er inspireret af antroposoffen Rudolf Steiner, som er gennem tiden er blevet kaldt mange ting - men mig bekendt aldrig er blevet kaldt konservativ.
Er det nyere folkeskolebyggerier, der samordner ude og indeliv og bevægelsen i og til skole, du mener er så konservativt. Eller...
Hvad var det lige, der gik gennem dit hoved, da du kaldte folkeskolen konservativ?

Steffen Gliese

Ulrik Vibæk, af med boksehandskerne -det handler for alle i bund og grund om, at der i folkeskolen i højere grad står nogle og trækker i den anden ende udfra en række blandede og i nogle tilfælde måske gustne motiver, under alle omstændigheder nogle politiske kompromisser, som friskolen trods alt i mindre grad stadig er underlagt, i hvert fald i højere grad på det realisérbare plan kan udvande.
Men bag det gemmer sig selvfølgelig kampen om barnet: er det forældrenes eller statens? Under dække af, at 'barnet er sit eget', forsøger myndighederne - og har gjort det i årtier - at gøre barnet til statsobjekt. Desværre lader det mere og mere til at lykkes.

Lasse Damgaard

- romed bucher

Ikke noget mediestunt - men den virkelighed jeg møder på privateskoler.
Privatskoler er lukket miljøer.
For slet ikke at nævne de holdninger man møder hos ganske mange forældre.

Faktum er der mange steder allerede er polarisringer af skolen - Folkeskole vs privatskole

- Desuden er det en skrøne at ultimativ forældre betalt privatskole skulle give lukket eliteskoler
De findes allerede, og har været der siden ruder konges tid,

Næ problemet er; at den standardiserede middelklasse stræber op efter og efterlader usolidarisk underklassen til sin egen skæbne.

Hvorfor er det så svært at stille det rimelige spørgsmål;
- Hvorfor betaler du ikke selv prisen for den særydelse du ønsker ?

Der er ikke noget urimeligt i at bede en mand der kan gå selv om at overlade kørestolen til en der virkelig trænger - nej vel ?

Spørgsmålet er så om den godt gående gider rejse sig eller bare trækker på skuldrene og siger; ja den må du sku selv fikse :)

Steffen Gliese

Lasse Damgaard, sagen er, at politikerne får lov til at køre med klatten efter egen magtlyst, fordi du og mange andre ikke tager på jer at påvirke det politiske system i en solidarisk retning. Folkeskolens elendighed kommer vi ikke af med, fordi vi tvinger nogle børn, der føler sig utilpasse med mobning og den stærkes ret i klasselokalet til at blive underlagt ræset mod bunden.
Desperationen er forståelig for os alle, men den kan kun løses, hvis folk igen tager ansvar for den politik, der skal føres på vores allesammens vegne. Hvad du beder om er, at folk villigt skal overgive deres børn til et skolesystem, der fejler. Det bliver ikke bedre af, at der kommer nogle børn i klassen med nogle egenskaber, der i forvejen er dem, der bliver kulet ned i folkeskolen.
Det er politikerne, der bestemmer, og før vælgerbefolkningen sætter dem på plads og tvinger dem til at arbejde for de fælles fremfor overklassens interesser igen, bliver det kun værre.

@ Peter hansen. Jeg tror nu snarere, at der står nogle med mange forskellige motiver for hele skoleområdet og "trækker i den anden ende". Jeg er helt overbevist om, at om ganske få år vil de frie og private skoler være en langt større del af disse politiske kompromisser, end tilfældet er i dag. Og derfor burde vi tale om grundskolen og ikke så meget om, hvorvidt den er semi-privat eller offentlig. Med andre ord er både private og offentlige skoler en del af det samme politiske spil (så det er på ingen måder min mening mening at bruge boksehandskerne).

Lasse Damgaard

@ peter
- jo det kan du da have ret i - selvfølgelig er det et spørgsmål om den politiske vilje i både folketing og den enkelte vælger.

Skolen fejler fordi der ikke er opbakning til den.
- man skal ikke underkende de dynamiske afledte effekter af personlig opbakning til sit barns udvikling.

Hvorfor tror du der er så stor efterspøgelse på private skole aktøre ?
- det er da netop fordi man tror man betaler sig til kvalitative afledte effekter af privat fortagsomhed og serviceydende virksomhed.

Jeg er med på at det hele starter ved den enkelte.
Besværligheden kommer når der indlægges klausuler for hvordan et givet problem skal løses.
Her bliver det tabubelagt og forsøg på at skabe myter om alle de besværligheder og bøvl det vil skabe hvis man kræver at folk selv betaler for en anden service end den der kan tilbydes fra fælleskabet side

Pernille Iversen

Personligt ser jeg intet problem i, hvis man som forældre vælger noget TIL sine børn: en privatskole med et særligt pædagogisk udgangspunkt (Rudolf Steiner etc.), religiøst (muslimsk, katolsk etc.) eller andet man synes er meget vigtigt som forældre. Eller hvis man flytter sit barn hen til en lille, tryg friskole, fordi det vantrives på en stor folkeskole.

Det triste er når man vælger folkeskolen FRA, ofte ud fra fordomme og halve rygter. Uden at besøge skolen, tale med lærerne, danne sit eget indtryk.

Kan mit barn trives her? Hvis ja, hvorfor så bruge krudt på at lede efter en privatskole, som har nogle konsekvenser for børnene, man som forældre bør tænke over: først at fremmest at barnet sjældent kommer i klasse med ret mange fra nærmiljøet, og dermed får sværere ved at knytte bånd til/få kammerater i dette.

De børn, de gik i børnehave med, bliver de som regel skilt fra, så de skal starte forfra med at danne venskaber i et helt nyt miljø. Og det kan godt blive en barsk omgang, når man samtidig skal tilegne sig nye færdigheder ud fra en skoledags præmis, som er væsensforskellig fra det frie legeliv i børnehaven.

Men vil under alle omstændigheder give Jens Peter Hansen ret i, at det er folkeskolen der er blevet tilsvinet, dyppet i den sorte gryde og rullet i fjer så det basker i de sidste 10 år, startende med en vis Fogh Rasmussens ideologiske opgør med "rundkredspædagogikken".

Nu nuanceres debatten, og det tror jeg er sundt.
Snart tør forældre til ulykkelige privatskolebørn måske også komme på banen og blande sig i debatten? For de findes, tro mig. I min datters (folkeskole)klasse har vi måttet samle børn op fra privatskoler, hvis forældre fik at vide "at mobning ikke findes hos os" og "det måtte være dem, forældrene, der var noget i vejen med".

At gøre det til en sort-hvis debat har ingen glæde af...

"I dagens TV, blev det fortalt, at hvis der er over 30 % af børnene der kommer fra socialt udsatte familer, ja så går det alle klassens elever dårligere."

Jo jo, effekten er i undersøgelsen ganske lille når andel ressourcesvage børn stiger til 5, 10, 15%. Og lidt større når den stiger til mellem 15-30% og betydelig når den stiger til "over 30%".
Det er li'som et vidt begreb, "over 30". Siger det ikke nærmest sig selv, at selv stærke børn har svært ved at udvikle deres ressourcer i et miljø, hvor måske over halvdelen har behov for 'mandsopdækning' fagligt og socialt?

Christel Larsen

friskoler har været en del af danmark i rimelig mange år, lige som danmark har haft mange foreninger i mange år.

Nu er det pludselig privatskolernes skyld at folk flygter fra folkeskolen i visse områder? Selv dem som normalt bliver kategoriseret som "svage" grupper i folkeskole regi.

Dem som vil fjerne tilskuddet til friskolerne, må åbenlyst være folk som mener at friskoler kun bør være for eliten og ikke for de mange..

Hvor finder i at friskolerne ikke tager socialt ansvar?

http://www.akf.dk/udgivelser/2012/2828_privatskolernes_sociale_ansvar/#

Christel Larsen

Pernille Iversen
"Men vil under alle omstændigheder give Jens Peter Hansen ret i, at det er folkeskolen der er blevet tilsvinet, dyppet i den sorte gryde og rullet i fjer så det basker i de sidste 10 år, startende med en vis Fogh Rasmussens ideologiske opgør med “rundkredspædagogikken”."

så med den opfattelse, godtgør det, at man hetzer mod friskoler?

Søren Blaabjerg

Hvordan man end vender og drejer det, så er privatskoler ligesom privathospitaler, som det er nu et skridt på vejen hen imod en øget ghettoisering af samfundet, hvilket jeg personligt synes er højst betænkeligt.

Man kan ikke fortænke folk i at sætte deres egne børn i privatskole, hvis den lokale folkeskole er befængt med masser af problemer,således at børnenes trivsel og til en vis grad deres respektive kundskabstilegnelse lider alvorligt ved det.

Imidlertid så må det rigtige svar på problemet være ikke at eliminere privatskolerne, men derimod at udnytte alt det, man kan lære af de bedste af privatskolerne og opruste folkeskolen, så den bliver et relativt set langt bedre tilbud,og således at skolerne bevillingsmæssigt tilgodeses i forhold til de særlige problemer, der kan som følge af et dårlig socialt belastet miljo, ressourcesvage forældre etc.

Ja faktisk kunne man godt forestille sig at der blev oprettet nogle særligt priviligerede "sociale skoler", som ikke alle og enhver bare kunne melde deres børn ind i, men kun børn med særlige behov kunne få lov til at gå i, og som havde ganske særlige sociale forpligtelser og dertil svarende gunstige bevillinger at gøre godt med.

Jesper Kristensen

@Niels

Fint nok at du tilsyneladende har behov for at (over)intellektualisere dit eget valg for at kunne forsvare det overfor dig selv og din (formodentlig lige så velformulerede) omgangskreds - det er jo i sidste ende en sag mellem dig og din samvittighed.

Men når du skriver at: "Et andet fejskud finder man i tilskrivningen af folkeskolen som stedet, hvor børn gives mulighed for at mødes på tværs af sociale skel; folkeskolen som det samfundsintegrerende organ i samfundslegemet." - er det blot faktuelt forkert.

At du ikke ønsker at dine børn skal være en del af det fællesskab som folkeskolen tilbyder er dit valg. Stå dog ved dit valg i stedet for at komme den slags patetiske bortforklaringer.

Mvh
Jesper

@Søren Blaabjerg
De frie skoler adskiller sig fra privathospitaler på den måde at de ikke må drive forretning på skoledrift. Lærerne og lederne må udelukkende få overenskomstmæssig løn, og alle overskydende midler må kun tilfalde skolen. Privathospitalerne er asociale fordi de er en forretning. Der sidder store selskaber bag privathospitalerne og høster gevinsten af folks dårligdom. Og lægerne tjener langt mere på privathospitalerne end på de offentlige.

I Sverige har de indført samme forretningsskoler. Det fungerer rigtig dårligt. Der er sjældent skabt gode skoler ved at nogen kunne tjene penge på det. Den gode skole kommer af engagerede lærere og forældre og en lyst og vilje til at lære ligeværdigt sammen med børnene. Pengene skaber ingen fremskridt.

Søren Blaabjerg

@Kåre Wangel
Det du skriver modsiger slet ikke, at privatskoler godt kan være priviligerede i forhold til folkeskolerne, og der kræves jo altså også en vis forældrebnetaling, så alene deri kan der også være tale om en indirekte ghettoiseringseffekt.
Når de kan være relativt priviligerede kan det jo f.eks. give sig udslag i relativt bedre pladsforhold, mindre klassekvotienter, en mere velbjerget og ressourcestærk forældrekreds til at bakke op, lave fritidsarragementer mv., mindre besvær med utilpassede børn og traumatiske børn til dels med flygtninge- og indvandrerbaggrund osv. osv. Børnene får også de "rigtige" kammerater at pleje omgang med i fritiden, og "old-boys"-effekten kan senere gøre sig gældende i relation til jobmuligheder og fremtidig karriere også.

Steffen Gliese

Søren Blaabjerg, der er altså ikke så meget forskal på folke- og friskoler, som du forestiller dig - generelt, for selvfølgelig er der nogle, især i nogle kvarterer, der er klassesorterende.
Generelt er din beskrivelse af vilkårene i en friskole til gengæld meget rigtig, men det tyder jo også på, at vi alle kan identificere ret let, hvad vi forstår ved en god skole - og hvad folkeskolen også skulle være.
Folkeskolens kors er politikernes indblanding, der med skolefremmede regler forsøger at bestemme det, der bør være op til skolens ledelse, lærere, forældre og - til dels - elever. Med dække bag til lejligheden udvalgte pædagogiske teorier forsøger politikerne altid at få pengene til at passe, fremfor at prioritere pædagogikken og så få den til at passe med pengene.

Lasse Damgaard

@Christel

- Nu har jeg læst indlægget og kommentarene til det.

Jeg opfatter det ikke som nogen Hetz.

At en peger på nogle ligtorne kan vel ikke være en hetz.
Problemet er jo som indlægget ganske rigtigt peger på. At det er uomtvisteligt at der er forældre der ikke magter at tage den hårde turn på en folkeskole med massive sociale problemer - men vælger at bakke ud og se sig om efter et alternativ.

Hvis man ikke må sige den slags uden at det skal opfattes som hetz - så syntes jeg godt nok det står sløjt til med debatkulturen her hjemme.

Selvfølgelig må man sige det er asocilt ikke at ville bidrage til de fælles opgaver - eller at man som minimum forlanger at folk selv betaler hvis de vil have ekstra ydelser
- der er bare ikke råd til at have to parallelle skolestrukture.

Men jeg vil da gerne starte med mit bidrag til hetzen.

Der er generalt for meget middelklasse klynk over tilværelsens besværligheder i den danske model.

Bjarne Falk Rangård

@Pernille
"Det triste er når man vælger folkeskolen FRA, ofte ud fra fordomme og halve rygter. Uden at besøge skolen, tale med lærerne, danne sit eget indtryk."
Efter min mening den bemærkning som er værd at forholde sig til.
Ingen beslutninger bør overhovedet tages på baggrund af fordomme eller halve rygter.
Privat er ikke pr. definition bedre end offentligt selv om visse politikere har denne opfattelse, men det omvendte er heller ikke tilfældet.
Men hvis der er krav til folkeskolerne om at sikre god uddannelse af socialt belastede børn, skal man som privat skole tage sin del af ansvaret. Det er vel meningen med de statslige tilskud, at man deler denne opgave med den offentlige skole.
Påtager man sig ikke denne opgave skal tilskuddet reduceres forholdsvis.
Alle skatteydere skal vel ikke medfinansiere en ydelse der ikke leveres.

Lasse Damgaard, jeg ved ikke hvilke privatskoler du møder denne lukkethed du anklager dem for. Det kan hvert fald ikke være de skoler som har lært at kende i over 13 år som lærer på diverse frie grundskoler.

Jo, en, som var en muslimsk friskole, som startede som en moderne skole men som senere blev kuppet af fundamentalistiske kræfter i bestyrelsen.

Skolen mistede derpå statstøtten med hjemmel i friskoleloven.