Interview

Skolepanel: Nej til Vangs ændringer

Informations Skolepanel er ikke begejstret for borgmester Anne Vangs forslag om at ændre tilskudene til fri- og privatskoler. Et markant flertal af panelets deltagere er kritiske
18. oktober 2012

162 lærere, forældre, skoleledere og elever har indtil videre meldt sig i Informations Skolepanel for at bidrage med viden og erfaringer til debatten om folkeskolens fremtid. Vi har spurgt dem om deres vurdering af Anne Vangs forslag om at ændre tilskudene til fri- og privatskoler, så de afhænger af antallet af børn fra ressourcesvage hjem.

Nej, forskellige skoler er godt

Kritikerne af Anne Vangs forslag problematiserer modsætningen mellem den gode folkeskole og den onde privatskole.

Johnny Jens Sørensen, lærer: »Valget står mellem pest og kolera: Enten giver vi slip på den fantastiske ide om, at forældre og lærere i fællesskab kan udvikle en (privat)skole, der svarer til netop deres ønsker og behov, eller også opgiver vi (i hvert fald i København, hvor jeg arbejder) tanken om den fælles folkeskole, hvor alle børn mødes.«

Forslaget skyder ved siden af, når det ikke lige handler om de storbypolitiske dilemmaer, lyder det fra flere i panelet, blandt andet friskolelærer Kåre Wangel: »Det er meget vigtigt, at det er muligt at danne skoler i alle egne af landet. Dette forslag vil gøre det svært at skabe en skole et sted, hvor der ikke er et elevgrundlag med nok ressourcesvage familier. Vi bør udvide fællesskabet til at rumme så mange som muligt, men det gøres ikke ved at diktere fra oven eller fra København. Hverken på den ene eller den anden måde.«

Kurt Ernst, Formand for Danmarks Privatskoleforening er også skeptisk: »Københavns Kommune har en omfordeling, som sikkert er god for Københavns Kommune, men andre kommuner foretrækker andre fordelinger. Privatskolerne har desuden – ligesom kommunernes skoler – en intern omfordeling af ressourcer. Således har f.eks. familier med lave indkomster mulighed for at få fripladstilskud, ligesom privatskoler med mange krævende elever får tilskud fra en fælles pulje. Har skolen de mere omkostningstunge elever eller forældre, får man mere fra de andre skoler.«

Ideologisk modstand

Modstanden mod forslaget har samtidigt en mere ideologisk karakter hos flere af panelets deltagere, eksempelvis Mogens Fosgerau, som er forælder:

»Det er socialdemokratisk beton af værste skuffe at ville ’løse’ problemer ved at bruge økonomisk pres for at få de børn tilbage, som er flygtet fra den københavnske folkeskole. Omvendt kunne man fint øge tilskuddet til privat- og friskoler ved at give flere fripladser på baggrund af indkomst.«Casper Strunge, Formand for de Konservatives Uddannelsestænketank, mener at »en af kvaliteterne ved privatskolerne er, at de ikke er motiverede af sådanne økonomiske incitamenter. De er gode til at profilere sig på hver deres unikke område, noget folkeskolerne kunne lære meget af. Skal tilskuddet afhænge af familiernes ressourcer, udvandes kvaliteterne ved privatskolerne.«

Inga Thaysen, forælder og medlem af forældreforeningen Gifted Children:

»I stedet for at straffe privatskolerne skulle man satse på at styrke folkeskolerne. Med en fagligt styrket folkeskole vil der ikke være en flugt fra folkeskolen.«

Også skolekonsulent Michael Lykke har fokus på privatskolernes profiler.

»Privatskoler er ikke kun karakteriseret ved, at de har ressourcestærke børn og familier. De er også karakteriseret ved, at de aktivt forholder sig til deres profil, deres værdigrundlag og de kvalifikationer, som lærerne skal være i besiddelse af på den enkelte skole. Det kunne man lære noget af i folkeskolen. Hvorfor skal alle folkeskoler være ens?«

Ja, systemet skal ændres

Det er dog ikke alle, der er imod det ideologiske grundstof i Anne Vangs forslag.

Sten Nielsen: »Det er konkurrenceforvridende, at privatskolerne ikke tager samme sociale ansvar, for det er ofte meget mere ressourcekrævende. Derudover vil det give en selvforstærkende flugt fra folkeskolerne, hvis de skal løse flere ressourcekrævende problemer uden kompensation.«

Også lærerKurt Sandau er positiv: »Hvis elevgrundlaget er til stede, har der i Danmark altid været tilskud til alle typer af skoler. Men det dur jo ikke, hvis det fører til A- og B-skoler. Et så frit skolesystem kan kun lade sig gøre med en stærk folkeskole, som garanterer børn og unge en god grunduddannelse uanset deres sociale vilkår.«

Michael Rasmussen, ansat i skoleadministrationen: »Det gør man uden problemer i Sverige.«

Martin Ammentorp er seminarielærer og mener, privatskolerne også skal tage sin del af læsset: »En af grundene til, at folkeskolen visse steder lider, er jo netop, at de skal tage elever af alle slags – fra alle samfundslag. En skoleklasse kan normalt rumme få vanskelige elever.«

Læs flere argumenter fra ja-sigerne og fra nej-sigerne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu