Læserbrev

Verdens fattige betaler regningen

Debat
19. oktober 2012

870 millioner mennesker går hver dag sultne i seng. Undersøgelser viser, at politisk opsatte mål for brug af biobrændstoffer får spekulanter til at opkøbe kæmpe jordarealer for at producere fødevarer og afgrøder, der ender i vores benzintanke. Fattige familier bliver endda ofte fordrevet fra deres jord, så de ikke længere kan brødføde sig selv.

Den kunstigt skabte stigning i efterspørgslen på biobrændstof til vores biler og transportsektor er med til at forværre den alvorlige situation for verdens fattigste.Konsekvenserne for verdens allerfattigste har Mellemfolkeligt Samvirke og ActionAid gjort opmærksom på gennem fire år. Derfor er det positivt, at EU’s klimakommissær Connie Hedegaard og energikommissær Oettinger med deres forslag til strammere regler for biobrændstofmålsætninger nu endelig anerkender de negative konsekvenser ved ’madbenzin’ og er blevet enige om at begrænse brugen af fødevarebaserede biobrændstoffer i EU.

Vi håber nu, at også den danske regering anerkender det problematiske i at komme madvarer i benzintanken. International Land Coalition vurderer, at biobrændstof er årsag til 66 procent af alle større jordovertagelser i Afrika, som ofte fører til at fattige bliver fordrevet fra deres jord.

Samtidig sulter en fjerdedel af befolkningen i Afrika stadig, og bæredygtige og retfærdige fødevaresystemer er en af de største udviklingsmæssige udfordringer, vores generation står over for.

Forbud er nødvendigt

EU-kommissærerne erkender nu langt om længe, at målene for transportsektorens energiforbrug hverken er bæredygtige eller globalt ansvarlige. Men Den Internationale Valutafond, FN’s generalsekretær Ban Ki-moon og ti internationale organisationer har tidligere opfordret til helt at droppe de politiske mål for brug af biobrændstof. Den opfordring bør EU og Danmark lytte til frem for at fastholde forbruget af biobrændstof på et niveau, som allerede nu medfører jordtyveri og pres på fødevarepriserne.

Vi må have et totalt forbud mod fødevareproduceret biobrændstof. Vi ønsker et renere klima, men produktion af biobrændstof har ikke de positive konsekvenser, man havde håbet på. Og det er ikke fair, at regningen for vores benzinforbrug bliver sendt videre til verdens fattigste.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jasper bertrand

Hvilken overrasklse

Skribenten må forklare den undrende offentlighed ,
hvad 'et renere klima' er for noget!??

Sören Tolsgaard

@Bo Carlsen: Med et renere klima tænker skribenterne efter al sandsynlighed på et energiregnskab for økosfæren, som er neuralt i forhold til udslip af CO2 og andre biogasser. I den henseende er biogas velegnet, men ved stort forbrug er en alvorlig bivirkning som beskrevet øget sult for de fattigste.

Forholdene kan beskrives mere detaljeret og professionelt af eksperter, men her handler sagen om en kortfattet beskrivelse for oplyste lægmænd, som for de flestes vedkommende nok nogenlunde ved, hvad der tales om.

Sören Tolsgaard

biogasser > drivhusgasser! (naturligvis)

Tja - jeg troede, at korruption og dårlig ( eller manglende ) regringsførelse var en hovedårsag til sult og fattigdom ( - f eks Nordkorea,Zimbabwe, Sudan, Somalia m fl)

Olielande som f eks Saudi Arabien, Rusland , Venezuela m fl må være lykkelige over, at biobrændsel nu ikke mere er en umiddelbar konkurrent.

Vil man udrydde fattigdom og afhjælpe mangelen på mad, så må man investere i uddannelse af småbønderne (navnlig kvinderne ) i de pågældende lande og hjæpe med at sikre småbønderne retten til deres jord ( - de korrupte regimer vil nok beskylde os for ny-kolonialisme o s v)

I øvrigt - hvis man ser på de mange perioder, hvor der har været store overskud af mad, så sultede folk alligevel i områderne med dårlig eller manglende regeringsførelse - så en øgning af madproduktionen er i sig selv uden betydning, hvis den alligevel ikke kan nå frem p g a f eks lokale krigsherrer, korruption, diktatoriske og undertrykkende regimer , borgerkrige , stammekrige m v.

Ehlert P Lassen

"I øvrigt - hvis man ser på de mange perioder, hvor der har været store overskud af mad, så sultede folk alligevel i områderne med dårlig eller manglende regeringsførelse - så en øgning af madproduktionen er i sig selv uden betydning, hvis den alligevel ikke kan nå frem p g a f eks lokale krigsherrer, korruption, diktatoriske og undertrykkende regimer , borgerkrige , stammekrige m v."

Lige på pletten. Men hvad så - nation building, ny-kolonialisme, eller blive ved med lappeløsninger der ikke nytter dem der virkelig mangler?

Jørn Stjerneklar

Kære Trine

I har godt nok haft mange år til at forbedre forholdene for fattige i Afrika, jer i MS.
Men det er sgu lidt svært at få øje på når man bevæger sig rundt de steder I har huseret.

Der er faktisk mange steder, hvor afrikanerne tjener penge på biobrændstof, så at forbyde det pga. spekulation og korruption (som er en kæmpefaktor i tildelingen af jord til de firmaer der leaser områderne) er måske lige drastisk nok. Er det det bedste MS, undskyld, Action Aid kan komme op med?

Lasse Damgaard

Chevrons nye slogan på benzinstanderen ;
-" Kom en neger i din tank"-
så køre du ægte sort

Robert Kroll,

Nemmere kan det vel ikke blive: De fattige er selv skyld i deres misere, fordi deres ledere og politiske såvel som økonomiske elite er korrupt!

Fandens godt set! så er alt jo helt gennemlysende klart og vi kan fortsætte med business as usual og med god samvittighed.

Jørn Stjerneklar

Vi må altid tage vores egne manglende handling på vores skuldre, uanset hvorfra vi kommer. Ellers sker der ikke en skid.