Klumme

Sandy – ha, ha, ha

Vi fik ret! – Et mareridt
30. oktober 2012

Hvis det nu går, som meteorologerne spår, kunne læserne i løbet af tirsdagen være optaget af hurricane (tropisk orkan) Sandys bidende angreb på den vestlige verdens og dermed – endnu et stykke tid – inden Kina/Indien om nogle år tager over – hele den samlede kapitalistiske jordkugles grundlæggende centralnervesystem:

»Orkan lukker aktiehandlen på Wall Street.«

Hvilket skrevet står. Mandag morgen i skrivende stund på TV 2 Nyhedernes hjemmeside. Som overskrift over et Ritzau/Reuters-telegram af følgende ordlyd:

»Børsen i New York holder lukket mandag og muligvis tirsdag af hensyn til de ansattes sikkerhed. Handlerne på børsen i New York får sig en fridag mandag. New York Stock Exchange (NYSE) oplyser sent søndag lokal tid, at den holder lukket som følge af orkanen Sandy, der nærmer sig storbyen. Tirsdag vil børsen på Wall Street muligvis også holde dørene lukket. Tidligere meddelte NYSE, at den fysiske handel med aktier ville blive indstillet mandag, men nu er det besluttet også at stoppe for den elektroniske handel. NYSE forklarer beslutningen med hensynet til de ansattes sikkerhed. Orkanen ventes at bringe kraftige vindstød med sig samt store mængder af regn. Desuden er der risiko for oversvømmede gader flere steder i New York. ’De farlige forhold, der er ved at udvikle sig som følge af orkanen Sandy, gør det yderst svært at garantere sikre forhold for vores medarbejdere. Sikkerhed har første prioritet,’ forklarer NYSE. Myndighederne i New York er i alarmberedskab på grund af den tropiske superstorm. Stort set al trafik er indstillet. Over 7000 flyafgange og -ankomster er aflyst, og busser samt regional- og undergrundstogene er holdt op med at køre.«

Livsfarlige vejrforhold

Meget mere om Sandy står allerede i denne mandag morgenstund at citere.

F.eks. skriver Niels Hansen på Danmarks Meteorologiske Instituts (DMI’s) hjemmeside, at »ved landgangen natten til tirsdag forventer meteorologerne, at Sandy fortsat er kategori 1 med vindhastigheder omkring 36 m/sek eller 130 km/t. Det svarer nogenlunde til den danske decemberorkan fra 1999. Vinden fra Sandy bliver imidlertid næppe det, som giver de største problemer.

Ifølge amerikanske orkaneksperter fra National Hurricane Center, NHC, i Miami, vil Sandy forårsage ‘en betragtelig stormflodsbølge’ og levere op til 300 millimeter regn i de hårdest ramte områder over de kommende tre dage. NHC advarer om, at orkanens bane er højest usikker og om, at den under alle omstændigheder vil påvirke et stort område på grund af sin anselige størrelse. Den amerikanske befolkning skal derfor være beredt på voldsomme og potentielt livsfarlige vejrforhold i et bredt bælte fra South Carolina og op til den canadiske grænse«.

Og et andet sted på nettet: »Hotelchef i New York: Orkan er skræmmende – ’I fjor blev vi ramt hårdt af orkanen Irene. I underetagen stod vandet i 1,5 meters højde. New York har vistnok kun oplevet tre orkaner de sidste 100 år. Så det er noget særligt nu at opleve to af dem i træk. Problemet er, at vandstanden i Hudson-floden allerede er steget meget. Der ventes store regnskyl. Gaderne kan blive oversvømmet i op til én meters højde, som sidste år. Det er voldsomt. Vinduerne dirrer, og selv om det ikke er en kategori 5-orkan som Andrew i Florida i 1992, da alt blev knust til pindebrænde, så er kategori 1 eller 2 alvorligt nok i New York på grund af al vandet’.«

Dagen efter i morgen

Men når dette læses, véd læserne jo meget mere konkret om Sandy, hvorfor skiftes over til filmen The Day After Tomorrow.

For godt otte år siden skrevet og instrueret af Roland Emmerich om den amerikanske paleoclimatologist Jack Hall, der forgæves forsøger at advare de demokratiske vælgere og deres ’forstå-sig-på’ere’ og politikere og deres vælgere – mod følgerne af deres moderne fremskridt. Med stadig større økonomisk vækst og materielt naturforbrug. Indtil paleoclimatologisten selv rammes af sine egne forudsigelser: Et Sandy-lignende angreb på New York og Washington gange en eller anden faktor, der tvinger ham ud i et nervepirrende og ind imellem tårepersende heltetogt for at redde sin søn. Fra at omkomme i den pludselig indtrufne istid på den amerikanske østkyst (som følge af drivhuseffektens jordopvarmning og mulige slukning af Golfstrømmen).

Skribenten er fuldt bekendt med, at virkelighedens Sandy i dag og i morgen af virkelighedens gode, kloge og hæderlige paleoclimatologister med flere sagkyndige aldeles ikke vil blive udlagt som eksakt, strengt naturvidenskabeligt bevis på, at nu nærmer virkelighedens The Day After Tomorrow sig med raske skridt. Uanset hver meget hotelchefer så end måtte undre sig over, at ellers sjældne naturkatastrofer for tiden rammer hans virksomhed hvert år. Eksakt, strengt naturvidenskabeligt bevis indtræffer først, når de stadig mere ødelæggende selvforstærkende ’tipping points’ ikke længere kan dæmpes endsige standses.

Og Roland Emmerich med flere kan udbryde ha, ha, ha, vi fik ret!

Hvad han med flere dog næppe vil gøre. Det er jo et mareridt.

Som Wall Street og omegn dog allerede her i skrivende stund kan minde om.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Mange af os havde sikkert gættet overskriften i dag og især ”Vi fik ret”. Vi vil nok også fortsætte med at få ret dog ikke som resultat af spådomskunst, men resultat af at lægge to og to sammen, bruge den sunde fornuft, fingerspitzengefühl og hvad ellers en blind mand kan føle med sin stok.

Og så i selve kapitalismens hjerte: ” Orkan lukker aktiehandlen på Wall Street”. Vi kan ikke forlange mere. Spørgsmålet er, om det er nok, og hvad nok i det hele taget er, for som Ejvind skriver, så advarede R.E. for otte år siden, og vi svømmer i advarsler i øvrigt - foruden alle dem, der rigtigt svømmer eller dør under orkanen nu.

Hvad virkning får alt det her? Finanskrisen har if. Slovoj Z. kun skabt mere kapitalisme, hvor man skulle have troet, at verden slog ind på en mindre kapitalistisk vej. Vil vi slå ind på en mindre materialistisk vej efter orkanen, når vi nu har set, hvad straffen er? Eller er vi if. vores natur tvunget til at gå videre ned i afgrunden? Stridens æble er stadig, om klimaforandringerne er menneskeskabte mærkeligt nok, da enhver kan konstatere forurening på alle mulige områder, naturødelæggelser, udpining af vores forsyningskilder, overbefolkning osv. Måske skal vi alle først føle masseevakuering på vores egen krop. Jeg ved ikke, hvad der skal til.

Niels-Simon Larsen

Det er en meget lille ting, vi skal lære, nemlig at når vi ødelægger miljøet ender det galt i den helt store målestok.
Man kan spørge sig selv, hvorfor den ’lille ting’ er så svær at lære? Forklaringen hedder ikke ’de andre’, kapitalisterne osv. Det er os selv, der er noget i vejen med. Vi er tilbage til begær, egoisme og de ligeså gamle travere, dumhed og dovenskab.
Ang. de to sidste passer det måske ikke helt, når uddannelsesniveauet er højere end nogensinde og folk udbrænder sig selv på jobbet, men skyklapperne og ulysten til at tage fat om nælden må være den samme.

Nu har Sandy kulmineret, og snart skinner solen igen, og så bliver det interessant at se, hvad vi vil lære af den omgang – om noget.

Maria Francisca Torrezão

Midt i mareridt får man forhåbentlig øje for noget meget værdifuldt: at kloden godt kan dreje selvom New York Stock Exchange holder lukket.

For at følge op på det, som Niels-Simon er inde på, så er jeg bange for, at vi som civilisation først vil begynde at ændre vores adfærd afgørende, når et betragteligt, omend ikke nødvendigvis flertal, af de mennesker, der i dag har privilegier, og det vil vel sige fra det meste af middelklassen og opefter, bliver ramt personligt af klimaforandringerne. Og for at det skal ske, så skal, forekommer det mig, klimaet have forværret sig så meget, at det befinder sig irreversibelt, og dermed ude af vores kontrol, på den anden side af tipping points.

Derfor tror jeg såmænd heller ikke mere på, at vi som art kan forhindre, at vores civilisation vælter. Og når man først er kommet dertil, i hvad man måske kunne kalde sorgbearbejdningsprocessen over afskeden med forestillingen om livet som et sted, hvor fornuften og kærligheden til sidst vil sejre, så bliver vores arts selvdestruktion ikke længere kun tragisk at overvære, den bliver faktisk også på en eller anden besyndelig (måske er det sindets måde at beskytte sig selv på?) måde morbidt underholdende.

Jeg er lidt forundret over kommentarerne. Der er overhovedet ikke noget videnskabeligt belæg for at hævde, at orkanen Sandy har noget at gøre med klimaforandringer.

Niels-Simon Larsen

Slog lige om på CNN. På ingen anden kanal er årsags/virkningsforholdet så tydeligt: De er hurtigst ude, hvad katastrofer angår, og bagefter kommer reklamer for produkterne, der forårsager katastroferne.
Jeg ved ikke, hvad der skal til for at lave den enkle slutning, at der er en forbindelse der. Kan vi selv gøre det her, og hvis vi ikke kan, hvorfor skulle amerikanerne så kunne? Et forståelsesskift (paradigmeskift) plejer at forløbe over lang tid, og nu skal det ske på et øjeblik.
Tænk på overklassen her i Danmark, den økonomiske, den kulturelle, den intellektuelle, den religiøse den hvad som helst overklasse – de er da ikke til noget i den forbindelse.
Det springende punkt plejer at være, om man har set lyset. Her gælder det mørket, de ufattelige lidelser der følger med temperaturstigningerne.

Jeg kan ikke glemme, at børsen holder lukket.

Niels-Simon Larsen

@Frank Hansen: ”…lidt forundret”? Nej, du er da meget forundret. Indrøm det bare. Du forstår ikke en pind af det, vi skriver, og du forstår ikke en snus af det, solide videnskabsfolk kommer frem til.
Du forstår kun, at det går fint fremad. Det gør jeg også, blot i den forkerte retning.

Lennart Kampmann

@ Frank Hansen

Forstyr ikke Informations læserkerne, der har travlt med at fejre kapitalismens nederlag til stormen. Når tømmermændene har lagt sig i morgen bliver de igen til at kommunikere med.

Det er også dårlig stil at påpege at stormen ikke har videnskabelig opbakning til at nedkæmpe kapitalismen. Du ødelægger den gode stemning.

Lad nu lige læserne fejre det med brændnældesuppe i uopvarmede stuer iført islandske sweatre, så skal de nok komme tilbage.

(Ironi forekom i det ovenstående)

Med venlig hilsen
Lennart

Der er ingen solide videnskabsmænd, der har påstået at man kan slutte noget fra en enkeltstående hændelse som denne orkan. Det er måske ikke overraskende, at der drages forhastede slutninger. Videnskab er ikke let, og de færreste kommentatorer er naturvidenskabligt trænede.

@Frank Hansen: Har du nogen indsigt i emner så som sandsynlighedsregning og statistik?

Det er helt korrekt, at ingen enkeltbegivenhed, således heller ikke Sandy, kan tages som bevis for klimaforandringerne, og andet påstås heller ikke i de kommentarer, du er forundret over - ej heller påstår Ejvind noget andet, idet han helt korrekt skriver "Skribenten er fuldt bekendt med, at virkelighedens Sandy i dag og i morgen af virkelighedens gode, kloge og hæderlige paleoclimatologister med flere sagkyndige aldeles ikke vil blive udlagt som eksakt, strengt naturvidenskabeligt bevis på, at nu nærmer virkelighedens The Day After Tomorrow sig med raske skridt."

Hvad, der derimod med sikkerhed kan siges, det er, at sandsynligheden for begivenheder så som Sandy, altså hyppigheden af voldsomme vejrfænomener, vil vokse i takt med klimaforandringerne. Vil du acceptere det videnskabelige faktum?

Naturligvis har jeg indsigt i sandsynlighedsregning og statistik. Faktisk er jeg netop ved at holde et kursus i emnet på et førende universitet i udlandet (slå mig eventuelt op i de internationale forskningsdatabaser).

Det er muligt, at der på langt sigt opstår den effekt, som du beskriver, men vi er slet ikke i nærheden af noget som kan eftervises.

Kan vi rent statistisk konkludere at klimaforandringerne i Danmark er på rette vej, nu hvor stormen i 1999 ikke er overgået?

Niels-Simon Larsen

@Lennart: ” (Ironi forekom i det ovenstående)”. Ja, men ikke af den gode slags, og så har du en mærkelig manér med at skrive ’Venlig hilsen’ efter at du har pisset på folk. Du giver et udmærket signal om at være gået ind ad den forkerte dør. Prøv en anden!

Og så er der sandsynlighedsregneren, Frank, der ikke kender forskel på sandsynlighed og sandhed, og derfor mener, at det er usandsynligt, at der kommer flere katastrofer (som om vi ikke allerede har set nok) og som sandsynligvis heller ikke vil indse det, når det er sandt.

Vi er midt i klimakatastrofernes æra. Usandsynligt for nogle, sandt for andre.

Michael Kongstad Nielsen

De rige og magtfulde skal nok klare sig. De
trækker sig tilbage og bygger sikre huse inde i landet, der kan modstå de værste storme og strømsvigt og andet ubehag. På bagsiden af stormen er der altid stille og solrigt.

Men mon ikke de når at tænke ét og andet alligevel, om at dette dog er lige lovligt overvældende og hidsigt. Sætter det sig ikke i baghovedet på de fleste, hvis man mærker en optrapning af naturens ekstreme uvejr. Om det så er Indus, der går vildt over sine bredder, tørke og skovbrande der hærger Rusland eller orkaner der raser i Atlanten eller i det Sydkinesiske Hav.

Det tror jeg, og det kan sætte sig spor i kommende beslutninger i Kongressen og ved det kinesiske kommunistpartis ditto. Og man er jo allerede igang, må vi lige huske, med at bygge vindmøller og solanlæg og andet godt, så det er jo ikke sådan, at der ikke sker noget.

Lennart Kampmann

@ Niels-Simon Larsen

Det må skyldes at jeg engang boede i Japan. Jordskælv, tyfoner, mm. hørte til hverdagens små og store begivenheder. Derude gav man dem bare numre.

Når det er New York der bliver ramt dækker medierne det nok bedre og mere intenst.

Når så nogle mener at det kan kobles med kapitalismen, tja, så bliver jeg skeptisk. Til og med sarkastisk. Måske skulle jeg blot have skrevet at kynisme forekom i det ovenstående.

Der har været en orkan igennem New York. Den var stor, den gjorde indtryk og var dødelig for nogle. Vesten, Østen, alt består og fortsætter - også kapitalismen.

Med venlig hilsen
Lennart

Niels-Holger Nielsen

'Derfor tror jeg såmænd heller ikke mere på, at vi som art kan forhindre, at vores civilisation vælter. Og når man først er kommet dertil, i hvad man måske kunne kalde sorgbearbejdningsprocessen over afskeden med forestillingen om livet som et sted, hvor fornuften og kærligheden til sidst vil sejre, så bliver vores arts selvdestruktion ikke længere kun tragisk at overvære, den bliver faktisk også på en eller anden besyndelig (måske er det sindets måde at beskytte sig selv på?) måde morbidt underholdende.'

Måske ligefremt befriede? Det er ikke dårligt anbragt ironi. Jeg er ikke fri for at betragte det som en forløsning af en byld af idioti.

Lise Lotte Rahbek

Michael K.N.

Mmm.. jo, men foreløbig er der nu en ganske god andel formuende danskere, som har slået sig ned i mere eller mindre højt byggeri langs kysterne.
Og det kan forbløffe mig lidt, når vi nu har en del indikationer på, at storme vil forekomme hyppigt i fremtiden.
Men bare fordi man er rig, kan man jo godt være mindre begavet.

Niels-Holger Nielsen

Lennart Kampmann

Sidder der ikke bare en lille Jesper Fårekyllig på din skulder, når du håner opvakte borgere, som har forstået at kapitalismen er årsagen til disse katastrofers stedse stigende hyppighed, og at samme samfundssystem er uforeneligt med at gøre noget probat mod den hele misere?

Du er en mand i yderste nød, og din kynisme gør det svært for dig at komme tørskoet i land.

Michael Kongstad Nielsen

Lise Lotte R.,
måske er de velbegavede, det vil jeg nødig tage stilling til, men det er jo ikke så godt, hvis de ikke udnytter deres gaver.

Lennart Kampmann

@ Niels-Holger Nielsen

Jeg anfægter logikken, der holder kapitalismen ansvarlig for en storm. Jeg anfægter moralen, der fryder sig over kapitalismens nederlag til stormen.

med venlig hilsen
Lennart

Niels-Simon Larsen

@Lennart: Du har fortalt før, at du har boet i Japan, hvor man giver ulykkerne numre. Hvad nummer fik 2. Verdenskrig og voldtægten af Nanking?
Der er sådan noget tra-la-la-la over dine indlæg, som om du ikke har fattet alvoren i det, der foregår, men det har du nok heller ikke så.

Niels-Holger Nielsen

Lennart

Du glemte at sige, at du anfægter den samlede klimavidenskab. Kan du dokumentere, at det skulle forholde sig anderledes? Hvad gør man ikke for at redde sin reaktionære ideologi?

Frankenstorm: Meteorologist Warns Hurricane Sandy an Outgrowth of Global Warming’s Extreme Weather

Kan du fremskaffe videnskabelig belæg for, at udledningen af drivhusgasser ikke skulle forøge hyppigheden af ekstremt vejr, som Frankenstormen Sandy fx? Det kan du nok ikke, så du er en gennemutroværdig debattør. Dine proselytter kunne gå hen at få den tanke, at al det andet du rabler af dig er lige så forkert, som din 'viden' om klimakatastrofen. Når de bliver overbevist om at vi befinder os midt i en menneskeskabt klimakatastrofe.

Vis os hvad det er for en videnskabelighed du bygger din objektivisme på! Hvis du ikke kan det, så er du frit vildt for eftertiden.

Peter Andersen

Måske er det naturens måde at kickstarte økonomien.
Kloakering
Isolering
Dæmninger
etc
- i stedet for halvdøde aktier.

Manglende visdom og menneskets grådige ageren ud fra den enkle kendsgerning at mennesket lever i alt for kort tid tid til virkeligt at nå at bekymre sig om fremtiden præger livet på jorden.
Kun menneskets bekymring for deres "fælles afkoms" fremtidige skæbne sætter en bremse i krige og anden tåbelig kortsigtet udnyttelse af - og planlægning på - jorden,

Løsningen er selvfølgelig at sende en deputation til de falske guder (hvad enten disse falske guder måtte være at finde på Børsen eller i svævende Vimanas) der holder os mennesker som slaver og kræve anstændighed i deres forlangender og krav og ikke mindst huske at kræve evigt liv.

Først når (måske) videnskaben knækker alderens og ernæringens gåde og langt længere vital levetid sikres til menneskeheden kan man regne med at mennesket opnår den sande visdom der sikrer tilstedeværelse i tilværelsen.

Tankeeksperimentet er ligefor. Kan man se frem til f.eks 800 hundrede års levetid heraf
f.eks 750 år i fuld vitalitet med ca 50 år afsat til barndom og alderdom bliver det hurtigt klart at økologi og genbrug og al anden sund livstil kommer i forcus.
Ligesåvel som fornuftig livstil i perfekte boliger som naturligvis helst må bygges til at holde i lige så lang tid som ens eget liv. Hvorved skønhed og æstetik og kunst også automatisk kommer i focus.
Som det er i dag render menneskeheden rundt i fuldt forvirret uvidenhed og diskuterer babelsk hen over hovedet på hinanden i øst og vest,.
Som set har spidskompetencer i politik og militær og akademi og videnskab førsteprioritet frem for visdom og sand fornuft.
Stoffer der kan være bevidsthedsudvidende og derfor visdomskabende er strengt forbudt og brugerne jagtes af politikernes (læs slave-ejernes) jægere som jo er politiet og de visdomssøgende personer hensættes ofte i fængsel reelt fordi de gerne vil opnå denne forcerede men strengt forbudte visdom der kan bibringes ellers øges af disse narkotiske stoffer.

Til gængæld er stoffer der formidler dumhed og idioti i overmål tilladt - sågar stoffer der accelerer sygdomme og legemets forfald er tilladt.
Jeg nævner lige øl og alkohol og tobak som umådeholdent brugt skaber sikker dumhed.
Såkaldte "fødevarer" der sikrer et hurtigere legemligt forfald er omdiskuterede og alligevel på ingen måde under restriktion. (Sukker og salt osv)

I "slave-ejernes" ideelle kortlivede slave-samfund lever slaverne kun til de når pensionalderen og ikke en dag mere hvis det står til disse falske guder og deres nidkære interesse for velfærdsudgifter.

Hvad angår at kræve det lange liv tilbage af vores falske guder hvad enten disse findes i politik eller mytologien eller i den glemte førerbunker i Berlin skal vi næppe regne med at få disse guders opmærksomhed. Ikke mere end politikere bekymrer sig om myrers krav til tilværelsen.
Dog kunne vi snedigt udfinde eller analysere disse falske guders behov og sætte en stopper for produktionen af det ønskede guld og diamanter og våben og kokain og hvad disse guder ellers forlanger for at opretholde og sikre deres eksistens som vores falske guder.

Alternativt selv tage skeen i den anden hånd og tage hvad der allerede var vores fra fødslen nemlig retten til at leve et liv som frie mennesker i fornuft og oplevende den kærlighed og tryghed der burde være vores dåbsgave men som altid er underlagt et kunstigt skabt konstant pres – hvor f.eks Sandy befriende derved bliver til et livets telefonopkald til samtlige Børser som sikrer den udnyttende og slaveholdende kapitalismes opmærksomhed i deres svajende højhuse - ihvertfald et par døgns tid.

Lennart Kampmann

@ Niels-Holger Nielsen

Du indtager rollen som ypperstepræst. Den vantro skal modbevise ortodoksien, ellers er han en kætter. Imens præsten siger; se det er guds værk - stormen er et tegn.

Jeg påpeger at man ikke kan udlede kapitalismens skyld eller fald af en ekstrem storm.

Med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann

Hurtige opslag viser at orkaner ikke er et ukendt fænomen i den del af verden.

http://en.wikipedia.org/wiki/1938_New_England_hurricane

en.wikipedia.org/wiki/Great_Colonial_Hurricane_of_1635

At konkludere på baggrund af en orkan i 2012 at kapitalismen er skyld i det hele er bare ikke godt nok for mig. Måske skulle man se på sin opfattelse af kapitalisme. Vi er jo ikke uenige i at det foregår en opvarmning for tiden.

Med venlig hilsen
Lennart

Niels Engelsted

Jeg kan bekræfte Frank Hansens udsagn om at han er videnskabeligt uddannet og en meget kompetent matematiker med et flot cv. Men selv om det er sjældent, sker det at matematikere også tager fejl.

Frank, jeg husker engang vi spillede go for mange år siden. Du var Danmarks suverænt bedste go-spiller, jeg var en håbløs novice. og spillet havde kun mening, fordi jeg havde fået alle de handicapsten, som go tilbyder. Mod slutningen af spillet kiggede du ned på mig og sagde mere end en anelse hovmodigt, at det første man skulle lære var at opgive, når man kunne se, at man have tabt, så man ikke spildte modstanderens tid.
Ja, selvfølgelig, sagde jeg, og du talte pædagogisk spillet op for at at demonstrere din pointe. Det viste sig så, at du havde tabt, og jeg havde vundet.

Kan det tænkes, at du trods dine videnskabelige kvalifikationer kunne komme til vurdere forkert
i klimaspørgsmålet også?

Er det ikke meget at forlange, at små mennesker skal forholde sig til så store emner, skildret af en del af videnskaben, når en anden del er uenige.
Jeg har en forestilling om at man i videnskabens verden løber efter trenden og honorarerne.
Man skulle helst ikke blive beskyldt for at være bagstræberisk og fantasiløs.

Videnskaben opfandt atombomben.
Videnskaben opfinder til stadighed metoder til at påvirke naturligt liv, uden at der udsigt til en grænse.
I menneskehedens interresse !!
Er der grund til tillid ?

Niels-Simon Larsen

Tilbage til artiklen.
Som Ejvind skriver til sidst: ” Det er jo et mareridt.” Det er ikke anlæggelsen af en legeplads eller lidt trafikregulering, der er emnet, men selve vores fortsatte eksistens, og her skal vi foretage en satsning. Striden står om, hvorvidt katastroferne er menneskeskabte. Hvis de er, må vi ændre adfærd, og hvis de ikke er, kan vi feste videre til den bitre ende.
Forsigtighedsprincippet forpligter os til at ændre adfærd. Hvis man har et sygt barn, prøver man alt. Det behøver vi ikke her, for vi kan bare skrue ned for blusset, dæmpe egoismen og finde tilbage til det enkle liv. Vi skal bryde med den forbrugeristiske købetrang, acceptere en nedgang i komfort og indse, at vi har levet på en illusion. Det bliver sikkert endnu et mareridt at skifte vores trossystem ud, men der er ikke andet at gøre. Hvad er alternativet?

Jeg synes, at vi under alle omstændigheder skal skrue ned for blusset..................
Materialisme og overforbrug er et surrogat for lykke og tilfredshed.
Men fortæl borgerne det. Og fortæl politikerne det.
Og overbevis alle om det.
Den der kan det, får Nobels et-eller-andet pris.

En ting er dog helt fantastisk ved Sandy

Et megavejrsystem rammer det amerikanske fastlands østkyst - men står pressen til troende, så er den rimeligt skånsom med steder som f.eks. Cuba og Jamaica. Der sker i hvert fald ikke meget på øerne udfor østkysten der er værd at tale om

Lennart Kampmann

@ Niels-Holger Nielsen

Bare rolig, det går fint med det. Min IQ hjælper mig til at undgå at diskutere på dine præmisser.

Med venlig hilsen
Lennart

Niels-Simon Larsen

Topmødet, Bella Centret, dec. 2009 var en skelsættende begivenhed. Her svigtede verdens ledere.
Sandy okt. 2012 leverede en kæmpe øretæve som svar.
Hvad sker der næste gang?

Det minder om denne historie:
En mand, der bor i en floddal, hører i morgenradioen, at alle beordres evakueret. Som meget religiøs siger han til sig selv: ”Der står i Bibelen, at Gud passer på sine børn”.
Vandet kommer brusende, og det gør en redningsbåd også, og der bliver råbt til manden, at han skal komme om bord. Han råber tilbage, at det ikke behøves, da Gud passer på ham.
Op ad dagen sidder manden oppe på skorstenen. En redningshelikopter flyver hen til ham, firer en stige ned, ”Sidste chance!”. ”Gud har lovet at passe på mig”, svarer manden.
I sidste omgang banker manden på Skt. Peters dør og aflevere straks en klage. ”Jeg kalder lige på den overordnede”, og straks efter kommer Gud med livets bog under armen, og bladrer i den. ”Der foreligger måske en fejltagelse, så jeg slår lige efter, nej, hør lige her: Først lavede vi en radioudsendelse til dig . . .".

Niels-Holger Nielsen

Successive meningsmålinger viser, at mere end halvfjerds procent af USAs befolkning bekymrer sig om klimakatastrofen. Hvordan kan man gennemføre en præsidentkamp uden at berøre spørgsmålet? Spørg den korrupte presse.

Niels-Holger Nielsen

Dette moderne storhedsvanvid, som Shakespeare for 400 år siden ikke behøvede afvente »blændværkets løse bygninger« i dagens Japan, men allerede i sit stykke om og af navn Stormen kunne afvise med ordene, at »stolte borge, skybekranste tårne/ og høje templer, ja den hele klode/ med alle dens beboere (dog til sidst skal) forgå.« el

Kapitalismens nederlag til stormen?

Ha, ha, ha!

Nej, nu får kapitalismen virkelig vind i sejlene! (Undskylder for den dårlige vits).

Hvis der er noget, der giver vækst i BNP, så er det katastrofer. Jo flere huse, veje, broer, elforsyningsanlæg, undergrundsbaner m.m., der skal repareres, jo større vækst.

Sarkasme forekommer i ovenstående indlæg.

Niels-Simon Larsen

@N-H N: Fin billedserie med Ulvene.

Lad os sige, at vinden er ved at vende, og at USA's befolkning (a propos de 70%) vil noget andet end vækst, så kommer det næste problem, der drejer sig om at finde behag i noget andet end at overgå hinanden. Det anser jeg for den største prøve, vi kan komme ud for. At leve bæredygtigt i Elskværdig enkelhed, som en bog hedder, er ukendt for os, og da vi nu begge har noget med det kommunistiske samfund, så må vi vedgå, at eksperimentet aldrig er blevet gennemført. Vi ved ikke, om det kan lade sig gøre, men vi ved, at vi bliver nødt til at gøre noget andet end det, vi hidtil har gjort. Der skal altså eksperimenteres igen.
Det er med lidt frygt og bæven, jeg kigger i krystalkuglen, men vi bliver alle nødt til det. En usynlig finger tager os i nakken: ”Kan I så se at komme af sted”. Til vores fordel ved vi, at der er adskillige steder, vi ikke mere vil hen. Lidt har vi trods alt lært, men let er det ikke.
Jeg mangler (fx her i avisen, og i Deadline) et meget større fokus på de mennesker, der bryder nye veje i bunden af samfundet. Det udelukker ikke, at man kan have et verdensperspektiv i tankerne, mens man skræller kartofler. I småt og stort skal der være sammenhæng i tingene ideelt set. Det er det perspektiv, der mangler i dag. Det må komme - .

Niels-Simon Larsen

@Lise Lotte: Ja, det er mærkeligt, hvad der er medieegnet. Det er nærmest, som når man spiller Stratego: Det gælder om at få fat i fanen. Her gælder det børsen i New York. Hvad ville der være sket, hvis det var den, der brændte? Kaos?
Man må vel sige, at det var de bevoksede kyststrækninger (med de fattige hytter), der klarede sig bedst. Jeg har ikke lagt mærke til vegetation på billederne i ’de civiliserede områder’ ved New Jersey. Det er der måske, men det er påfaldende, som havvandet skyller gennem gaderne.

Svend Auken foreslog som bekendt engang en 300 (200) meters grænse for bebyggelse. Den ændrede den borgerlige regering (der ligger åbenbart for mange penge og venter dernede i vandkanten).

Lise Lotte Rahbek

Jo, Niels-Simon, jeg ved jo ogs godt, at når der er penge på spil er det vigtigere for medierne, end når der er færre penge på spil.
Man kan dog nok godt synes, at det er ret vigtigt for den næststørtse by i Cuba, om de har vand og strøm i 4 dage efter orkanen.
http://www.globalpost.com/dispatch/news/regions/americas/cuba/121029/hur...

Men der er det,
at jeg tror at de sociale medier gør en forskel i nyheds-variationen, fordi netop, at det ikke kun er kapitalen, som kan komme til orde.
En kapitalfattig nyhed eller stemning kan spredes lynhurtigt uden mellemkomst af store medie-satsninger.
Det ærgerlige er bare at det jo kræver en del strøm til pc'er og server-landsbyer.

Jeg har på grund af travlhed ikke fulgt tråden men ser nu, at der er forskellige indlæg om min person.

Jeg påstår naturligvis ikke at min uddannelse og arbejde som forsker fortrinsvis i matematik og matematisk fysik gør mig til en ekspert i klimavidenskab. Men jeg synes nu det er ret morsomt at få stukket i skoene, at jeg nok ikke har forstand på sandsynlighedsregning og statistik netop som jeg er i færd med at opbygge et kursus og en forelæsningsrække over disse emner.

Jeg har gennem mit arbejde oparbejdet en sund skepsis overfor nemme forklaringer. Jordens klima er en så indviklet dynamisk model, at det er halsløs gerning at forsøge at sammenkoble enkeltstående begivenheder med de grove og ufuldstændige modelbeskrivelser, som er til rådighed. Jeg mener ikke at have set en sådan påstand i den professionnelle litteratur, men jeg kan naturligvis blive klogere.

Det samme gælder for spillet go. En go-spillers værste modstander er ikke opponenten, men spillerens egen grådighed og manglende evne til klart at vurdere hvordan situationen på brættet egentlig er. Alt for ofte forblændes man af sin egen mangelfulde analyse for derefter at blive taget med bukserne nede.

Sider