Kommentar

Udenrigsministeriets forstokkede kønspolitik

Måske burde regeringen tage et kig på sin egen kønspolitik. For det er da bemærkelsesværdigt at mere end otte ud af ti ambassadører er mænd, og at de skal betales så meget mere end de lokalt ansatte
2. oktober 2012

 

Danmark har over 70 ambassader rundt om i verden. Disse små dele af riget hører under Udenrigsministeriet, og hver enkelt ambassade ledes som bekendt af ambassadøren, som på én gang er kransekagefigur, repræsentationens ansigt udadtil og leder af missionen. Ambassadøren nyder en række goder for at udfylde posten. I flæng kan man nævne diplomatisk immunitet, en bolig indrettet med dansk design, en fed løncheck samt den noget altmodische titel ’excellence’.

At være ambassadør kræver ikke en XY-kromosomsammensætning eller udprægede mængder testosteron i kroppen. Men hvis man ønsker at omtale ambassadøren på formel vis, må man som udgangspunkt have fat i det mandlige pronomen: HANS Excellence. Kvindelige ambassadører for Danmark er et sjældent syn. Selv i dag, knap hundrede år efter kvinderne fik stemmeret og ét år efter vi fik en rød regering, der angiveligt kæmper for kønnenes ligestilling.

Jeg lagde først mærke til det, da jeg var i praktik på en ambassade i Asien sidste år. På væggen udenfor mit kontor hang portrætter af alle de tidligere ambassadører. Et fint herreselskab og tydeligvis en loge, hvor ingen kvinde havde sat sin fod. Her til morgen besøgte jeg samtlige danske repræsentationers hjemmesider for at se, om det mon bare var tilfældigt – om der mon tegner sig et andet billede i år 2012.  Ud af 73 ambassadører var 59 mænd og 14 kvinder, i procent cirka 81% mænd overfor 19% kvinder. Det er bare ikke godt nok.

Forstenet magtkultur

Når det kommer til de danske repræsentationer er progressiv kønspolitik, undskyld ordspillet, en ambassade i Rusland. Men det er kun ét aspekt af den altdominerende hierarkiske og forstenede magtkultur, der kendetegner Udenrigsministeriet i almindelighed og repræsentationerne i særdeleshed. Hvorfor er der ingen, der stiller kritiske spørgsmål? Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvorfor ambassadøren skal have så astronomisk en gage, mens der skæres ned over hele linjen blandt i de øvrige ansattes løn og goder. Det undrer mig også, at ambassaderne benytter sig skamløst af praktikanter på fuld tid (plus overarbejde) i halve og hele år, som for indsatsen får et par håndører til huslejen, men ellers må klare sig for lån og legater. Samtidig savner jeg forklaringer på de voldsomme forskelle i løn og status mellem lokalt ansatte og udsendte, og problemer med ulykkelige ledsagende ægtefæller mangler stadig at blive løst.

Hvorfor er det nødvendigt med forandring? Jeg kan vel være ligeglad. Jeg arbejder ikke engang i Udenrigsministeriet. Alligevel mener jeg, at jeg som borger er tilladt at have en holdning til, hvordan mit land bliver repræsenteret i udlandet. Vores repræsentationer skal ikke bare eksportere design, de skal også eksportere ideer og værdier. Og det klinger hult at snakke om Danmark som foregangsland for kønnenes ligestilling, den lille forskel mellem høj og lav og vores afslappede forhold til autoriteter, når ambassaderne på alle punkter signalerer det diametralt modsatte.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Med hensyn til gagernes størrelse, så er der altså mange typer, der tjener ganske godt inden for fag / grupper som f eks

-filmstjerner
-bankdirektører
-professionelle fodboldspillere
-ministre
-piloter
-mandskab på boreplatforme
-overlæger
-advokater
-statsautoriserede revisorer
-spindoktorer / lobbyister
-professorer
-bedemænd
-ejendomsmæglere
o s v

Lønforskelle er dybest set direkte eller indirekte en funktion af af markedsmekanismerne - og der er altid nogen, der synes det er underligt at nogen xskal tjene "så meget mere" end gennemsnittet.

Nogen er flittige og nogen er dovne , nogen har taget en uddannelse og andre har ikke gjort det, nogen er kreative og andre er fantasiløse , nogen har talent og andre har ikke o s v - der vil altid være forskelle i indtægter og nogen scorer kassen til andres ærgelse , forundring eller glæde alt efter gemyt ?

Jeg har i øvrigt aldrig helt forstået hvorfor studerende vil arbejde stort set gratis på ambassader i udlandet - det virker lidt (undskyld ) fantasiløst og en smule dumt ?

-popidoler

Alt dette fableri om liggestilling herhjemme - transformeres til manglende respekt og knuste skæbner ude omkring - det er ikke popshow à la X-faktor eller Vild med Svans ...

Jette Abildgaard

Tak Anne Rosa,

Den mest rammende og korrekte artikel jeg laenge har laest ;)

Faktisk kom jeg helt automatisk til at taenke paa en speciel af vore ambassader - eller rettere konsulater, da jeg laeste dette her.....

Jeg skal undlade at naevne navne, men denne specifikke konsul som jeg kommer til at taenke paa her - se han ER virkelig en meget 'travl' mand.....faktisk saa 'travl', at han aldrig besvarer hverken opringninger, besoeg eller emails.....i stedet har han en sur person til at besvare opkaldene...den lavtloennede kvinde vil jeg tillade mig ud fra og, uanset hvad man beder hende om, saa har de ikke tid, lyst, mulighed eller, det er ikke deres job..trods andre oplysninger paa deres hjemmeside, men ok......

Konsulen her omtalt, ER sikkert en travl mand...bosiddende i et tropisk klima med en gennesnitstemperatur paa ca. + 40C aaret rundt og, ikke mindre end ca. 105.000 indbyggere.....et saa 'usselt' job maa og skal udloese en virkelig fabelagtig loen.....;)

Ingen kvinde ville kunne klare, hver morgen, at skulle staa ud af sin seng, kaempe sig vej til poolen, holde hoens, liguaner og alle de lokale fra doeren - der maa klart en mand til - og en mand af virkelig format....maskulin format ;)

Ironi er bestemt ikke noget jeg kender til eller, kunne finde paa at bruge i den sammenhaeng.....

Flemming Nielsen

Hver gang den slags luksus-ligestillingsævl popper op, mister kampen styrke.

Går jeg rundt i en offentlig institution, kan jeg tælle 9 kvinder for hver mand.
Når jeg tænder fjernsynet, vælter det frem med kvindelige journalister, der interviewer kvindelige eksperter.
Vil jeg tale med nogen i børnenes skole, hører jeg stort set kun kvindestemmer.
Og nu har vi sandelig også fået os en kvindelig statsminister, som endda ikke må være en klovn til sit job, fordi hun er kvinde.

Tag det bare roligt. Om lidt er der kvinder alle vegne og på alle de vigtige poster; og vi glæder os allesammen til en bedre verden, bedre bundlinjer, bedre velfærd etc. etc..

Flemming Nielsen

@ Anne Bille
Ja, du har (delvis) ret. Men hvor længe? Jeg er, trods harske kommentarer, verdens største tilhænger af ligestilling. Men magtkampen og hele retorikken er blevet nærtagende utålelig og skygger fuldstændig for det faktum, at verdenssamfundet, inklusive wonderful DK, er havnet i en elendig socialorienteret forfatning.
At klandre mændenes såkaldte enevældige magtpositioner for verdens sande tilstand er en letkøbt argumentation, al den stund at hankønnet næppe har stået helt alene om at forherlige tossestregerne og opmuntre til et sygeligt og forgiftet forbruger/vækstsamfund uden fremtid.

Ja tak. Gerne flere magtfulde, kloge kvinder (og ikke mindst kassedamer). Men fri mig for visse idiotiske, asociale og totalt uduelige luksusopkomlinge af slagsen, der ubehøvlet og fremturende insisterer på katastrofekursen med falske tårer, feminint føleri og efterhånden retten til at blive frikendt for de selvsamme narrestreger, modkønnet angiveligt skulle have begået.
Det er da forstemmende, ja, nærmest trist at være vidne til så megen kemikaliesminket dumhed på vaklende stiletter. Ikke?