Det er i politik som i poker: Hvis man skal bluffe, skal det se ud af noget. Derfor var alle regeringens tunge drenge og piger i fuldt sving fra, da regeringen onsdag bekendtgjorde, at den i samarbejde med offentlige og private arbejdsgivere havde konstrueret en »hel og dækkende løsning« for de arbejdsløse, som risikerer at ryge ud af dagpengesystemet på grund af dagpengereformen.
Den såkaldte løsning består i al væsentlighed af en hensigtserklæring fra arbejdsgiverne om, at de vil se velvilligt på ansøgninger fra dagpengemodtagere, som er på vej ud af dagpengesystemet. Arbejdsgiverne har altså ikke forpligtet sig til at ansætte èn eneste dagpengemodtager, som er på vej ud. Carl Holst er næstformand for Danske Regioner og repræsenterede de offentlige arbejdsgivere ved forhandlingerne. Han sagde onsdag eftermiddag på TV 2 News:
»Vi laver nu en forskelsbehandling mellem ledige nyuddannede og ledige, som er på vej ud af dagpengesystemet.Så giver vi en første ansøgningsrunde til dem, og hvis de er kvalificerede, så får de jobbet, og hvis de ikke er kvalificerede, så får de ikke et job. Jeg er meget, meget tilfreds med, at man har lavet en aftale, men jeg er utilfreds med, at man glemmer, at det ikke er 12.500 nye jobs, at det ikke er en juridisk bindende aftale, og at den er midlertidig. Det er vigtigt at holde fast i, for ellers bliver folk skuffede.«
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen var tilsyneladende helt på det rene med betingelserne, og sagde: »Der gives ikke garantier på det danske arbejdsmarked.« Arbejdsmarkedsekspert Mikkel Mailand er helt enig i. Han sagde torsdag til Politiken: »Der er ingen garanti for, at der bliver oprettet 12.500 akutstillinger. Beslutningen ligger stadig hos arbejdsgiverne. De er ikke tvunget til at tage nogen.«
Arbejdsgiverne er vinderne
Carl Holst lagde ikke skjul på, hvad der var den egentlige årsag til, at arbejdsgiverne indgik aftalen: »Nu giver vi en chance, fordi vores omsorgsgen, det omfatter folk, som er på vej ud af dagpengesystemet, og på den måde så glæder det mig, at vi med den her aftale får understreget, at dagpengereformen faktisk står ved magt, og ikke bliver ændret i forbindelse med f.eks. en finanslovsaftale.« Dansk Arbejdsgiverforenings direktør Jørgen Neergaard Larsen lagde heller ikke skjul på, hvorfor de private arbejdsgivere var gået med til at garantere ingenting: »Vi får det ud af det, at vi får afsluttet diskussionen om dagpengereformen,« sagde han til TV 2 News.
Det er således oplagt, hvad det meget omtalte håndslag, som beseglede onsdagens studehandlen, indebærer. Arbejdsgiverne forpligter sig til – ja, til hvad egentlig? – og regeringen forpligter sig til at frede dagpengereformen i finanslovsforhandlingerne og formentlig i al fremtid.
Fremragende bluf
Det er efterhånden også oplagt, at det ikke alene er Margrethe Vestager, som synes at dagpengereformen er en rigtig god idé. Når den samlede regeringstop i den grad lægger sig i selen for at fremstille en lappeløsning til beskedne 115 millioner kroner som den endegyldige løsning på alle dagpengeproblemer, så man konstatere, at den selvsamme dagpengereform, som statsministeren i maj 2010 kaldte »nærmest udansk«, nu støttes helhjertet af Socialdemokratiets top. Og af SF´s nye ledelse.
Det ændrer ikke ved, at reformen er et taktisk mesterstykke. Hele diskussionen har været koncentreret om de mennesker, som står til umiddelbart at ryge ud af dagpengesystemet. Og dem har vi jo gjort noget for nu, ikke sandt? Så vær nu så venlige at holde kæft, ikke sandt, så vi kan komme videre! Det er utvivlsomt den besked, eventuelle kritikere i baglandet og i fagbevægelsen vil få, hvis nogen vover at anfægte blufnummeret. Og de fleste vil sikkert tie. Dermed kommer onsdagens dagpengeaftale til at fungere som den glasur, der får den største forringelse af de arbejdsløses vilkår i nyere tid og en dramatisk udhuling af den danske flexicurity model til at glide ned hos de tvivlende.
Usikker gambling
Hvis dagpengebluffet skal lykkes, kræver det to ting. For det første skal arbejdsgiverne rent faktisk opfylde deres del af aftalen, og ansætte noget der ligner 12.500 af de dagpengemodtagere, som er på vippen. Om det vil ske, kan man kun gisne om. Arbejdsgiverne har reelt ikke forpligtet sig til noget som helst.
Og i hvor høj grad den enkelte virksomhed har lyst og overskud til at skele til arbejdsløshedsperiode i stedet for kvalifikationer hos den enkelte ansøger er det, som man kalder for et rigtigt godt spørgsmål. Men regeringen skal ikke regne med, at de private arbejdsgiverorganisationer står på nakken af deres medlemmer for at få dem til at ansætte bestemte ansøgere. Jørgen Neergaard Larsen sagde torsdag til avisen.dk, at hans medlemmer er fuldstændig frie til at vælge den kandidat de ønsker, og tilføjede: »Der er ingen i den private sektor, der blander sig i, hvem den enkelte virksomhed ansætter.«
For det andet, så skal den danske økonomi komme i sving i et omfang så beskæftigelsen stiger og problemet dermed mere eller mindre løser sig selv. Både finansministeren og økonomiministeren har skønnet, at der kommer gang i økonomien i 2013. Stort set alle fagøkonomer er uenige og med god grund. Økonomisk usikkerhed har fået det private forbrug til at gå i stå og kun en solid vækst i eksporten har holdt beskæftigelsen på et nogenlunde niveau. Men meget tyder nu på, at væksten i Danmarks to største eksportmarkeder, det svenske og det tyske, er bremset op. Hvis det viser sig at være rigtigt, vil det få negative konsekvenser for beskæftigelsen.
Hvis ikke der kommer gang i det private forbrug eller hvis økonomien på vores eksportmarkeder bremser op, vil arbejdsløsheden stige og endnu flere vil på grund af dagpengereformen stå foran en social deroute. Så vil det vise sig om glasuren rent faktisk fik den bitre dagpengereform til at glide ned hos bagland og tvivlere. Det er langt fra sikkert, men sådan er spillet jo. I både politik og poker er der stor risiko for at blive afsløret og tabe potten, når man bluffer.
Michael Leif Larsen er cand.scient.pol.
Ingen har hævdet, at denne lap på en asocial lovgivning - a la radikalevenstre - er fred i vor tid. Asociale vensteborgmestre og ligeglade ervhervsdrivende modarbejder selvklart lappeskrædderiet.
Gid regeringen ville holde op med at anse og behandle befolkningen som idioter med deres tåbelige akut-tiltag.
Sådan en regeringsform får den uheldige konsekvens, at befolkningen mere og mere anser regeringen for inkompetente, uvidende og bedrageriske.
Hvor er fagbevægelsen i denne sag? Syns jeg læste i sidst uge, at Harald Børsting havde styr på det hele, ifølge ham selv. Det passer vist ikke helt....
Jeg kan til gengæld garantere Mette Frederiksen, at ingen vil føle sig særligt kaldede til at stemme på politikere, der ikke kan og vil udstede garantier vedr. det danske arbejdsmarked til fordel for deres vælgere.
Endnu en omgang patetisk (og skabagtig) politisk polemik.
Hvis væksten kommer, bliver den kortvarig og svag. Vi kommer til at gå en tid i møde hvor økonomisk vækst bliver umulig at opretholde - og det er KUN godt. Det vil nemlig betyde, at politikerne ikke længere med romantiske gloser kan krumme sig uden om en af de alvorligste problemstillinger i Danmark, såvel som i resten af Verden, nemlig neo-liberalismen, og dens efterhånden totalt udspillede rolle som en fremtidig økologisk, ideologisk og økonomisk ramme.
Der er brug for radikalt nye svar på en fremtidig verden, hvis ikke vi skal kvæles i kvægprutter og stresses til sammenbrud. Så længe det ynkelige højt besungne mantra om økonomisk vækst opretholdes som ledestjerner for enhver politisk beslutning, vil ingen reelle forandringer gøre sig gældende. Det vil være symptom behandling, et plaster på det åbne benbrud. Det eneste der vil få politikere til at indse, at denne vækst mantra er efterhånden er blevet dets eget rationale, og efter et vist niveau, ikke har noget at gøre med menneskelig lykke og trivsel, er ikke-vækst, økonomisk recession og dets lige. Derfor håber jeg (nogen vil sige paradoksalt nok) på stagnation og recession, så politikerne bliver tvunget til at tage skeen i hånden, og ikke længere sidde med skeen i bagenden for egen nydelses skyld.
Det er lidt svært at forstå, hvori krisen skulle bestå! Sålænge der er overskud på handels- og betalingsbalancerne, kan den danske stat i princippet ansætte alle de ledige, de vil.
Der er ingen tvivl om at når både finansministeren og økonomiministeren har skønnet, at der kommer gang i økonomien i 2013 - så vil det ske, økonomien tør slet andet ;o)
Vi kan være rimeligt sikre på at der kommer gang i det private forbrug når det får at vide at det skal det (- eller gør det ?),og der er ingen tvivl om at eksportmarkederne vil blomstre som aldrig før (hvorfor skulle de det ?) ;o)
Desværre er det altsammen forkert, men vi kan til gengæld være sikre på at (langtids-)arbejdsløsheden vil stige ;o(
Befolkningen har opdaget hvad der foregår - kig selv i meningsmålingerne:
http://www.b.dk/berlingskebarometer
http://www.information.dk/315348
Jeg har allerede postet dette to gange i Informerens kommentarspor, men jeg tillader mig at gøre det igen:
Har siddet og lavet notater under Debatten. Man følger vel med.
http://www.dr.dk/tv/se/debatten/debatten-47
Her er konklusionerne:
1. Arbejdsgiverne har ikke forpligtet sig til andet end at slå deres ledige stillinger op i en database for langtidsledige. De udtaler dog at de ikke har tænkt sig at ansætte folk bare fordi de er ledige, de vil stadig gå efter dem med de bedste kvalifikationer.
2. De 25.000 kr pr. ansat ledig, har slet ikke
været til forhandling, altså de er ikke et krav fra arbejdsgiverside.
3. Den Blå Avis er forfærdede: Her har man bygget en forretningsmodel op omkring gratis annoncering, og så kommer regeringen og laver et annonce system hvor man får 25.000kr hvis der er bid på ens annonce. De 115 millioner er en foræring til arbejdsgiverne. En foræring hvis incitament arbejdsgiverne for det første ikke anerkender, og for det andet aldrig har bedt om.
4. Til gengæld (?) lover regeringen at dagpengereformen ligger nagelfast. De sælger altså ud af deres egen manøvredygtighed til gengæld for at arbejdsgiverne sætter jobannoncer i en specifik database.
5. Det er denne storslåede indsats fra DA som Margrethe Vestager roser til skyerne for samarbejdsvilje og fleksibilitet, men som Jacob et-eller-andet Schmidt siger henvendt til DA
"I har formået at få regeringen til at se godt ud ved at love absolut ingenting. Det er godt klaret."
Og Vestager roser det til skyerne ....
5. Vi vil stå i nøjagtigt samme situation om et halvt år, med mindre naturligvis at alle regeringens tiltag som ikke har virket endnu, pludselig beslutter sig for at virke inden for de næste 6 mdr. ... vi krydser fingrer, og henstiller til Vestager om at krydse ben når der er arbejdsgivere i nærheden.
6. Varig løft i beskæftigelsen handler om uddannelse siger regeringen. Arbejdsløsheden blandt nyslåede DJØF'ere er på 35%
7. Regeringen sætter sin lid til at skattelettelser vil få flere penge i omløb. Det faktum at skræmte borgere ikke forbruger men sparer op fiser lige hen over hovedet på dem ... og de skræmmer derfor samtidigt videre med drastiske nedskæringer på snart sagt alt ...
8. Kommende finanslov med Ø? Jeg synes ikke det ser godt ud, Stine Brix så efter min mening ikke særlig tilfreds ud ... men på det tidspunkt var jeg så træt af ævl, at kun 25.000kr kunne have formået mig til at høre efter.
9. Morten Østergaard snakker om den røde tråd i regeringens arbejde, jeg vil ligesom Clement gjorde, spørge: Er du sikker på den er rød?
Akutpakke 2 er det man populært kalder "En fis i en hornlygte", "en prut i en kop ymer" eller det noget mere fashionable: "spil for galleriet". Jeg kan ikke se hvordan man kan konkludere anderledes. Der er ingen nye jobs, og arbejdsgiverne er ikke mere eller mindre motiveret for at ansætte langtidsledige end de var før.
Det hele er simpelthen bare en særlig jobdatabase for langtidsledige, til gengæld for en uvæsentlig bonus (25.000kr hvis du har held med din annonce) og et løfte fra regeringen om ikke at stille sig fleksibelt an overfor fremtidige udfordringer
Solidt politisk håndværk anno 2012 ....
Man kan godt kalde det et bluff, men "dagpengeløsningen" kan da lige så vel ses som et oprigtigt forsøg på at indfase dagpengereformen med en lidt blidere og dermed mere rimelig og hensigtsmæssig overgangsordning.
Michael Leif Larsen skriver så, at hensigten hermed formentlig er at få kritikken af reformen til at dø ud, så reformen får lov at stå ved magt. Og ja det er da givetvis en del af hensigten. Og en fuldstændig legitim del af hensigten.
For et flertal i Folketinget har jo vedtaget dagpengereformen og støtter den stadig. Så hvorfor skulle dette flertal dog ønske at give efter fra et pres fra folk, som hele tiden har været imod reformen og basalt set ønsker flertallets beslutning omgjort?
Så konkluderer Michael Leif Larsen, at Socialdemokratiets ledelse må være varme tilhængere af dagpengere-formen, siden de forsøger at finde en løsning, så den kan indfases på en lidt blidere måde. Men det mener jeg ikke, at der er belæg for.
Socialdemokratiet befinder sig i en mildt sagt besværlig situation i denne sag, fordi de har regeringsmagten men ikke flertal for at gennemføre deres egen politik på området. Og hvad pokker forventer Michael Leif Larsen og andre egentlig, at Thorning skal gøre ved den situation?
Det er da klart, at det er en 100% dårlig sag for hende og regeringen, da den kun kan føre til dårlig medieomtale og dårlige meningsmålinger. Så selvfølgelig ønsker Thorning da at få afsluttet den diskussion og komme videre til nogle andre, der har mere upside potentiale for regeringen og hendes parti.
I virkeligheden er forskellen på Fogh og Thorning jo, at Fogh havde fået afsluttet sådan en diskussion for længe siden ved rent ud sagt at få sit utilfredse bagland til at holde deres kæft. Det formår Thorning ikke, og det er givetvis en væsentlig del af årsagen til hendes dårlige meningsmålinger.
Akutpakke, hensigtserklæring, en hel og dækkende løsning = BLUFF
Mht. de langsigtede forringelser af lønmodtagernes rettigheder har regeringen ikke flyttet sig en millimeter, men blot adlydt arbejdsgivernes diktat, mens fagforeningerne er blevet koblet fra processen. Mange lønmodtagere op til 65 års alderen må nu se ethvert sikkerhedsnet fjernet og stærkt forøget konkurrence om de fåtallige jobs. Mange vil blive fyret og må overgå til selvforsørgelse og siden bistandshjælp, mens østeuropæere vil blive ansat til lønninger og arbejdsforhold langt under danske overenskomster. En god forretning for finanseliten, men en dårlig forretning for Danmark, hvis sociale strukturer gradvis undergraves af EU's krav om fri bevægelighed for den arbejdskraft, som borgerne reduceres til.
Et forrædderi af historiske dimensioner, og med mediernes spin og bedsteborgernes vilje til at sparke nedad vil disse forringelser blive gennemtrumfet under moralprædiken om, at man har gjort rigeligt for at redde de nødstedte. Når de sociale problemer vokser i de kommende år, vil det dog blive vanskeligt at ignorere de voksende spændinger.
Men mange aner end ikke, hvad det er, politikerne er ved at sætte over styr.
;o)
@Søren Tolsgaard
Hvorfor er det ”et forræderi af historiske dimensioner”, at et ret bredt flertal på knap 60% vedtager noget og herefter fastholder deres beslutning efter et folketingsvalg, hvor flertallet høstede en lille samlet fremgang? Og hvem er det i givet fald, der har begået dette ”forræderi”?
Jeg er bestemt ikke altid enig i, hvad et flertal i Folketinget beslutter. Men jeg synes, at det forfladiger den demokratiske debat ekstremt at anvende udtryk som ”forræderi” om noget, der er vedtaget på fuld demokratisk vis og helt klart ikke strider imod hverken Grundloven eller internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt.
Man hører igen og igen:
"Der er reserveret 12.500 jobs"
og også:
"Der er ingen jobgaranti i det her"
Hvis DSB reserverer et sæde til mig, betyder det at: 1) De HAR rådighedsret over sædet 2) den rådighedsret garanterer de at jeg må benytte
Den første sætning er simpelthen løgn, hvilket den anden sætning beviser, og det er naturligvis den første sætning de siger igen og igen.
Den anden sætning kommer først når de bliver gået på klingen.
(at reservere så ikke strengt taget indebærer nogen garanti ændrer ikke noget, den første sætning skaber et falsk indtryk som den anden sætning dementerer)
@Lars Hansen: DF har jo halet i land mht. dagpengereformen, og magtede politikerne at se bort fra ministertaburetter og lokumsaftaler, så ville der være flertal for at lempe på reformen, ikke blot blandt de folkevalgte, men især blandt vælgerne, som dog gang på gang bedrages af mediernes spin. Politikernes spil for galleriet og deres dårlige undskyldninger for at handle imod egne erklæringer er imod hele demokratiets ånd.
Især kunne det være tiltrængt, om S-SF åbenlyst turde markere, hvad de egentlig står for. Sålænge de står på mål for de radikales og arbejdsgivernes politik, vil de stadig miste vælgertilslutning. Så ville det nok være bedre at overlade roret til Margrethe Vestager og lade andre om at være hendes håndlangere. Denne sag er så væsentlig for det danske velfærd, at vælgerne næppe kan spises af med en gang bluff. Afgørende forhold er på spil, men desværre er den politiske elite så sammenspist og selvtilstrækkelig, at den foretrækker at overhøre de advarende ryster fra bl.a. fagbevægelsen, mens den klæber sig til taburetterne og ser frem til kommende lukrative stillinger som tak for vel udført håndværk til fordel for lobbyisterne i Bruxelles.
Det politkerne har gang i strider først og fremmest imod den solidaritet, som har været grundstenen i socialdemokratisk velfærdspolitik igennem et flere generationer, og desuden strider udhulingen af de danske overenskomster med arbejdskraftens frie bevægelighed imod Danmarks fortsatte beståen som suveræn nation.
det er med andre ord et så massivt angreb på de danske lønmodtageres gennem generationer hårdt opbyggede rettigheder i forhold til arbejdsgiverne og magthaverne, at jeg ikke kan betegne det med noget andet ord end forrædderi.
Enhedslisten synes om at blive urineret på, så længe de får det godt betalt.
Hvem sætter i øvrigt - langtidsledig - på cv'et.
Ret skal være ret.
Jeg hører en regering, der vil hjælpe de dagpengemodtagere, der falder for tidsgrænsen (og særligt dem der ikke kan få kontanthjælp) ved at PRØVE at skaffe dem et job. Ingen garanti (Mette Fredriksen).
Det påståes ikke, at der heri sker en sænkningen af ledigheden totalt set. Det er en helt anden problematik, som regeringen vil forsøge at gøre noget ved, siger den.
Ingen kan vide hvor mange. Man ved hvor mange der løbende falder af, hvis de ikke har fået job inden da. Antallet af dem vides selvsagt ikke.
Angiveligt falder ca 3000 først, osv pr måned.
Uanset at man, som jeg mener, at det er noget makværk og at problemet skulle være taklet direkte, må vi retfærdigvis bedømme regeringen på dens egen præmis.
Og så lige en bemærkning mere.
Der er intet nyt i, at folk falder for tidsgrænsen, og situationen for den enkelte er den samme, som den var før nedsættelsen af perioden. Det nye er den pukkel forkortningen giver, som synliggør problemet.
Tjah, hvad gør en statsminister, der ikke kan få sin politik igennem?!
Peter Hansen
Akut-pakker?
Jeg tænker mere definitivt, Lise Lotte Rahbek. :-)
Leo Nygaard, det er jo forholdsvis nyt, at man falder ud uden mulighed for at genoptjene ny dagpengeperiode - og at man ligefrem forhindres i forholdsvis let at optjene ny dagpengeperiode.
Hele tankegangen er den modsatte af, hvad der kendetegner et velfærdssamfund som det danske, hvor forsørgelsesgaranti for folk uden job til enhver tid er vigtigere end et tilfældigt job.
Lars Hansen, et nok så stort flertal i folketinget uden føling med den virkelige verden, er ikke demokratisk legitimt! Vi har ikke valgt en overklasse, vi har valgt repræsentanter, der skal have befolkningens interesser for øje - ikke erhvervslivets.
Efter alt dette ståhej omkring akutplanen, så vil der stå det indtryk, at arbejdernes sikkerhedsnet står alvorligt forringet, med en halvering af dagpengeperioden og en fordobling af optjeningskravet.
Jeg kan godt forstå, at de private arbejdsgivere er villige til at hjælpe med at bestikke en så stor strukturel ændring af arbejdsmarkedet i deres favør igennem.
Peter Hansen
Et manglende linieskift,
som gav meningsforstyrrelse.
Jeg mener, at det er en mulighed at regeringen pakker sammen og erkender, at de ikke kan føre en politik under de nuværende vilkår, som hverken de eller befolkningen kan gå ind for.
I korte træk: De akut-pakker
og kaster håndklædet i ringen.
Før valget var S og SF glødende modstandere af dagpengeforringelserne. Efter opholdet i det Sorte Tårn havde de vendt 180 grader, og fremstår nu som forringelsernes største fortalere.
At sælge ud af sin kernepolitik på den måde, bare for at få ministerbiler, og dermed pisse op og ned af alle der stemte på dem og håbede på dem - det er forrædderi.
Dagpengeforringelserne er rendyrket klassekamp til arbejdsgivernes fordel. Den nye forsyning af desperate og pressede ledige gør det muligt at sænke lønningerne, og presse mere ud af dem der er i arbejde. At to partier, der ved festlige lejligheder kalder sig arbejderpartier, overhovedet kan overveje at stemme for sådan noget svineri er forrædderi af værste skuffe.
Wer hat uns verraten? Sozialdemokraten!
Wer war mit dabei? - Sozialistische Volkspartei!
(det går rigtig godt for min mangelfulde opsætning og kiksede dobbelt-negationer i dag. -->)
Kongshøj - Du ser fuldstændig væk fra valgresultatet.
Hvad var alternativet ? S-SF alene ? Og hvad kunne de gennemføre.
@Peter Hansen
”Lars Hansen, et nok så stort flertal i folketinget uden føling med den virkelige verden, er ikke demokratisk legitimt!”
Jo det kan du bande på, at det er! Vi har i Danmark en meget fri adgang til information, og det er vælgernes ansvar at træffe en oplyst beslutning om, hvor de sætter deres kryds. Og når vælgerne har gjort det, så er de 179 personer, der er blevet valgt, landets absolut legitime magthavere, så længe de bare overholder Grundloven og internationale konventio-ner. Og hvis man ikke anerkender dette, er man slet og ret anti-demokrat.
@Søren Tolsgaard
”DF har jo halet i land mht. dagpengereformen, og magtede politikerne at se bort fra ministertaburetter og lokumsaftaler, så ville der være flertal for at lempe på reformen, ikke blot blandt de folkevalgte, men især blandt vælgerne, som dog gang på gang bedrages af mediernes spin. Politikernes spil for galleriet og deres dårlige undskyldninger for at handle imod egne erklæringer er imod hele demokratiets ånd.”
Det er vist et åbent spørgsmål, om DF`s løben fra ansvaret for det, der var deres egen ide, er andet og me-re end et uforpligtende spil for vælgergalleriet. Desuden er det jo sådan, at der nu engang skal være enighed i en regering, og Radikale er naturligvis i deres absolut gode ret til at stå fast på de aftaler, der blev indgået ved regeringens dannelse, lige som S og SF også gør det på andre områder som f.eks. udlændingepolitik.
Hvilket så alene efterlader Helle Thorning med den mulighed at gå af, fordi hun har fortrudt de aftaler, hun indgik i Tårnet, eller forsøge at nå frem til en aftale med Dansk Folkeparti om, at de vil overtage Radikales rolle som støtteparti og så herefter udskrive valg på det.
Og det sidste må vist siges at være en yderst teoretisk mulighed, da Dansk Folkeparti er og bliver et nationalkonservativt og højrepopulistisk parti, som uanset den ”arbejdervenlige” retorik altid vil støtte en borgerlig regering, hvis muligheden byder sig.
Foruden at samarbejdet mellem Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti næppe ville blive specielt nemt eller hjerteligt for nu at sige det mildt. Sat lidt på spidsen er de politiske realiteter derfor, at hvis vi har en ”blå” regering, vil V og K aldrig gå med til at rulle dagpengereformen til-bage, og hvis vi har en ”rød” regering, vil R aldrig gå med til det.
Det er selvfølgelig ok at kæmpe en politisk kamp for noget, som man tror på. Men spørgsmålet er, om ikke modstanderne af dagpengereformen for deres egen skyld skulle se snart at komme videre i teksten og lade være med at fokusere så monotont på lige netop den.
"Leo Nygaard, det er jo forholdsvis nyt, at man falder ud uden mulighed for at genoptjene ny dagpengeperiode"
Det er da noget sludder, at man falder ud "uden mulighed for at genoptjene ny dagpengeperiode". Det er blevet vanskeligere - javel - men det er da ikke blevet "umuligt". Og det var da heller ikke sådan, at genoptjening før var en given sag eller en ren formalitet.
Jeg har ikke set tal for området, men mon ikke det er en rimelig antagelse, at en ret stor del af dem, der formår at finde arbejde i 6 måneder, også formår at finde arbejde i 12 måneder.
Det er jo trods alt ikke alle langtidsledige, der bliver ansat i vikariater. Og får man en fast stilling, genoptjener man jo dagpengeret uanset om kravet er 6 eller 12 måneder.
Så ja det er da en forringelse, at kravet er øget fra 6 til 12 måneder. Men omvendt kan man vel næppe påstå, at problemet ville være løst set med venstrefløjens og fagbevægelsens øjen, bare fordi man fjernede denne del af reformen.
EL har jo krævet, at "ikke en eneste må falde ud", og det mål når man jo ikke ved at sænke genoptjeningskravet, så der f.eks. er 20% eller 30% færre, der falder ud, eller whatever tallet nu er.
Arbejdsgiverne kan da altid ansætte 12.500 lavtlønnede langtidsarbejdsløse i en måneds tid, eller også foreslå fhv. højtlønnede langtidsarbejdsløse at acceptere en løn på 25.000 (minus arbejdsgivernes administrative omkostninger selvfølgelig).
Det er helt gratis for arbejdsgiverne, og så har de opfyldt deres del af studehandelen og har skabt 12.500 jobs.
Efter en måneds tid kan de jo fyre dem allesammen igen, der er jo ingen der har sagt noget om hvor længe de 12.500 nye jobs skal vare!
Er det ikke bare herligt, hvor nemt man kan løse problemerne, bare man tænker lidt kreativ?
Nogle gange, især hvis man har lurpasset for længe, i poker kan det være nødvendigt at lave et åbenlyst bluff. Fidusen er at annoncere, at man er spilbar og villig til at satse stort. Gevinsten viser sig, hvis heldet ellers er med i det næste "bluff", ved mod oppositionens forventning, at man faktisk har de kort man forventes at have. Altså en nice hand, som man siger. Hvad det lige er regeringen skal komme op med af forslag, som der rent faktisk både er brug for og perspektiver i, er for tidligt at afgøre. I øvrigt duer det heller ikke at melde stort ud før man har kortene på hånden. Så altså. Tålmodighed, mine damer og herrer. Intet er, som bekendt, afgjort før blondinen har smidt stiletterne og så længe hun sidder ved spillebordet kan det være ret svært at afgøre om hun tager skoene af eller på.
Desværre ser det ud til, at solidariteten i samfundet p.t. er kraftigt på retur, ikke mindst i samfundets top og blandt dennes lydige tjenerskab i form af den herskende politiske klasse. Alle med regeringsdeltagerne i spidsen søger at mele deres egen kage mest muligt og blæser på resten. Man kan faktisk kun håbe på, at der kommer et snarligt nyvalg, så alle på den måde tvinges til at bekende kulør, og måske det går op for nogen flere, hvor vandene skiller.
Når det så er sagt, så er det klart, at en samlet forbrugsstigning er der ikke råd til herhjemme, først og fremmest af økologiske grunde og i kraft af en globaliseret markedssituation. Vi skal ikke have vækst, men derimod en fornuftig fordeling, der sikrer en rimelig levestandard for alle, der opfører sig nogenlunde ansvarligt socialt set. Det er simpelthen grotesk, at man ligefrem har gjort vækst til et selvfølgeligt og sakrosankt mål i og med at man har et ministerium, der hedder "Erhvervs- og vækstministeriet.
Nej, Lars Hansen, så er man tilhænger af repræsentativt demokrati - men det er jo ikke demokrati, det er et begrænset demokrati. Demokrati er, hvad det udtrykker: folkestyre - og vi har været så heldige i Danmark, at vi indtil for relativt nylig havde en politisk aktiv befolkning, der ikke nødvendiggjorde andet en ret frie og uformelle rammer. Denne præmis er faldet væk i løbet af de sidste 10-15 år, hvor den politiske klasse mere og mere har distanceret sig fra vælgerbefolkningen. Dermed forsvinder legitimiteten, der ikke er legalistisk, men moralsk.
Lars Hansen, det handler om, at dit billede på samfundet er forkert i forhold til det, vi har ønsket at bygge op! Vi har ønsket at skabe TRYGHED for borgerne, og det gerne på bekostning af både vækst og privat ejendomsret.
Der fokuseres for meget på den korte periode, hvor der vil være relativt flere ældre end yngre; men i løbet af tyve år vil denne balance jo finde sit naturlige leje, hvor befolkningstallet er i relativ balance, dvs. svagt faldende - samtidig med at behovet for menneskelig arbejdskraft rasler ned og er raslet ned i årtier.
Ydermere er der ikke det perspektiv, som vi ellers konstant har haft i mere end hundrede år: at der er ny teknologi, som vi drømmer om, men hvis forudsætninger mangler at blive fundet. Vi er tværtimod i den historisk unikke situation, at vi stort set ved, hvilken vej teknologien vil bevæge sig og med hvilket formål.
@ Leo Nygaard:
Hvad skal vi så egentlig med S og SF i regering, når de Radikale alligevel har vetoret? Det de to partier har opnået af solidarisk politik er da ikke værd at skrive hjem om. Man kunne i stedet have peget på en ren R-regering, så Vestager blev nødt til at stå på mål for sin egen politik, og så S og SF rent faktisk fik mulighed for at kæmpe for deres egen politik.
En sådan regering ville have sat de Radikale under pres; enten skulle de samarbejde til højre, sammen med Dansk Folkeparti, eller også med centrum-venstre partierne. Begge dele kunne være blevet ganske morsomt for os andre.
En anden mulighed kunne være at man forklarede de Radikale at de enten kunne give sig på dagpengene, eller også kunne de vælge at støtte en ny tur i manegen for Lars Løkke.
Endelig kunne man som det mindste have anerkendt sin uenighed på området. At en regering skal stemme samlet er jo ikke noget der står i grundloven. Rent faktisk kunne man jo have anerkendt at dagpengeforringelserne var et radikalt særstandpunkt, i stedet for at lægge sig fladt ned.
Man har i hvert fald ikke indtryk af at S og SF kæmpede særligt hårdt for dagpengemodtagerne i det Sorte Tårn. Man har derimod en fornemmelse af at de Radikale fik deres vilje på det økonomiske område, mens S og SF så til gengæld fik deres (som de har adopteret fra Dansk Folkeparti) på indvandrere og værdipolitik. Det kunne man sgu godt have gjort bedre.
Desuden er regeringsgrundlaget jo ikke helligere end at det kan ændres når det mødes af et folkeligt pres. Man kunne sagtens lave om på regeringsgrundlaget da man fandt ud af at SF's betalingsring var upopulær.
Når man hævder man ikke kan gøre noget ved dagpengene er det ikke fordi man mangler mulighederne - det er fordi man mangler viljen.
Kongshøj :
" En sådan regering ville have sat de Radikale under pres; enten skulle de samarbejde til højre, sammen med Dansk Folkeparti, eller også med centrum-venstre partierne."
Det er sådan det er nu, bare uden EL som pokerspiller !
Men du har ret, det ku` være morsomt.
Tanker om at SSFR skulle slippe tøjlerne, tror jeg godt du kan se bort fra. Magten afgiver de ikke.
"Hvis ikke der kommer gang i det private forbrug eller hvis økonomien på vores eksportmarkeder bremser op, vil arbejdsløsheden stige og endnu flere vil på grund af dagpengereformen stå foran en social deroute. Så vil det vise sig om glasuren rent faktisk fik den bitre dagpengereform til at glide ned hos bagland og tvivlere. Det er langt fra sikkert, men sådan er spillet jo. I både politik og poker er der stor risiko for at blive afsløret og tabe potten, når man bluffer"
Nu er det så bare at spillets indsats er livsgrundlaget for en masse andre mennesker, end de politikere der koldt sidder og spiller poker, for andres liv og indbetalte dagpenge. Føj
Det værste af det hele er, at hele denne affære er skruet sammen helt uden medvirken fra fagbevægelsen.
Regeringen og DA har siddet og forhandlet denne fupaftale 3. uger før den blev offentliggjort. Enhedslisten fik først at vide hvad der skulle ske, aftenen før offentliggørelsen af aftalen.
Vi har altså en socialdemokratisk ledet regering der omhyggeligt undgår at inddrage fagbevægelsen i forhold til aftaler på arbejdsmarkedet og udelukkende forhandler med arbejdsgiversiden.
Det er mildest talt skandaløst, men falder jo fint i tråd med aflysningen af trepartsforhandlingerne. Så snart der var en smule modstand fra fagbevægelsen, trak Corydon stikket.
Hvis ikke snart fagbevægelsen vågner op til dåd så ender supertankeren at ende som optimistjolle.
Åbenbart har Enhedslisten indset, at de ikke kan få dagpengeændringer igennem. Jeg må indrømme, at jeg mener, at det burde betyde, at Enhedslisten ved først givne lejlighed vælter regeringen. Uanset hvad der påstås, så er det det mest vitale spørgsmål i samfundet.
Peter Hansen
Lyspunktet er så, at vi ikke behøver at spilde mere tid på at diskutere det der demokratiske pjat. Der er ikke flere steder at rykke stemmen væk fra.
The winner takes it all.
Lad de borgerlige selv rode med lortet når det hele ramler
Det er somom regeringen ikke har forstået omfanget af det, der sker,
når man fastholder at gennemhulle sikkerhedsnettet for den nederste del af befolkningen,
uden at give håb om varig gen-opretning.
Menneskedumpning, kan man kalde det.
Og mennesker i Danmark er ikke dumme nok, til at lukke øjnene for, at næste gang er det dem selv, der kan stå for skud.
Det er sørgeligt, men denne regering er ikke levedygtig som regering, men kan måske gøre en indsats som opposition.
Det er ufatteligt, at danskerne har ladet udygtige danske politikere fjerne hele det grundlag, vort samfund stod solidt og grundfæstet på.
Lise Lotte Rahbek
Hvor stor vægt vil du tillægge en dundertale fra HTS i oppossion, når du nu ved hvilken falskhed hun og hendes parti står for.
Jeg vil for min del blæse på hvad alle de tre madammer i spidsen for dette ULøkkeskabinet nr. 2 lukker ud i al fremtid.
Flemming Andersen
Det afhænger skam af, om regeringens frontfigurer selv trækker stikket ud,
fordi kan se at de ikke kan manøvrere med bundne hænder,
eller om de skal væltes og hvor mange ulykker de når at lave, inden det sker.
De har ødelagt ufatteligt meget og vist vejen til yderligere forringelser for den næste borgerlige regering, ved at vise med al tydelighed at intet er helligt eller urørligt. At solidaritet ikke er det de selv tror på, så der er fri adgang til at fjerne de sidste rester af velfærdsstaten.
Så nej, det kommer ikke an på noget.
Nåhnej, men du spurgte om minopbakning til den kommende opposition, og den fik du. ;-)
@ Leo Nygaard:
"Tanker om at SSFR skulle slippe tøjlerne, tror jeg godt du kan se bort fra. Magten afgiver de ikke."
Det er jeg bange for du har helt ret i. For S og SF er det vigtigere at sidde på magtens symboler, selvom deres reelle magt er nok så bagatelagtig, end det er at gennemføre progressive ændringer i samfundet.
Det er det valg, de har truffet.
Hvis S-SF-R og V+whatever er lige forfærdelige, og det tror jeg de er - så foretrækker jeg S-SF-R, alene fordi så kan div. kommissioner blive færdige uden benspænd, og vi kan få et billede af de folkevalgtes virkelige forhold til små ting som god skik, beføjelser, lovmæssighed og demokrati.
Hærværket mod alt vi er ved at miste vil være meget mere effektivt og ødelæggende under V end nu.
Jeg er faktisk møgligeglad med om den regering bliver væltet eller ej, jeg er afkoblet totalt fra den, men jeg er ikke ligeglad med om V kommer til, for jeg mener at befolkningen trænger til at se at "alt altid er grundlæggende i orden i lille Vanemark" er en illusion ... og det kan S+SF+R bedst sikre, fordi det ikke er dem der pt. er på nogen kommissionsanklagebænk
Sider