Interview

’Problemet er også i de private hjem’

Det er ikke altid virksomheder og store landbrug, der ansætter ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Ofte er det også, når taget på villaen skal skiftes eller murene males
4. oktober 2012

I Arbejdstilsynet spørger vi jo ikke ind til, hvordan de er lønnet, men vi ser jævnligt, at udenlandske arbejdere er udsat for arbejdsmiljømæssige risici, som håndværkere i Danmark normalt ikke udsættes for, siger Hasse Mortensen, tilsynschef i Arbejdstilsynet.

Som en del af finanslovsaftalen for 2012 blev der afsat 55 millioner årligt i 2012 og 2013 til, at Arbejdstilsynet, SKAT og politiet sammen kunne intensivere kontrollen med udenlandske virksomheder og arbejdere.

Hasse Mortensen er chef for Arbejdstilsynets del af samarbejdet, og ifølge ham er det i høj grad også private, der benytter sig af den ulovlige udenlandske arbejdskraft.

»Alt andet lige ser vi, at mange danske villaejere, virksomhedsejere, gartnerier og landmænd forsøger at få mest muligt ud af den mulig-hed, de har for at hyre udenlandske håndværkere til at lave arbejdet uden at være omfattet af reglerne om arbejdsmiljø, overenskomstmæssig løn eller feriepenge,« siger Hasse Mortensen.

Omfanget er uklart

Da den ulovlige brug af udenlandsk arbejdskraft hører til i den lyssky kategori, er det selvsagt svært at sige noget om, hvor stort problemet er, men ifølge Hasse Mortensen er det stort.

»Jeg kan ikke sige, hvor mange tusinde det er, men det er mange. Når vi har tilsynsførende ude i København og Nordsjælland, møder de næsten hver eneste dag hånd-værkere, der ikke er registreret i Registeret for Udenlandske Tjenesteyder.«

– Er problemet da særligt stort i Nordsjælland og Købehavn?

»Det ser umiddelbart sådan ud. I hvert fald ligger frekvensen af de sager, som både vi, SKAT og politiet har, meget tættere her, end i resten af Danmark. Det gælder både mere formelle byggerier og private entrepriser på egne boliger.«

– Tror du, det skyldes uvidenhed eller grådighed, når private hyrer underbetalt udenlandsk arbejdskraft?

»Jeg kan ikke tro, at det kun er uvidenhed. Grådighed er et holdningsmæssigt synspunkt, og det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Men jeg kan sige, at de steder hvor vi møder borgere, der i deres virksomheder har et stærkt fokus på omkostningerne, der synes der også at være det samme fokus i de private forhold.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inger Sundsvald

Det kan godt blive meget ubehageligt, også når man i god tro har hyret et firma til at udskifte taget, uden at vide om det er dansk eller udenlandsk arbejdskraft der udfører arbejdet. I mit nabolag har en villa stået uden tagsten i omkring en måned. Det tog kun et par dage at sætte stillads op, fjerne tagstenene og lægge nye trælister op. Siden er der ikke sket noget. Jeg ved ikke hvad der er sket, men jeg kan ikke tro at det er en af byens sædvanlige håndværksmestre. Der står en skurvogn fra et udlejningsfirma, men der skiltes ikke med hvem der udfører arbejdet.

Lennart Kampmann

Hm. Prøv at ringe efter en vvs-er for at få en ventil ordnet i en radiator.
Når man får regningen forstår man hvorfor sort arbejde trives.
En stump og 3 minutters arbejde skal ikke koste fire timers nettoløn.

Med venlig hilsen
Lennart

Inger Sundsvald

Tal med arbejdsgiverne om dét. Svendene får ikke mesterløn.
Men det er da helt sikkert, at hvis svendene kun får 40-60 kr./timen, så har de ikke råd til selv at få udført arbejde eller bruge penge i butikkerne.