Klumme

Det er sæson for politiske tv-dueller

Hvis det amerikanske præsidentvalg er Superligaen, er SF’s formandskamp 2. Division Øst. Annette Vilhelmsen kan vinde sidstnævnte ved netop ikke at være stjernespiller
6. oktober 2012

For nylig var jeg i studiet på TV 2 News og diskutere Socialdemokraternes kongres med TV 2’s politiske redaktør Anders Langballe. Sekunderne inden vi skal på sammen med værten Lotte Mejlhede, giver Anders Langballe sig pludselig til at lave voldsomme grimasser. Der er tale om en slags ansigtsøvelser, der skal varme kontrafejet op, før kameraet kører.

»Han har godt nok styr på sin timing, når han tør stå og lave den slags ansigter, lige før vi er i luften,« når jeg at tænke ved mig selv.

Bagefter viser det sig, at Langballes timing faktisk var en smule off – klippet gav anledning til morsomheder i satireprogrammet »Natholdet«, hvor værten Anders Breinholt diskuterede såkaldte »tv-ansigter« med komikeren Frank Hvam. Fejlen og det efterfølgende fraklip er et godt eksempel på forskellen mellem den virkelige virkelighed og tv-virkeligheden.

Netop denne forskel på virkeligheder er god at have i baghovedet, når man ser politiske dueller. Politiske tv-debatter er endimensionelle og ubrugelige til at vise nuancer i personligheden. Men de er ekstremt effektive til at afsløre dagsformen hos den enkelte kandidat – hvad enten den står på overskud og selvtillid eller mismod og tøven. Den mindste flakken i blikket virker stærkere på en skærm end i virkeligheden. Tv-debatter kan fortælle os noget om den enkeltes vidensniveau og især om vedkommendes evne til at bruge sin viden til at tænke og svare hurtigt. Man taler om det at kunne ’brænde igennem’ som afgørende for folk, der giver sig i kast med en lederkarriere. Dette gælder ikke mindst for politikere.

Denne uge bød på to politiske dueller i helt forskellig skala. For det første tirsdag aftens tv-duel på TV 2 News mellem SF’s formandskandidater Astrid Krag og Annette Vilhelmsen. Og onsdag fik vi så den første debat mellem de to amerikanske præsidentkandidater, Barack Obama og Mitt Romney.

Det er ikke for meget at sige, at dansk og amerikansk politisk debat er som to forskellige galakser. Hvis Obama og Romney spiller i Superligaen, ligger Astrid Krag og Annette Vilhelmsen et sted midt i 2. Division Øst. Derfor giver det ikke meget mening at sammenligne debatterne indholdsmæssigt. Men man kan godt sige noget om, hvordan de enkelte kandidater virkede gennem tv-mediets ubarmhjertige kameralinse.

Over 60 millioner tv-seere så onsdag en Mitt Romney, der kæmpede for sagen. Han virkede aggressiv uden at være sur, direkte uden at være ubehagelig. Han talte indigneret og engageret. Obama virkede omvendt lidt støvet og til tider belærende. F.eks. sagde han ting som: »Let’s talk about taxes, because I think it is instructive …«

Ja, lad os tale om skatter, fordi det er oplysende. Men hvad med at tale om dem, fordi de er vigtige for folks hverdag? Efterfølgende er Romney blevet udråbt som vinder af debatten. Men husk på forskellen på tv-virkelighed og virkelighed. Og på, at debatter altid er et øjebliksbillede, hvor dagsformen er afgørende. For mon ikke Obama får travlt med at komme igen i den næste debat?

I duellen mellem Krag og Vilhelmsen tirsdag på TV 2 News kunne man også se, hvad det betyder at være trænet til tv. Astrid Krag forekom mere skarp og kontant end Vilhelmsen. Hun var også decideret aggressiv et par gange, hvor hun afkrævede Vilhelmsen konkrete svar. Krag svarede generelt mere direkte end Vilhelmsen, der har en forkærlighed for indskud og lange sætninger. Vilhelmsen virker tøvende og tænksom ved siden af Krag – egenskaber som ikke nødvendigvis gør sig godt ude i tv-stuerne.

Nok er tv-mediet stærkt – men måske er det alligevel netop disse egenskaber, som kan få Vilhelmsen valgt til SF-formand: Hvis man spillede på den christiansborgpolitiske bane, ville Astrid Krag, der som bekendt også støttes af SF’s ministerhold, være vinderen. Men spørgsmålet er, hvilken bane SF’s medlemmer spiller på. For ønsker man at gøre op med såkaldt ’spinkultur’ og ’designerpolitik’, er det måske ligefrem en fordel at være uskolet i klassisk politisk (tv-)debat. Noget tyder i al fald på, at mange SF’ere ønsker en leder, som viser, at SF er anderledes end andre politiske partier ved selv at være netop det. Dermed kan Annette Vilhelmsen ende med at vinde på en udebanefordel.

 

Amalie Kestler er politisk redaktør

Ugens personlige klummer: Mandag: Derudefra Tirsdag: 10’erne Onsdag: I medierne Torsdag: I kulturen Fredag: Kampzoner Lørdag: Borgen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inger Sundsvald

At høre de samme indlærte tre svar igen og igen, bare med forskellig ordstilling, er dræbende. Ganske vist er det journalisterne man kan takke for at blive ved og ved med at spørge om det samme, selvom de godt ved de ikke får andet svar end det indlærte.

Meget kan man sige om Vestager (og det gør jeg), men hun hører ikke til dem der kun har lært én formulering. Til gengæld bliver journalisterne så forvirrede over de flagrende svar, at de helt glemmer hvad de har spurgt Vestager om.

Vilhelmsen giver rigtige menneskesvar og giver gerne eksempler lige ud ad landevejen på, hvad hun mener. Gid det ville fortsætte, efter hun forhåbentlig bliver valgt.

Både Thorning og medlemmer af SF har taget Foghs og Hjorts metode til sig, og tror at det er disse evindelige gentagelser der får folk til at ”forstå” politikken. Og hvis de ikke har forstået den de første 10 gange, så gentager man det gerne 100 gange til.

Inger Sundsvald

Henrik Møller skriver på Facebook:

"Er netop hjemkommet efter et utroligt godt og spændende møde med Annette Vilhelmsen i Aabenraa. Jeg blev kun yderligere forstærket i min tro på at hun vil være den helt rigtige formand for SF. Annette var utrolig god til at lytte på både synspunkter, forslag, kommentarer og indestængte frustrationer over at være blevet overset på mødet. Der kom en rigtig god og meget alsidig debat ud af det på en meget klog og saglig måde.

Annette har helt tydeligt både virkelig bredde og tyngde i både sin viden, erfaring og i sin meget humanistiske tilgang til sine medmennesker på. Også i forhold til hvad vi må tale om, alt er nemlig til debat.

Hvor er det dejligt at komme hjem med mere håb om fremtiden for SF og fremtiden for venstrefløjen."

Det glæder mig.

anne-marie monrath

Helt enig Inger, den der plastic optræden Astrid mestrer, siger mig intet.
På mig virker det uhyggeligt, at Astrid kræver at Annette lækker endnu mere fra et fortroligt møde. Hun siger at medlemmerne har krav på at vide, men det har vi ikke, fortrolige møder er fortrolige møder søde Astrid.
Annette holder sig til reglerne, det gør Astrids hold ikke.
Astrids hold bliver mere og mere aggressive, jo mere det ser ud til at de taber magten.
Jeg foretrækker den ægte vare og en ægte SFer.
Liberal og borgerlig politik kan man få overalt snart.
Hvis SF igen bliver et parti der er tro imod sig selv, så tror jeg vi igen kan komme på rette vej.
Ikke at jeg tror at Annette er en superkvinde, der kan trylle, det gør jeg ikke.
Jeg tror bare at SF igen kan blive SF!

"På mig virker det uhyggeligt, at Astrid kræver at Annette lækker endnu mere fra et fortroligt møde. Hun siger at medlemmerne har krav på at vide, men det har vi ikke, fortrolige møder er fortrolige møder søde Astrid."

Pplevede også kravet fra Astrid som meget obehageligt: at Annette på TV skulle oplyse offentligheden om fortrolige drøftelser i SF's landsledelse!