Læsetid: 3 min.

Alle har større potentiale, end vi tror

Vi politikere skal forpligte os på at tale positivt om skolen. Til gengæld skal lærerne hæve forventningerne til hver enkelt elev. Og sammen skal vi udvikle et fælles sprog, hvor vi taler om professionel undervisning på en måde, så alle føler sig talt op til.
Debat
18. oktober 2012

Alle har større potentiale, end vi tror. Det er det vigtigste, jeg har med hjem fra vores studietur til Ontario i Canada med Børne- og Undervisningsudvalget.

Der er mange ting, vi ikke skal kopiere fra Ontario. Fireårige børn går i skemalagt skole hele dagen fra klokken 9 til 15:30 og mange af deres klasselokaler er uden vinduer, naturligt lys eller frisk luft.

Men de kan noget i Ontario, som vi kan lære af i Danmark og bruge i Ny Nordisk Skole.

I Ontario kan alle børn læse i 2. klasse. De har rykket deres skolesystem markant på at sætte deres fremmeste forskere og skolefolk i spidsen for en udviklingsstrategi, der bygger på, at alle kan blive bedre.

Alle elever, alle lærere, alle ledere, alle forældre kan blive bedre – de skal bare have hjælp til det.

Vi skal hæve vores forventninger til hver enkelt elev, for alle har et større potentiale, end man måske lige tror. Vi vil alle sammen gerne gøre mere af det, vi har succes med, men holder op med at gøre det, der giver os nederlag. Derfor skal vi finde veje til at hjælpe alle børn med at få succes. Vi skal udfordre alle børn, så de bliver så dygtige, som de kan, som det første mål i Ny Nordisk Skole hedder.

Skærer vi helt ind til benet for, hvad der har virket i Ontario, så er der tre ting, som vi kan tage med i Ny Nordisk Skole:

  • Vi skal holde fokus: Alt hvad vi gør, uanset om det er ledelse, digitalisering eller efteruddannelse, skal vi kunne forsvare det med, at det kommer eleverne til gode og gør dem dygtigere.
  • Vi skal samarbejde: Politikerne skal samarbejde i stedet for at skyde skylden på hinanden og skælde ud på lærerne. Og vi skal samarbejde med skolerne, fordi skoleudvikling kommer af ejerskab – ikke af regulering oppefra.
  • Og allervigtigst: Vi skal opruste på det professionelle. Vi skal udvikle en kultur for, at lærere planlægger og evaluerer undervisning i fællesskab, diskuterer undervisningsmetoder og deler undervisningsmateriale. Vi skal rekruttere de dygtigste lærere som læringskonsulenter, der kan komme ud på skolerne og understøtte processen.

Ny Nordisk Skole er ikke en facitliste med rigtigt og forkert pædagogisk og fagligt arbejde. Men som det fremgår af manifestet og dogmerne for Ny Nordisk Skole, er der en klar forpligtelse til lokalt at tage ansvar for det pædagogiske og faglige arbejde og de metoder, der anvendes. En forpligtelse til at være systematisk undersøgende og åbne for forandring. At være metodisk velbegrundede og lægge sin pædagogiske praksis og undervisning frem. At fortælle om mål, metoder og resultater.

Vi politikere skal forpligte os på at tale positivt om skolen. Lærerne skal hæve forventningerne til hver enkelt elev. Og vi skal sammen udvikle et fælles sprog, hvor vi taler om professionel undervisning på en måde, så alle føler sig talt op til.

Jeg kan godt lide den måde, man i Ontario har en tro på, at alle kan blive dygtigere. Selv OL-mesteren i 800 meter løb fortsætter med at træne hver dag – fordi man altid kan blive lige lidt dygtigere. Sådan er det også med lærere. Selv den dygtigste lærer kan blive lidt bedre i fællesskab med andre lærere.

Det vigtige er ikke den enkelte lærer, men hvad lærerne kan i fællesskab. Vi skal tale mindre om den gode lærer og mere om den gode undervisning. I Ontario har man sat i system, at lærerne bruger deres teams til at lægge elevopgaver på bordet og diskutere dem.

På den måde kommer det ikke til at handle om, om den ene lærer er god eller dårlig, men lærerne er i fællesskab med til at udvikle på, hvad de kan gøre i undervisningen for at nå de elever, som ikke har klaret opgaven særlig godt, eller som skal udfordres yderligere. Så kan lærerne gå ud i klassen, prøve det af og komme tilbage med nye elevarbejder, som de kan tage afsæt i.

Alle har større potentiale, end vi måske lige tror. Det gælder også folkeskoleforligskredsen. Jeg er optimistisk på, at forligskredsen med Ny Nordisk Skole rykker i retning af, at skoleudvikling først og fremmest kommer nedefra – og ikke gennem regulering fra Christiansborg.

Jeg ser det som min fornemmeste opgave som ordfører for Radikale Venstre at bruge efterårets folkeskolereform til at prioritere det, der understøtter udviklingen: stærk pædagogisk ledelse og efteruddannelse af lærere.

Vi skal fra politisk side stille krav om, at alle skoler arbejder systematisk og målrettet med at forbedre undervisningen, men det skal netop være op til hver enkelt skole at lægge en strategi, der giver mening og ejerskab.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg har to spørgsmål til Lotte Rod:

1)
Hvad er det at kunne læse efter 2.klasse? Og hvad vil hun gøre for at hjælpe de cirka 5% af eleverne som tests mv. viser er dyslektikere (ordblinde).

2)
Har Lotte Rod mon været på en folkeskole, en sosu-skole, et gymnasium eller en teknisk eller på et VUC for nylig?

Ud fra hendes beskrivelser af hvad hun gerne vil have lærerne til at gøre, er der intet der tyder på dette.

Lærerne arbejder allerede i dag i fællesskab, de udveksler erfaringer fra undervisningen i frikvarterne, i team-samarbejdet og især taler de om den enkelte elev og hvad der kan gøres bedre for at netop den elev eller den elev kan lære stoffet bedre.

Lærerne har i mange år udvekslet ideer og tilgange til og om hvordan undervisningen bedst tilrettelægges; lærerne udveksler allerede nu undervisningsmateriale.
(problemet er snarere dette: det er umuligt at få fat på nyt undervisningsmateriale - det koster).

Et tredje spørgsmål om efteruddannelse til Lotte Rod trænger sig på:

3)
Ved Lotte Rod mon at efteruddannelse af folkeskolelærere i flere kommuner de sidste 10-12 år har været en saga blott, altså at den er ikke eksisterende.

Jeg synes og mener det er fint at Lotte Rod går ind for efteruddannelse til lærere, men hvor skal pengene komme fra....

---

En mere generel kommentar er denne her:

Der synes at være, især blandt politikerne, en tro på at man kan opstille regler for anvendelse af metoder til alt.
Har man en urolig elev - prøv denne her metode. Kan elever ikke læse efter 2.klasse - prøv denne her metode.

Og så kan man teste og se om eleverne har opnået lavere eller bedre scorer i testen....

Og hvad siger dette om den læring der har fundet sted?

intet som helst....

Eller OK

det siger selvfølgelig noget.

Men siger det noget om den dannelse, man som lærer også har bibragt eleven. Uanset om eleven får en god eller dårlig score på en test har eleven jo lært noget han kan huske - og forhåbentlig bruge - også selvom han ikke kan huske alt han har lært, f.eks. i et emne om middelalderen.

Og igen: Alt det som Lotte Rod gerne så lærerne gøre i fremtiden, gør de allerede i dag...