Læserbrev

Usmagelig kunst om Breivik

En mand som Anders Behring Breivik skal ties ihjel. Det er den værste straf, han kan få
9. oktober 2012

Snart opføres galningen og massemorderen, Anders Behring Breiviks ’manifest’ som et teaterstykke på Café Teatret. Oprindeligt blev det udskudt af hensyn til de efterladte. Anders Behring Breivik har i mellemtiden været for retten og fået sin straf. Så nu bliver projektet realiseret hen over hovedet på ofre og pårørende.

Forståeligt nok er forargelsen stor. ’Uanstændigt, uværdigt, respektløst’ er nogle af de ord, som er blevet brugt. Lederen af Café Teatret, Christian Lollike, forsvarer sig med, at der er ’masser af perspektiver’ at tage fat på i forhold til ’håndteringen’ af Breivik-sagen.

Men uanset, hvordan Lolikke har tænkt sig at håndtere Breivik, gør han sig selv og sit teater til frivillige mikrofonholdere for en gal massemorder. Uanset den kunstneriske værdi i en monolog tramper han på ofre og efterladte. Det er vulgært og usmageligt.

Kunne man forestille sig en kunstnerisk opførelse af angrebet på USA den 11. september? Den tyske komponist Karl Heinz Stockhausen kaldte ganske vist angrebet på Tvillingetårnene for et ’stort kunstværk’, men ingen har fundet på at skildre islamisternes syge stenalderideologi i et teaterstykke eller et kunstværk. Der er produceret film, men de er entydigt på de uskyldige ofres side og skildrer blandt andet det tapre redningsmandskabs desperate forsøg på at redde så mange menneskeliv som muligt.

Forvandler Breivik til helt

Ved at beskæftige sig med Breivik forvandler Christian Lollike manden til en helt. Der er intet at ’forstå’ eller for den sags skyld at fortolke i dette manifest.

Det er en syg mands syge og kriminelle handling. Den bedste parallel til Christian Lollikes teaterstykke ville i virkeligheden være en forestilling om massemorderen Peter Lundin eller Amagermanden. Det er og bliver en usmagelig snagen i vold og drab. En tendens, som i de senere år er blevet udbredt, og hvor kriminelle gøres til ’kendisser’.

En mand som Anders Behring Breivik skal ties ihjel. Det er den værste straf, han kan få. Det betyder ikke, at ofrene skal glemmes. Naturligvis må tragedien på Utøya aldrig blive glemt. Men det skal være på ofrenes præmisser. Ikke på gerningsmandens.

Pia Kjærsgaard, MF, værdiordfører (DF)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis nogen tragedie er blevet endevendt og snaget i med årligt tilbagevendende følelses- og voldsporno er det vel 9/11?

Jeg kunne godt undvære at tv2 ryder sendefladen for endnu en gang at udbasunere den samme udtrådte lidelseshistorie år efter år.

At nogen derimod har mod til at behandle Breiviks person og tanker i et kritisk/kunstnerisk lys er vel småting sammenlignet med 9/11 industriens tilsyneladende evindelige kværnen (og dennes konsekvenser). Bevares - det bliver jo ikke ligefrem smidt i fjæset på os ligemeget hvilket medie vi er så uheldige at lukke op for på årsdagen...

11te september tilside, så er Pia's agenda forudsigelig:

1) God og dårlig kunst skal dikteres og censureres af polititkere. Det har længe været en central del af DF's program uanfægtet den afsindige faldgrube for demokratiet det udgør. (Op ad brøndens klare vand etc)

2) Den del af narrativet der indebærer Pia's egen indflydelse på manden skal for alt i verden ties ihjel. Lad os istedet svælge i ofrenes lidelse.

Har du overhovedet set stykket, Pia? Alle fordomme jeg nogensinde har haft om dig bekræftes hvis svaret er nej. At udtale sig om alskens ting og sager man ikke aner et bjæf om er bare så DF'sk.

Niels Engelsted

"Men uanset, hvordan Lolikke har tænkt sig at håndtere Breivik, gør han sig selv og sit teater til frivillige mikrofonholdere for en gal massemorder. Uanset den kunstneriske værdi i en monolog tramper han på ofre og efterladte."

Enig.

@Niels Engelsted - Så vidt jeg ved er der ikke tale om en reenactment eller anden form for trampen rundt i sårene. Forestillingen er en monolog med udgangspunkt i hans manifest.

Mikrofonholder? - Måske
Forherligende? - Næppe
Krænkende? - Uden tvivl, men lad os lige se om vi kan huske hvor mange gange vi har set Osama's elendige VHS transmissions med oversættelse på prime time TV.

Er det fordi det kun er OK når nyhederne gør det?

Er det fordi nordmændende er tættere på, sådan rent geografisk?

Eller er det fordi narrativet sådan ikke rigtig passer på den virkelighed man søger at italesætte?

Morten Stilund

Fru Kjærsgaard: Vi skal ikke tie noget som helst ihjel. Hr. Breivik har ikke fortjent at blive tabu og hans ugerninger er så forfærdelige at de skal bearbejdes af kunstnere, journalister og sågar politikere. Hvis Fru Kjærsgaards holdning i denne sag blev comme il faut var det jo ikke muligt at kommentere nogen af de rædselsfulde gerninger der konstant og dagligt begåes af mennesker mod mennesker. Det er et hult, rungende indlæg som Fru Kjærsgaard her kommer med, fordi alle mennesker jo ved at vi kommer til at diskuttere Breivik og hans ofre i mange årtier fremover. Og hvis Fru Kjærsgaard virkelig mente at Breivik skal ties ihjel hvorfor så overhovedet kommentere Café Teatrets forestilling?

Intet skal afholde nogen fra at kommentere, det være sig i kunstnerisk såvel som nogen anden form, på barnemorderen Breivik. Den værste straf Breivik kan få er da vi fortsætter vores demokratiske debat og dissekerer hans manifest, hans værdisæt om man vil, og udstiller hans xenofobi og menneskeforagt, hans ynkelige nationalromantiske forestillinger. Breivik kæmper mod det multikulturelle samfund og hans store mindreværd har givet næring til terroristens fromhed og blind fanatisme. Det må ikke ske igen.
Det bliver interessant at se Fru Værdiordfører Kjærsgaard gennemføre sin store omsorg overfor ofrene af kommende menneskeskabte katastrofer, ved at tie (og problemet ved at tie er jo at det kan blive misforstået som et samtykke), men mon ikke værdikampens hede snart får det løfte til at fordampe. Lad os endelig debattere Breivik, se vi er allerede i gang, Fru Kjærsgaard. Og tak for dit indlæg (som IKKE skal ties ihjel).

Værdi-ordføreren lægger afstand til Breivik, forståeligt nok. Men hendes EU-parlamentsmedlem Morten Messerschmidt blev jo dog rost i Breiviks manifest.

Og hendes helt egen Søren Espersen udtalte som bekendt kort efter udåden: »Vi er stolte af vores retorik, og jeg agter at fortsætte,« som han sagde i kølvandet på den debat om tonen, som opstod efter terrorangrebet i Norge.

http://www.information.dk/274583

Robert Ørsted-Jensen

"Kunne man forestille sig en kunstnerisk opførelse af angrebet på USA den 11. september?"

Damen følger ikke rigtig med - der er allerede mindst en hollywood film ude om 9/11

Peter B. Jensen

Kunst er en af de måder vi bearbejder på, lige som det måske for nogle var terapeutisk at følge retssagen - time for time. Breivik er allerede et husholdningsnavn, hvor fænomenet har oversteget manden, og det er da værd for kunsten at forholde sig til denne besynderlige tendens.

Vi har film om Hitler, om IRA, om Irak krigen og som nævnt - en plethora om 911. Et kunstværk udtrykker ikke nødvendigvis sympati for manden eller sagen, men har andre formål. Det kan være at afdække motiverne til hvorfor det gik så galt, at betragte omgivelsernes reaktioner eller blot at advare kommende generationer.

Så hvorfor er Kjærsgaard imod dette? Det virker umiddelbart som om at hun ikke bryder sig om narrativet - altså at en galning har handlet ekstremt på hendes politik. Det bryder selvfølgelig også med versionen hvor ondskab og ekstremisme er forbeholdt de andre.
Men netop derfor er det værd at beskæftige sig med og benytte Breivik, så vi får flere nuancer ind i narrativet. Det er et tiltrængt modspil til den illusoriske virkelighed som specielt DF dyrker.

Om ikke andet, så er det vel en ytringsfri handling. Hvis det er livsvigtigt at vi skal kunne afbilde profeten med bomber må vi også affinde os med kunst der går vores vilje imod.

PS: Hvis planen for det nye værdiordførerskab er at agere smagsdommer, så gør det venligst fra de dertil indrettede platforme som privataktør og overlad den politiske plads til folk der bedriver politik.

Tjah, nu tilhører skribenten selv et ekstremistisk politisk parti, der leger med hvor tæt man kan komme på kanten uden direkte at blive anklaget for terroropfordringer. Man må ikke direkte sige at man vil slå sine politiske modstandere ihjæl, men man kan godt slippe afsted sige at man befinder sig i en modstandskamp, og at ens politiske modstandere er landsforrædere.

DF og tilsvarende strømninger har desværre givet ideologisk brændstof til Breivik. Dette har ikke ført til selvransagelse - tværtimod var en kristen præst tidligt ude og sige at vi skulle "bruge Breivik rigtigt", dvs. efterkomme (skribentens) Breiviks ønske om et monokulturelt samfund. Man skulle passe på ikke at presse (skribenten) mennesket mere end godt var.

Hvis skribentens bagland selv havde talt åbent om terrorangrebet i stedet for at feje det ind under gulvtæppet med mærkaten sindsyge, ville der næppe have været nogen grund til at beskæftige os mere med Breivik. Som det ser ud nu, hilser jeg teaterstykket velkomment.

Steen Erik Blumensaat

Fru Pia Kærsgård synes det er iorden at Danmark samarbejder med terror massemorder organisionen der har slået 10 millioner ihjeld de sidste 65 år, cia der myrder folk uden for deres juridiske rets område, en massemorder bande der ikke regner lov og orden for noget de skal rette sig efter, selv statsledere myrder de, sidst i Libyen.

Galning og massemorder, syg og kriminel skriver hun om nordmanden, på trods af dommens udsagn.
det hun siger er hun selv!

Som luterraner er hun selv medlem af en af de værste terror organisationer i historien, kun overgået af den katolske orden.
Konger har som historien fortæller os været, brodermorder, søstermodere, mødremodere, fædremodere, familiemordere, landraner og folkemodere.
Alle disse massemordere synes hun er i orden, de har jo gud på deres side.

En morder er mere ærlig end som en som fru Pia Kærsgård der myrder pr sted fortræder.

Pia Kjærsgaard:

»Men uanset, hvordan Lolikke har tænkt sig at håndtere Breivik, gør han sig selv og sit teater til frivillige mikrofonholdere for en gal massemorder. Uanset den kunstneriske værdi i en monolog tramper han på ofre og efterladte. Det er vulgært og usmageligt.«

Hvis der er nogen der er vulgær og usmagelig i denne sammenhæng, så er det Pia Kjærsgaard selv.

Pia Kjærsgaard insisterer meget forståeligt på at betegne Breivik som ”en gal massemorder”. Men selv om det er meget forståeligt, er det samtidig også et forsøg på at slippe af sted med løgn og manipulation.

De norske myndigheder har erklæret, at Breivik er strafegnet og at han ikke er psykisk syg. Breivik er således ikke gal, sådan som Pia Kjærsgaard hævder.

Breivik er en person der ikke er psykisk syg, og som har været fuldt bevidst om de handlinger han har begået. Breivik har begået sine handlinger ud fra en dyb ideologisk og politisk overbevisning og ikke fordi han lider af patologiske vrangforestillinger.

Sandheden er derfor også, at Breiviks udåd ikke var et upolitisk massemord, men derimod et politisk motiveret massemord, og dermed må handlingen defineres som et politisk motiveret terroranslag.

Den korrekte betegnelse for den handling Breivik har begået er med andre ord terror og ikke massemord.

Lad os derfor slå fast med syvtommersøm:

ANDERS BREVIKS UDÅD VAR EN TERRORHANDLING MOTIVERET AF HØJREPOPULISTISK IDEOLOGI.

Når Pia Kjærsgaard gør sig så store bestræbelser for at få Breiviks politisk motiverede terror til at fremstå som en gal mands upolitiske handlinger skyldes det naturligvis, at det næsten er umuligt at se forskel på henholdsvis Kjærsgaards og Breiviks ideologiske ståsted og epistemologiske udgangspunkt.

Kernen i både Kjærsgaards og Breiviks politiske tænkning, er en ekstrem frygt for det multikulturelle samfund, og det der adskiller dem, er sådan set kun, at de ikke har samme holdning til hvilke midler der er legitime at tage i brug for at bekæmpe det multikulturelle samfund.

Derfor er Kjærsggard og Breivik meget tættere på hinanden end godt, er set med Kjærsgaards øjne, og derfor har Kjærsgaard så frygtelig travlt med at få os andre til at opfatte Breivik som en gal massemorder, man bør tie ihjel.

Se, det er både usmageligt og vulgært.

Steen Erik Blumensaat

Den udøvende magt.
Margrethe Rex er den øverste leder for militæret, politiet, domstolene.
Den udøvende magt gik med i krigen i Iraq selv om grundlaget var en løgn og klart ulovligt at krænke en stats suværenitet, krigen frembragte millioner af flygtninge.
I Libyen støttede vi massemordere fra den Libyske regering som skiftede side da de blev truet med at deres formuer ville blive konfiskeret.

Danmark og Norge bombede Libyske regeringsbygninger myrdede folk fra regeringen.
Så fru Pia Kærsgård hvori består forskellen på nordmandens handling og den udøvende magts handling.
Han bombede regeringsbygninger, den udøvende magt bombede regeringsbygninger.

Skal vi forstå dig sådan at den udøvende magt, Margrethe Rex, er en galning og massemorder syg og kriminel?

BREIVIK er vel ikke mere sindsyg end Franko og Mousolini og alle hverdagsfacisterne på den tid, der er bare nutiden der er blevet en hel del mere optaget af at uddele diagnoser, men vi kan da I tilfældet Breivik glædde og over at det fortsat er muligt at bure race-psykomorderen inde.

Jeg synes det er interessant hvordan en person som breivik er kommet frem til Endlösungs-løsningen og hvordan han I øvrigt er møbleret indvendigt,når han så entydigt går efter sine olitiske modstandere I stedet for at kæmpe med ord og prøve at overbevise.Jeg tror godt jeg kan finde på at se teaterstykket, for at få en andens bud på hvordan sammenhængen ku være I den indre Breivik

Søren Kristensen

Efter at have læst alle kommentarerne (hidtil) tænker jeg det overflødigt at læse fru Pia Kjærsgaards indlæg. Hun må være romantiker og ikke et ondt ord om det.

jens peter hansen

Breivik synes DF er fint og har været Fremskrittsmand, ergo Pia Kjærsgaard og DFer del af problemet. Selvmordsbombemænd påkalder sig Mohamed og Allah. Islam er altså ansvarlig for de gale bombemænd og muslimer i hele verden er en del af problemet.
Er det sådan det hænger sammen ?

Heinrich R. Jørgensen

"Romantiker" er det ringeste ord, til at beskrive noget. Ordet har 1000 år på bagen. De første 500 år var en romance en fortælling om ridderlighed. Om stærke og retskafne personer, der bestræbte sig på at leve op til ædle idealer i almindelighed, og som havde som politisk metode at være villig til uforfærdet at bekæmpe for stærke fyrster. Ordet blev senere udvandet, men dog ikke mere, end at kernen i 1800-tallets romantik handlede om strenghed og selvdisciplinering.

Mange har formodentligt fået opfattelsen af, at romantik handler om personlig forelskelse på en nuttet og naiv måde. Sådan elimineres begreber -- ved at lade ordene der knyttes til begreber, få latterlige og ufarlige betydninger.

Pia Kjærsgaard er slesk og overfladisk polemiker, der appelerer til de uvidende og fordomsfulde, gennem ahistoriske og ukorrekte "fakta", udsat for logak og serveret med et rigt mål indignation. Bedrag og manipulation fra ende til anden...

Thorbjørn Thiesen

Pia Kjærsgaard s ønske om at tie noget ihjel, har virket over for hendes menings fæller i Sverige og Findland.

Det burde også være sket her. DF's opførsel og udgydelser er de største trusler mod vores ellers stabile samfund.

DF har gjort alt for at stigmatisere visse grupper af borgere her i landet. Desuden stemte man for de forringelser Venstre indførte over for de svageste, Så uligheden voksede, det er en anden faktor der er til fare for stabiliteten.
Brug hendes egne metoder, bort censurer alle damens udgydelser, de har jo ingen værdi, på trods af hun er værdiordfører for et værdiløst parti.

Niels Engelsted

Tilsyneladende er det tilstrækkeligt, at Kjærsgaard har udtalt det, at noget fordømmes som forkert.

Sagt med andre ord, man pantsætter sin dømmekraft til Kjærsgaard.

Kunne det slet ikke tænkes, at det var en lille smule tankeløst, at lave en forestilling som "en monolog med udgangspunkt i hans manifest" og dermed bidrage til mandens erklærede mission og hedeste ønske?

Han tror, at han vil vinde tilhængere, hvis de præsenteres for hans verdensbillede. Her er han sikkert mere realistisk end mange af ovenstående debattører. Forestillingen vil garanteret ikke få en eneste til at tage afstand fra Breivik, der ikke tog afstand i forvejen, hvorimod nogle faktisk kunne vindes for hans sag, når de præsenteres kunstnerisk for den. (Det er stort set menneskeligt umuligt ikke at identificere sig med en hovedperson, når der kun er den samme. Det er selve teatrets væsen).

Som den person der i den grad har stillet sig op på en talerstol her i Danmark og polariseret samfundet med nedladene argumenter overfor minoriteter, så synes jeg ærligtalt du skal holde din kæft Pia, fordi hvis der er en der har ansvaret for det had der er årsag til disse grusomme handlinger, så er det dig!

Robert Ørsted-Jensen

Jeg er meget enig Engelsted - men man må jo også medgive at det afhænger af hvordan det gøres.

Lad mig lige minde om at det rent faktisk er lykkedes holliwood at lave mindst een ganske god film om 9/11 - og der var helt det samme råberi i dette tilfælde som der er i denne Breivik sag her. Filmen om maskinen der styrtede ned i en mark var ganske fremragende.

Det er bestemt muligt at lave godt progressivt og nærværende teater på dette her - noget som både er kunstrnerisk, følelsesmæssigt hensynsfyldt og politisk forsvarligt arbejde. Ja det er endog muligt at lave fremragnede politisk teater på dette grundlag. Men det er arbejde på et knivsæg det her så det kræver at manuskriptet er i orden og vil sørme meget nødig være den manuskriptforfatter hvis noget går alvorlig galt her.

Robert Ørsted-Jensen

Hvorfra ved damen her at der er tale om usmagfelig kunst om Breivik - virkeligheden er vel at det ved ingen af os endnu! Der kan velværet tale om fremragende og nærværende endog tanke provokerende kunst med udganspunkt i Breivik

Vibeke Svenningsen

Som udgangspunkt er jeg ambivalent her. Da det kom frem, at Lollike havde gang i dette projekt, var jeg lodret imod, og fandt det usmageligt ud over alle grænser, da retssagen end ikke var påbegyndt og afsluttet, og man behøver ikke den store empati for at vide, at det havde stor betydning for de efterladte og de, der overlevede. En dom er en art punktum, hvorefter de kan begynde at se fremad.

Retssagen er nu afsluttet, dommen er afsagt. Døren er smækket for Breivik!

Selvfølgelig ville det være illusorisk at tro, Breiviks manifest og udåd aldrig ville blive gjort til genstand for både dette og hint. Jeg har for mange år siden set et teaterstykke om The Unabomber - herunder hans skriverier. Det var ikke særligt kunsterisk godt, men heller ikke moralsk stødende. Det der bare virkede/ virker stødende og kvalmt ved Lollikes projekt var/er, hvorledes han lige skulle ride på bølgen - den store omtale, der var, uden gran af hensynstagen til de, det berørte. Timingen gjorde det bare ulækkert! Og det rettes ikke ved, at projektet blev forsinket osv - man kunne næsten have mistanke om, det er en del af setup'et med at få mest mulig omtale og reaktioner på projektet.

Heinrich R. Jørgensen

Niels,

det kunne jo tænkes, at den omtalte nordmand havde nogle vægtige pointer, om historiens skæve gang, om årsagerne til samme og hvordan vores kollektive suicidale adfærd kunne omsættes til folkenes emancipation.

Sagen er, at folk (personer imellem) er splittede og dominerede af andre. Vi er afmægtige, mistroiske, antialtruistiske, uansvarlige, og handler plan- og retningsløst. Vores historiske horisont er næsten lig nul. Vores evne til at observere og tænke er ufatteligt ringe -- de fleste befinder sig i en pseudo-virkelighed, hvor massemedier opfattes som et udtryk for realitet; selv aktualitetsprogrammer og politisk debat er reduceret til absurditet. Evnen til at skelne mellem hvad der er virkeligt og hvad der ikke er, at stærkt nedsat.

Det interessante er ikke nordmandens historiske analyse eller hans politiske vision. Det interessante er ikke hans dybt inhumane handlinger. Det interessante er ikke en samtale om anvendelse af terror og vold som politisk virkemiddel.

Det interessante er, at han så sine terror-handlinger som et virksomt middel, til at forsøge at vække nogen af den kollektive døs. Det var hovedmotivet (muligvis det eneste motiv) bag handlingerne.

Det interessante er, at manden tydeligvis havde en pointe om den massive kollektive døs. Det bizarre er, at han undervurderede hvor stort et kanonslag og hvor omfattende den bevidste og målrettede aflivning af værdsatte unge mennesker, det skulle til, for at vække nogen fra zombietilstanden. Det interessante er, at regeringscentrum i grus, 10 mia. i bygningsskader og 77 aflivninger (de fleste enkeltvis) i al sin virkelige gru har rystet og chokeret de fleste, men ingen har tilsyneladende forladt drømmetilstanden. Der var nogle andre historien på flimmeren en tid, nogle meningsmagere ævlede om andre temaer de heller ikke har forstået, og alle er enige om at manden bag den omfattende materielle skade, intet meningsfuldt sigte kunne have haft og at der ikke må lyttes til vedkommende.

Virkelighedsfjernheden, realitetsfornægtelsen, vægringen mod at forsøge at fatte og erkende fakta og ægte sammenhænge, er massiv. Den kollektive apati der truer enhver med systemkollaps på alle hylder, fik knapt nok en ridse i lakken. Hvorfor? Det er et interessant emne.

Én person giver en demonstration på, hvad mennesker formår, hvis de tager sig selv alvorligt. Tænk hvis målrettetheden ikke var vendt mod at lave det største mulige brag, men var vendt mod noget konstruktivt i stedet. Tænk, hvis det ikke var en person der handlede i isolation, men der var mål og retning på kollektiv handling.

Der er al mulig grund til at undre sig. Ikke så meget over nordmanden og dennes handlinger, men primært over hvordan alle har forholdt sig dertil. Det kollektive vanvid burde være til at få øje på; men ignoreres systematisk.

Robert Ørsted-Jensen

Selvfølgelig hverken kan vi aller skal vi hverken forbyde eller censurere - men vi kan selvsagt henstille til at man påtager sig en sådan opgave med stor respekt, indføling og med et klart formål og budskab

Poul Borup-Andersen

" Heinrich R. Jørgensen:
Som du kan mærke, er der ikke nogle af kommentatorerne, som har forstået dit velformulerede tankesæt.
Så langt kan kun de færreset tænke.
Det blev vist kun til en gang hadefulde udgydelser over en person som er kommet længere end de selv har forstand til?
Harry S. Trumann beordrede to A-bomber kastet over Japan velvidende at 100.000 vis uskyldige ville omkomme. Dertil kommer, at -hvad de færreste ved - at Japan var blevet stoppet alligevel, om ikke bomberne var faldet. Hvad var han for en 'karl'?Læste i ikke den historie i Jyllands Posten?

Henning Pedersen

Fruen har selvfølgelig indset, at et teaterstykke hvor massemorderens manifest indgår som bærende rekvisit, nødvendigvis må have fruens og fruens parti på en fremtrædende plads på rollelisten.

Heinrich R. Jørgensen

Poul,

jeg tror bestemt nogle af kommentatorerne kan følge tankegangen. Hvis ikke, var det skønne spildte krafter at forsøge...

Det er en stor mundfuld at begynde at tænke selvstændigt, og fæste lid til egne vurderinger og duelighed som etisk kompas. Vi opdrages systematisk til det modsatte -- følgagtighed in extremis.

Systemet med at kunne anbefale kommentarer, forholder mange sig temmeligt Facebook-agtigt til. En ligegyldig one-liner der er humorforladt, eller et kollerisk opstød af vanebetragtninger modtaget ofte komplimenter, selv om sådanne sjældent gør nogen klogere eller bidrager til kvaliteten af samtalen. Gennemreflekterede kommentarer får som regel få anbefalinger med på vejen. Når kommentarerne gælder emner som er direkte ubehagelige at forsøge at forholde sig til, udebliver de små anerkendelser oftest. Jeg formoder, at der ofte handler om, at man ikke vil associeres med noget der kan opfattes som ubehageligt, rabiat og/eller hinsides normativitet?

Personligt synes jeg, at deltagelse i en debat, handler mest om aktiv lytning, end om aktivitet med tasterne. En terapeutisk værdi af deltagelse skulle gerne indfinde sig. Hvis man konstant forsøger at båndlægge ens tankevirksomhed, så man ikke kan associeres med "grimme" betragtninger, tror jeg man tilgår debatten på forfejlet vis.

Svend Erik Sokkelund

Fruen er kun en populistisk plaprende papegøje, der gentager alle de approberede holdninger i jagten på forargelse og flere stemmer.

Hun bør i sandhed ties ihjel.

Jeg ser frem til begavede analyser og provokerende tanker fra Christian Lollike i en nødvendig debat, i Café Teatrets årelange tradition.

Heinrich R. Jørgensen

Nils Ufer og Peter Larsen lavede "Mens vi venter på retfærdigheden", om Tamilsagen. Det stykke lykkedes godt, men forudsætningerne var nogle helt andre.

Der forefandtes en viden om emnet på forhånd, og der var en udtalt modvilje og indignation i befolkningen, mod de mange unoder de upopulære magtmisbrugere havde anvendt. Det var muligt at finde en form, hvor stykket kunne fungere som monolog. Peter Larsen er altid leveringsdygtig i underholdende karakterer, og hans excentriske nørd af en retfærdighedstrængende konspirationsteoretiker fungerede optimalt. Publikum kunne blive doceret fakta, indicier og teser, og forholde sig til tankespindet. Et tankespind, der nok var ubehageligt, men var ubehageligt fordi nogle havde misbrugt deres embeder og fordi disse fiflerier havde fået alvorlige konsekvenser for ofrene.

Det nuværende teaterstykke er utvivlsomt også vigtigt og relevant. Men et velvilligt publikum får de næppe.

Der findes nu en del viden om hele masakren og monstermorderens egne "intellektualiseringer" om sine handlinger findes også, og så er der jo også den ikke uinteressante reaktion fra folket,især de mere perifære som ingen personlige familiemedlemmer og venner havde involveret, der er masser af angrebspunkter, som ikke nødvendigtvis er nogen reklame for nationaletnisk-facisme og Breivik selv, og jeg kan dårligt forstille mig et tænksomt teater kunne ønske at være propagandister, I så fald må det være for at provokere folkets vrede !

også det at de fleste troede at det ikke ku være en af dem selv,vores egne er interessant, selv om det er mindre end 70år siden, at der var udbredt kulturchauvinistisk psykopati I gennemsnitsbefolkningen I vores del af verden,så har selvretfærdighedens forglemmelse allerede sænket sit hvide glemsels flor om vores nære akilleshæl,knapt helet, så dog allerede fortrængt..

jeg har aldrig været tilhænger af fortrængninger, og var det Venstres ungdom der marcherede med lange sorte støvler eller var det Konservativ ungdom under besættelsen....alle disse blonde Breivikker I flok side ved side med fine lige blonde sideskilninger I deres korte hår og lange sorte støvler og officersrygge så stive at enhver anden følelse end diciplin var umulig..march march march !

Thorkild Daa

Nja, Venstre førte en asocial politik rettet mod lønmodtagerne, mens KU iførte sig skrårem og lange sorte støvler.

Yderligere rekrutteredes et dansk SS-korps, regiment Dänemark, der hærgede på Østfronten og i Jugoslavien, hvor vel 4-6000 mand faldt.

Søren Skovbakke

Heinrich og Poul: Get a room. Det irriterer mig at I er åbenlyst nedladende over for andre mennesker som sidder og læser med. Når det så er sagt, er det ganske interessant læsning, Heinrich

Heinrich R. Jørgensen

Søren Skovbakke:
"Det irriterer mig at I er åbenlyst nedladende over for andre mennesker som sidder og læser med."

Jeg beklager og undskylder, at du har fået det indtryk af mine skriverier. Har andre fået et lignende indtryk, beklager og undskylder jeg gerne og straks til dem også. Jeg ønsker hverken at være nedladende, eller at fremstå som sådan.

Skriftlig formidling misforstås ofte; navnligt intentionerne. Det er et beklageligt vilkår.

Birte Vestergaard

Hvorfor er det egentligt at mange forældre til de dræbte på Utøya har forsøgt at forhindre Lolikes teateropsætning? Ikke fordi de er modstandere af kontroversiel kunst. Men fordi Breivik dræbte deres børn netop for at udbrede sit skriveri. Uden Utøya ville aldrig nogen have interesseret sig for dette klamphuggeri. I forældrenes optik bliver teateropsætningen således en fjer i hatten til Breivik. En slags belønning for masakren... Her i Oslo opleves det som særdeles blåøjet at Lolike vælger at se bort fra dette faktum.

Svend Erik Sokkelund

@ Birte
Chamberlain fejede Der Adolf ind unde gulvtæppet: "Peace in our time."
Vi bliver nødt til at forholde os til slige monstre for at blive bedre til at undgå dem. At lukke øjnene og feje dem under gulvtæppet er for farligt. Lollikes teaterstykke er en måde at undersøge sagen, at forholde sig til problemet. Jeg har stor tiltro til, at det bliver gjort på en ordentlig måde.

@Heinrich

Hvad er det for en zoombie tilstand du taler om?

Jeg tror de fleste kom igennem den her debat uden at læse artiklen, fordi de godt ved hvad der stod.

Jeg er ikke så sikker på at vi havde haft anden verdenskrig, hvis dresden havde været bombet til sokkeholderne, og den røde hær havde marcheret voldtagende igennem det meste af Tyskland i 1918. Verden havde måske være et bedre sted hvis tyskerne var blevet terroriseret til bunds der.

Det var en ret bevidst strategi specielt fra amerikanerne i slutningen af anden verdenskrig. Det skulle mærkes. Det var nok også derfor at der blev kastet to A bomber.

Der var ikke meget døs over det. Det kan det godt være det er mere gedulgt idag, men det er ikke mere end at vi får dræbte hjem fra Afghanistan.

Det er da "teater" der er til at forstå for alle.

Robert Ørsted-Jensen

Jeg er sådan set enig Svend Erik - men jeg er mindre tillidsfuld og forbehoilder mig dommen til jeg har set stykket

Heinrich R. Jørgensen

Søren Kramer:
"Hvad er det for en zoombie tilstand du taler om?"

Det var blot en poetisk metafor for det der i stedet kunne betegnes "døs", "bevidstløshed", "drømmetilstand", ""uvirkelighed", "verdensfjernhed" ellet tilsvarende.

Desuden var det et ordvalg, der spillede på en modsætning til vendingen (flosklen) om "et brag der kunne vække døde til live".

Et sådan brag var det paradoksalt nok ikke. Mange vågnede blot op, for at konstatere at den logiske forklaring på hvorfor han havde dræbt en masse DSU'er var, at han ikke kunne lide muslimer. De, der var så vågne at de bemærkede den manglende logik i den sammenkobling, kom måske til den logiske konklusion, at det var bevist at manden var forrykt, idet den første "logiske forklaring" glimrede med sit fravær af logik.

Andre er nået videre endnu. Så er forklaringerne blevet noget med følgevirkningerne af Pia Kjærsgaards fremmedfjendske hetzerier, DF's konstante besudling af stuen eller at gerningsmanden var den inkarnerede gal- og ondskab. Alle tre observationer er muligvis korrekte, men uanset deres sandhedsværdi, kan disse aldrig konstituere en egentlig forklaring. De aspekter, udgør højest en flig af forklaringen.

Sjovt at hoere Kjaersgaard udtale sig om Breivik. Det er jo i hoej grad etnocentriske og xenofobiske kraefter som hende og hendes parti som laegger grobunden for det had i samfundet der naerer hoejre-radikale sociopater som Breivik.

Karsten Kølliker

Efter min opfattelse er både den politiske og den kunstneriske vinkling af Breiviks forbrydelser ubetydelige. Det er først, når man anskuer hans handlinger fra et religiøst standpunkt, at brikkerne begynder at falde på plads. Ligesom at det formentlig kun er gennem en form for tro, at de efterladte kan bearbejde tabet og forsone deres liv.

I min optik er Breivik en prædikant, en selvbestaltet dræberengel, for et mørkt punkt i sindet, som kun kan oplyses af tro. Han er antikrist.

Hvad der er så karakteristisk, er fraværet af en indre kerne, fraværet af en forståelse for hvordan vi mennesker er forbundne med hinanden.

Ikke at jeg selv ønsker at indtage rollen som prædikant, men efter min opfattelse, er der al mulig grund til at reflektere over Breiviks liv og handlinger. I hvor høj grad er denne udsathed, denne forladthed, er livserfaring mange deler? Hvor mange mennesker savner en indre kerne? Savner vores samfund en indre kerne? Vi taler meget om vores værdier, men er det bare ord?

De kræfter i vores samfund, der undertrykte ungdomsoprøret – det er dem der har styret lige siden.

Vi ved at vores levemåder ruinerer livsgrundlaget for kommende generationer, og alligevel fortsætter vi. Det er da sort.

Sider