Kronik

Solcelleordningen er en fiasko for dansk energi

Hvorfor kæmper Venstre og Enhedslisten for et dyr solcelleordning, der ikke en gang nedbringer el-sektorens CO2-udslip? For Venstre er svaret måske, at de blot støtter deres kernevælgere. Men hvem støtter Enhedslisten i kampen mod klima-, energi- og bygningsministeren?
Med planen for tilskud til solceller på private hjem, vil vi kunne forsyne hele landet med strøm

Med planen for tilskud til solceller på private hjem, vil vi kunne forsyne hele landet med strøm

Jørgen Schytte

1. november 2012

I dag er klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) kaldt i åbent samråd af Venstre og Enhedslisten om regeringens planer for solceller. De er utilfredse med, at Lidegaard vil sænke støtten til solcelleanlæg – en støtte, der de seneste år har gjort det utroligt lukrativt at sætte solcelleanlæg op.

Det var forudsigeligt, at nettomålerordningen for solceller fra udgangen af 2010 ville få en kort levetid. Ordningen går i al sin enkelhed ud på, at man i løbet af året kan oplagre den strøm fra ens solcelleanlæg, som man ikke forbruger, og hente strømmen igen, når solcelleanlægget ikke producerer strøm nok til at dække ens forbrug. At den kun holdt i to år, var der dog ingen, der kunne forudse. Det uventede store prisfald på solcellemoduler på over 50 pct. i løbet af to år væltede alle prognoser.

Nettomålerordningen gælder for solcelleanlæg på op til seks kW, der sættes op af husstande. Et anlæg på seks kW anbragt på taget vendt mod syd kan i Danmark producere godt 5.000 kWh pr. år – til sammenligning har en typisk husstand et årligt forbrug på 4.000 kWh.Produktionen fødes ind i det offentlige distributionsnet og modregnes i husstandens forbrug i elregningen, selv når der ikke er samtidighed mellem forbrug og produktion. Derved sparer en typisk husstand ved den nuværende kWh-pris knap 9.000 kr. om året på elregningen og får herudover en betaling på 600 kr. for de overskydende 1.000 kWh.

Investeringen i anlægget er mindre end 100.000 kr. og har med de betingelser et forventet afkast på ni pct. pr. år ved en levetid på 25 år. Det er en god forretning for en risikofri investering i disse tider – ingen pensionsordning kan tilnærmelsesvis hamle op med den. Da renteudgifter på obligations- og huslån er lave, kan man lånefinansiere hele beløbet og få et likviditetsoverskud fra dag et. Forrentningen har medført et solcelleboom i 2012: Det forventes, at over 30.000 husstande får et anlæg i løbet af i år.

V og Ø’s forbløffende støtte

Venstre og Enhedslisten er begejstrede for ordningen. Venstres Søren Pind skrev i en kronik i Politiken, at »vi er stolte over, at Venstre stod i spidsen for bl.a. den skattemæssige ordning for solceller, som nærmest har gjort det til en folkesport at forvandle hustage til minienergianlæg.«Enhedslistens klima- og energiordfører, Per Clausen, udtalte: »Det er en god nyhed, at solceller boomer i Danmark. Det øger produktionen af vedvarende energi og skaber i tusindvis af nye arbejdspladser.«

Begejstringen er forbløffende, da ordningen ikke er omkostningseffektiv som klimapolitisk instrument og dens fordelingsmæssige konsekvenser vender den tunge ende nedad.

I 2010 var Venstre-politikere oprørte over, at prisen på strøm fra Dongs Anholt off-shore-vindfarm kom til at koste 1,03 kr. pr. kWh; i 2012 kæmper Venstre for at bevare endnu højere priser og støtte til solcelleenergi. Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard vil have ordningen afskaffet for »at sikre, at vi får mest mulig vedvarende energi for vores penge. Vi kan ikke se bort fra, at vi dag støtter solceller med mere end 160 øre pr. kWh, mens vind kun får omkring en femtedel i støtte.« (DR den 4. oktober).

Dertil kommer, at ordningen ikke giver solcelleejere prissignaler, der påvirker, hvornår de bruger strømmen.Det er ikke hensigtsmæssigt for driften af det fremtidige smarte elnet og ønsket om at fremme fleksibelt forbrug, der kan udligne svingninger i produktion fra vedvarende energi.

Den typiske investor

Enhedslisten, der normalt har ginikoefficienten for øje, når støtteordninger skal vurderes, kæmper for ordningen, selv om den omfordeler penge fra de husstande, der ikke installerer solceller på deres tage, til husstandene der installerer dem, og den typiske investor i mistænkelig grad minder om en velhavende borgerlig kernevælger: Den typiske investor er over 50 år gammel, og halvdelen har så mange penge på lommen, at de finansierer investeringen uden brug af lån. Den første omfordelingseffekt foregår over skattebilletten: Da skatter og afgifter udgør hovedparten af prisen for husholdningsel er investeringen i solcelleanlæg en investering i skattebesparelser:Alene de 30.000 anlæg, der sættes op i år og får en samlet effekt på godt 160 MW, vil årligt producere 140 mio. kWh. Over en 20-årig periode betyder det, at staten går glip af over 4,1 mia. kr. i mistede elafgifter, tarifbetalinger og moms. Den anden omfordeling sker via elregningen: Da solcelleejere slipper for at betale nettariffer, PSO-afgifter (Public Service Obligations-afgifter) og energisparebidrag må de øvrige elforbrugere betale en højere eltarif.

Fejlagtige forventninger

Da ordningen blev vedtaget i 2010 stod der i bemærkninger til lovforslaget om de ’Økonomiske konsekvenser for det offentlige’ »Ingen nævneværdige.«Man forventede ikke, at ret mange anlæg ville blive sat op.Det blev anslået, at ordningen frem til 2020 ville føre til etableringen af 200 MW effekt i alt.

På den ene side var de lave forventninger rimelige. 10 års indsats forinden havde ved udgangen af 2010 ført til blot 750 solcelleanlæg i Danmark, og investeringen var med de eksisterende priser for anlæg i 2009 ikke en god forretning for husejere.

På den anden side burde solcelleudviklingen i Tyskland, Spanien og Italien have tændt nogle advarselslys.Tarifferne for salg af solcellestrøm til det offentlige elnet havde ført til et boom i opstillingen af solcellekapacitet, der langt overskred de energipolitiske mål.

Landene reagerede ved at nedsætte tarifferne for solstrøm. Tyskland foretog tre tarifjusteringer alene i 2010; omregnet til danske kroner blev tariffen pr. kWh for små solcelleanlæg reduceret fra 3,20 kr. i 2009 til 2,14 kr. fra januar 2011 – på niveau med betalingen under solcelleordningen – og til 1,45 kr. fra efteråret 2012. I lyset heraf burde man sidst i 2010 have tilføjet i loven, at ordningen ville blive justeret, hvis de installerede anlægs effekt oversteg en årlig grænse.

Mulighederne på tagene sætter nemlig ikke nogen naturlig grænse for solenergi i Danmark.Rapporten Scenarier for solcelle udrulning i Danmark fra maj 2012 vurderer, at tagene i Danmark kan rumme solceller på 15,300 MW, hvilket er mere end den samlede elproduktionskapacitet i Danmark.

Hvad ministeren bør svare

Når en subsidieordning er indført, opfattes den allerede efter tre måneders levetid som en hellig ret. Derfor er ordningen nu vanskelig at rulle tilbage. Ministeren er kaldt i samråd for at redegøre for sine strategiske visioner for solenergi.

Forhåbentligt kan han overbevise parterne om, at hvis de virkelig ønsker at omstille energiforsyningen til vedvarende energi, så skal de vælge omkostningseffektive instrumenter. Ellers vil omkostningerne ramme politikken som en boomerang.

Ministeren kunne under samrådet afkræve svar på, hvorfor man ønsker høje investeringer i solcelleanlæg her og nu? Produktion af solcellestrøm får frem til 2020 ingen indflydelse på elsektorens CO2-udslip, da dette er fastlåst af EU’s kvotesystem. Og prisen på solcelleanlæg pr. kW forventes at være lavere i 2020 end i dag.

Den nuværende nettomålerordning er dyr for staten og har spillet fallit. I stedet kunne man indføre et årligt mål for, hvor meget strøm man ønsker fra solcelleanlæg.

Uden årlige kvoter er man tvunget til hele tiden at finjustere aflønningsformen, så markedet udvikler sig i overensstemmelse med de politiske ønsker.

Det har intet land indtil nu haft held med!

Wolfgang Mostert er konsulent

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Desværre… man skal ikke så mange grader over hhv. under vendekredsene, før solenergianlæg yder for lidt. I Europa bør man nok i stedet opføre vind- og vandkraftanlæg og supplere med 2. g. bioenergi.
Solenergianlæg er super-effektive på steder som i Libyens ørken.
(Lad os smide et par kabler over Middelhavet og invitere Libyen med i EU!! )

Altså kom nu i paphatte!

Selvforsynende med et 6 kw/h anlæg! I 25+ år!
I kan sgu da ikke sige, at solceller ikke er noget værd.

Jesper Frimann Ljungberg

@Dennis Berg.

Jeg tror der skal mange tiltag til, og jeg mener at variabel strømpris, i kombination med intelligent styring af energi forbruget i husholdningen vil række længere end folk umiddelbart tror. Det kunne være sjovt at regne lidt på det.

// jesper

Brændselsceller (brint) må vel også kunne bruges henover vinteren til strøm, når der er overproduktion om sommeren. I øvrigt skal man huske, at det er lumen, cellerne optager, og selv om vinteren kan der være ganske meget lys.
Jordvarme må så også inddrages i forsyningen, såvidt muligt; men små møller, som vi kender det fra westerns, skal vi nok holde igen med :-)

@ Dennes Berg
Der er vist ingen, der siger, at solceller ikke er noget værd. Spørgsmålet er, om det på vore breddegrader er den mest rationelle løsning.
Det er det næppe.

Til Olaf Spot on.

Det er jo ikke brølende svært at gøre noget til en god forretning, når statskassen betaler ved kasse 1 iform af manglende afgifter skatteprovenuetab grundet afskrivninger

Vi skal skifte til VEnergi, og det kan kun gå for langsomt – om det så skal ske vha. både pisk og gulerod. Alligevel kan vi da godt tænke os om og vælge de mest smarte og økonomiske løsninger.
Mht. fossile brændsler ses desværre en tendens til at glemme, at disse brændsler er subventionerede i allerhøjeste grad – dels favoriseres selskaber med gunstige skatteregler, dels stiller samfundene billigt infrastruktur til rådighed. Men ikke mindst føres der umådeligt kostbare krige på staternes regning for at sikre selskabernes kontrol over felterne. Hvis disse udgifter blev lagt til olie- og gaspriserne, behøvede man nok slet ikke statstøtte til VEnergi for at gøre den konkurrencedygtig.
Medtog man de tab, olie- og gasafbrænding forårsager pga. ændrede klimaforhold og forsuring af havmiljøet, ville overgangen til VEnergi uden tvivl komme på skinner og op i omdrejninger!

I Tyskland har vi nu i nogle år som nævnt haft meget lukrative tilskudsordninger til solcelleanlæg. Der er blevet installeret solcelleanlæg med en målt aktuel produktion på mere end 20 GW, hvis solen skinner som den har gjort i denne sensommer i Tyskland – nok til at dække hele landets elforbrug, mens solen skinner.
De seneste par år er garantitilskuddet i Tyskland som nævnt faldet kraftigt, men da prisen på anlæggene er faldet og effektiviteten er steget tilsvarende, breder anlæggene sig stadigt meget hurtigere end forventet og det bliver langt dyrere for delstaterne end beregnet. Man friholder nemlig af konkurrencehensyn en stor del af de energitunge virksomheder fra at betale energiafgifter – Tyskland har en meget stor erhvervssektor med industriel eksport – og fritagelsen betales af energiafgifterne.

For Forbundsstaten og delstaterne ville det have været langt mere fornuftigt at have investeret i vindmøller, med kalkulerbare tilskud – og ændre på reglerne for afgiftsfritagelse.
På den anden side er modstanden mod vindmøller markant voksende (NIMBY – not in my back yard) – nok mest fordi det er svært at blive medejer af disse møller.

Med solcelleanlæg er det anderledes. Der er ingen planlægningsprocedurer, hvor borgerne i lokalområdet har ret til indsigelse, før de gennemføres. Anlæggene er ikke voldsomt dyre for den enkelt, naboerne synes måske nok de er grimme, men de har ingen ret til at protestere (også her i RLP er der ældre kirker med solcelletag – og det er ikke noget kønt syn!).
Solceller gør borgerdeltagelse i investeringer i grøn energi let. Det er ikke den billigste eller mest effektive løsning (vindmøller er langt billigere og langt mere effektive selv her 400 km fra en ordentlig strand), men alle som vil have sådan et anlæg synes det er en god idé. I 2012 passeres en samlet spidseffekt på 28 GW og antagelig 44 GW i 2016 – så meget el er der slet ikke brug for i Tyskland til den tid, på kort sigt.
Nu mangler vi bare accepten af, at der også skal bygges adskillige vandpumpekraftværker og 3-4 nord-sydgående stærkstrømsledninger før atomkraftværkerne kan slukkes uden problemer, men der må vi slås med NIMBY nogle år endnu.

Thomas Østergaard

Hr. Mostert er energikonsulent med speciale i regulering og financielle instrumenter.

Sidst man hørte fra Wolfgang i Information var i artiklen "Schurs show mod Eldrup rammer DONG" da han kastede sig ud at forsvare DONG "gulddrengenes" lønniveau - de arbejdede altruistisk med komplicerede financielle instrumenter og køretøjer, til en nærmest symbolsk aflønning i forhold til hvad konkurrenterne kunne tilbyde, kunne man forstå.

Nu hvor resultaterne af de financielle instrumenter er ved at foreligge (og vindmøllefundamenterne viser sig at smuldre) er firkløveret så blevet ansat af netværket i PensionDanmark til at forvalte dres "grønne" investeringer - det manglede også bare, firkløveret har trods alt sikret PensionDanmark en stensikker 4-5% forrentning af pensionsmilliarderne i en tid hvor statsobligationer giver negativ rente, og med al driftsrisiko påhvilende DONG. Godt arbejde!

Nu er det eneste problem så, at opfyldelse at CO2-udledningsmålene med den økonomiske recession går bekymrende hurtigt, og at privates opsætning af solceller i alt for høj grad overflødiggør behovet for financielle instrumenter og regulering. Og da gulddrengene af uransagelige årsager ikke har den troværdighed der skal til for at skabe "demokratisk debat" som kan bekymre politikerne, hvem vil så være bedre til at addressere problemet, end deres gamle ven, hr. energikonsulent Wolfgang Mostert.
Så vanker der nok nogle gyldne konsulenthoronarer den anden vej, det er vel trods alt det, der er det egentlige formål med netværk.

At solcelleordningen har social slagside er naturligvis rigtigt - at " samfundets "elite" kan skyde regningen for dyr vindmøllestrøm over på de forsvarsløse "svage" i samfundet, og oven i købet pudse den grønne glorie bagefter, ER urimeligt.
Men det forhindrer ikke nødvendigvis at det er et bedre alternativ end at give Mostert og gulddrengene pengene i stedet.
I det mindste giver opsætning af solceller "rigtige" jobs til håndværkere i Danmark, og det øgede økonomiske råderum hos dem der har opsat solcelleanlæg, må i begrænset omfang antages at komme samfundet generelt til gode.

Hvis Hr. Mosterts primære arbejdsgivere havde været solcelleindustrien, kunne indlægget have været vinklet omkring nødvendigheden af at holde en hånd under de stakkels nødlidende og underskudsgivende solcelleproducenter, som alle må sælge med tab pga overkapacitet i markedet (hvilket er den egentlige grund til at solcelleordningen er blevet så uventet stor en succes i Danmark), at solceller på mange steder på højere breddegrader har nået punktet hvor de er økonomisk at foretrække fremfor fossil afbrænding, og hvor stor et tilbageskridt det vil være hvis de forventede fallitter indtræder så solcellepriserne igen bliver højere - det er bare et spørgsmål om at vinkle historien rigtigt.

Anything goes, så længe det noget med demokrati, klima, samfundets svage, og noget med at anklage specifikke ansvarlige politikere for at svigte deres ansvar. Så skal man bare læne sig tilbage og vente på resultatet.

Og se engang, Martin Lidegaard er allerede foldet sammen under presset og har indført ændinger i solcelle-subsidierne.

Energiområdet er det bedste eksempel på, at markedstænkning er forfejlet.
Alle og enhver kan se fordelen i at lade produktionen foregå bæredygtigt hos den enkelte husejer, i den enkelte boligforening eller på det enkelte landbrug - endog på den enkelte virksomhed. Det giver ikke noget marked, men det giver gratis strøm.

Wolfgang Mostert

Hvis omstillingen til et energisysrtem baseret på vedvarende energi og effektiv anvendelse af energi skal lykkes, skal vi bruge intelligente incitatementer. Klima- og energiministerens udspil til nye støtteregler for solcelleanlæg er et intelligent svar: ved at afregne strøm på timebasis, slipper solcelleejeren får at betale for den strøm huset bruger på det gældende tidsopunkt, svarende til situationen for en investering i energibesparelse: energi der ikke hentes udefra. betaler man ikke for. Bruger mhuset mere energi end solcelleanlægger leverer i den pågældende time, skal man som alle andre elforbrugere betale derfor. Producerer man mere strøm end man forbruger, får man på linje med en vindmøllejer betaling herfor med til en pris over markedsprisen. Ministeren vil dog allerede næste år, når ordningen træder i kraft, opleve, at prisen på 1,30 kr per time er så høj, at langt mere kapacitet kommer op at stå end forventet. .

Til alle der har skrevet i denne tråd der mener at solcellerne ikke er noget problem - det er lige blevet annonceret at udbygningen med havvindmølleparker bliver forsinket på grund af solcelleordningen.

Hvorfor er det et problem? Det er det fordi vores energibehov er størst om vinteren. Om sommeren kan vi få masser af billig vandkraft fra Norge og Sverige, men prisen her stiger i løbet af vinteren fordi magasinerne begynder at blive tømt (fordi vandet ligger bundet i sne der først smelter hen på foråret).

Set i det lys, skal vi, hvis vi skal gøre os håb om at blive fri for fossilerne, have mere energiproduktion om vinteren. Vindmøller producerer mest om vinteren. Solceller producerer næsten ingenting.

Støttekronerne er altså givet helt forkert ud. Især fordi det bliver sværere at gøre vindmøllerne rentable om sommeren med konkurrence fra solceller med marginalomkostninger omkring nul.

Sider