Kronik

Solcelleordningen er en fiasko for dansk energi

Hvorfor kæmper Venstre og Enhedslisten for et dyr solcelleordning, der ikke en gang nedbringer el-sektorens CO2-udslip? For Venstre er svaret måske, at de blot støtter deres kernevælgere. Men hvem støtter Enhedslisten i kampen mod klima-, energi- og bygningsministeren?
Med planen for tilskud til solceller på private hjem, vil vi kunne forsyne hele landet med strøm

Med planen for tilskud til solceller på private hjem, vil vi kunne forsyne hele landet med strøm

Jørgen Schytte

1. november 2012

I dag er klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) kaldt i åbent samråd af Venstre og Enhedslisten om regeringens planer for solceller. De er utilfredse med, at Lidegaard vil sænke støtten til solcelleanlæg – en støtte, der de seneste år har gjort det utroligt lukrativt at sætte solcelleanlæg op.

Det var forudsigeligt, at nettomålerordningen for solceller fra udgangen af 2010 ville få en kort levetid. Ordningen går i al sin enkelhed ud på, at man i løbet af året kan oplagre den strøm fra ens solcelleanlæg, som man ikke forbruger, og hente strømmen igen, når solcelleanlægget ikke producerer strøm nok til at dække ens forbrug. At den kun holdt i to år, var der dog ingen, der kunne forudse. Det uventede store prisfald på solcellemoduler på over 50 pct. i løbet af to år væltede alle prognoser.

Nettomålerordningen gælder for solcelleanlæg på op til seks kW, der sættes op af husstande. Et anlæg på seks kW anbragt på taget vendt mod syd kan i Danmark producere godt 5.000 kWh pr. år – til sammenligning har en typisk husstand et årligt forbrug på 4.000 kWh.Produktionen fødes ind i det offentlige distributionsnet og modregnes i husstandens forbrug i elregningen, selv når der ikke er samtidighed mellem forbrug og produktion. Derved sparer en typisk husstand ved den nuværende kWh-pris knap 9.000 kr. om året på elregningen og får herudover en betaling på 600 kr. for de overskydende 1.000 kWh.

Investeringen i anlægget er mindre end 100.000 kr. og har med de betingelser et forventet afkast på ni pct. pr. år ved en levetid på 25 år. Det er en god forretning for en risikofri investering i disse tider – ingen pensionsordning kan tilnærmelsesvis hamle op med den. Da renteudgifter på obligations- og huslån er lave, kan man lånefinansiere hele beløbet og få et likviditetsoverskud fra dag et. Forrentningen har medført et solcelleboom i 2012: Det forventes, at over 30.000 husstande får et anlæg i løbet af i år.

V og Ø’s forbløffende støtte

Venstre og Enhedslisten er begejstrede for ordningen. Venstres Søren Pind skrev i en kronik i Politiken, at »vi er stolte over, at Venstre stod i spidsen for bl.a. den skattemæssige ordning for solceller, som nærmest har gjort det til en folkesport at forvandle hustage til minienergianlæg.«Enhedslistens klima- og energiordfører, Per Clausen, udtalte: »Det er en god nyhed, at solceller boomer i Danmark. Det øger produktionen af vedvarende energi og skaber i tusindvis af nye arbejdspladser.«

Begejstringen er forbløffende, da ordningen ikke er omkostningseffektiv som klimapolitisk instrument og dens fordelingsmæssige konsekvenser vender den tunge ende nedad.

I 2010 var Venstre-politikere oprørte over, at prisen på strøm fra Dongs Anholt off-shore-vindfarm kom til at koste 1,03 kr. pr. kWh; i 2012 kæmper Venstre for at bevare endnu højere priser og støtte til solcelleenergi. Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard vil have ordningen afskaffet for »at sikre, at vi får mest mulig vedvarende energi for vores penge. Vi kan ikke se bort fra, at vi dag støtter solceller med mere end 160 øre pr. kWh, mens vind kun får omkring en femtedel i støtte.« (DR den 4. oktober).

Dertil kommer, at ordningen ikke giver solcelleejere prissignaler, der påvirker, hvornår de bruger strømmen.Det er ikke hensigtsmæssigt for driften af det fremtidige smarte elnet og ønsket om at fremme fleksibelt forbrug, der kan udligne svingninger i produktion fra vedvarende energi.

Den typiske investor

Enhedslisten, der normalt har ginikoefficienten for øje, når støtteordninger skal vurderes, kæmper for ordningen, selv om den omfordeler penge fra de husstande, der ikke installerer solceller på deres tage, til husstandene der installerer dem, og den typiske investor i mistænkelig grad minder om en velhavende borgerlig kernevælger: Den typiske investor er over 50 år gammel, og halvdelen har så mange penge på lommen, at de finansierer investeringen uden brug af lån. Den første omfordelingseffekt foregår over skattebilletten: Da skatter og afgifter udgør hovedparten af prisen for husholdningsel er investeringen i solcelleanlæg en investering i skattebesparelser:Alene de 30.000 anlæg, der sættes op i år og får en samlet effekt på godt 160 MW, vil årligt producere 140 mio. kWh. Over en 20-årig periode betyder det, at staten går glip af over 4,1 mia. kr. i mistede elafgifter, tarifbetalinger og moms. Den anden omfordeling sker via elregningen: Da solcelleejere slipper for at betale nettariffer, PSO-afgifter (Public Service Obligations-afgifter) og energisparebidrag må de øvrige elforbrugere betale en højere eltarif.

Fejlagtige forventninger

Da ordningen blev vedtaget i 2010 stod der i bemærkninger til lovforslaget om de ’Økonomiske konsekvenser for det offentlige’ »Ingen nævneværdige.«Man forventede ikke, at ret mange anlæg ville blive sat op.Det blev anslået, at ordningen frem til 2020 ville føre til etableringen af 200 MW effekt i alt.

På den ene side var de lave forventninger rimelige. 10 års indsats forinden havde ved udgangen af 2010 ført til blot 750 solcelleanlæg i Danmark, og investeringen var med de eksisterende priser for anlæg i 2009 ikke en god forretning for husejere.

På den anden side burde solcelleudviklingen i Tyskland, Spanien og Italien have tændt nogle advarselslys.Tarifferne for salg af solcellestrøm til det offentlige elnet havde ført til et boom i opstillingen af solcellekapacitet, der langt overskred de energipolitiske mål.

Landene reagerede ved at nedsætte tarifferne for solstrøm. Tyskland foretog tre tarifjusteringer alene i 2010; omregnet til danske kroner blev tariffen pr. kWh for små solcelleanlæg reduceret fra 3,20 kr. i 2009 til 2,14 kr. fra januar 2011 – på niveau med betalingen under solcelleordningen – og til 1,45 kr. fra efteråret 2012. I lyset heraf burde man sidst i 2010 have tilføjet i loven, at ordningen ville blive justeret, hvis de installerede anlægs effekt oversteg en årlig grænse.

Mulighederne på tagene sætter nemlig ikke nogen naturlig grænse for solenergi i Danmark.Rapporten Scenarier for solcelle udrulning i Danmark fra maj 2012 vurderer, at tagene i Danmark kan rumme solceller på 15,300 MW, hvilket er mere end den samlede elproduktionskapacitet i Danmark.

Hvad ministeren bør svare

Når en subsidieordning er indført, opfattes den allerede efter tre måneders levetid som en hellig ret. Derfor er ordningen nu vanskelig at rulle tilbage. Ministeren er kaldt i samråd for at redegøre for sine strategiske visioner for solenergi.

Forhåbentligt kan han overbevise parterne om, at hvis de virkelig ønsker at omstille energiforsyningen til vedvarende energi, så skal de vælge omkostningseffektive instrumenter. Ellers vil omkostningerne ramme politikken som en boomerang.

Ministeren kunne under samrådet afkræve svar på, hvorfor man ønsker høje investeringer i solcelleanlæg her og nu? Produktion af solcellestrøm får frem til 2020 ingen indflydelse på elsektorens CO2-udslip, da dette er fastlåst af EU’s kvotesystem. Og prisen på solcelleanlæg pr. kW forventes at være lavere i 2020 end i dag.

Den nuværende nettomålerordning er dyr for staten og har spillet fallit. I stedet kunne man indføre et årligt mål for, hvor meget strøm man ønsker fra solcelleanlæg.

Uden årlige kvoter er man tvunget til hele tiden at finjustere aflønningsformen, så markedet udvikler sig i overensstemmelse med de politiske ønsker.

Det har intet land indtil nu haft held med!

Wolfgang Mostert er konsulent

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

"Produktion af solcellestrøm får frem til 2020 ingen indflydelse på elsektorens CO2-udslip, da dette er fastlåst af EU’s kvotesystem."

Wolfgang Mostert, kan du forklare det nærmere?

Den støm solcellerne producerer, skal da ikke produceres ved at brænde kul af, så et eller andet sted må der da være en årlig CO2-besparelse.

Jeg er med på, at set over levetiden er det et mere kompliceret regnestykke, Solcellerne skal jo både produceres og bortskaffes efter 25 år.

Solcelle og minivølleordningen er et glimragende eksempel på tåbelighed.

Selv Anholtmøllerne virker billige tilskudsmæssigt

Formålet må være at få mest mulig VE på den billigste måde totalt set

Og deri indgår ikke at fylde lommerne endnu mere på de grå med guldet

Jeg har ikke kendskab til full life cycle miljøanalyser som sammenligner solcelleanlæg med alternativerne, og angiver CO2 neutralitet(sgraden) - det synes kronikkens forfatter at have fuldt indblik i - eller hvad?

Eller kunne der være tale om en halvt smædet vise uden dokumenteret basis - altså (politisk baserede) påstande?

Alt andet lige, vil sol-strøm jo, som Torben Lindegaard nævner herover, skubbe kul-strøm ud, jo mere solstrøm der produceres. Altså en CO2 besparelse. Ikk?

Vi anbefaler til stadighed andre lande til at holde op med at subsidiere energi og andet, fordi vi ved, at subsidier leder til spild. Og så vender vi os om, og subsidierer vores eget el forbrug.

Hvem siger iøvrigt, at den miljøvenlige dansker, som installerer subsidieret energi produktion vil forstætte med at nedbrige sit energi forbrug istedet for at øge det, når dennes subsidierede energi nu bliver så billig for ham?

Det gør den engelske økonomen Jevon, jvf Jevons paradoks, dog beroende på variabler såsom den såkaldte rebound effekt m.f.

CO2 regnskabet er rent teknisk, de 30.000 anlæg medføre en reduktion i CO2 udslippet. Forfatteren til artiklen mener blot det er værdiløst fordi vi ikke kan bruge reduktionen i CO2 til at forurene med noget andet i forhold til en EU aftale.

Det samme med tilskudet på 1.60 pr KW, det kaldes et tilskud fordi at jeg for hver KW jeg levere til nettet kan trække det samme tilbage?.

De overskuds KW som jeg producere sælger staten/elselskabet videre incl de 1.60, men fordi jeg ikke skal betale afgift af min egen strøm er det et tilskud?.

Svare det ikke lidt til at skulle betale moms af sin egen tomat og kartoffel produktion?

30.000 anlæg producere ren strøm , en sommer dag med godt solskin behøves elværker ikke producere så meget på kul, eller handle i udlandet.

The Sun is Shining!

Man kan vel være fuldkommen ligeglad med elforbrug, hvis man har nok af det, fremstillet fra eget tag, uden CO2-udslip. Mosterts omtale af CO2, som Lindegård også falder over, er jo, at politisk fastsatte kvoter får mere virkelighed en realiteten med mere og mere strøm fremstillet uden nævneværdigt CO2-udslip. H. C. Andersen har skrevet om det, det hedder "Nattergalen".

Der er så mange påstande i artiklen, som jeg ikke kan gennemskue, men at den typiske investor er + 50, og selv finansierer solcellerne, harmonerer i hvert fald ikke med virkeligheden i mit lokalområde; her er det også yngre mennesker, der låner penge til projektet.
Uanset hvordan man vender og drejer det, må det da være en stor fordel for miljøet at lave strøm med solceller!? Selvfølgelig er det en belastning for miljøet både i fremstillingsprocessen, og når de skal destrueres, men de ligger immervæk oppe på taget og producerer el, i noget der ligner 25 år!
Er du bare misundelig, Wolfgang? Har du ikke selv et sydvendt tag, du kan udnytte?

Det er godt at se, at folk opponerer, for her har vi et rendyrket eksempel på den latterlige måde, økonomer udregner udgifter og indtægter i samfundet på - og i erhvervslivet i øvrigt: altså, at det ikke handler om en positiv udgift eller indtægt, men om, hvad man kunne gøre i stedet for med potentielt større udbytte. Det er om noget og med et populært udtryk ikke solceller, men fugle på taget.

Vibeke Svenningsen

Jeg vil gerne citere Connie Hedegaard her:

"Hold øje med, hvad Sandy koster. Og husk på tallene, næste gang du hører nogen argumentere imod at investere i en mere klimavenlig verden."

De midler private sætter i solenergi kan ikke bare forudsættes investeret i anden grøn energi - derimod vil de købe sort energi.

Jeg kan ikke se, at opstilling af solceller ikke vil resultere i reduktion af CO2-udslip fra elproduktionen. Alt andet lige bliver der produceret mere grøn strøm, og det betyder, at der vil være mindre efterspørgsel på den "beskidte" strøm. Hvis man bare fortsætter den oprindelige produktion, så vil priserne falde drastisk.

Den eneste løsning må da så være at skrue ned for den oprindelige strømproduktion.

Og er det ikke fint? Energien i fossile brændstoffer er lagret i fast form, og lagring af energi er jo det store problem. Dvs. man kan skrue ned for energiproduktionen om sommeren, hvor solenergien kan tage over, uden at miste noget, da energien i de fossile brændstoffer ikke forsvinder. Så kan man gemme denne oplagrede energi til vinteren og fyre når når solcellerne er mindre effektive.

Det vil sige, at solcellerne forskubber afbrændingen af fossile brændstoffer til vinteren, og dermed bliver solcelleenergien indirekte "oplagret" i disse fossile brændstoffer.

Hvordan det ikke kan afhjælpe problematikken med CO2-udslip kan jeg simpelthen ikke få ind i mit hoved.

Jeg mener desuden Mostert tager grueligt fejl. Dette er ikke et spørgsmål om for meget grøn energi, det er et spørgsmål om, hvordan vi får mest for pengene. Hvis der ikke investeres i solceller, så ville der istedet skulle investeres i vindmøller for at nå CO2-reduktionsmålene.

Mostert nævnte selv, at solcellerne er blevet halveret i pris, og det må da alt andet lige betyde, at solcelle-energi er ved at være konkurrencedygtigt.

Hvordan han når frem til et regnestykke, hvor større grøn el-produktion ingen virkning har p.g.a. EUs kvotesystem, giver ingen mening overhovedet. Med den logik kunne det ikke betale sig at bygge een eneste grøn produktionsenhed, vindmølle, solcelle eller andet.

Mostert er så til sidst også bange for folks energi-uafhængighed.
Er det meget vigtigt at energiproduktionen tilhører virksomheder? Hvorfor er det så farligt, at folket selv har magten over deres strøm?
Staten skal nok finde ud af at skabe nye afgifter, det har den altid været god til, så det eneste problem jeg kan se, er at folkets energiproduktion konkurrerer med energiselskabernes.

Og på baggrund af dét ræsonnement kunne man spørge, hvis interesser Mostert er ude for at beskytte.

Hvis, som jeg slog fast ovenfor, at husejernes solenergi indirekte "lagres" i den forskubbede fossile produktion, så er det heller ikke urimeligt, at husejerne kan trække den samme mængde strøm af nettet, som de tidligere har leveret - den strøm ligger jo i de fossile brændsler, som ikke var nødvendige at afbrænde under solcellernes højsæson.

Der vil først opstå et problem, hvis der kommer så mange solceller, at strømmen ikke kan forbruges i solcellernes højsæson - da vil der gå noget til spilde, hvis det ikke kan sælges til udlandet. Men først da.

Oplagring af strøm tales der ikke om i denne debat, men det er den store udfordring, som man må undre sig over, ikke forlængst er løst. Det er jo blot, hvad vi gør med batterier! Men selvfølgelig skal vi først og fremmest på samme måde indfase strøm- og varmesystemer, der kan fungere om vinteren, når solen er sparsom. Forsyningsuafhængighed er det svært at se ikke skulle være målet, og det eneste positive ved udspillet fra Lidegaard, forekommer mig at være, at også boligforeninger nu kommer med i ordningen.

Vibeke Svenningsen

Det er jo ret indlysende, der ikke sker nogen innovation og udvikling mht lagring, hvis investeringer stoppes. Det bider sig selv i halen. Ligesom kvaliteten af solcellerne, levetid, prodoktionspris etc.

Jamen, Niel Ehrrerany, hvorfor skulle man spilde tiden med at få folk til at bruge mindre strøm, når den ikke belaster miljøet og kan fremstilles i de efterspurgte mængder gratis?

Vibeke Svenningsen

Det var dog en underlig tankegang - man kan sagtens både udvikle apperster, der sparer samt arbejde hen imod den strøm, vi bruger er grøn. Men troen på, verden holder op med at bruge energi holder jo ikke. Så at tænke bare prisen bliver høj nk, så skal de nok holde op med t bruge energi er vist en misforstået og fantasiforladt tilgang til at låse verdens energi- og klimaudfordring.

Wolfgang Mostert

Svar til Torben Lindegård
EU's ETS kvotessystem er desværre skruet sammen på den måde, at det spiller dårligt sammen med alternative grønne instrumenter. Jeg hører til de økonomer, der langt ville have foretrukket en CO2-skat stigende med faste, forudbestemte satser over tid; it et sådant system ville solcelleordningen have ført til en reduktion af de samlede CO2-udslip i EU, ligesom øgede energibesparelser vil gøre det. ETS deler energiforbrugere op i en kvotebelagt og en ikke kvotebelagte sektor. Elselskaberne er under kvotesystemet. ETS regulerer, hvor meget virksomhederne samlet må have af CO2 emissioner fra 2013 til 2020. Hvis nogle sparer mere, så behøver andre spare mindre, fordi de blot kan købe overskydende kvoter på markedet. Så hvis elsektoren bruger mindre fordi der kommer mere sol-produceret el, så kan andre kvotebelagte virksomheder, for eksempel i industrien slippe for at investere i energibesparelser. Først når ETS forlænges fra 2021 og fremefter vil produktion fra de anlæg der nu sættes op før til en samlet reduktion af CO2 emissioner.

Fair nok at folk vil have solceller.

Men så bør det jo være basis et støttet system via PSO ordningen som andre VE former.

Derudover er det da totalt vanvittigt at vælge en meget dyr VE form

"Over en 20-årig periode betyder det, at staten går glip af over 4,1 mia. kr. i mistede elafgifter, tarifbetalinger og moms"

Er der nogen, der har beregnet, hvad det har kostet staten, at mange af os har skiftet til sparepærer og nu led ?

Michael Kongstad Nielsen

Kronikken er temmelig uforståelig. Måske forstod
redaktøren den heller ikke, men bragte den, fordi den lød politisk grøn.

"Hvis nogle sparer mere, så behøver andre spare mindre, fordi de blot kan købe overskydende kvoter på markedet."

Kapitaliseringen af retten til at forurene udgør naturligvis et hovedproblem som skal løses, men det gør man ikke ved at kalde solcelleenergi for et tvivlsomt udviklingsområde. Det gør man bl.a. ved at foretage kritisk analyse af - og pege på fornuftige alternativer til - den økonomiske verdensorden.

Det er i en tidligere tråd her på Information dokumenteret, at det er i Danmark er langt mere effektivt at sætter vindmøller op end solceller.

Man får simpelthen mere energi for de samme penge. Eller sagt på en anden måde: Man bruger færre ressourcer på at fremstille mere energi.

Alene derfor er tilskuddene til solceller skøre - man skulle hellere give tilskud til flere vindmøller.

Derudover vil vi se betydelige omkostninger til reparationer af tage, fordi folk ikke har fået beregnet, om deres tag kan bære vægten af solcellerne (+ et halv ton tøsne).

Er det ikke noget med han har haft noget med Dongs gulddrenge at gøre? Forsvarede han ikke dem eller hvordan? Måske man bør se bagved manden, der skriver og hvorfor? Hvem arbejder han for? Der findes mange konsulenter i det her land. Men hvem betaler og hvorfor?

Nogle kloge kan vel give et svar på det - måske. Eller kan INFORMATION?

Hvorfor? vi bør stille spørgsmål lidt oftere. Jeg er ikke klog nok til det.

mehmetozcelik.wordpress.com/

Rasmus Øjvind Nielsen

At man løbende bør tilpasse subsidier til nye teknologier i takt med at de modnes på markedet er det svært at være uenig i. Men Mosterts artikel lugter mærkeligt. Hvorfor denne mistænkeliggørelse af den enkelte solcelleejer? I stedet for at fremmane et billede af solcelle-egoister op og ned ad Strandvejen (over 50 og betaler sågar kontant, føj!) hvorfor så ikke omfavne den folkelige opbakning til en omstilling til grøn energi, som jo også ligger i ordningens succes? Hvad med et udspil til en mere langsigtet brug af ordningen - måske en model for, hvordan folks egne investeringer kan passes ind i en samlet systemmodel? Eller skal vi andre bare sætte os ned og holde kæft mens centralplanlæggerne og deres - konsulenter - ordner sagerne for os? Sådan fungerer tingene altså ikke i det grønne Danmark, Hr Mostert.

Nief Ehrrerany

Hvis du gad læse hele hans bog i stedet for at citere et par linjer hos sladderportalen wikipedia, så ville du nok finde ud af hvad "rebound effekten" er, du ved, det jeg skrev efter "paradoks" .....så ommer er det knappest; du glemte bare at forstå hvad jeg egentlig skrev.Men point for at have undersøgt sagen :o) Jevons paradoks kommer du nok til at høre mere om i takt med naturressourcernes opbrug.

Du kan jo også spørge enhver veluddannet økonom, hvis du kender en sådan, vel at mærke.

Nief Ehrrerany

Iøvrigt,

Neil L. Waters. "Why You Can't Cite. Wikipedia in My Class", Communications of the ACM , Vol 50 Issue 9, September 2007 (s.15-17)

Jesper Frimann Ljungberg

@Vibeke Svenningsen

Jeg tror nu ikke at lagring af energi kræver så meget innovation. Det kræver mere strategi og en plan.

Hvis man nu i stedet for at have X forskellige systemer til energi transport til bare de private husholdnings kunder så kun havde haft et eller 2.
Det kunne f.eks. være el og så fjernvarme.

Folk opvarmer deres huse, laver varmt vand, laver mad og lys med mange forskellige systemer.
Vi har brændeovne/træpillefyr, oliefyr, gasfyr, fjernvarme, solvarme og elvarme (i forskellige afskygninger)
Hvis du har el lavet af solceller eller vind, kan du jo godt lagre dette, decentralt.
Hvis vi har elbiler kan disse jo bruges til at lagre energi, hvis vi bruger varmepumper, og har ordentlig issolerede huse, kan man jo f.eks. varme huset op om natten med vind energi. Jeg ved godt at det er lidt det modsatte af dagens natsænknings politik.
Det kræver sådan set bare at vi har en variabel pris på strøm, der faktisk afspejler udbuddet.

// jesper

Solceller er efter al sandsynlighed vejen frem, men projektet er bare ikke modent til at blive rullet ud i stor stil endnu.

Det er penge ud af vinduet, og man behøver ikke bringe et offer for at vise at man har de rigtige intentioner. Specielt ikke når, som flere fremhæver, pengene kunne bruges langt mere effektivt

Esben Lykke:
Nu er priserne på solpaneler så blevet halveret i de seneste år, så det ændrer nok regnskabet.

Dertil skal vi huske, at solceller ikke skaber lokal debat og modstand. Og det giver folk magten over deres egen strøm, i modsætning til vindmøllerne, som idag er oppe i en skala så kun storindustri kan være med.

Derudover kan man spørge, hvorfor sker der intet på vindmøllefronten? Alt er jo gået i stå. Set i dét lys, synes jeg det er fint vi udbygger med solkraft

Med solkraft kan man trække på borgernes ressourcer til investering. Hvor det ellers kun er investeringsselskaber, pensionskasser o.lign. der involverer sig. Solceller involverer en helt ny type investor, som ellers ikke er tilgængelig.

Jesper Frimann:
Jeg kan ikke give dig ret i, at lagring af energi ikke kræver innovation. Det er et af de største problemer (konkurrerende med et intelligent energinet), som især grøn energi står overfor, da grøn energi svinger meget.

Soren Andersen:
Problemet er bare, at pengene ikke BLIVER brugt mere effektivt. Udbygning af vindenergi er i DK så godt som gået i stå.

Solenergi har yderligere en fordel i sin decentralitet: man behøver ikke at trække kabler til centrale leverandører, når det er fuldt indfaset.

@Dennis,

Det kan vel stadig ikke begrunde at smide pengene efter dødfødte projekter?

Vindmølleudbygningen er gået i stå af samme grund. Det er som udgangspunkt en god idé, men der er stadig masser af ubesvarede spørgsmål og udfordringer - uden subsidier og regeringers imagepleje fungerer det ikke rigtigt.

Hvis man endelig skal lave de her eksperimenter hvor befolkningen inddrages så start alternativt hvor det er lettest. Kanarieøerne for eksempel - leverancen af vind og sol er her så konstant at det bør være her det bedst kan betale sig. Danmark? Ja vi synes måske det blæser hele tiden, men det er stadig styret af høj- og lavtryk som er ekstremt ustabile, og det er vel overflødigt at nævne noget vedr. antal solskinstimer ;-)

Jesper Frimann Ljungberg

@Dennis Berg.

Det kommer lidt an på hvordan man bruger ordet innovation.
Min pointe var at vi skal ikke ud og opfinde grundforsknings himstergims Y, og revolutionere tingene.
Intelligent afregning af strøm, er ikke groundbreaking science.

Igen hvis du har f.eks. en strøm patron i din varmtvands beholder og du har en af en vis størrelse, så kan du jo varme vandet op med billigt strøm. (Hvis bare 1 million boliger varmer 50L vand 10 grader op, så snakker vi massive mængder af energi.)

Eller hvis du har en varme pumpe med et velisoleret hus så kan du varme dit hus op.
Igen det er lagring af energi.

// Jesper

Nogle skribenter - som f.eks. Mostert - må have en medfødt evne til at vende tingene på hovedet. En eksponent for energibesparelse er han tilsyneladende ikke, når han ikke kan se fordelene ved solcellerne, der er en helt igennem grøn ikke-forurenende energiskaber.

Til Dennis

Er formålet at stoppe flest mulig penge i private lommer for dyrest mulig VE strøm eller at få mest mulig VE for færrest mulig penge ??

Der er plads til mange store vindmøller ikke mindst langs motorveje.

Skråt med lokal andels tanken og hver husstand skal have site eget energi anlæg

Formålet er og må være mest mulig VE til færrest mulig penge.

Soren Andersen:
Danmark er et af de mest forblæste lande i europa. Hvis vindkraft ikke kan betale sig her, så kan det ikke betale sig ret mange steder.

Jesper Frimann:
Jeg kan til dels godt give dig ret. Men problemet for energilagring og grøn energi er ikke så meget at forbruge strømmen som det er at lagre den så man kan få den retur igen senere. For på den måde at undgå grundlast, hvis man på et tidspunkt skal have en 100% grøn energiforsyning.

At skabe brint, pumpe vand op et højt sted for senere at bruge det som vandkraft, svinghjul og lignende er initiativer man har kig på til oplagring. Pumpning af vand til et højtliggende sted gør man allerede i f.eks. Norge, men det er udelukket her. Der har været idéer fremme om en løsning af lignende princip, hvor en beholder på havet pumpes tør af overskudsstrøm og senere kan man lade vandet løbe ind til strømgeneration.
Hvad der sker med svinghjul-idéen ved jeg ikke.

Faktisk kan jeg i princippet rigtig godt lide idéen om brint, fordi det skaber et brændstof, som i princippet ikke taber energi over tid. Og så ville den kunne bruges til brintbiler også.

Per Nielsen:
Hvorfor sker det så ikke? Hvorfor bygges der så ikke vindmøller for fuld kraft?

Der er så megen lokal modstand, at udbygningen er gået så godt som i stå.

Dét problem løser solceller da.

Dennis,

Der er da masser af vind i Danmark, men som jeg skriver er det styret af høj og lavtryk og leverancen derfor ekstremt ustabil. Du skal løse problemet med oplagring før det for alvor virker i Vestenvindsbæltet.

Tænk på de to seneste isvintre - ingen vind i flere måneder og solen leverer meget lidt energi på den årstid. Ikke nok med det, behovet for energi er samtidg enormt.

Nu talte vi jo også om den samlede leverance af sol og vind, og der er er de kanariske øer i en hel anden liga end Danmark. Der er vind eller/og sol (tilmed meget tæt på Zenith året rundt) hver dag. Samtidig må behovet for energi været meget mindre idet man stort set aldrig varmer husene op?

PS. Jo det blæser i danmark, men det er ingenting i fht. dernede. Du kan som ikke se det af GFS' vejrkort eftersom det skyldes turbo-effekter mellem øerne

Systemet virker da genialt - lokalt set.

EU har så nogle strukturelle problemer med kvoter, demokrati, centraldemokrati, støtteordninger, langsommeligt bureaukratvælde, industrilobyister uden demokratisk modspil, osv. men det betyder vel ikke, vi skal sige nej tak til et smidigt og effektivt lokalt system?

Systemet bliver endnu bedre, når energiprisen stiger dramatisk; hvadenten vi sløvt venter på næste energikrise, eller om vi smart forbereder landet ved at hæve de lokale energiskatter i god tid.

Det fine ved lokale energiskatter er, at vi kan hjælpe lidt på skadevirkningerne af en energikrise, bare ved at lette afgiftstrykket midlertidigt.

Det ekstra fine ved høje lokale danske energiskatter er, at de sender et signal til en egoistisk og kortsynet dansk industri om, hvad der venter om næste hjørne. Peak oil er ikke noget, vi tror, det er noget, de klogeste har vidst i et halvt århundrede.

Det allerbedste er, hvis vi har så massive indtægter fra energiskatter, at vi kan nedsætte lønskatterne lidt. Det er en helt lovlig form for erhvervsstøtte til præcis de virksomheder, der har en høj lønsum, og som derfor er værd at have i landet.

Uffe din spøgefugl. Det svarer jo til at oversvømme København med det argument at vi så vil være bedre forberedt til en stigning i verdenshavene.

Sider