Kommentar

Verden set fra privatskolens særlige helle

Forældre vælger i stigende grad privatskoler til og folkeskolen fra, fordi det offentlige tilbud ikke længere er godt nok. Men måske ville verden se anderledes ud, hvis privatskoleforældrene betalte mere for deres børns skolegang?
Debat
12. oktober 2012

Privatskolerne sejrer, og imens kigger vi med skeptisk mine over på folkeskolen. Kan de overhovedet finde ud af det derovre?

Problemet er bare, at mens lige børn leger bedst i privatskolerne, løfter lærerne i folkeskolen en kæmpeopgave med at få de svageste børn gennem skolesystemet. Og lige om lidt får de også travlt med at inkludere de børn, der ikke længere må være i specialtilbud.

Resultatet er let at forudsige: Flere ressourcestærke børn vil flytte over i private tilbud, og folkeskolen vil igen få på puklen over, at den ikke formår at løfte en umulig opgave.

Eksempelvis kunne vi i TV 2 Nyhederne fredag den 26. september igen møde en ressourcestærk familie, der har flyttet deres barn til en privatskole, hvor hun nu trives bedre end nogensinde før. Det var ikke kun en historie om privatskolernes sejrsgang, men også endnu en anledning til at pege fingre ad kvaliteten i folkeskolen.

At være en del af folkeskolen er ikke mere en selvfølgelighed, men en beslutning af særlig alvorlig karakter for forældre til kommende skolebørn. For vi stoler ikke længere på, at folkeskolen er det bedste sted for vores børn at gå i skole. I hvert fald ikke sammenlignet med privatskolernes langt mere attraktive tilbud.

Folkeskolen får resterne

Det, vi imidlertid ikke hører i hverken det aktuelle indslag eller i debatten i øvrigt, er, at der er himmelvid forskel på privatskolernes og folkeskolernes opgaver. At det er næsten umuligt at sammenligne de to. For mens privatskolerne servicerer de ressourcestærke curling-forældre, samler folkeskolen resterne op.

For hvert ressourcestærkt barn, der forsvinder ud af skoleporten med sine ressourcestærke forældre i hånden, bliver den pædagogiske opgave og sociale udfordring for lærerne i folkeskolen større.

Det er en ond spiral, fordi kvaliteten i folkeskolen ser ud til at falde og sakke bagud i forhold til privatskolerne, hvilket kun får endnu flere forældre til at vælge den fælles skole fra.

Så mens eleverne i privatskolerne hygger sig, og deres forældre sætter endnu et socialt arrangement i søen, sørger lærerne i folkeskolen for, at de svageste børn med de mindst ressourcestærke forældre kommer bare nogenlunde gennem skolesystemet.

Ingen Pisa-undersøgelse vil nogensinde give et retvisende billede af, hvad der foregår i de to skoler. Den for de ressourcestærke og den, der tager sig af dem, der blev tilbage.

Presset på folkeskolen er allerede stort, og derfor kan hele inklusionsprojektet vise sig at være en katastrofe for danskernes skole (og for de elever, der retteligt burde være i et specialtilbud), for det vil gøre folkeskolens ry endnu dårligere og lærernes opgave endnu vanskeligere, mens de ressourcestærke børn fortsætter med at sive ud af systemet.

Privatskoler favoriseres

Skaden er allerede sket. Jeg må jævnligt forsvare min beslutning om at vælge folkeskolen til, for det er sådan, det er i de ressourcestærke familier.

Folkeskolen er et aktivt tilvalg, og indimellem kommer jeg selv i tvivl, om jeg i virkeligheden gambler med mit barns fremtid, når jeg insisterer på, at folkeskolen er det rigtige sted for mit gennemsnitlige middelklassebarn at opholde sig. Det ærgrer mig, at det er blevet sådan, for jeg er stor tilhænger af en mangfoldig skole, hvor børn møder børn på tværs af alle former for sociale og kulturelle skel. Sådan er virkeligheden bare ikke længere.

Ingen behøver pege fingre ad forældrene i privatskolerne, for folkeskolen er virkelig udfordret mange steder.

Problemet er, som jeg ser det, ikke lærerne, eleverne eller rammerne, men derimod økonomien. For den nuværende tilskudsordning til privatskolerne trækker langsomt, men sikkert tæppet væk under folkeskolernes økonomi. Det er jo ganske enkelt vanvittigt, at min egen kommune betaler 34.000 kr. til en privatskoleelev, men kun 24.000 til en folkeskoleelev. Hvis det offentlige skoletilbud i Danmark skal hænge sammen, må de ressourcestærke forældre i privatskolerne til lommerne.

Den nuværende model favoriserer privatskolerne, mens folkeskolen bliver bedt om at løfte en stadig større social og specialiseret opgave.

Jeg hepper på folkeskolen, fordi vi – samfundet, fællesskabet – har brug for en skole for alle. Folkeskolens mangfoldighed udvider og udfordrer børnenes horisont, medmenneskelige forståelse og tolerance, og den sikrer den sociale sammenhængskraft i Danmark. Vi har brug for begge dele.

 

Suzette Frovin er freelancejournalist

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg forstår ikke de tal der bliver fremlagt i denne artikel. Får hver elev i en fri skole ikke 73 % af de midler som en elev i folkeskolen får? Kan det måske passe at Suzette Frovin er kommet til at bytte om på tallene? At det i hendes hjemkommune er en folkeskoleelev der får 34.000 til sin skolegang om året, mens en elev i de frie skoler får 24.000?

thorkil.f@gmail.com Fonnesbech

Det er en skrøne at de frie skoler ikke tager deres del af de sociale ansvar. Prøv engang at se på denne undersøgelse fra 2012.
http://www.akf.dk/udgivelser/2012/2828_privatskolernes_sociale_ansvar/#
Konklusionen er: De Frie grundskoler tager deres del af det sociale ansvar.

Hvad er privatskoler?

Det er lilleskoler, friskoler, Freinet-skoler, Montessori skoler, Steiner-skoler og ja, private realskoler.

Kritikerne af de her skoler burde passe lidt på - ellers ender vi som Sverige hvor private selskaber tjener penge på at drive skoler, også for kommunen. Og ja, jeg taler om undervisning...

Steffen Gliese

Kåre Wangel, jeg kan kun få tallene til at passe, ved at folkeskolen deler puljen op, som man åbenbart gør i København, så der er flere penge til børn med specielle behov, mens almindeligt fungerende skolebørn får mindre - mens det beløb, som gives til friskolerne, er de 73% af gennemsnitsprisen, der altså forfordeler den almindelige elev i folkeskolen.
Jeg synes heller ikke, at folkeskoleforældre skal finde sig i en sådan udsultning, det har blot ikke noget at gøre med privatskolerne, som ofte fungerer med langt mindre avanceret og moderne pædagogisk udstyr, men alligevel ofte når langt - det var måske også en overvejelse værd i højere grad at proppe lærdom i eleverne, før de moderne hjælpemidler tages i brug.

Michael Kongstad Nielsen

Børnene har bedst af at gå i en almindelig skole, også kaldet en folkeskole, da de derved fornemmer hvad det vil sige at være et almindeligt menneske på samme vilkår, som alle de andre børn.

Hvis derimod børnene sættes i særlige skoler for de udvalgte, så tilføjes de en bevidsthed om, at deres forældrer synes, de er noget anderleds end de andre børn. Det er ikke sundt.

Steffen Gliese

Problemet er, Michael Kongstad Nielsen, at en almindelig folkeskole også i dag snarere tager det almindelige ud af skolegangen og propper den med kampagner og påvirkninger fra embedsapparatet af forskellig art.

Michael Kongstad Nielsen

Er det så slemt, Peter Hansen, jamen dog.
Men så burde vores "røde" regering jo se at få gjort noget ved det.
Nej, helt ærligt, så kan dagligdagen sagtens gøre politikernes og embedsapparatets hærgen ligegyldig, for man agerer som mennesker og får det bedst mulige ud af det.