Læserbrev

Akutpakken er bedre end sit rygte

12. november 2012

Det er naturligvis helt i orden at være uenig i regeringens beskæftigelsespolitik. Men det er ikke urimeligt at kræve, at kritikken bygger på en smule fakta og ikke udelukkende myter og følelser. Der er for mange, der har travlt med at skabe en stemning af angst og frygt. Problemet er, at det skader de lediges muligheder for at komme i job.

Regeringen holder fast i reformkursen, herunder afkortningen af dagpengereformen, fordi den øger beskæftigelsen. Selvom dansk økonomi kører i slæbegear i øjeblikket, er arbejdsmarkedet langtfra frosset til. I seneste kvartal var der 175.000 opsagte og nybesatte job. Alle disse jobåbninger rummer muligheder for de ledige.

Samtidig hermed kan vi allerede nu se effekten af den første akutpakke. Antallet af truede dagpengemodtagere er faldet med 17 procent, viser tallene fra oktober fra forskellige a-kasser. Og effekten vil helt sikkert stige, jo tættere vi kommer på 1. januar. Forklaringen fra a-kasserne lyder på, at medlemmerne søger job bredere i slutningen af ledighedsperioden. Det viser, at både dagpengereformen og akutindsatsen virker. Ligeledes er regeringens seneste initiativ med akutjob blevet skarpt kritiseret. Lidt fakta må være i orden. Med aftalen om akutjob reserveres en meget begrænset, men afgørende, del af 600.000 årlige jobåbninger i en midlertidig periode til dagpengeledige, som er i særlig risiko for at miste deres dagpengeret. På den måde undgår vi, at de ledige bliver langtidsledige, samtidig med at vi bevarer dynamikken på arbejdsmarkedet.

Den bedste socialpolitik

Regeringens og Radikale Venstres arbejdsmarkedspolitik handler ikke kun om at bekæmpe ledighed, men også om at skabe ny vækst, høj beskæftigelse og en sund økonomi. Det er sådan, man gennemfører den bedste socialpolitik. Jo mere vi kan åbne arbejdsmarkedet op for dem, som for længe har henslæbt en tilværelse på sidelinjen, desto bedre er det for den enkelte og for det danske samfund.

Vi skal fjerne adgangsbarriererne til arbejdsmarkedet både via håndholdte metoder og bedre vilkår for det danske erhvervsliv. I sidste ende er det bedre rammer for privat jobskabelse, der er afgørende for vækst og velstand.

Nadeem Farooq, arbejdsmarkedsordfører (R)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nadeem Farooq vil blive husket for sin tidligere ærlige erklæring i sommer ( som han dog fik prygl for at sige offentligt):

"Højere arbejdsudbud kommer til at trykke lønnen. Det gør vi ikke i regeringen, fordi vi synes, det er rart at trykke lønnen, eller fordi der er ideologi i det. Men vi ved bare, at vores lønkonkurrenceevne er blevet markant dårligere i forhold til Tyskland de seneste 10 år".

Lise Lotte Rahbek

Advarsel!
Skældsord forude.

Sikke noget forbandet sludder og vrøvl fra en teoretiker, som ikke har en skid erfaring fra arbejdsmarkedet.
At nogen får et job er *et stort antal censurerede eder* ikke det samme som at de beholder jobbet eller trives dér.

Så godt som alle jeg kender på arbejdsmarkedet erkender, at jobbene cirkulerer via personlige kontakter fremfor ansøgninger, for ingen virksomhed har ressourcer til at gennemtrawle 200-500 ansøgninger pr job. OG at ingen virksomhed har overskud til at forsøge at satse på mennesker, som ikke har været i job i flere år, for regeringen og diverse organisationer har jo proklameret, at de langtidsledige er tabt!

Regeringen og dens medlemmer har intet begreb om den virkelighed, befolkningen lever i, og det bliver tydeligere og tydeligere for hver dag!

Lise Lotte Rahbek

Peter Hansen

Nej, du er ikke.
Samtidig med at socairådgivere og andre offentlige ansatte i stigende grad anbefaler en whistleblower-funktion og det påstås, at dansk produktivitet er i krise - så kan man da i den grad undre sig over, at ingen politiker er i stand til at se, at tingene hænger sammen.
Mundkurve, frygt for arbejdsløshed, manglende tilfredshed og trivsel, ingen skelnen mellem at få et job og trivsel, tillidsbrud, fagforeninger der sover, politikere der svigter..

Sammenhængen er der. Men det er ikke sjov at se på det.

Anton Weye Tranberg

@Peter Hansen

Uanset om det er ønskeligt eller ej, så er det arbejdsmarked med mange jobskifts ved at være historie.

En fordoblet genoptjeningspligt på en halveret dagpengeperiode vil uværligt reultere i krav om sikkerhed i ansættelsen fra fagforeningernes side.

Når det bliver sværere at fyre, holder man tilbage med at hyre: Lige nu ser det ud som de store fagforbund ikke tør kritisere socialdemokratiet, men når "almindelige" folk falder ud ad arbejdsmarkedet, selvom de har gjort alt de er blevet anbefalet, så skifter det billede.

Sandsynligvis betyder det også farvel til nogle ledende personer i De store fagforbund, der vil blive vejet og fundet for lette.

Nadeem Farooq skulle se at rejse til Tyskland eller til Sverige. Store hæderkronede gamle virksomheder fyrer nemlig i 1000vis af arbejdere der. Og hvorfor? Jo. lønnen er for høj! De ansatte har alt for mange goder som ansatte i Indien, Kina, eller Bangladesh ikke har.

Hvordan øger forkortelsen af dagpenge-perioden beskæftigelsen? Kun en ting kan gøre dette: løntrykkeri - Farooq. Folk er nu så desperate for at få et job så de bliver nødt til at tage et job til 100 kr. i timen, eller 80 kr. i timen. Uden betaling for hverken overarbejde eller betaling for at arbejde i weekenderne.

Privat jobskabelse - det er jo som at høre en et medlem af Venstre eller de Konservative tale. Hvem skal passe børnene, hvem skal undervise i gymnasiet, hvem skal tage sig af vore syge, køre vore toge og vore busser mv.

175.000 jobs lyder af meget - og det er det da også, men hvem får dem? Folk som lige er uddannede, dvs. lige er kommet fra universitetet eller som har de rette kvalifikationer eller kompetencer. Og som formår at imponere med glat-talende tunge(r) ved en job-samtale. Og det siger jeg på baggrund af i alt mindst 20 job-samtaler jeg har været til det sidste år. Det ernemlig ikke længere nok i dag bare at have de rette kvalifikationer, næ, man skal også sige det i den korrekte rækkefølge, performane, er nu blevet ind.

Ingen har mere respekt for folk som passer deres arbejde og er gode til det det laver. Nej, alle synes at have travlt med at synes godt om den person, som rider ind udefra og laver det helt store show (uden indhold) men uden at checke om eleverne nu også lærer det skal skal på den måde som de skal det.

Ift. lærerjobs mv. er det efterhånden et krav at man som lærer skal kunne håndtere iPads, iPhones, smartphones, hjemmeside-opbygning, twitter, linkedin osv. og så også lide vide hvordan man redigerer film sætter billeder og videoer ind i powerpoint mv. Og som arbejdsløs har man bare ikke råd til at købe alle disse ting. Ej heller til at gå på kurser hvor man kan lære dette.

Og nej, Farooq, ser man på tallene er det især indenfor HK-området at folk finder arbejde, for det kan man nemlig der. Finde 3 måneders eller 6 måneders arbejde eller et vikariat et sted. Indenfor håndværker-branchen, altså smede, tømrere, automekanikere, frisører, elektrikere mv. er det ingen - eller meget få - jobs at få.

Ift. hvor let det er at få et arbejde vi en opslået stilling - så kan det lade sig gøre. Men det er er ikke nemt. Og det er blevet meget værre efter at efterlønnen næsten blev afskaffet. Det tvinger nemlig en masse mennesker til at være på arbejdsmarkedet indtil de er 65 år. Og det betyder at unge mennesker, ja selv midaldrende mennesker som mig, kan ikke komme til.

Og jeg har endda gjort hvad stort set alle politikere siger man skal: videreuddannet mig. Sandheden, er Iqbal, undskyld Nadeem Farooq, at der INGEN jobs er derude, ej heller i det private erhvervsliv. Jo, måske for HK'ere eller journalister...

Men ikke for sosu-assistenterm folkeskolelærere, eller andre lærere...eller indenfor andre typer jobs indenfor det private.

Flemming Andersen

Det røgslør der lægges ud over det faktum at Danmark ikke længere har retten til at føre en selvstændig politik på nogen som helt vigtige områder er maximal og ildelugtende.

En af denne regerings første handlinger var undertegnelsen af EUs finanspagt, som er den seneste pind til denne Danmarks suverænitet ligkiste!!

Derfor hører vi nu på søforklaringer og virkelighedsflugt, der skal dække over det faktum, at den førte politik er den Danmark må føre i EU og ingen anden.

Uskikken med at sammenligne vort engang så dejlige og trygge land med andre, mindre dejlige og mindre trygge har - som økonomi-begrebet - udviklet sig til det parodiske siden de spæde, anekdotiske forsøg i halvfemserne. - For danske politikere er det åbenbart blevet et mål at ændre på Danmarks helt særegne indretning af samfundet, selvom der næppe er tvivl om, at den fungerede langt bedre end det, vi har fået efterfølgende. Danskere er ikke tyskere eller svenskere - for ikke at sige englændere eller amerikanere, som vi ligner endnu mindre!
I Danmark handler det om, at få har for meget og færre for lidt - hvad man på en pervers måde kan sige, vi har halvt indfriet med sammenklumpningen af værdierne i toppen i løbet af de seneste tiår.

Det er lidt utroligt, at hensynet til formuende arbejdsløshedsforsikrede er gået hen og blevet et politisk kardinalpunkt for enhedslisten. De som falder for toårsreglen og ikke efterfølgende kan få kontanthjælp er netop personer, som allerede har forsørgelsesgrundlaget i orden.

De kan være gift med en vellønnet person, og der er som bekendt forsørgelsespligt mellem ægtefæller også i dette tilfælde. En anden mulighed er at de har formue. De er måske endda millionærer med formuen placeret i kontanter, værdipapirer eller friværdi i en bolig, som de ikke ønsker at belåne eller sælge.

Hvornår er det blevet en statsopgave at sikre privates formuepleje?

Var det ikke en bedre ide at kanalisere den sociale indignation hen på grupper, som virkeligt har det svært. For eksempel psykisk syge, narkomaner og hjemløse.

Virkeligheden kalder Frank Hansen, hvor mange ufaglærte tror du er millionærer efter flere års ledighed?, og hvor store lån giver banker til menesker uden job, hvis de har lidt friværdi?

Privat formuepleje fra staten gælder kun for privilligerede grupper som bankdirektører mm og kongelige.

@Benny Larsen

Hvis der ikke er nogen friværdi og personen ikke kan forsørges af en ægtefælle, så er vedkommende berettiget til kontanthjælp.

Det gælder også hvis der er lidt friværdi, men banken ikke vil give et lån.

Den slags problemer løses via sociallovgivningen. Ikke ved en generel ordning, som støtter alle uanset formueforhold.

steen ingvard nielsen

Fup eller fakta
Jeg fæstner mig ved man udtaler, at debatten om dagpengene har været bygget på fakta. Det er da vist en myte, en kendsgerning er det at man ikke har ønsket at lytte til dem der er berørt af forringelserne. Derfor er der først sent i forløbet kommet fakta på banen, i og med at nogle af de berørte fik lov at udtale sig og at der dermed, sent i forløbet, kom en debat der ikke kun byggede på forestillinger og populisme.
Sent i forløbet begyndte man at diskutere om der virkeligt var nogle jobs den berørte gruppe kunne tage, om de havde mulighed for at omskole sig til at kunne tage de jobs der bliver udbudt og om alder samt om hvor længe man har været udenfor arbejdsmarkedet kan betyde, at man har usædvanligt ringe chancer for at komme i job.

Bedre sent end aldrig kunne læren være af dette debatforløb, og forhåbentligt fortsætter den, (debatten) så kan det jo være at der dukker mere fakta op.

Din radikale venstre idiot!

Vi har ikke brug for lavere arbejdsløshed fordi så har vi intet til at holde de danske lønninger i bero. Faktisk er den danske arbejdsløshed ikke særligt lav, så når pader som i det radikale kræver at vi skal have flere i arbejde, så er det fordi paderne ikke ved hvordan samfundet fungerer og bliver reguleret!

"Akutpakken er bedre end sit rygte"- kan ikke lige se, hvordan han har bevist det i ovenstående artikel.
Bare det var så vel... At fremhæve hvor mange jobs, der skifter hænder er i hvert fald ikke noget argument. Som andre har skrevet besættes de fleste af disse jobs internt eller via nepotisme. Det er vel heller ikke nødvendigvis alle opsagte jobs, der besættes igen pga. ansættelsesstop og nedskæringer osv.
@Karsten Aaen, jeg er stort set enig med dig, men vil lige pege på at det altså heller ikke er de nyuuddannede, der løber med alle jobbene. De går til folk,der allerede er i beskæftigelse og bare vil skifte for at møve sig frem i karriereræset.

Sören Tolsgaard

@Frank Hansen -

Den "formue", du taler om, kan være et ældre køretøj, en mindre opsparing eller en privat pension. Alt over 10.000 kr. skal være realiseret, før bistandskontoret evt. træder til. Det kan handle om frugten af et helt livs opsparing, som for mange er ret beskeden, man må give afkald på.

Dertil kommer, at ægtefællen ikke skal tjene ret meget, før bistandshjælpen beskæres, så den samlede husstandsindkomst tvinges ned på et minimum. Borgeren reduceres til en negativ faktor i husstandens økonomi, en klods om benet, hvilket naturligvis er hårdt for forholdet og selvrespekten og gør skilsmisse til en nærliggende udvej for ikke at belaste familien.

Mens dagpenge er en rettighed, som udbetales uanset de private omstændigheder, bliver man på bistandskontoret udsat for sagbehandlerens nøjeregnende endevending og vurdering af hele ens livssituation. Det er et enormt tilbageslag for alt, hvad lønmodtagerne har kæmpet for, at mange nu vil blive tvunget fra dagpenge til bistandshjælp eller selvforsørgelse.

Der er folk, som ikke ønsker at være medlem af en fagforening. De er naturligvis selv ude om det, hvis de må gå tiggergang på bistandskontoret. Men for alle andre har en social indstilling tilstræbt, at en ordentlig indtægt skulle være mulig for alle på et velorganiseret arbejdsmarked, idet førtidspension og fleksjobs er rettigheder for dem, som ikke kan bestride et fuldtidsjob af helbredsmæssige grunde.

Med de senere års mange "reformer" har politikerne reduceret lønmodtagernes sikkerhed i betrængte situationer så meget, at den danske velfærdsmodel er i fare. Samtidig er indført fri adgang for uorganiseret udenlandsk arbejdskraft, og der lægges op til en stærk reduktion af mindstelønningerne. Dette vil skabe et pjalteproletariat, ligesom i Tyskland, hvor mange lavtlønnede nu får suppleret med bistandshjælp for at klare dagen og vejen.

Så er det mon først, når lønmodtagerne er reduceret til pjalteproletarer, at Enhedslisten bør træde til? Eller er det mon ikke relevant at træde til allerede nu og gøre opmærksom på, at resultatet af 100 års kamp for bedre levevilkår er ved at blive tabt på gulvet?

Hvis vi skal undgå det, er det ved at være sidste udkald. Politikerne kan vi næppe regne med, så nu er det op til fagforeningerne og lønmodtagerne at protestere.

Inden det også bliver forbudt.

Frank Hansen, du er usmagelig! De få, der i forvejen sidder på flæsket i et samfund, hvor folk flest har pantsat friheden til banken, skal ikke være retningsgivende for samfundet.
At holde folk på arbejdsmarkedet er en prioritering, først regeringer nu har opgivet - ved at sende dem fra dagpenge på kontanthjælp! Udhulingen af dagpengene har sandelig indfriet løfterne: nu kan folk ikke skelne mellem dem, der er arbejdsløse og dem, der er sociale klienter - fordi alt for mange, der aldrig burde være kommet på kontanthjælp, er kommet det.
Alle mulige forsøg på at slippe uden om det egentlige: at de, der ikke tilbydes job af samfundet, skal forsørges på anden vis, desorienterer dette enkle formål, der oprindeligt var bistandslovens.
Hvad staten til gengæld skal blande sig i arbejdsmarkedets behov eller mangel på behov for arbejdskraft for, er ikke så indlysende.
Med hensyn til din yderligere argumentation: de virkeligt svage svigtes - jamen, så udelukker det ene sandelig ikke det andet; men forebyggelse mod de fleste dårligdomme er nu engang at undlade at tage forsørgelsesgrundlaget fra folk. Så bliver de i mindre grad misbrugere, syge og hjemløse.

Der er in at være solidarisk - men når man skal være solidarisk med sin ÆGTEFÆLLE, når denne er uheldig at blive arbejdsløs/kontanthjælpsmodtager så er det SAMFUNDET der skal betale.

Sören Tolsgaard

@Steen Jensen: Solidaritet kan paradoksalt nok bestå i at gå fra hinanden, i et politisk landskab, hvor den enlige har utallige privilegier i forhold til den samboende.

Hvis man har børn at forsørge, er der simpelthen ikke råd til at blive boende sammen i en sådan situation. Det er faktisk et solidarisk offer til gavn for børnene, at forældrene vælger at gå fra hinanden.

Den paradoksale situation er en konsekvens af, at der føres en direkte familiefjendsk politik.

@Søren Tolsgaard

Det du siger er at bistandsloven ikke fungerer ordentligt. Så synes jeg at man skal gøre noget ved det problem i stedet for at lave en generel ordning, som også hjælper mangemillionærer. Det kan ikke være statens opgave at sørge for at personer med formue kan undlade at tære på denne, hvis de i en periode ikke har anden indkomst.

Hvor befinder de selvstændige sig i denne diskussion? Det er som om mange anser lønmodtagerrollen som arketypen for borgerens deltagelse i samfundet.

Det er iøvrigt helt hen i vejret at ordningen er forbeholdt arbejdsløshedsforsikrede. Det kunne man argumentere for hvis arbejdsløshedsforsikringen hvilede i sig selv, men ikke med det store statstilskud, der gives.

Hvorfor skal folk der ikke står i A-kasse behandles anderledes? Det kan være nyuddannede, eller folk der har været igennem en gældssanering, hvor der ofte stilles krav om at man skal udmelde sig af fagforening og A-kasse. Det kan også være personer, som af ideologiske grunde ikke ønsker at stå i A-kasse, eller som blot har glemt at melde sig ind. Deres skattepenge er jo lige så gode som alle andres.

Hvorfor denne forskelsbehandling?

Vibeke Svenningsen

Det bliver da relativt let at tjekke løbende. Der bliver vel holdt øje med, hvor mange og hvilke akutjob, der slås op og besættes som et sådan.

Frank Hansen, folk har faktisk betalt deres skat i de år, de ikke var arbejdsløse, selv som studerende! Faktisk har de fleste danske børn knoklet siden skoletiden, så folk har betalt, når de får brug for de fælles ordninger.
Folk i a-kasser er folk på arbejdsmarkedet, folk på kontanthjælp er folk udenfor arbejdsmarkedet, om du piber eller synger.
Den normale livsform i Danmark er lønmodtageren, så det er afgjort norm. Og det at stå i a-kassen betyder, at man skal behandles på en bestemt måde, det er de rettigheder, man opnår på arbejdsmarkedet. Du argumenterer ud fra urimelige forringelser, der er kommet til i årenes løb, men som selvfølgelig skal bekæmpes af de fagforeninger, der bare har ladet stå til. Fagforeningerne har i alt for ringe grad taget højde for, at alle politikere ønsker at styrke det centralistiske system på borgernes bekostning, og det hævner sig i disse år.

Folk, der er nyuddannede står i a-kasse, Frank Hansen, og de har ret til dagpenge på dimittendsats, indtil de efter tre måneders arbejde har optjent almindelig dagpengeret. Der er ingen grund til ikke at melde sig ind i a-kassen, man er faktisk en sjuske med sit liv, hvis man lader være.

Flemming Andersen

Det er da helt , hel ufatteligt at vi har et overflodssamfund, som har råd til at brødføde individder der er helt uden de mindste sociale kompetancer og lider i den grad af proportionsforvrængninger.
Ifølge Darwins lære burde sådanne individder være gået til grunde for længe siden og det er faktisk et spørgsmål om ikke samfundet bør kunne fratage visse associale typer statsborgerskabet når de overtræder visse åbentlyse grænser og så endda offentliggør dem. (Ironi kan forekomme)

@Peter Hansen

Det er ikke alle nyuddannede, som står i A-kasse og kun hvis de har meldt sig ind.

Der findes 200,000 selvstændige i Danmark, og det antal vokser i fremtiden med projektansættelser. Det er ikke være en norm at være lønmodtager. Du glemte også det ganske store antal gældssanerede.

Den skat, som alle betaler, benyttes til at drive staten samt til at betale overførselsindkomster. Disse skal fordeles efter trangskriterier uden hensyn til ideologi. Folk der ikke ønsker eller ikke kan stå i A-kasse skal ikke behandles ringere af staten. Det er muligt, at de må tåle at blive skældt ud af Informations læsere. Men staten bør være neutral.

Lise Lotte Rahbek

Jeg har lige været på Jobnet.
Der ligger 3 akutjobs på affaldspladsen i Tønder.
Det er jo sådan set ok.

Varighed: 8 måneders projektansættelse.

8 Måneder. Så når de projektansatte ikke at optjene ny dagpengeret, men vil mangle 4 måneder, når de står på gaden igen til september. Nåhja, og så kræver stillingen, at de ansatte har bil og vil bruge den i jobbet.

Hvad den slags akutjobs skal gøre godt for...

Jeg tror i øvrigt ikke, Frank Hansen, at du skal regne med, at folk i nævneværdigt antal i fremtiden vil vælge den usikre tilværelse som selvstændige, når selv unge landmænd lufter muligheden af at arbejde på offentligt ejede landbrug på baggrund af udnyttelsesret, fordi markedet ikke længere kan stille ejendomme til rådighed til en lønsom pris. Det er et fænomen, der måske bedre kan lade sig gøre i USA, hvor ranchejerne sjældent selv driver landbruget, men er millionærer og millardærer med nostalgisk drift mod en rural fortid. Og fortid er det jo netop: den rene neofeudalisme.
I et demokrati er staten til gengæld civilsamfundets overbygning.

Det korte af det lange er, at velfærdssamfundets mål er at neutralisere de negative virkninger af strukturelle forhold i samfundet. Dette enkle faktum bekæmpes nu som altid af socialdarwinister, der ikke forstår, at overfloden for længst er blevet så enorm, at der ikke er argumenter for at efterlade folk i armod.
En af de helt store manipulationer er den, der handler om at være afhængig af offentlig hjælp; men denne offentlige hjælp er det modsatte af afhængighed! Den er uafhængighed af familie, af andre menneskers skalten og valten med ens velfærd på arbejds"markedet" - kort sagt: frisættelse. I mange år er den frisættelse, der herskede helt frem til 1994, blevet bekæmpet af magthavere, der måske føler deres magt stækket; men deres magt skal stækkes, hvis vi skal have borgere med myndighed i demokratiet.

Mads Kjærgård

Det hjælper vel ikke meget at der er 173.000 ledige stillinger, når der kan være helt op til 900 ansøgere.
(jep, jeg søgte et barselsvikariatet hos politiet, der var 933 ansøgninger, meldte man mig)

Jeg kender også flere meget højtuddannede mennesker, der har haft ansvarsfuldt arbejde indenfor det offentlige i mange mange år, men som røg for genopretningsplanen, og som aldrig kommer til en jobsamtale! Og det på trods af, at de har højtbetalte konsulenter til at hjælpe sig. Hvis man i højere grad vil prøve at løse problemet, så skulle man se på dem, der er uden arbejde, ikke som en samlet gruppe, men mere som grupper, der har behov for forskellig hjælp. De helt unge har brug for noget, dem på 50 + har brug for noget helt andet!

Peter Hansen har helt ret i sin udtalelse om at der overflod nok, men EU har desværre (og det var til at forudse, havde folk bare lyttet) frataget os retten til selvstændigt at bestemme. Så uanset hvor mange penge vi har, så er vi bundet til at spare, Danmark er blevet en kommune i Europa!

Og så er der selvfølgelig Socialdarwinister, som Nadeem Farooq, der ser det som en slags racehygienisk udskillelse, de "svage" må nødvendigvis forgå. Men det er jo vanvid, der er penge nok i verden til at folk kan blive rige som svin og samtidig sørge for at de på bunden godt kan leve et anstændigt liv! Men når man aldrig i sit liv har lavet dagens gerning og det bare vælter ind, så er det måske svært at forstå, hvor svært det kan være.
Som gamle Kant altid så rigtig sagde, der er ingen oplevelse der bør kommenteres før man selv har erfaringen med det!

Selvfølgelig virker dagpengeforringelser, jo mere de arbejdsløse står under pres, når deres eksistens bliver truet, må de jo blive mere kreativ og mindre kræsen i deres søgen på en løsning de kan leve med.

Så hvorfor ikke gå planken helt ud og afskaffe arbejdsløshedsforsikring altsammen? Det er jo bare den logiske konsekvens af Nadeem Farooqs argumentation.

Når folk først er truet på deres eksistens, når valget står mellem at tage et underbetalt job med ringe arbejdsvilkår og finde en køber til Villa og Volvo, vil de fleste nok vælge det første alternativ.

Når jeg tænker videre i den bane:

Hvorfor så overhovedet have sygedagpenge, når det viser sig at mange bliver rask når sygedagpengeperioden er ved at udløbe?

Hvorfor betale skat, når det viser sig at erhvervslivets vilkår bliver bedre jo mindre skat man betaler, og at forbruget også stiger i takt med skattelettelser?

Og hvorfor overhovedet have et SF når partiets store hjerner som Nadeem Farooq alligevel bruger de samme argumenter og kommer til de samme konklusioner som Saxo Bank og deres marionetdukker i LA?

steen ingvard nielsen

Der kunne være 35 mia. opslåede stillinger, hvis folk ikke er kvalificerede eller kan komme i betragtning til dem. Kan de ej heller dokumentere erfaring, kommer de ikke engang til samtale.

Der er brug et redskab der gør det lettere at opkvalificere folk samt at skabe kontakten mellem ansøgere og virksomheder, nogle a-kasser har taget sådanne initiativer bl.a. AAK.

Det kunne være rigtigt interessant og se nogle tal på hvor stor chancen for en gennemsnits ansøger til et gennemsnits job opslag er, jeg tror man vil opleve, at der i tider med en ledighed som nu, er en ret lille sandsynlighed for, en stor del af de lediges vedkommende, og det er selv om de søger bredt fagligt og geografisk.

Den hastighed hvormed vi kan skabe nye jobs kan desværre ikke følge med til den hastig der bliver nedlagt jobs med i øjeblikket (sidst SAS).

Sådan bliver det forhåbentligt ikke ved med at være, det må vis sig i det nye år, men fortsætter udviklingen som nu i det nye år, kan der være behov for at skabe en permanent løsning for ledige.

Den danske model er betegnet som corporatisme_light. Men de tider er forbi. Både regering og opposition arbejder på en corporatisme_strongt model.
Dvs. indførelse af regulær fascisme. Ganske vist uden skrårem og geværer, men ikke desto mindre.

(Dette er et apropos til, at jeg i går citerede Musolini.)

Per Dørup Jensen

Ja, velkommen til Thornings og Corydons akutjob-cirkus.

De akutjobs som Thorning kalder ganske "almindelige og ordinære.".

Endnu inden Natklubben, NASA`s tilbud for ca. en uge siden om 40 akutjobs var blevet verificeret. (gad vide om de endnu er) roste Pernille Rosenkrands Theil, natklubben til skyerne. Way to go,. sagde den tidligere Udenomsparlamentariker.

Jo, og mon ikke også det kunne blive til nogle akutjobs i pornoindustrien, der vel ikke ligger så langt væk fra denne genre?

Og minsandten om ikke flere borgmestre har meldt om mange ufaglærte akutjobs som rengøringsmedarbejdere (ikke at foragte)

Og mon ikke også der kunne sendes nogle ledige afsted til akutjobs som Syriens-frivillige, hvor de så kunne bistå Natos terrorister i deres kamp mod Assad-styret og det syriske folk. De skal måske lige optrænes i at lave bombesprængninger først. Qatar og Saudi-Arabien vil vel nok betale herfor, så den danske statskasse kan få et skatterevenu

Martin B. Vestergaard

Kardinalpunktet er om akutpakken har nogen reel værdi eller ej, og jeg må sige jeg tror mere på at det er tiltag, som dem SIF og BSV har taget, der virker.

Ikke at nogen af dem skaber arbejdspladser, men det er vel også underordnet, da vi jo har brug for at en hvis procentdel af os er arbejdsløse, så lønnen kan holdes nede, og der er arbejdskraft til rådighed her til foråret, når det store opsving kommer.

Hele formålet med forbedringerne (reform skulle jo gerne betyde forbedring) i dagpengesystemet er jo at skabe arbejdspladser ved at sikre at de dovne ikke bare henslænger dagen i hængekøjen med en bajer og en pose chips.

Slår lige ironi og sarkasme fra:

Frank Hansen siger:
"Det er iøvrigt helt hen i vejret at ordningen er forbeholdt arbejdsløshedsforsikrede. Det kunne man argumentere for hvis arbejdsløshedsforsikringen hvilede i sig selv, men ikke med det store statstilskud, der gives." Nu er der tale om at staten agerer genforsikringsselskab for a-kasserne, og i perioder faktisk har tjent ganske godt på den forretning. Og afhængigt af hvordan man regner på det, er en bistandsklient faktisk dyrere for statskassen for tiden end en dagpengemodtager.

Lad mig forklare hvordan det hænger sammen. En person på bistandshjælp modtager 10.335 eller 13.732 kr/md., afhængigt af om personen er forsørger eller ej. en person på dagpenge modtager op til 17.073 kr./md. Altså er forskellen på op til 6.738 kr/md. (-330 kr/md som dagpengemodtageren betaler tilbage i form af a-kassekontingent.) Og dagpenge administreres af a-kasserne ikke kommunen, så der er en mindre besparelse for det offentlige her, da denne administration betales af medlemmerne af a-kassen.

Da det langt fra er alle dagpengemodtagere der er på højeste sats, og en del af kontanthjælpsmodtagerne er forsørgere hvor forskellen op til højeste sats er 3341, vil jeg af mangel på konkrete tal vælge at bruge 4000 kr som det beløb en gennemsnitlig dagpengemodtager får mere end en gennemsnitlig kontanthjælpsmodtager. Det er 12 gange kontingentet fratrukket administrationsgebyret. Så hvis det er under 8% af de forsikrede der er ledige, er det en nettogevinst for staten. Så med en ledighedsprocent på 6.3 er det vist ikke det store statstilskud der kan være tale om fra staten.

Michael Skaarup

Jeg vil gerne se dokumentation for de 175.000 jobåbninger i seneste kvartal, samt de 600.000 årlige jobåbninger som Farooq referer til.

Det havde selvfølgeligt klædt hans debatindlæg hvis kilderne til tallene var tydelige.

Lise Lotte Rahbek

Forleden hørte jeg definitionen på en 'jobåbning' et sted i medierne.

Det betyder ikke, at der var et ledigt job.
Det betyder, at der var et job, som blev varetaget af en person, som nu havde afgang fra det job pga. opsigelse, alderdoms-afgang eller fyring.
Om jobbet skulle genbesættes eller ej, eller om der allerede står en person klar til jobbet, det er ikke med i definitionen.

Politikerne og deres spin-troldmænd fylder os med ord-magi og nysprog.
Sludder og vrøvl, med andre ord.

Vi skal ikke finde os i uærlig politik! Vi skal ikke finde os i, at politikerne fører adfærdsregulerende politik for at opdrage på befolkningen, det hører ingen steder hjemme at behandle voksne som børn på den måde! Politikerne må oplyse om formålet med deres lovgivning, og de må lovgive efter de faktiske forhold, ikke ønsketænkning om, hvordan det forholder sig til næste år. Når en ny situation indtræffer, er det den, man lovgiver efter, men som med videnskab skal politik ikke rette sig mod fremtiden, men rette op på skaderne fra fortiden. Når man løser nutidens problemer, undgår man fremtidens.

Brian Pietersen

jo dårligere det bliver at være på arbejdsmarkedet, jo flere skifter job, jo mere kan de sige at der er mangel på arbejdspladser, også selvom der er 2 millioner arbejdsløse.

statistik for statistikkens skyld... det kan jeg også godt udføre i praksis.

Sören Tolsgaard

"Vi skal ikke finde os i, at politikerne fører adfærdsregulerende politik for at opdrage på befolkningen, det hører ingen steder hjemme at behandle voksne som børn på den måde!"

Jeg er desværre bange for, at det langt hen ad vejen virker efter hensigten. Man kan undre sig over, at befolkninger i såkaldt "demokratiske lande" vedblivende vælger socialdarwinistiske eller neoliberale politikere, som tager fra de fattige og giver til de rige, idet de spiller på frygten for ledighed og social udstøddelse. Samt for, at de rige risikerer at forlade landet, hvis ikke vi makker ret. Desuden er de socialdarwinisterne dygtige til at anvende pressen, som de sidder tungt på, til at skabe syndebukke blandt de ledige og udstødte, som opdrager middelklassen til, at de fattige fortjener at udstødes endnu mere. Resultatet af den socialdarwinistiske politik bliver på sigt, at stadig flere marginaliseres, mens magthaverne udnytter situationen til det yderste, idet de dog samtidig underminerer samfundets sammenhængskraft.

Et anarkistisk kaos opstår, idet mange dog stadig retter ind efter mediernes fordummende propaganda. Først når elendigheden for alvor griber om sig, som i Sydeuropa, ser der ud til at finde et oprør sted, omend det synes uvist, hvorvidt dette i vore postmoderne demokratier får et socialt sigte med fokus på befolkningens vel, eller fortsat organiseres af socialdarwinistisk indstillede magthavere med henblik på egen vinding.

steen ingvard nielsen

Ingen grund til bekymring

Først SAS, så Danske Bank, så....................................... der flytter til de billigere lønningers lande og vi får til gengæld, ligefrem proportionalt færre arbejdspladser, til dem der ryger ud af systemet.

http://politiken.dk/erhverv/ECE1796525/danske-bank-fyrer-yderligere-1000/

Til gengæld skal vi nok ikke være bekymrede for nedskæringer på dagpenge området.

@Nadeem Farooq Økonomien er kuldsejlet, og at tro de få "pakker" for alvor vil hjælpe de udstødte arbejdsløse er en hån! Skurken er de Radikale der med afskaffelse af efterløn samt halvering af optjeningsretten har lagt kursen. I har tabt økonomien på gulvet. Hvad vil i gøre når ledigheden i 2013 stiger med 100.000 minus de 12.000 som ryger på bistand.

Det Radikales svar vil være "Sådan er det jo"