Interview

Serbiens optagelse i EU er afgørende for freden på Balkan

Kroatien kommer med i EU næste år, mens Serbien stadig venter på en dato for overhovedet at begynde forhandlingerne. Kroatien inde og Serbien ude risikerer at destabilisere Balkan, vurderer ekspert
10. oktober 2012

Det er vigtigt, at man ikke giver dem en dato for optagelse i EU, for så kortslutter man reformprocessen i landet. Men de skal have en dato for, hvornår forhandlingerne om optagelse kan begynde, ja, faktisk synes jeg, man skal gå i gang med forhandlingerne med det samme, siger Peter Nedergaard, professor ved Københavns Universitet og forsker i europæisk integration.

Serbien har forsøgt at komme med i EU siden 2009, og i foråret, under det danske formandskab, blev landet anerkendt som kandi-datland. Men de har endnu ikke fået en dato for, hvornår forhandlingerne om optagelse kan begynde, og det undrer Peter Nedergaard.

»Hvad venter vi på? Det, synes jeg, er et rimeligt spørgsmål at stille. Hvorfor giver EU et land status som kandidatland, oveni købet et land, som langt hen ad vejen opfylder alle betingelserne, uden at give dem en udsigt til, hvornår der kan begynde at ske noget?« spørger han.

Helt afgørende for Vestbalkan

I 1990’erne var Balkanregionen præget af krig, og de nationale konflikter i regionen er stadig til at tage og føle på. I 2008 erklærede Kosovo sig selvstændig, hvortil den daværende serbiske præsident Boris Tadic svarede, at Serbien aldrig ville anerkende et selvstændigt Kosovo.

Forholdet til Kosovo skal normaliseres som led i processen mod optagelse i EU. Men det er ikke den eneste knast. Forholdet til en anden nabo, Kroatien, betyder ifølge Peter Nedergaard, at det er en nødvendighed, at Serbien får en dato for, hvornår forhandlingerne om optagelse kan begynde. Kroatien er nemlig allerede blevet optaget i EU og forventes at indtræde 1. juli 2013.

»Især fordi Kroatien er kommet med, er det ekstra vigtigt også at få Serbien med. Enhver ved, at balancen i det gamle Jugoslavien i høj grad afhænger af forholdet mellem Kroatien og Serbien. Så det er en nødvendighed at få begge lande med, hvis man vil være med til at sikre ro og stabilitet i området,« siger han.

– Men skal EU tage hensyn til interne konflikter i regionen, når de vurderer et lands optagelse?

»Man skal huske på, at serberne i høj grad føler sig ydmyget af det internationale samfund. Ikke mindst på grund af Kosovo-konflikten og angrebet på Serbien i sin tid. Ikke at det er berettiget, men man føler sig virkelig som et land, der er trængt tilbage af det internationale samfund. På den baggrund synes jeg også, at det vil være godt hurtigst muligt at få sat en dato for forhandlingernes begyndelse, så man kan få skabt en ligeværdighed mellem Kroatien og Serbien, for det er helt afgørende, hvis Vestbalkan skal være fredeligt.«

– Hvad ville en forhandlingsdato betyde for reformprocessen i landet?

»Det ville helt klart betyde, at reformerne ville gå hurtigere og mere smidigt. Man skal tænke på, at det er nogle ret hårde reformer, der er ved at blive gennemført i landet, og det kan være svært at retfærdiggøre over for befolkningen, når man ikke en gang er i gang med nogle forhandlinger, der kan pege i retning af et medlemskab. De har fået status som kandidatland, så man må bare sige, hvad venter I på, kære EU?«

Det bliver bedre og bedre

– Men Serbien er et land, der i nyere tid har været præget af fattigdom, krig og mangel på demokrati og menneskerettigheder. Og for nylig har myndighederne forbudt en gay pride parade i Beograd. Har sådan et land overhovedet noget at gøre i EU?

»Landet har helt klart noget at indhente på menneskerettighedssiden. Både for etniske, seksuelle og andre minoriteter. De har også noget at indhente i forhold til den demokratiske proces, som endnu ikke er helt fin i kanten, men det bliver bedre og bedre. De har stadig problemer, og EU løser ikke alle problemer, det ser vi jo også i Rumænien og Bulgarien, hvor der stadig er korruption og så videre. Men der kommer et skærpet opsyn. Et EU-medlemskab vil betyde, at der er nogen uden for Serbien, der begynder at interessere sig for de problemer, landet har. Det er der jo netop ikke i udpræget grad nu.«

– Men hvad kan Serbien bidrage med i EU?

»Rent økonomisk er landet jo ikke noget problemland. Det er ikke et land, der kommer og skal have en hjælpepakke lige fra starten, så i den forstand er de et positivt bidrag for EU. Serberne er også et forholdsvist veluddannet folkefærd. I Danmark bor der en del serbere, men det er der ikke så mange, der er klar over. Det skyldes simpelthen, at de er så gode til at integrere sig, og at de i meget høj grad er på arbejdsmarkedet. Det illustrerer, at serberne i høj grad har nogle ressourcer at byde ind med.«

– Hvad vil der ske med den serbiske befolknings opbakning til EU, hvis de ikke får en dato for forhandling om optagelse?

»Jeg tror helt sikkert, at serberne kunne finde på at vende EU ryggen. Der er stærke kræfter i landet, der vil væk fra EU, så grænsen mellem pro-EU og anti-EU er hårfin, og den kan vippe til begge sider. Det er ærgerligt, hvis stemningen skifter – både fordi det vil ramme stabiliteten i Vestbalkan, men også fordi Serbien kan blive et positivt bidrag til EU’s økonomi.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vladislav Antonic

''grænsen mellem pro-EU og anti-EU er hårfin''
Så sandt som det kan blive.

Serbien har stadig mange, mange ting at skulle have styr på, og det største problem lige nu er helt klar landets forhold til Kosovo.

Ved forbydelsen af homoparaden har Serbien, i hvert fald i mine øjne, taget et skridt i den forkerte retning, selvom EU ikke ''markerede'' paraden som en betingelse for EU-medlemskab. EU har heller ikke lagt et stærkt nok pres på Serbien, så denne parade kunne finde sted. Faktisk spurgte den serbiske premierminister, Ivica Dacic, ved et møde med EU, om paraden var en betingelse, hvor man fra EU's side mere eller mindre ignorerede spørgsmålet, hvilket jo for Dacic betød, at det ikke var en betingelse.

Det er korrekt, at EU skal passe på med ikke at ligge for meget pres på Serbien, da ''grænsen mellem grænsen mellem pro-EU og anti-EU er hårfin'', men Serbien har stadig meget lang vej endnu.

Korruption, menneskerettigheder og Kosovo-spørgsmålet skal være på plads, inden Serbien kan blive medlem af EU. Bliver Serbien medlem af EU uden at have løst Kosovo-problemet, kan Serbien i teorien altid blokere for Kosovos optagelse.