Nyhed

Skoledebat i den blå hule

Linjerne blev forsøgt trukket hårdt op mellem Cepos og socialdemokraten Anne Vang under privatskoledebatten mandag aften. Men debattørerne var enige om, at folkeskolen kan lære af forældrenes engagement i privatskolerne
11. oktober 2012

Hvis jeg kigger på min telefon under debatten, er det ikke for at tjekke sportsresultater,« siger direktør for Cepos Martin Ågerup, da han byder et godt fyldt lokale velkommen til eftermiddagens ’gå hjem’-møde om privatskoler. Han forklarer, at seancen bliver live-streamet, og der derfor kan stilles spørgsmål via Facebook for dem, som ikke er fysisk tilstede.

»Det siger de også i folkeskolen,« siger paneldeltager Anne Vang, den socialdemokratiske borgmester for Børne- og Ungeforvaltningen i Københavns Kommune.

»Og i Folketinget,« tilføjer Bertel Haarder, mangeårig tidligere undervisningsminister fra Venstre, og høster beherskede grin fra første række.

De øvrige paneldeltagere er Niels Egelund, professor og direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning ved DPU, Aarhus Universitet samt Henrik Christoffersen, forskningschef ved tænketanken Cepos.

Folkeskolen vs. den private

»Hvis et individ vælger privatskolen, er det okay,« siger Anne Vang som start, men modificerer hurtigt sin udtalelse og forklarer, at hun ser det som et »samfundsproblem, hvis det generelle skoleniveau falder på grund af øget tilstrømning til privatskolerne.«

Hun understreger, at der er brug for en blandet folkeskole i Danmark, hvor man har den »samme sociale balance samlet set, og hvor omfordelingen af midler ikke kun kommer privatskolerne til gavn.«

Anne Vang ærgrer sig også over tabet af den positive kammerateffekt, som finder sted, når svage og stærke elever bliver adskilt.

»Hvis man prioriterer sit barn højere end sin bil, skal man straffes,« lyder det højt og tydeligt fra en midaldrende mand iført skjorte og jakke på første række, da Anne Vang slutter sit oplæg.

»Typisk socialdemokratisk,« tilføjer han lidt lavere fra sin blå stol i det rum, som Anne Vang med blikket rettet mod det blå gulvtæppe omtaler som »løvens blå hule.«

Manden fra første række tier stille, da forskningschef Henrik Christoffersen fremlægger sin seneste analyse på skoleområdet, Christoffersen fremhæver sin konklusion:

»Privatskoler løfter elever mere end folkeskolerne, når man tager elevernes baggrund med i betragtning.«

Bekræftende nik og kommentarer lyder fra en stor del af debattens tilhørere, som blandt andre omfatter forældre til børn i privatskoler, skoleledere, pensionerede lærere og Venstres folkeskoleordfører, Karen Ellemann.

DPU-professor Niels Egelund fortæller, at han selv har sendt tre børn i privatskole på de høje klassetrin.

»Når man træffer et valg, bliver man glad for det,« siger Niels Egelund og forklarer, at netop det, at privatskolen er et aktivt tilvalg, rent faktisk er dens styrke. Valget engagerer forældrene, som forventes at gå op i deres børn uddannelse.

Anne Vang bakker op om Niels Egelunds påstand om, at forældrenes engagement på privatskoler kan være forbilledligt og mener, at folkeskolen kan lære noget af privatskolerne på det punkt.

Engagement og ranglister

Cepos’ forskning viser, at de frie grundskolers rangplacering har forbedret sig mere end folkeskolernes, efter at information om de enkelte skolers kvalitet blev gjort tilgængelig.

Anne Vang mener at ranglisterne er »noget skidt«, fordi de kan gøre det svært for en skole som har foretaget en forbedring at rekruttere forældre og nye elever. Og hvis en skole har fået en dårlig placering, er det ikke specielt konstruktivt at slå den i hovedet med en liste.

»Ranglister skaber myter, som kan være svære at komme af med igen for skolerne,« siger Anne Vang.

Hun synes, det er problematisk, at ranglisterne bygger på eksamensresultater for de øverste klassetrin, og derfor ikke afspejler eventuelle forbedringer i de lave klassetrin.

Cepos’ forskningschef Henrik Christoffersens forskning bekræfter, at ranglisterne har en effekt i forhold til, hvilke skoler forældrene vælger at placere deres børn i, men er ikke enig med Vang i, at ranglister derfor er af det onde.

Hullet

Der er en tendens til, at tale folkeskolen ned i et hul, og den skal vi væk fra, mener Bertel Haarder.

Der er »forbistringer« i den danske folkeskole, siger han, og en af disse er, at de gode forældre klumper sammen andre steder. Han ser, som Anne Vang, en udfordring i, at omfordele ikke kun økonomiske midler, men også sociale ressourcer.

»Vi er i Danmark for dårlige til at lære af dem, som driver gode skoler,« siger Bertel Haarder. Her taler han ikke kun om privatskoler, men fremhæver konsekvent Finlands foregangsposition.

En kvinde blandt tilhørerne beder om ordet. Hun fortæller smilende, at hun efter 40 gode år som lærer på Dragør Folkeskole netop er gået på pension.

»Men hvis der er noget, som hænger mig ud af halsen, så er det reformerne. Vi lærere får nærmest ikke tid til at se eleverne, når tingene bliver lavet om hele tiden.«

»Skolen skal levere unge mennesker, som er i stand til at tage en ungdomsuddannelse – det giver lykke og gode liv,« siger Anne Vang, og det er en af de få ting, hun siger, som ingen af tilskuerne hviskende irettesætter.

Aftenens sidste kommentar kommer fra en af tilhørerne på de blå stolerækker.

»Der er brug for dynamik og forskellighed i det danske skolesystem. Tal hinanden op, i stedet for ned! Vi har brug for hinanden.«

Folk nikker og forlader hastigt løvens blå hule.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu