Klumme

Sass, Holger og Özlem er genopstået fra de politiske døde

Hemmeligheden bag deres genopstandelse er simpel: Der findes en god måde at gå af på
Debat
27. oktober 2012

I andre lande lyder det ofte, at der ikke er nogen anden akt i politik. For en politiker er hvert valg et spørgsmål om vind eller forsvind. Og udgangsreplikken i skandalerne er det hastigtindkaldte pressemøde, hvor den grådkvalte hovedperson meddeler, at han nu trækker sig af hensyn til landet, partiet og familien.

Herhjemme har partiformænd m/k, ministre og menige medlemmer af Folketinget dog som regel fået ikke blot en, to eller tre chancer. Sejre eller nederlag. De politiske skuespillere var år efter år de samme, da jeg først blev interesseret i politik i 1980’erne.

Den tradition ændrede sig i 90’erne, da Poul Nyrup Rasmussen fortrængte Svend Auken fra formandsposten i Socialdemokratiet. Tamil-sagen satte en stopper for Poul Schlüters (K) statsministerperiode. Og Venstres daværende formand, Uffe Ellemann-Jensen, meddelte allerede på valgaftenen i 1998 sin afløser, Anders Fogh Rasmussen, at tiden var inde til at sige farvel. Uffe Ellemann-Jensen havde nemlig under sine cykelture i Dyrehaven lagt mærke til, hvordan de gamle kronhjorte fik mindre og mindre gevirer, mistede hinderne for til sidst helt at blive udstødt af flokken.

Så i 2005 var der ingen tvivl hos den daværende socialdemokratiske formand, Mogens Lykketoft, da han på valgaftenen i Copenhagen Jazzhouse fortalte de forsamlede partikammerater og millioner af tv-seere, at »det har stået mig klart fra begyndelsen, at det var denne ene gang, jeg skulle forsøge at løfte opgaven som socialdemokratisk kandidat til statsministerposten«.

Efterfølgeren Helle Thorning-Schmidt overlevede ganske vist tilbagegangene ved folketingsvalgene i både 2007 og 2011. Men det var mest i mangel på alternativer, og fordi Helle Thorning-Schmidt ved det seneste valg selvfølgelig endelig sikrede Socialdemokratiet regeringsmagten.

Med andre ord: Vores tålmodighed er ikke, hvad den var engang.

Og så alligevel. Måske er der igen en mulighed for en anden akt i dansk politik. I hvert fald har vi de seneste tre måneder oplevet tre bemærkelsesværdige genopstandelser fra de politiske døde: nemlig Henrik Sass Larsen, Holger K. Nielsen og Özlem Cekic. Og for førstnævnte helt bogstaveligt. Henrik Sass Larsen lovede inden folketingsvalget, at det blev »over mit lig«, at efterlønsordningen blev forringet.

Fælles for de tre er, at de godt nok i første omgang blev tvunget til at stoppe (Henrik Sass Larsen på grund af PET-sagen, Holger K. Nielsen på grund af valgnederlaget i 2005 og Özlem Cekic på grund af skatteaftalen). Men ingen af dem smækkede med døren, da de gik, så det var lettere for dem at åbne den igen, når lejligheden bød sig. Holger K. Nielsen blandede sig ikke i det efterfølgende formandsvalg i SF. Henrik Sass Larsen kritiserede aldrig statsministerens håndtering af sin sag. Og Özlem Cekic gentog igen og igen, at hun var, og ville blive ved med at være SF’er. Hvis de inderst inde svor hævn, så indså de i hvert fald, at også i politik er det en ret,som bedst nydes kold.

Alle politikere bør derfor forberede sig på den dag som før eller siden kommer. For som den britiske premierministers spindoktor, Malcolm Tucker, forklarer den skeptiske socialminister Hugh Abbot i tv-serienThe Thick of It, så findes der skam en god måde at gå af på:

»Hør her, folk kan virkelig godt lide det, hvis du går lidt tidligt! Du ved: stålsat kæbe og et fjernt udtryk i øjnene! Inden det kommer dertil, at de sidder nede på pubben og siger »Åh, den skiderik bliver nødt til at gå af!«, så overrasker du dem! »Hold da op, han er stoppet! Det forventede jeg ikke! Trådt tilbage? Det ser du ikke længere! Gammeldags! Respekt! Jeg kunne faktisk godt lide fyren! Han blev jaget på porten af den forbandede presse!« Hvad siger du? Sikke en måde at gå af på!«

Hugh Abbott forpasser dog sit øjeblik. I stedet må socialministeren resigneret konstatere, at for hver dag, der går, må han i stedet vente endnu et år, før han kan gøre comeback. Hvorimod Hugh Abbott allerede kunne have været premierminister, hvis han ellers var trådt tilbage den samme dag, han blev udnævnt.

Kim Kristensen er journalist på Christiansborg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Morten Kjeldgaard

Mon ikke snarere forklaringe er at kommentariets firkantede regler for hvordan man gebærder sig i politik ingen steder hører hjemme.

Lise Lotte Rahbek

Mmm.. njah, jeg ved såm'n ikke om det er er så enkelt, med disse genoplivninger endda.

Jeg mindes simpelthen ikke udbrud som: Hvor var det godt vi fik XX tilbage.

Lad os se til historien om Lazarus, som Jesus fik genopvakt. Der var stor postyr om selve akten, men var er der senere i bibelen rapporter om Lazarus' mange fortjenstfulde bedrifter?
Nej.

Og Jesus selv, han var ogs på et tidspunkt blevet taget for død og sårnt, og s kom han alligevel traskende en rum tid efter og det vakte da også en del opstandelse.
Men blev han mske genetableret i sin gamle position som ordfører?
Nej.
Han fandt en anden bestilling et stykke derfra i et multinationalt foretagende.

(Nu er det ikke fordi man skal tro på al, hvad man læser, men der var gudstjeneste i min radio og jeg gad ikke finde en anden kanal, så derfra kom inspirationen fra bivlen)

Nu har vi så Sass Larsen, Holger og Øzlem på banen igen.
Men også her ser jeg tendenser til at selve geoplivningsproceduren tager pusten fra læseren, og forventningerne til de pågældende i høj grad er i fare for at overskygge deres fremtids bedrifter.

Tiden og historiebøgerne vil vise, om der er basis for handlekraft blandt de fordumsdøde - og flere genopvækninger i dansk politik.

Min skepsis er absolut spillevende.

Inger Sundsvald

Det er jo ikke ligefrem noget nyt at politikerne kan komme igen efter en tid. Et af tilfældene var Ritt Bjerregaard.

Der er da masser af eksempler på politikere der er gået igen - tænk blot på den gamle VS'er Karen Jespersen - hun genopstod hver gang i et nyt parti - og til sidst endte hun såmænd i Venstre - der er såmænd nok af rædselsvækkende eksempler.

Jens Overgaard Bjerre

"Efterfølgeren Helle Thorning-Schmidt overlevede ganske vist tilbagegangene ved folketingsvalgene i både 2007 og 2011. Men det var mest i mangel på alternativer, og fordi Helle Thorning-Schmidt ved det seneste valg selvfølgelig endelig sikrede Socialdemokratiet regeringsmagten."

Hvis man efter, at socialdemokraterne havde vundet valget, skulle have sat hende af som statsminister ville det have været noget nyt. Helt nyt. Jeg forstår heller ikke argumentationen eller referencerne til tv. Men hvis det er tv-serierne, som formidler viden og ideer til journalisternes hjerner, så okay. Statsministeren var jo også til den sidste Harry Potter-film præmiere, hvor hun udtalte, at hun havde læst bogen 2 gange!! Man bliver helt nervøs for hendes tankeverden. Andre politikere har henvist til Darth Vader fra Starwar-filmene, når de har omtalt en bestemt en bestemt spiondoktor for en tidligere minister. Men han er også gift med nyhedschefen for TV2 News og tildligere rådgiver for Venstres statsminister Løkke Rasmussen. Så hvorfor ikke? Han bliver jo nok statsminister igen. Så det hele passer sammen.

Bestiller man ikke andet end at se tv-serier. Det er efterhånden svært, at forestille sig, at bare et enkelt folketingsmedlem og en blandt journalisternes skare er en enkelt, som ind i mellem læser en lødig bog. Men hvorfor skulle man også det kan man spørge? Det hører sikkert fortiden til. Nu gælder det bare om at spille smart og være gode venner med de to store statsfinansierede tv-kanaler, hvor den ene er både og. Sandsynligvis den eneste af slagsen i verden. Men her er den reelle magt. Her burde man rydde op og sige, at det var Folketinget og ikke TV, som bestemte dagsordenen. I stedet for at være smigret over at disse overbetalte og hæmningsløs journalister overhovedet gider at interviewe dem.

Kirsten Stausholm

Politisk døde? Troels Lund er da vist et bedre eksempel på et politisk genfærd, listet ind fra plovfuren fra sin selvvalgte? Orlov til historiestudier.