Formandskampen i SF spidser til. Vigtige spørgsmål som: Hvad er det egentligt SF vil? Hvad er SF’s identitet? Hvad er det SF står for? Hvad er SF’s ideologi? Og ikke mindst, hvad er det særlige ved SF? Det er alle sammen yderst relevante spørgsmål, som vi synes, der skal lægges vægt på nu. Det er nemlig spørgsmål folk ikke må være i tvivl om – og slet ikke i en tid, hvor vi tydeligvis ikke har været dygtige nok til at sælge SF som det folkesocialistiske parti, det er!
SF’s identitet blev grundlagt allerede ved partiets dannelse i 1959. Dog var det først op igennem 70’erne og 80’erne, at de ting, vi især har følt os tiltrukket af, fik sit indtog i partiet. Her snakker vi især om den demokratiske kultur med medlemsindflydelse, som hersker i SF – en kultur som havde sit udspring i 70’ernes mange bevægelser. Derudover var 70’erne også årene hvor SF skabte sig sin profil hvad angår ligestilling og miljø – stærkt inspireret af kvindebevægelsen og miljøbevægelsen. Det er SF’s hjertebørn - og sammen med kampen for de svage og udsatte, vil det blive ved med at være det.
I SF har vi højt til loftet. Vi hylder mangfoldighed. I det hele taget har SF’s partiudvikling været kendetegnet ved netop medlemmernes forskellige baggrunde – det er dét der har styrket os. Om det så er med baggrund i arbejderbevægelsen eller højskolebevægelsen. Om det er det nære lokalpolitiske der optager en, eller det internationale og EU. Om det er uddannelses- arbejdsmarkeds- eller miljøpolitik der interesserer os, så har vi en ting tilfælles, og det er SF. Og det er lige netop det, der har kvalificeret vores politik og diskussioner. Det er det, der har skabt det SF vi kender i dag.
SF’s vælgere er solidariske. De tænker ikke på egen vinding. De tænker i stedet på, hvordan vi bedst mulig kan hjælpe udsatte – ikke kun inden for landets grænser, men globalt. De tænker på, hvordan vi beskytter vores miljø. De tænker på de kommende generationer. De frygter ikke en ejendomsbeskatning af en vis størrelse, som SF har haft på programmet i mange år, selvom mange af vores vælgere har en ejerbolig. De ved, at når de afgiver lidt flere penge, så hjælper de folk der har mere brug for pengene end de selv har.
SFs nye formand skal respektere og kæmpe for den identitet som SF har skabt sig. En formand eller i vores tilfælde forkvinde skal være helt klar over, hvad hun vil.
»Man må tage afstand fra en holdning man møder i visse dele af venstre fløjen, nemlig at det er lidt misliebigt at arbejde på, at varetage arbejderklassens øjeblikkelige interesser …« Sådan siger SF’s gamle formand Gert Petersen. Og han har fuldstændig ret. Vi må og skal kæmpe for ganske almindelige arbejderes interesser her og nu. Det gør vi bedst ved at være i regering. Men vi må ikke glemme de mere langsigtede samfundsforandringer. Vi skal søge indflydelse når vi kan, men hele tiden have øjet på mere langsigtede samfundsforandringer.
Og lige netop, at have øje på de mere langsigtede løsninger, har Annette Vilhelmsen under formandsvalgkampen vist at hun har. Hun er, helt fejlagtigt, blevet kritiseret for at formulere nogle mere langsigtede perspektiver end bare til og med denne regeringsperiode. I virkeligheden gør hun bare som enhver SF’er bør gøre. Det er blandt andet derfor, at hun vil være en god formand for SF.
Det er ikke sikkert, at der med den nuværende sammensætning i folketinget bliver mulighed for at lave de store gennemgribende samfundsforandringer, men som regeringsparti har vi stor indflydelse. Og vi kæmper hver dag en brav kamp, for at få så meget SF politik igennem som overhovedet muligt. Vi har måttet erkende at den økonomiske kurs måske ikke er helt på linje med traditionel SF politik, men alligevel kan vi være ret tilfredse – eksempelvis med den kickstart af økonomien på 19 milliarder, vi har gennemført ved at fremrykke offentlige investeringer. Hvem ved hvilken økonomisk politik der var blevet ført uden SF i regeringen?
Og vi har også opnået helt konkrete sejre. Vi har skabt menneskelige forhold for asylansøgere. Vi indfører stærkere beskyttelse af vores grundvand og giver den grønne omstilling medvind, bl.a. med nye vindmølleparker. Vi har ligestillet homoseksuelle med heteroseksuelle – så alle nu kan blive gift i kirken. Vi har sat en stopper for den favorisering af privathospitaler, som blev grundlagt under VK-regeringen. Vi har fjernet det diskriminerende pointsystem for ægtefællesammenføring. Og det er endda bare for at nævne et par stykker.
SF vil og skal mere
SF vil dog meget mere end det, der kan opnås i en regering under de nuværende politiske og økonomiske magtforhold. SF vil et socialistisk samfund, som forudsætter et opgør med kapitalistiske magtstrukturer. Derfor skal vi sikre os, at her og nu løsninger ikke modvirker mere langsigtede og vidtgående forandringer.
For SF er det afgørende, at vi har en velfungerende offentlig sektor. En offentlig sektor, der især tager vare på de svageste i samfundet. En folkeskole, hvor børnene trives og bliver klogere, et sundhedsvæsen, der bygger på forebyggelse, og som sikrer alle en ensartet behandling. Et rent miljø som vi kan give videre til vores børn og børnebørn. Et samfund der er førende indenfor brugen af grøn teknologi og grønne løsninger – og som følge heraf skaber masser af jobs.
Selvom en velfungerende offentlig sektor er vigtig for SF, så er et velfungerende civilsamfund det også. Det er vigtigt at civilsamfundet, herunder det frivillige Danmark, får lov til at udføre fælles opgaver – ud fra nogle, af samfundet, fastsatte principper. I mange tilfælde vil civilsamfundet kunne udføre velfærdsopgaver helt på linje med den offentlige sektor. I nogle tilfælde måske endda bedre. Civilsamfundet har den fleksibilitet og det borger-engagement der gør, at de mennesker, som det offentlige har svært ved at nå – kan nås ad anden vej. Under alle omstændigheder kan civilsamfundet frigøre nogle kræfter til det offentlige, og dermed skabe bedre velfærd. Det gælder både indenfor uddannelsesområdet, på det sociale område i forhold til kulturlivet og meget andet.
Vi er straks mere skeptiske når det kommer til at overlade velfærdsopgaver til markedet og den private sektor.
I SF ønsker vi et åbent samfund, hvor det er let at få indblik i den offentlige forvaltning. Vi ønsker størst mulig borgerinddragelse i de politiske beslutninger. Og det er sådan set lige meget om det er vælgernes indflydelse på regeringens politik, eller om det er medlemmernes indflydelse på SF’s politik der er tale om. Vi har en mangeårig tradition for demokrati i praksis. Den tradition er de senere år kommet under pres. Det skal ændres. Og hvis der er én der kan ændre det, så er det Annette Vilhelmsen. Det er blandt andet derfor vi peger på hende som formand for SF. Hun har vist den åbenhed, som er en forudsætning for kunne være formand for hele SF. Samtidigt er hun optaget af politikudviklingen i SF og markeringen af, at SF har en egen identitet. Det er alt sammen kvaliteter som vi værdsætter hos en formand.
Vi står altså med en stor opgave foran os i SF. Vi skal have gjort det endnu klarere hvem vi er som parti - og hvad vi står for. Vi skal værne om den identitet, der er blevet skabt igennem flere årtier. Vi skal kæmpe for vores værdier. Vi mener, at den rigtige formand til at løfte den opgave er Annette.
Til jeres sejre glemte i at tilføje.
Forkortelse af dagpenge
Folængelse af optjening
Skatteaftalen med højrefløjen = 7 milliarder i skattelettelser.
Finansieret ved at forringe levevilkår for mange hundret tusinde.
Forringelser for Førtidspensionister, flexjober.
Finanslovudspil - 0.8 vækst i det offentlige.
Finanslovudspil .....MINUS 0.8 vækst i det offentlige.
"SF skal vende tilbage til gode gamle dyder som medlemsdemokrati, kampen for de svage,..."
Vil det sige at skattereformen rulles tilbage?
Her fik de svage da rigelig med tæsk til gavn for de velstillede.
I den forbindelse gjorde Pernille Vigsø Bagge sig store anstrengelser for at banke et par vildfarne medlemmer på plads som netop gik ind for de svage.
Hej Anne Baastrup især: I* glemte fredsbevægelsen i 80erne især , som du er gammel nok til at huske. Det er lidt dumt for så bliver man ramtaf en sygelig tanke om at I ikke er så stolte over SF's deltagelse i de senere års krigseventyr. Og den håber jeg er rigtig for så var der jo netop en ekstra grund til at nævne fredsbevægelsen som inspiration til at komme på rette vej med en mere ikkevoldelig udenrigspolitik
ARne HAnsen medlem af SF
@ Jimmy Braun & anbefalere
Det er helt i orden at mene, at et parti aldrig skal indlade sig på et regeringssamarbejde, hvor partiet ikke kan få alle sine synspunkter igennem.
Det betyder vel i praksis blot, at vi skal bede vælgerne stemme Venstre op over de 50%, så Løkke & efterfølgere kan køre med klatten.
Så kan resten i det store og hele lige så godt forlade politik.
Povl Thomsen
Udover at være lidt mere blå end Venstre ville have sluppet af sted med at være, kan du så forklare forskellen for mig politisk blinde mand??
Povl Thomsen siger:
@ Michael Kongstad Nielsen
Tror du på, at EL reelt ville indgå en skatteaftale med regeringen?
# 8. oktober 2012 kl. 10:09
Det lyder sgu lidt som de liberale SF`er...der konstant forsvarer deres skatteforlig med højrefløjen.
Povl Thomsen siger:
Ellers tak, Blaabjerg. Hvis valget står mellem S og EL, bliver de fleste SF’ere formentlig politisk hjemløse.
I øvrigt er fornuftsægteskabet alene indgået for at slå VKO af banen og, som jeg har forstået det, aflyst igen, også af Astrid Krag.
# 4. oktober 2012 kl. 15:38
ØHH..... hvornår har AK aflyst det ægteskab.
@Povl Thomsen
Jamen det er jo sådan set det SF & A har bedt vælgerne om.....og det gør de antagelig :-)
Og i den henseende kan man vel sige at pæne støvler sparker ligesom grimme....
Relevant og rammende kommentar fra Poul Høi i Berlingske - håber de to SF damer også har lært noget af Exit Søvndal:
Lex Villy
Uanset om man er til SF eller ej, så er der en opløftende historie i øjeblikkets begivenheder i SF. Ole Sohn meddeler, at han stopper, og partirødderne er tilsyneladende ved at vælge en anti-Villy.
Hvorfor er det opløftende?
Lad mig tage en lille omvej. For 20 år siden var jeg Berlingskes mand i det nære udland - Kolding - og det var på et tidspunkt, hvor Villy Søvndal var udvalgsformand i byrådet i Kolding. Og han kørte simpelt hen om hjørner med de gamle og velnærede socialdemokrater. De havde flertallet, men han havde momentum, og han virkede som regionalradioens korrespondent i Kolding. Altid på og altid frisk med en ny og populær melding.
Han forstod kunsten at sælge populisme som principper; han forstod at sige noget, der var så snusfornuftigt og simpelt, at det hver morgen klokken 6.30, 7.30 og 8.30 gik lige ind på lystavlen i Østjylland.
Om det var SF-politik? Ikke spor. Det var ren og skær kynisme, som udelukkende handlede om magt og om Villy Søvndals karriere, men lokale SFere blev så forvirrede af pludselig at være i vælten, at de forvekslede de to størrelser. De troede, at det var på grund af partiets politik, men sandheden var naturligvis, at det var på trods af partiets politik eller på tværs af partiets politik.
Dygtigt, men også i bund og grund uhæderligt.
Jeg har været væk fra Danmark i de fleste af Villy Søvndals år som SF-formand, men set på afstand var det Kolding om igen, og i SF-ledelsen allierede han sig med mænd og kvinder med samme kynisme. For Thor Möger handlede det om magt og om Thor Mögers karriere, for Ole Sohn handlede det om magt og om Ole Sohns karriere.
Det opbyggelige i hele historien er, at der tilsyneladende er en grænse for, hvor langt man kan basere et parti på sådan en kynisme.
Måske er jeg håbløs idealistisk, men et politisk parti er i min verden ikke en tandpastafabrik. Et politisk parti handler om holdninger - og politik handler om ærligt at kæmpe for de pågældende holdninger, og der er en grund til, at man er medlem af SF frem for f.eks. De Radikale.
Og det har SFerne tilsyneladende fundet ud af.
Derfor brænder kynismen nu ud for åbent tæppe, tandpasta-agenterne bliver klædt af og står tilbage i deres sande hulhed, og partiet finder tilbage til sin demokratiske raison d'etre.
Uanset om man er til SF eller ej, så er det opløftende.
Astrid Krag "forsvarer" SFs præstation som regeringsparti på Hos Clement i søndags..
http://www.dr.dk/tv/program/hos-clement
Advarsel: Udsendelsen indeholder meget stærke politiske floskler, som kan virke ubehagelige for substans-interesserede seere.
Jeg tænkte mens jeg overværede AK`s optræden......HVAD har hele SF toppen gang i....hvordan kan de mene at hun er den mest egnede til at lede SF ud af det morads...hun var var været med til at skabe.
FORDI hun ville være garanten for at toppen ville bevare magten.
Det ser ud til, at Pernille Vigsø Bagge i øjeblikket er på vild flugt fra SFs blå fløj over til den røde.
Er det ikke udtryk for det fænomen, man på almindeligt dansk kalder opportunisme?
Måske blev PVB overrasket over den reaktion hendes artikel og svada mod Enhedslisten havde skabt i information.
@Hanne
Ja, jeg er mildest talt også lidt overrasket.
Var PVB ikke Krag-tilhænger?
Er de ved at se skriften på væggen?
Jeg mindes ikke, jeg har læst en så hul omgang 'vand ud af ørerne' længe.
Nej, det er mere en det - det er lodret hykleri.
SF = Højt til loftet?
Mmmh. Hvem husker ikke stadig billedet af Lisbeth Bech Poulsen, banket på plads og ført bort af PVB?
/O
@ Flemming Andersen, Jimmy Braun m.fl.
Man er vist naiv, hvis man ligefrem tror, en tilbagevenden til V vil være en fordel.
Og det er jo ikke en SF/S-sejr, det med dagpengene, det ved Jimmy Braun jo godt. Det er noget, et flertal i Folketinget har besluttet før valget, og som et flertal af vælgerne har bekræftet, da de afgav deres stemme.
I øvrigt glemmer ganske mange debattører her, at der findes anden politik end økonomisk politik.
Det ku' fx være, Ida Aukens miljøpolitik er bedre end Hans Chr. Schmidts.
Det ku' fx være, Antorinis skolepolitik er bedre end Haarders.
Det ku' fx være, Ole Sohns erhvervspolitik er mere fremsynet end Venstres.
Bortset fra det, så er det vigtigt, at man kan sondre imellem, hvad der er partiets politik, og hvad det er muligt at få igennem i et regeringssamarbejde.
Det er vælgerne ikke - heller ikke på venstrefløjen - særlig gode til efter 10 år med Foghs kontraktpolitik.
Villy & co. har heller ikke været gode til at kommunikere - og håndtere balancen mellem parti og regering. Derfor er SF gået i et med tapetet i regeringen.
Den nye formand skal helst kunne få partiet til at stå på to ben. For man bør - alle partier bør - kunne være sig selv som parti, samtidig med at man stiller folk til ministerposter i et kompromis-søgende regeringssamarbejde.
Er alternativet ikke et elendigt topartisystem som i USA - eller diktatur?
Mht. Krag (men ikke Annette) hos Clement: Læs evt. her: http://politiken.dk/debat/profiler/bundegaard/ECE1779807/clement-reducer...
Den nuværende partistruktur er udviklet for at gøre SF manøvredygtigt som regeringsparti! Jeg har ikke før hørt Anne Baastrup og Pernille Vigsø Bakke tale imod den! eller om demokratisk underskud i SF! Så hvad skal vi nu med den hælden vand ud af ørene?
Hvis de absolut ikke ville have Astrid Krag som formand, kunne de så ikke have fundet en kandidat, der var tydeligere? Hvis Annete Vilhelmsen bliver formand, vil hun være den mest uideologiske formand, SF har haft! Hun vil samle, men om hvad?Hun vil få hyr med at indfri alle brokkehovedernes forventninger til hende, vil hun!
Det er en misforståelse at mene, at det kræver en speciel hurtigtarbejdende struktur at være regeringsduelig - tværtimod er alt for hurtige, uigennemtænkte aftaler det, der har kendetegnet det seneste årtis politik.
@Povl
Citat:
I øvrigt glemmer ganske mange debattører her, at der findes anden politik end økonomisk politik.
Jo, men hvis 'man' nu har ligget og trådt vande i Atlanterhavet et døgns tid. ....så er det faktisk muligt at en solopgang KAN være smuk, ......men det er ikke liiige det som er vigtigt. Prisen for at se den er væsentligere.