Kommentar

Er rygere dyrere for samfundet eller ej?

To sundhedsprofessorer tager til genmæle mod Frederik Stjernfelt, der de seneste uger har argumenteret for, at ’livsstilssyndere’ som rygere og overvægtige formentlig er billigere for samfundsøkonomien end ikkerygere.
4. oktober 2012

Selvom Frederik Stjernfelt (FS) i udgangspunktet er imod, at man bruger sundhedsøkonomiske beregninger af udgifter forbundet med f.eks. rygning og overvægt (han finder det »ultrakynisk«), har han nu i to polemiske indlæg i Information ikke desto mindre diskuteret to sådanne beregninger i en vis længde. Den hollandske undersøgelse er han vældig glad for; den viser, at det samfundsøkonomisk ikke kan betale sig at »jagte livsstilssynderne.« Den danske undersøgelse er han mindre glad for; den konkluderer modsat, at mindre rygning ikke kun vil forebygge sygdom og død, men også vil medføre en samfundsøkonomisk gevinst. Da vi har forfattet den sidste, føler vi os kaldet til at svare.

Rygere er dyrere

Den hollandske undersøgelse, som står relativt alene med sine konklusioner, citeres ofte i debatten – formentlig fordi den konkluderer at rygning (og overvægt) sparer samfundet for penge, idet der godt nok er mange sundhedsudgifter for rygere mens de lever, men dette opvejes af, at de lever så meget kortere og derfor ikke ’belaster’ samfundsøkonomien så længe. Den danske undersøgelse konkluderer modsat, at selvom rygere gennemsnitligt dør ni år før ikkerygere, er de samlede sundhedsudgifter over hele livet større for rygere end for ikkerygere. FS fremhæver fejlagtigt, at vi i vores undersøgelse ikke inddrager sundhedsudgifter blandt ikkerygere i de mange ekstra leveår, de har. Men det gør vi. De væsentligste årsager, til at de to undersøgelser når frem til forskellige konklusioner, er, at den hollandske undersøgelse vurderer sygdomsoverrisikoen ved rygning lavt – for lavt i forhold til vores vurdering af epidemiologiske undersøgelser bl.a. i Danmark – at den hollandske undersøgelse antager, at langt hovedparten af sundhedsudgifterne tilskrives sygdomme, som ikke har relation til rygning (hvilket vi ved, ikke er korrekt) og at den i sit hovedresultat ikke diskonterer fremtidige sundhedsudgifter, dvs. sundhedsudgifter, der realiseres om f.eks. 40 år, med samme vægt som en sundhedsudgift nu og her.

Alle tre afvigelser vil medføre, at rygernes sundhedsudgifter undervurderes i forhold til ikkerygernes. Den hollandske undersøgelse giver derfor ikke et retvisende billede af rygernes sundhedsudgifter over hele livet.

Både den hollandske og den danske undersøgelse medregner indirekte omkostninger forbundet med rygning i form af tabt arbejde (productivity costs). Her viser begge undersøgelser, at rygning forårsager et stort produktionstab ved sygefravær og tidligt arbejdsophør. Som et eksempel på sammenhæng mellem rygning og tab af ’gode produktive leveår’ kan tilføjes, at danske rygere har mere end fem gange så høj risiko for at forlade arbejdsmarkedet før 60-års alderen end ikkerygere. Altså ikke uvæsentligt fra et samfundsøkonomisk synspunkt, men – endnu vigtigere – samtidig også et billede på hvor omfattende rygning griber ind i livsforløbet.

Frihed for hvem?

I diskussionen af rygning og bestræbelserne på at forbedre folkesundheden opfattes forebyggelsestiltag ofte som moralisering, stigmatisering og begrænsning af personlig frihed. Her glemmer man ofte – og det nævnes slet ikke af FS – at forbud mod rygning er rettet mod at beskytte ikkerygere mod passiv rygning. Der er klar videnskabelig dokumentation for at udsættelse for selv små doser passiv rygning er sundhedsskadelig. Man kan vende FS’s argumentation om og kalde enhver udsættelse for passiv rygning for et helt urimeligt indgreb i ikkerygernes frihed. Det er forståeligt, at rygere kan opfatte sådanne restriktioner som stigmatiserende, men det er en utilsigtet bivirkning i bestræbelserne på at beskytte ikkerygere. Med til billedet hører, at når man spørger rygere over en bred kam, billiger de såvel rygeforbud som mærkning af cigaretpakninger og afgifter.

Hvis man er bekymret over at påvirke folks frihed til selv at vælge livsstil ved indgreb som beskatning af røg og fede spiser, bør man tænke det ind i en større helhed – vore ’frie valg’ påvirkes jo også af tobaksindustriens og fødevareindustriens interesser og er i sidste ende nok knap så frie, som FS forestiller sig det.

 

 

 

Eva Prescott er professor på Bispebjerg Hospital og Jes Søgaard er direktør for Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning samt adjungeret professor, Aalborg Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

For 22 år siden skrev Frederik Stjernfelt sammen med Niels Gunder Hansen en artikel i Dagbladet Information med overskriften ”Hadet til rygningen – et mærkeligt symptom”.

De to skribenter kritiserede det ”onkelagtige formynderi”, som rygere åbenbart allerede dengang følte sig udsat for. De advarede i den forbindelse mod totalitarisme, økofascisme og et gennemkontrolleret samfund.

De skrev kritisk om ”forestillingen om det farlige i passiv rygning”. Artiklen var ledsaget af et portræt af en ivrigt rygende Dronning Margrethe. Mere autoritativ legitimering af synspunkter skal man lede længe efter. Hvad er en onkel mod selveste dronningen? (Dagbladet Information, 5. oktober 1990).

Siden er i hvert fald Frederik Stjernfelt blevet klogere, ser det ud til. I hans seneste skriverier om livsstilssynderes hårde tilværelse er der ikke nogen nedladende intellektualiseringer om mennesker, der gerne vil være fri for passiv rygning. Nu bruges energien på at bevise, at rygere skulle være billigere for samfundet end ikke-rygere.

Og formålet er igen at advare mod sundhedsråd, ud fra et ønske om et friere samfund. Men denne gang er der ingen billeder. Hvilken autoritet ville han for resten kunne finde til at legitimere sine advarsler? Vorherre? Og er Vorherre ryger?

Siden hvornår skal vi gøre alting op i penge? Nå ja da antiryge fanatikerne påstod at rygere kostede samfundet mange penge, der blev debatten lige trukket et niveau ned!

Gad vide om jeg så har ekstra ret til at leve i samfundet, nu jeg hver måned betaler ekstra skat til told og skat i form af importmoms opkrævnings gebyr på 159kr per pakke jeg modtager.

Jeg er passiv ryger.

Jeg inhalerer nemlig trafik os hver eneste dag.

Jeg forventer at kilden til min passive rygning snarligst forbydes.

Passiv rygning skulle være sååå skadelig? Jeg har min tvivl. Min far på 75, og kæderyger siden han var en stor dreng. Nu gift på 40. år med en kvinde der har været udsat for hans rygning gennem alle årene, også indendørs. Ser ikke ud til at lide nogen skade ( endnu). Min far heller ikke.

Jeg er 56, og har ligeledes røget siden mit 14. år. Slægter altså mit ophav på. Men endnu har hverken han eller jeg været indlagt for andet end småting. Dog skal jeg indrømme, at jeg forventer en kortere livstid grundet denne last.

For min skyld kan man forbyde tobakssalg helt. Rygere er jo efterhånden fredløse. Så tag nu skridtet fuldt ud og lad være med at sælge det

Arbejderklassen, som jeg er rundet af, kæderøg ofte lystigt i de små hjem. Og det var ikke ualmindeligt i 50'erne og tresserne at lade de unge ryge den dag,de blev konfirmeret.

Endvidere opvarmedes boligen ved hjælp af koks og senere petroleumsovn. Vi havde lokum i gården. Og is indvendigt på ruderne. Sundt kan det vel ikke kaldes. Men som ovenfor anført, er rygerne i familien her endnu.

HOST!

"Der er klar videnskabelig dokumentation for at udsættelse for selv små doser passiv rygning er sundhedsskadelig"
Jeg vil gerne have et link til denne "videnskablige" dokumentation.
Hvis man skal gå linen ud, og beskytte alle mod utilsigtede virkninger af forurening og røg, skulle vi sidde som østersspisere, uden bål, altså de helt primitive præumaniori der endnu ikke kendte til brug af ild, for allerede der begyndte utilsigtede virkninger (røg, brandsår) ved brug af ild.
Men artiklens forfattere er ikke interesserede i alle typer røg, kun tobaksrøg, hvorfor de bruger alle muligheder til at nedgøre samme.
Og det kalder de videnskab ? Jeg græmmes !

Hvor hører statens enorme tobaksafgifter til i regnskabet?

Nå, derudover: Jeg er tidligere ryger, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at rygning er usundt - det kan simpelthen mærkes og ses på min krop, om jeg fx er faldet i til en enkelt fest. Således fastholdes (lysten til at fastholde) rygestoppet sådan set ganske nemt.

Men for den passive rygnings vedkommende, må jeg altså indskyde, at nok er den (sandsynligvis) skadelig i lukkede rum, men ude i den friske ('bilosfriske') luft..?

Der er rygeforbud på alle metrostationer - også de udendørs. Er det rimeligt? Handler det om hensynet til den passive ryger, eller handler det om, at det ser grimt ud med cigaretskodder og rygere på perronen?

Nuvel, som ryger smed jeg aldrig mit skod på gaden, og jeg forstår sandelig også ikke-ryger-borgerens manglende lyst til at betale hospitalsregninger for lungekræftpatienter, der selv har tilvejebragt deres tilstand. Omvendt mener jeg dog, at vi i et velfærdssamfund bør have plads til alle. Og med alle, mener jeg virkelig alle - også misbrugere, psykisk syge, handicappede, overvægtige og rygere - uanset hvad det koster i kroner og ører. Det bliver nemlig alt for dyrt i anstændighed, hvis vi lukker dem ude.

Jens Overgaard Bjerre

Ja, Kim Larsens konstatering af, at arbejderklassen kæderød er meget god. Og rigtig. Vi røg alle sammen. Det var der ikke noget galt i dengang. Men det med rygningen er meget dobbeltmoralsk, når man ikke er særlig vild med, at sikre os for dieselosen fra bilerne, som er endnu værre.

Hej Jørn Boye

Naturligvis findes der videnskabelige beviser. Lige nu vil jeg henvise til en artikel, der er skrevet af en læge:

http://www.netdoktor.dk/sunderaad/fakta/rygningpassiv.htm

Jeg kan godt se, at det er et problem, at denne læge ikke henviser til kilderne, altså de videnskabelige tidsskrifter. Men jeg er 100 % overbevist om, at en læge ikke ville skrive sådan, hvis der ikke er hold i det, han skriver.

Når jeg så tydeligt husker Frederik Stjernfelts og Niels Gunder Hansens kampagne mod ikke-rygerere fra for 22 år siden (se den første kommentar i denne tråd), er det, fordi jeg var i den ulykkelige situation, at jeg på grund af passiv rygning mistede min førstefødte søn.

Han døde, fordi han på grund af moderkageløsning, blev født for tidligt.

Du vil se, at moderkageløsning netop nævnes i ovenstående link, blandt de farer, der truer ved passiv rygning.

Jeg har aldrig røget, men min ægtefælle gjorde. Og netop i de første måneder af min graviditet boede vi meget trangt, hvilket betød, at jeg desværre blev udsat for temmelig meget passiv rygning. En gennemgang af litteraturen viser, at der også er risiko for moderkageløsning hos kvinder, der ikke selv ryger, men udelukkende er passive rygere.

Det er klart, at jeg dengang blev provokeret af Frederik Stjernfelts Og Niels Gunder Hansens skriverier. Når man har mistet et barn på grund af passiv rygning, er det ikke lige sagen at blive kritiseret ved hjælp af nedladende intellektualiseringer, uden hold i virkeligheden.

Siden er der gået mange år, og så ser jeg, at Frederik Stjernfelt fremturer. Jeg synes, at det er godt, at der er læger, der har reageret ;o)

Rygere er kun dyre for samfundet i den forstand, at de fylder ALT for meget i vores bevidsthed... Sundhedsfacismen er den ægte sygdom her til lands, lev og lad leve!

Hvor er det svært at tage sådanne undersøgelser seriøst, når der drages fuldstændig absurde konklusioner, som f.eks:

" rygning forårsager et stort produktionstab ved sygefravær og tidligt arbejdsophør. Som et eksempel på sammenhæng mellem rygning og tab af ’gode produktive leveår’ kan tilføjes, at danske rygere har mere end fem gange så høj risiko for at forlade arbejdsmarkedet før 60-års alderen end ikkerygere. Altså ikke uvæsentligt fra et samfundsøkonomisk synspunkt, men – endnu vigtigere – samtidig også et billede på hvor omfattende rygning griber ind i livsforløbet."

Altså.. drages der nu direkte forbindelse mellem rygning og tidlig afgang fra arbejdsmarkedet. I stedet burde man spørge, om de rygere måske kommer fra dårlige kår, har hårdt fysisk arbejde, spiser knap så varieret, har stress eller andre psykiske men, som har ligeså stor betydning for hvor længe man er på arbejdsmarkedet.

Utrolig så dårlig videnskab man skal blive præsenteret for, og så i Information.

Tsk tsk..

Driftssikkerhed.
Er levende mennesker dyre og besværlige i det heletaget?

Robotter har jo ikke sygedage f.eks. De har heller ikke brug for hvile. Betyder det så at man bør satse på dem frem for levende mennesker i fremtiden?

Robotter har ikke brug for dyre hofteoperationer, robotter skal ikke have overførselsindkomst når de tages ud af drift.
Robotter kræver ikke deres ret i tide og utide. Robotter sviner ikke og er ikke miljø belastende som mennesker , de bliver ikke stressede under stort arbejdspres.

Jeg tror ikke man kan indvende noget mod robotter, måske kunne man endda forsøgsvis indføre dem i folketinget.

Øget ulighed skaber i øvrigt dårligere livsstil for de nederste i samfundets lag (surprise!) - så hvis vi vil have færre rygere burde vi måske satse på at udligne den økonomiske kløft der er ved at danne sig mellem mennesker i samfundet, i stedet for ensidigt fokuseren på symptombehandling?

http://sphotos-f.ak.fbcdn.net/hphotos-ak-prn1/75749_474118992622587_1339...

http://www.ted.com/talks/richard_wilkinson.html

Doris Møller
Det gør mig ondt at du har mistet en søn.
Men når det er sagt, tror jeg, at du rejser grundløse bebrejdelser mod dig selv, og passiv rygning.
Jeg har læst dit link, det er typiske postulater der ikke kan bevises.
Jeg læste engang en undersøgelse fra kræftens bekæmpelse, den omhandlede passiv rygning, da jeg er pensionist og ryger, ledte jeg overalt på nettet, indtil jeg fandt den beskrevne undersøgelse, der opdagede jeg, at undersøgelsen omhandlede rygere, og de mennesker der boede sammen med rygerne.
Selvom undersøgelsen ikke kunne påvise skadevirkninger ved den passive rygning, havde man taget resultaterne fra rygerne, og sat det ind som resultatet for passiv rygning.
Da jeg ringede til kræftens bekæmpelse, og bad dem om at korrigere deres artikel, fik jeg et blankt afslag med den begrundelse, at rygere var også passive rygere.
Derfor tror jeg ikke på postulaterne, som mange læger fremfører, f.eks. 14000 personer dør årligt i Danmark af rygning, hvorfra ved de, at det ikke er 14002. Det er et tal de slynger ud, - hvis de skulle bevise det, person på person, ville de være i vanskeligheder, for det kunne de aldrig bevise.

Dorris Møller
P.S. Dermed vil jeg ikke skrive, at rygning ikke er skadeligt, for det er det, men mange læger mener, at målet helliger midlet,(man må godt fifle lidt med resultaterne, for det er jo til befolkningens eget bedste) og dermed kommer vi ud i hysteri og videnskabelig uredelighed.

Det er ikke rygerne der er alt for dyre.

Min svigerforældre (begge rygere) er begge døde (76 og 74 år)

Mine forældre lever i bedste velgående og ser ud til at leve mange år endnu (77 og 80 år).

Ikke rygerne lever simpelthen alt for længe i forhold til samfundets opsparinger, hvorimod rygerne har den gode skik at krepere i en tidligere alder.

Nå ja. Så var der selvfølgelig lige det at mine svigerforældre begge tilbragte en stor del af deres sidste år på hospitalerne grundet rygningens svækkelse af kroppen. Til et par millioner om året.

Mine forældre mangler endnu at se indersiden af hospitaler fra andet en besøgsbrillerne.

@Nils Bøjden

Hvad er det du gerne vil Nils Bøjden, er det at myndighederne dikterer hvordan folk lever deres liv, for det kan man sikkert sagtens lovgive om, hvordan folk skal leve deres liv, for ikke at belaste samfundet, og så kan man sanktionere ved at straffe, eller udelukke folk fra sygehusbehandling.

Der er masser af muligheder, de skal bare beskrives og omsættes til lovtekst. Kom ud af busken og beskriv, hvem der har ret til velfærd og hvem der ikke har.

På forhånd,

Tak.

Rygning er skadeligt, men overformynderi og myndighedernes overdrevne kontrol af borgerne og overdrevne driftsøkonomiske betragtninger om hvor dyre borgerne er i drift er skadelige, for alle borgere er dyre i drift, men alle borgere er ligeligt en del af et samfunds potentiale, gør man nogle borgere til syndebukke og til belastninger for et samfund, skaber man apartheid, det fungerede fint i Sydafrika, indtil nogen begyndte at stille spørgsmål ved den samfunds model.

Skal man moralisere i et samfund må det ske som motivering gennem oplysning og opbakning til folk der ønsker hjælp. Gode eksempler vil kunne virke som rolle modeller, en selvforstærkende spiral vil kunne tale for større Folkesundhed, men magt, overformynderi og tvang har ofte den modsatte effekt, nemlig trods, og hvad betyder så det, at man skal ragere med mere magt og tvang fra myndighedernes side? Er det al den magtanvendelse der praktiseres i øjeblikket ude omkring, der inspirere til denne magtanvendelse overfor borgerne, fordi man kan se, at folk før eller siden retter ind, når der anvendes magt?

Tænk over det, der er intet der er umuligt ikke engang Folkesundhed, men det sker ikke med tvang. Ingen positiv og langvarig forandring til det bedre sker med tvang.

Lars Villumsen

Det er synd vi ikke vil acceptere, at livets nydelse ikke nødvendigvis er ens eget spejlbillede af virkeligheden.

Vi går i korstog med blafrende flag for frie fix-rum, et Christiana uden politi og politikere og duftende hash når det skal være.

Men i himlen hvor vi går i bakgear når det gælder den enlige mor i Rødovre som ryger 20 Prince om dagen, sutter rødvin og glor på TV3 - Hun er bare en pestilens!

Lad dog folk være!

Hvorfor laver vi ikke et samfund hvor folk betaler hvergang de har brug for en ydelse fra samfundet, så behøvede vi ikke at have ondt i røven over at nogen fik noget de ikke var berettiget til.

Vi kunne betale for politiet en regning hver gang man havde bedt om en ydelse. Et girokort hver gang man havde brug for sygehusbehandling, 10.000-50.000 kr. ad gangen.

Man kunne betale for skolegang det gør man i det fleste andre Europæiske lande. Man kunne betale for at låne en bog på biblioteket.

Man kunne betale for at spørge kommunen om et råd over telefonen, som man gør hos en advokat 800 kr. per. gang.

Der er ingen grænser for hvad vi kan omstille til brugerbetaling.
Det ville betyde at ingen kunne beskylde andre for at de havde fået mere end de havde ydet.
Mange ville dø af sult i processen og samfundet ville se noget anderledes ud, vi ville have meget mere socialt uro og et mere ustabilt samfund, men vi vi ville aldrig kunne beskylde nogen for, at de fik mere end de havde betalt for.

Mange vil sikkert kunne lide denne købmands model, men så må vi vel prøve den, for at se om vi bliver lykkeligere af det.

Steen Ingvard Nielsen
"Man kunne betale for skolegang, det gør man i det fleste andre Europæiske lande".
I hvilke europæiske lande betaler man for skolegang ?

@Steen Ingvard Nielsen

Jeg vil nok bare lade tingene gå deres gang som de har gjort i mange år.

Antallet af rygere er faldet fra i midt halvtredserne, hvor 85% af den mandlige befolkning var rygere, til i dag hvor , i følge de sidste statistikker jeg så, der er ca 17% af voksne mandlige del af befolkningen der var rygere. Og hvor det i øvrigt ser ud til at faldet bestemt ikke er stoppet endnu.

Så min pointe er nok at jeg tror at rygerne er en uddøende (sic) race, samt at jeg er sikker på at ikke-rygerne får et voldsomt bedre liv når de bliver ældre.

Jeg tror at langt størstedelen af ungdommen i dag opfatter rygning som en ulækker last, hvor det var en cool last da jeg var ung.

Jeg tror at rygning mere og mere bliver en social forteelse hvor den økonomisk dårligt stillede del af befolkningen repræsenterer den største del af tobaksrygerne. Og uanset hvad du gør vil de fortsætte. Om så de skal dyrke tobakken selv. (Som min fars onkler gjorde hjemme i Løgstør under 2. verdenskrig)

Men at alle beregning om skatter, forøgede sygdomsfrekvenser, pensionsudbetalinger er fuldstændigt umuligt at beskrive da vi ingen , absolut ingen, viden har om hvilke totale regnestykker vi er i gang med.

Lars Villumsen

Jeg betaler for da for mine børns skolegang!

3 børn i privatskole har jeg - det er ikke billigt!

Ligesom Helle, Mette og Margrethe!

Men jeg er socialt meget bevidst og inkluderende

@Lars Villumsen

Så mener du sikkert også at vi skal betale for at få hjælp fra politiet og hvad skal det så koste. Hvem skal have råd til en hofteoperation, skal det kun være folk der er i arbejde eller arbejder i folketinget der har råd til det?

@Jørn Boye

når jeg siger skolegang tænker jeg ikke på grundskole, jeg tænker på uddannelsessystemet i det hele taget. Her har man f.eks. England en høj afgift på universiteterne, det har man også i mange andre Europæiske lande, det sammenholdt med at der ikke er økonomisk støtte til studerende, betyder at der ikke er alle der har muligheden for, at studere heller ikke selvom deres gennemsnit er godt nok.

Derudover er der et grundskole system f.eks. i England og de fleste steder i Europa hvor de private grundskoler er af en markant høre kvalitet end de offentlige, det er der en naturlig forklaring på, det er fordi de er blevet ned prioriteret eller fordi man har ladet de frie markedskræfter råde, det giver en udhuling af de offentlige ydelser, det gælder såvel uddannelse, som sundhed, som alle andre ydelser som samfundet kan varetage. Lader man de frie kræfter råde får man en væsentlig forringet offentlig sektor.
Den Skandinaviske model har så af en eller anden grund fået lov at udvikle sig anderledes i hele efterkrigstiden, nu ser det ud som om modellen, der lader de frie markeds kræfter råde også er blevet vores model eller i det mindste er ved at tage over.

Hej Jørn Boye

Jeg retter naturligvis ikke bebrejdelser mod mig selv. Hvorfor i alverden skulle jeg gøre det?

Men det er klart, at det har været vigtigt for mig at kende årsagen til, at jeg mistede min søn, og det er klart, at jeg ønsker at udbrede kendskabet til sammenhængen mellem (passiv) rygning og moderkageløsning, sådan at jeg kan advare andre.

Og nej, naturvidenskab er naturligvis ikke grundløse postulater, der ikke kan bevises, sådan som du skriver.

Jeg ved selvfølgelig godt, at der i disse år forekommer en del fusk, når der bedrives forskning (tænk f.eks. på Penkowa). Men den slags forskning, der omhandler rygning og passiv rygning er jo ikke banebrydende ny forskning. Der har været foretaget masser af undersøgelser, og det skulle jo være mærkeligt, om alle disse undersøgelser alle var foretaget af bedragere!

Netop, når det gælder moderkageløsning er det jo nemt at undersøge eventuelle årsager, eftersom lægerne naturligvis stiller kvinden spørgsmål om levevis, herunder rygning.

Hvis det forholder sig sådan, at 98 % af alle kvinder, der får moderkageløsning, enten er rygere eller er blevet voldsomt udsat for passiv rygning, som jeg desværre blev lige i de kritiske første måneder af graviditeten, så skal man altså være en meget skeptisk person, hvis man IKKE mener, at der er en sammenhæng.

Nu ved jeg naturligvis ikke, hvor mange procent, der er tale om. Når jeg skriver sådan, er det bare for at beskrive, hvordan forskningen kan foregå og spørge dig: Hvad er det, der gør, at du mener, at den slags beviser er postulater? (5. okt. 17.22).

Ingen læge med respekt for sig selv laver fusk i forskning. Det er alt for omkostningsfyldt at blive afsløret!

Jeg medgiver, at der kan være andre faktorer, der spiller ind, f.eks. at alle vi, der har haft moderkageløsning og været (passive) rygere også har en anden faktor til fælles, det mest nærliggende er vel forbrug af alkohol. Men under ingen af mine graviditeter har jeg drukket alkohol.

Og desuden er der jo foretaget et væld af undersøgelser, der giver det samme resultat. Der er ikke tale om enkeltstående forsøg eller forsøg med mus, som i Penkowas tilfælde.

I øvrigt er jeg ked af, at debatten altid udvikler sig til ”grøftegravning”, når det drejer sig om rygning. Man må da kunne tale ordentligt om tingene.

Men hvor blev vi ikke-rygere mobbet før i tiden! Og selv om jeg først og fremmest synes, at det er synd for rygerne, så må jeg tilstå, at jeg af og til i mit stille sind synes, at rygerne har godt af, at mobningen nu tilsyneladende går ud over dem, efter hvad det ser ud til i disse spalter ;o)

@alex jensen

Et indlæg i information giver ikke mulighed for at redegøre for hvordan en videnskabelig undersøgelse er udført. I den pågældende undersøgelse, hvor vi finder at rygere har 5 gange så stor sandsynlighed for at forlade arbejdsmarkedet før de bliver 60, er der naturligvis taget højde for de faktorer (confoundere) som du nævner, i det omfang de oplysnigner er tilstede - altså for forskelle mellem rygere og ikke-rygere i uddannelse, erhverv, andre risikofaktorer, etc. I vores kommentar til information havde vi et link, som er fjernet i redigeringen - du får det her, så du selv kan vurdere om der er tale om 'dårlig videnskab'
http://eurpub.oxfordjournals.org/content/14/1/86.full.pdf

Rasmus Kongshøj

De tal der kommer ud af "så meget koster (indsæt uønsket befolkningsgruppe)"-undersøgelserne kan ikke bruges til ret meget andet end som spin og propaganda mod den uønskede befolkningsgruppe. For hvor skal man begynde, og hvor skal man slutte?

I tilfældet med rygerne kan man - hvis man vil - også medregne øget slid på vejnettet, fordi rygere oftere skal ned i kiosken efter smøger. Når de nu er nede i kiosken, skal man så også medregne den øgede vækst rygerne genererer, fordi de bliver fristet til at købe mere end smøger med hjem?

Endvidere kan jeg forestille mig at kausaliteten bag de forskellige tal ikke altid er lige grundigt undersøgt. For eksempel hvis en ryger dør af kræft, så bliver det regnet som et tobaksrelateret dødsfald, selvom kræften lige så godt kunne skyldes alkohol, kost, miljøgifte eller genetik - eller en kombination af mange faktorer, hvilket gør billedet endnu mere mudret.

Så spørgsmålet "hvad koster rygerne?" er i praksis umuligt at besvare.

Hvad med om vi i stedet lod være med hele tiden at ville gøre hinanden op i kroner og øre og være bange for at nogen får flere småkager end os selv.

Den største sundhedsfare er kemikalieforureningen af vores fødevarer, som sundhedsforstyrrelsen og diverse sundhedsagitatorer ikke nævner med et ord. Mange rygere har en decideret usund livsstil, men rygningen får hele skylden. Fuck det korrupte sundhedsvæsen.

Den største sundhedsfare er kemikalieforureningen af vores fødevarer, som sundhedsforstyrrelsen og diverse sundhedsagitatorer ikke nævner med et ord. Mange rygere har en decideret usund livsstil, men rygningen får hele skylden. Fuck det korrupte sundhedsvæsen.

Og den med samfundsudgifter. De ligeså bevisligt uvidende økonomer, går også ud fra teorier, der bygger på fuld beskæftigelse, hvilket selvklart kun kan give absurde resultater. Men det er vejen frem i samfundet, at underkaste sig løgnens love.