Klumme

Apple-kulten har tag i os alle...

...men hvordan kan det være, at verdens bedst sælgende firma kan narre folk til at tro, at man bliver et bedre menneske ved at købe deres produkter?
...men hvordan kan det være, at verdens bedst sælgende firma kan narre folk til at tro, at man bliver et bedre menneske ved at købe deres produkter?
9. november 2012

Der er fattige kinesere, der sælger deres nyre for at få en iPad. Og da jeg den anden dag skulle bruge en pc til at vise et PowerPoint-show, gik det op for mig, at alle i min nærmeste vennekreds, dvs. kreative, veluddannede, forbrugerbevidste, venstreorienterede verdensborgere i midttrediverne, havde macs. De fleste af dem, inklusive mig selv, har også en iPhone for ’så fungerer det hele bedre sammen’. Men iPhonen er jo ikke længere kun en telefon, et underholdnings- og kommunikationsredskab, men i lige så høj grad en bekendelse til, hvad der efterhånden ligner en mistænkelig kult.

Det interessante er, hvordan det i den grad er lykkedes et firma – der i teknologikredse længe har været upopulært, fordi det stjæler andre firmaers ideer og nægter at betale for anvendt teknologi – at formidle et narrativ, der konnoterer kreativitet, bevægelighed, overskud og lækkerhed i en grad, så det narrer selv de ressourcestærke og kritiske forbrugere til at købe grotesk overpriced computere og gadgets produceret af underbetalte arbejdere i tredjeverdenslande under slavelignende forhold af et firma, der betaler under to procent i skat uden for USA, og hvis aggressive advokater nidkært kører patentsager mod andre firmaer overalt på kloden. Og som oven i købet forbeholder sig retten til at censurere de bøger, det sælger via sin online-boghandel.

Og det til trods for at den nye iPhone5 ikke har nogen ordentlige kort, tager billeder med let lilla skær og er så glat, at den smutter ud af hånden eller lommen for et godt ord, hvorefter appleforhandlere tjener en formue (1000 kroner pr. skærm) på at reparere den ituslagne talisman. Og det er kun én af mange dyre ulemper ved Apple-produkter. F.eks. bliver Apple ved med at skifte skruer og stik ud på deres computere, så de ikke kan repareres, og selvom man på andre smartphones kan udvide lagerkapaciteten ved simpelthen at købe et billigt sd-kort, skal man både med iPhonen og iPad’en købe en større og meget dyrere model for at få nogle ekstra gigabyte. Apple er med andre ord blevet en kolossal og hurtigtvoksende pengemaskine, men alligevel er det lykkes firmaet at associere sig med værdier, der tidligere hørte kirken til. Og for en voksende skare af mennesker kloden over, er Apple blevet en livsstil.

Ifølge New York Times indtjente de 327 applestores sidste år flere penge pr. kvadratmeter end nogen anden butikskæde i USA. På verdensplan havde de en omsætning på mere end 922 milliarder kroner. Det meste af produktionen er udliciteret til Kina, hvor arbejdskraften er billig og fagforeninger ikkeeksisterende. I USA arbejder 30.000 ud af virksomhedens i alt 43.000 ansatte i Applestores, og ansøgerne står i kø til disse job trods meget lave lønninger (ca. 70 kroner i timen). Ifølge Ron Johnsen, der står for markedsføringsstrategien i Apple-butikkerne, er det lige så svært at få job i en Apple-store som at komme ind på eliteuniversitet Stanford, og det er ikke ualmindeligt, at ansøgere bryder ud i taknemmelighedsgråd, hvis de får et job. De ansatte føler nemlig, at de er del af noget større, og Apple-ansatte hedder ikke ’sælgere’, men ’specialister,’ og teknikerne bliver tituleret ’geniuses.’ Som andre sektlignende fællesskaber har Apple en karismatisk leder, Steve Jobs, hvis død kun styrkede den helgenagtige, asketiske mytologi omkring ham. At han ikke hævede nogen løn og var ikkerygende veganer forstærkede den aura, der har hævet Apple-brandet op i en højere moralsk sfære, hvor man ikke tolererer billeder af nøgne mennesker, omskriver det kvindelige kønsorgan til ’v****a’ og i øvrigt kan udøve censur efter forgodtbefindende. Derfor overser vi det paradoks, at Apple, som de ærkekapitalistiske udbyttere de er, excellerer i inkompatibilitet og skinsyg copyright-beskyttelse og alligevel er blevet darling hos en generation af frihedselskende netværksmennesker.

Hvorfor? Fordi mennesket har brug for at være del af et større fællesskab? Fordi Apple-produkter er adgangsbillet til det prestigiøse netværk, der hedder the in crowd, og Apple derfor kan tillade sig eksorbitante profitrater – netop fordi det urimelige prisniveau sikrer mærkevareklubbens eksklusivitet ved at ekskludere de fattige og de ikke-mobile? Får pludselig lyst til en smøg og min gamle nokia.

Birgit Bundesen er læge i psykiatrien

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Andreas Trägårdh

Birgit Bundesen

Du skriver tilslut:
>>Hvorfor? Fordi mennesket har brug for at være del af et større fællesskab?<<

Mennesket er allerede en del af fællesskabet.
Problemet er at når vi berører dette fællesskab, da ændres både vi og det med os - intet består, det hele forvandles. Det er den konfliktfyldte konsekvens af bevidsthed, og den kan ikke gøres om.
Så mange flygter ud i div. pseudofællesskaber som apple hvor der ingen berøring, bevægelse og finder sted.

Andreas Trägårdh

* Så mange flygter ud i div. pseudofællesskaber som apple hvor der ingen berøring, bevægelse og forvandling finder sted.

- sku'dar stå, tak.

Vibeke Svenningsen

Hvilke Apple fællesskaber? Jeg har altså ikke fået nogen invitation.

Alle dem, der lever deres liv anderledes end mig, fejler noget. Alle, dem der går op i noget andet, er syge. De er usikre mennesker, der må via mærkværdige ting må søge sublimering for at være i deres sygdom - alle de stakler, der ikke er som mig og besidder min dybe indsigt og viden om rigtighed om, hvordan livet skal leves. Hvor er jeg heldig - jeg er mig og ikke dem.

Lars Peter Simonsen

Apple? Ikke hos mig. "Vi alle" er efterhånden et ubrugeligt begreb som har mistet sit indhold, takket være indskrænkede skribenter...

Lars Peter Simonsen

Hov! lige pludselig går det op for mig, at Bundesen faktisk stiller kritiske spørgsmål til Apple-kultfænomenet! Godt, det ændrer mit perspektiv på artiklen. Ros-ros-ros!

I virkeligheden handler det vel om, at Apple er det eneste deciderede pc-varemærke! Ingen taler om deres nokia eller deres samsung, om deres hp eller acer - andre computere og mobiltelefoner er bærere af en funktion, og det er mig uendelig meget kærere.

Andreas Trägårdh

Vibeke Svenningsen

I virkeligheden lever vi alle livet på præsis samme måde: Spise, faste, sove, defekere, samt forplante os.

Apple er ikke et fællesskab.

At eje en iPhone fra Apple er for nogen sikkert et statement om livsstil, som viser hvem man er og hvor man hører til. Det er en måde at pisse territoriet af på, og det fortæller omverdenen, at man er noget ganske særligt.

Det svarer lidt til at abonnere på Information.

Andreas Trägårdh

Vi er kun sammen om at være forskellige. Et fælleskab består af vores forskelligheder og ikke af tilfældige sammenfald af identiteter, der blot er ideer fra fortiden.

Mac kan være et nyttigt værktøj, eksempelvis Logic 9, mac er ikke en åndelig terapeut, der skal gøre en til et bedre menneske. Det kan man løse indeni sig selv, gerne uden omverdenens hjælp.

Jørn Sonny Chabert

Bør lige gøre skribenten opmærksom på at hendes problem med at afspille en powerpoint fil IKKE har noget at gøre med hardware, men med software.
hvis der er installeret Office på mac æde den sgi også en PowerPoint fil.

Så det var lidt af en stråmand der..............

desuden vil jeg lige bemærke at min oplevelse er at dem der snakke mest om kultfænomen omkring Apple er dem der ikke har noget produkt af det mærke.

Selv har vi ca. 4 windows baseret pc i hjemmet,
2 android smart phones, 2 Iphone ( som er 2-3 år gammle ) og en mac book, alligevel var den første bemærkning fra vennerne da jeg fik mac booken at nu var jeg en Apple Fanboy :O)

(ja vi har forholdsvis mange computer i hjemmet, men er da også 2 voksne og 3 børn mellem 10-20.
Desuden laver jeg tv grafik, tegneserier og hjemmesider så der er jo behov for lidt værktøj hehe )

Brian Pietersen

Nej. jeg bestemmer helt selv hva jeg vil købe og bruge.
Det med at bilde folæk ind at man kan lave reklamer der rammer alle er løgn og latin...så folk bare skal købe løs uden at bruge hjernen.

firmaer der gør alt for at sluge deres kunder, NEJ TAK..... kunden er i centrum min bare røv.

Apple lavede gode computere til nogle formål, f.eks til studiebrug op til ca 2004/5...
Jeg har selv en jeg bruger til musik og billedbehandling, men hvis jeg skal bruge en computer til de virkeligt tunge ting, er jeg nødt til at bruge IBM eller Lenovo... der findes andre produkter, men har desværre ikke kunne finde et europæisk produkt der rigtigt opfylder brugen af de programer jeg er nødt til at anvende.

Brian Pietersen

**Martin Ammentorp

hvilke windows styresystem bruger du på arbejde??

jeg vil sige, at windows 7 har kørt ubeklageligt nu i de 3 år jeg har haft det på min lenovo..... mindst lige så godt som de bedste af Mac's tilbage i tiden.

"At han ikke hævede nogen løn og var ikkerygende veganer"

Skyldes al den LSD han åd i 60'erne og har ikke noget at gøre med brandingen af hans firma at gøre.

MacOS til computere og holdbarheden på diverse komponenter er hovedårsagen til at JEG har en mac. At folk opfører sig som om der var noget religiøst over firmaet og dets produkter skyldes snarere en generel opblomstring af rodløshed i mennesket i disse år, end egentlige mekanismer sat i søen af firmaet selv...

Jonas Karlsson

Jeg er ikke helt enig med dig om, at Ubuntu er for ikke-nørder. Jeg skulle stadig have fat i en solid prompt da jeg skulle installere en afart af Java, som var nødvendig for bla. netbank. Det var Ubuntu 11, som jeg kører på en 8 år gammel laptop.

At Apple er blevet til det kult det er bekræfter mig i min overbevisning om at det er en rigtig god ide at søge efter intelligent liv et sted derude i det store univers, for her på den blå planet findes det helt sikkert ikke.

Og så slet ikke i den kategori af såkaldte kreative, veluddannede, forbrugerbevidste, venstreorienterede verdensborgere i midttrediverne

Andreas, 11.23 : "Så mange flygter ud i div. pseudofællesskaber som apple hvor der ingen berøring, bevægelse og finder sted."
Ramt lige der hvor det gør ondt.

Der skal en vis pondus og livserfaring til at stå udenfor "alle". Da jeg tidlige reflekterede over tilstanden og hvor det gik henad, blev jeg arrig og belærte mine voksne børn. Uden virkning naturligvis.
Nu hvor en hastig udvikling har fundet sted og fortsætter, - og jeg oplever mine børnebørn fra 2 til 12 år - bliver jeg ked af det - og opgivende. Du er for gammel, dit fjols.

Pseudolivet optager mange timer af familiers dyrebar tid. Ind i "fællesskabet", bort fra det nødvendige fællesskab.

Dengang Jobs døde blev der sorg, pseudosorg.
Provokerende sagde jeg i en lille forsamling, at alle de Jobs og Gates på linie med Hitler, Le Coubersier (ham med betonhøjhusene) og andre er/var helte i deres kreds, men slyngler bedømt af eftertiden.

En slags verdensherredømme, som senere viser sin sande betydning.

Henrik Christensen

Jeg har valgt at slide på mit privat indkøbte Apple udstyr på mit arbejde, fremfor at bruge det standard udleverede Nokia, Lenovo og Windows, alt det jeg kan (der er desværre stadig nogle firma ting der kræver Explorer eller Windows).
Effekten på min arbejdsglæde er betydelig, omvendt leder gentagen brug af Nokia'en næsten til behandlingkrævende frustrationer - det er en model der ligner Blackberry...
RIP, mr. Jobs - du har gjort en helt afgørende forskel hos en tidligere Windows bruger gennem 20 år.
Hilsen fra en bruger af solide ECCO støvler, also made in China...

Det er jo egentlig interessant, at vi for mindre end ti år siden kunne indsætte microsoft i samme hadeposition - som konformerende og afhængighedsgørende. Det har udviklingen ændret på - så måske skal vi bare læne os tilbage og vente på, at apple agterudsejles af en komet fra brikslanden...

Andreas Trägårdh

Man bygger allerede børn. Inden længe vil de blive bygget med integreret styringsystem, lager, multimedia og internetopkopling.

Kasper Hovgaard

At der ER noget om snakken mht. "den kreative klasse"s behov for at signalere ét eller andet, behøver man bare at lukke op for TV for at få konfirmeret.

Jeg vil vædde med, at Apple i langt mindre grad end alle andre elektronikfabrikanter behøver at betale for at få dere produkter eksponeret i medierne. Ganske enkelt fordi især journalister, designere og reklamebranchen ar forelsket sig i æble-produkterne.

Et typisk eksempel kunne være en cirka 6 måneder gammel biografreklame for Århus Universitet, hvor samtlige studerende og undervisere i reklamen flasher deres laptops, der alle bærer det lysende æble.
Apple har med garanti ikke betalt en øre for denne eksponering. Det ville enhver konkurrent sandsynligvis skulle gøre, hvis de ønskede sig den samme eksponering.

Så jo. Der ER noget om snakken.
Og jo: Det ER et problem.

Har jeg brug for at føre en trådløs samtale, fungerer min Nokia 1210 fint.

Har jeg brug for at sende et datagram, har jeg noget lidt ældre udstyr, der også fungerer fint.

Først skriver jeg teksten på fortrykt papir. Jeg ved, at mange overlader til hul-damen at beregne tjeksummen, men jeg insisterer altid på, personligt at beregne denne (lidt som en personlig underskrift - datagrammet ville blive afvist hvis den ikke passede)

Når hul-damen meddeler at strimlen er klar tændes udstyret, og jeg venter til jeg har en stabil "Carrier-detect" fra modparten i den leasede fast opkoblede telefonlinie.

Herefter køres strimlen gennem læseren - og til aller sidst - som en lille kuriøsitet - sender jeg ved håndkraft en BELL kode afsted (oktal: 111) som overrasker modtageren ved ikke at komme i halen af transmissionen men først lidt senere (hi hi).

Der er ingen grund til altid at have det nyeste nymodens pjank.

"Apple-kulten har tag i os alle..."

Hold nu op med det der sort-hvide-verden pjat. Jeg gider ikke røre Apples lort. Har aldrig gjort det, vil ikke gøre det. De er ikke "over mig".

Udover dette til tider tåbelige fænomen med at debattere på informations netavis, så er jeg ikke interesseret i den digitale verden, har ikke mobiltelefon, har i tv. snarere, jeg oplever hvordan samfundet nedbrydes at disse upraktiske unødvendige prylgenstande, hvis hovedsagelige formål er at optage folk med intetsigende ting i stedet for at optage dem selv med deres eget samfund og de mange udfordringer.

Det geniale med Apple har netop været det lysende æble, en varemærke som alle allerede kendte fra The Beatles (hvordan kan det være at de fandt sig i det - Kære Sir Skt Paul, der er måske endnu en sjat penge at hente dér?)

og at det oveni er selvlysende og derfor har en nærmest hypnotisk tiltrækningskraft, især på den letpåvirkelige kreative klasse og deres yngel.

Teknologisk set er der ikke længere en pind forskel på en Macbook og en Windows bærbar i samme prisklasse, siden Mac er gået over til Intel CPU'er.

Mit indtryk er at folk der vælger Mac computere gør det udelukkende på grund af det lysende grønne æble........

Kan ikke udtale mig om IPhones, og andre I-gadgets da jeg aldrig fandt det pengene værd at prøve dem.

Det undrer mig lidt hvad flokken af teknofober og Apple hadere her vil anbefale folk at bruge i stedet ?

Anden ting som undrer mig er, hvorfor er det specielt galt at være med i "Apple kulten" men OK at være på Facebook ?

MS - 1 - Jeg er ikke teknofobisk. Jeg definerer bare miit behov selv, og vælger derefter.
2 - Jeg anbefaler ingenting, det nytter jo ikke.
3 - Jeg bruger heller ikke asociale medier.
4 - Jeg kender slet ikke det, du taler om.
5 - Jeg forventer ikke forståelse fra teknomaner og sidste-nye-version-tilbedere. Kun overbærenhed.

Min cykel er 50 år gammel. :-)

Kasper Hovgaard

Folk i almindelighed må være lige så Apple-begejstrede, som de orker (og har råd til).
Apples ekskluderende produkt-koncept er af naturlige årsager mindre fejlbehæftet end konkurrenternes løsninger, som er tvunget til at fungere mere fleksibelt.

Det eneste, jeg finder rimeligt at skælde ud over, er al den gratis reklame, som Apple får via især dansk TV og reklamer uden at betale for det.

I flere af vore nabolande er det mig bekendt ulovligt at reklamere for bestemte produkter uden at gøre opmærksom på det - tilsigtet eller ej.
De mange meget synlige Apple-logoer i TV-serier som "Borgen" eller "Forbrydelsen" skal således censureres bort, når serierne eksporteres til f.eks. Sverige.
Det er ikke hysteri. Det er simpel retfærdighed.

Den ældre generation forstod heller ikke jazzen, rocken osv da det kom frem.
Den ældre generation var imod bilen, tv osv da det var nyt.
Den ældre generation hader tab af kontrol - derfor er de imod alt nyt de ikke selv forstår.

PC'en er udtryk for frihed, man kan udbygge den efter egne behov i én uendelighed, Steen Jensen. Det har intet med tab af kontrol at gøre, tværtimod.

PC'en burde være model for al moderne elektronik, så man f.eks. kunne udskifte et modul i sit køleskab, der opgraderede dets energiforbrug.

Apple udvikler ikke særligt meget originalt.

Designet er kopieret fra Braun produkter fra 50'erne.
Det oprindelige Mac styrestystem brugte koncepter licencieret fra Xerox.
Det nuværende Mac styresystem er baseret på FreeBSD og NetBSD.
De opfandt ikke den protable mp3 afspiller, der var mange før dem.
osv. osv.

http://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-2200660/Did-Apple-inspira...

Det er muligt de får ting til at fungere godt (sammen med andre Apple produkter!). Men på bekostning af at man er låst fast i Apple økosystemet og underlagt deres censur osv.

Steen Jensen - Vrøvl !
Det er fremtiden det gælder. En god fremtid for os gamles børn og børnebørn.
Og mange tænker endda længere frem.
Vi er ikke underlagt den påvirkning, som er så rigeligt beskrevet ovenfor, men prøver at se, hvad der gør mennesker lykkelige og tilfredse med tilværelsen.
Derfor prøver vi / jeg at se de skadelige udviklingstendenser, der er i tiden.
Meget kort antydet.

PH: Frihed ? Hvor ?? Vis mig en anstændig laptop som ikke er fra Apple og som sælges uden Windows.
Om du sidder i Apples fængsel eller Microsofts fængsel er komplet ligegyldigt, Apples fængsel har bare et lokum som virker, hos Microsoft skider du på gulvet.

Det er muligt at nogle køber et Apple produkt fordi de vil blære sig. Andre gør det af den indlysende årsag, at det er det bedste produkt, der kan købes for penge. Apples produkter er de andre overlegne.
Dette er årsag til Apples succes og intet andet.

Jeg tror, at det handler om, hvad man er vant til - jeg finder Apple umådelig upraktisk til mine formål de gange, hvor der ikke har været en pc i nærheden. Jeg har stort set aldrig problemer med min pc, i øvrigt, og jeg ved ikke, hvordan andre bærer sig ad med at få så store vanskeligheder. Måske er de bare ikke fikse nok på fingrene? Jeg har svært ved at opleve den grænseløse frihed, min pc giver mig, med et fængsel, Maciej Szeliga - mangler jeg plads, kobler jeg en ny harddisk til, er min brænder for langsom, opgraderer jeg til en nyere, billigere.

Jeg droppede windows fordi jeg var træt af virus og fejl i programmer. Jeg kørte hLinux nogle år, men det var sgu ikke nemt. Er nok bedre i dag.
Skiftede så til Apple, det er ikke alene noget der fungerer men også på en så simpel måde at det bliver smukt.
Har en Android telefon med sidste nye Android version 4.1.2 og har også en iPhone 5.0 - Den sidste er klart Androiden overlegen.
Jeg tror at de fleste af skribenterne her, ligesom artiklens forfatter, ikke har og aldrig har prøvet en iPhone eller Apple produkt. Misundelse er en grim ting.

Helge Rasmussen

Købte MacBook Pro for snart syv år siden af tre hovedsagelige grunde.

1. det mest stabile og brugervenlige system, kan opgraderes uden at slette bestående filer. kan, ved hjælp af et billigt program køre Windovs og Ubuntu probemfrit, samtidig med Mac-systemet, kan copypaste mellem systemerne.

2. den billigste laptop, målt over tid, fungerer perfekt, efter mange timers dagligt brug, på syvende år, starter på 40 sekunder, lige som den første dag.

3. får ikke virus/malware, forhåbentlig heller ikke i fremtiden.

Om man er Apple, Windovs eller Linux - religiøs, er meget lig diskussionen om Franske kapsko kontra danske træsko:
http://www.youtube.com/watch?v=-uYKSaDT_4Y

@Helge

Intet ondt ment med det følgende, men du er et eksempel på 'fankulturen'.

Dine punkter er slet ikke meningsfulde, de er baseret på din forståelse af computere.

1) Windows og Ubuntu har i mange år ikke crashet for mig. Windows og Ubuntu kan også køre OS X gennem Virtual Machine miljøer. Desuden tror jeg ikke du mener 'copypaste' (kopiere og sætte tekst ind) mellem systemerne. ;)

2) Hvis din MacBook Pro er (knapt) 7 år gammel er den fra det første kuld 2006 januar i USA. Derudover har den enten 512 MB ram eller evt 1 GB, det er imponerende hvis den kører skæppeskønt. I skrivende stund har jeg 2.2 GB ram aktiv og ville bliver forfærdeligt irriteret over mindre end mine 4 GB.

3) Malware og virus kan du også sagtens få, og hvordan ved du i grunden om du ikke allerede har det?

Det er netop den stædige forsvarsmekanisme som apple-fanklubben har tilegnet sig som er vældig ejendommelig, og ærlig talt lidt irriterende.

Venlig Hilsen. :)

Men derudover er det da et lidt frelst teknologiforskrækket forum. :)

Enormt mange herinde er stolte over ikke at eje en smartphone eller bare et apple produkt, jeg begriber ikke hvordan det blev en sejr i sig selv at tage afstand fra teknologi som man ikke forstår.

Torben Bruhn Andersen

Jeg begyndte at arbejde på Apple omkring 1986. Det var der mange årsager til. Først og fremmest et intuitivt styresystem og programmer, der kunne styres med en mus.

Jeg har arbejdet med computerer siden hulkorttiden, arbejdet på store mainframes osv.

Til daglig sidder jeg og arbejder på både pc og Mac, og bander det første langt væk tit og ofte, da det er omstændigt og på ingen måde logisk.

Som flere af de ovenstående, er jeg også sikker på at de der hader Apple, næppe har prøvet at arbejde med det over længere tid, og derfor ikke ved hvad de egentlig taler om. Men dem om det.

Peter B. Jensen

Så gik der alligevel lidt kult i det. At vi, der ikke har set lyset er lidt uvidende i forhold til mægtige apple - der bare virker. Det er rene testimonials af arten 'da jeg begyndte at bruge..' og lovprisninger af hvor gode produkterne er. Selv fejlene, som iPhone 4s dårlige antennedesign, 5'erens kameracoating og IOS6 dårlige kortfunktion er charmerende, som man kan omgås med lidt fingerfærdighed og lyssvage billeder.

Det er for mig kulten. En obsternasig modvilje til at ville se de fejl og mangler der er ved apple. Ikke én har forholdt sig til de nævnte kritikpunkter, at apple ikke vil have flash og patter, tilbyder kummerlige arbejdsforhold og begrænser friheden til hvordan vi kan bruge vores ejendom.
Det er et trade-off - man mister noget for at opnå andet. For nogle mennesker er det tabte irrelevant eller det vundne mere betydningsfuldt - og derfor vælger de det produkt. Det er der intet galt med, men det bliver lidt monotomt hvis der ikke er plads til berettiget kritik, eller erkendelse af at der er en pris for letheden.

Mit arbejde som administrator og tekniker har tvunget mig til kende begge dele. I mange år var mac den store synder, som ikke ville spille sammen med andre - og havde sine egne protokoller og formater. Det var frustrerende at skulle have en proprietærskruetrækker for at skifte en harddisk eller portere standarddokumenter så de blev vist med rette fonte. Og der findes ikke en apple server, så de kunne køre deres eget netværksdomæne. Problemer man ikke møder som enkeltsiddende mac bruger, men som kan være yderst frustrerende i en organisation.

Problemet er aftagende, lige som problemet med blue screen of death. Men apple har stadig en rem af huden, når de vælger egne stik i stedet for microUSB og iPad uden flash.

Jeg har ingen problemer med at anbefale mac og iStuff til folk. Det er, efter min mening, glimrende produkter hvis de dækker ens behov. Men jeg advarer også gerne at hvis det går teknisk galt (og det gør det), så er det apple service og at programfladen er begrænset til hvad apple godkender.

Brian Pietersen

Andreas..bygger allerede børn...vi er altså ik nået længere med robotteknologien..end man kan sætte en kasse oven på en anden..fjerner du en af kasserne, så begynder der allerede at være problemer..så... sikke børn vi her får, men det vil sikkert gi LA nogle vælgere.

Sider