Læsetid: 1 min.

Curlingforældrenes ABC - retfærdiggør det skolevalg, du allerede har truffet

Overvejer du at sende dit barn i privatskole? Nager det din politiske bevidsthed? Udfordrer det din selvforståelse som venstreorienteret, at folkeskolen ikke er det naturlige førstevalg? Eller har du for længst parkeret tvivlen, fordi dit barns skolegang ikke skal være et politisk projekt? Find fakta til at understøtte det endelige valg i Informations guide til skolevalget
21. november 2012

Hvert år må forældre ud i ængstelige overvejelser. Skal børnene i en hvid middelklasse ghetto med højt fagligt niveau eller træde ind i fællesskabet med glade børn fra alle samfundslag?

Vi har bedt forældrene i Informations Skolepanel om at sende os de spørgsmål, som de stillede sig selv, da de skulle vælge skole. De spørgsmål har vi bragt videre til landets førende forskere og bedt dem kvalificere debatten med fakta.

For det er en debat, der deler vandene.

På den ene side står eksempelvis debattør Claus Pedersen, der er far til to børn i folkeskolen. Han ser gerne, at forældrene vælger folkeskolen til. Det går ud over sammenhængskraften i samfundet og børnenes dannelse, hvis de klumper sig sammen i kreative enklaveskoler. Det beskytter børn mod mangfoldighed og ensretter dem i forældrenes selvbillede, skrev Claus Pedersen i den polemiske kronik: ‘Svage forældre vælger privatskoler‘.

På den anden side står en anden forælder Niels Mattson Johansen. Ifølge ham er folkeskolens betydning for fællesskabet overdrevet. Han kritiserer, at skolevalget er blevet en samfundspligt. »Privatskoleforældre er blevet syndebuk, der offentligt gøres til genstand for moralsk forargelse, alene fordi de med deres valg af privatskole udstiller den generelle ghettorisering af samfundet,« skrev han i Information.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt fik hug i pressen, da hun valgte at sætte sine børn i privatskole. Men faktum er, at flere og flere forældre går samme vej. Hvis udviklingen fortsætter, vil op imod 25 procent af alle børn i 2030 være at finde i en fri grundskole, når klokkerne ringer ind til første skoledag. I København nærmer andelen sig allerede 30 procent.

Hvor får børnene den bedste uddannelse? Er det en fordel, at privatskoler kan smide elever, der mobber på porten? Er mange tosprogede en belastning for undervisningen? En lang række spørgsmål får man kun svar på ved at følge skoleledernes opfordring og slå et smut forbi skolen. Resten har vi et bud på her.

Læs eller download Curlingforældrenes ABC - retfærdiggør det valg, du allerede har truffet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John/ Henrik .

Ja; det betyder at forældrene går foran deres børn og fejer forhindringer af vejen.

Derudover påvirker forældrene også barnets(curlingstenens) bane ved at få den til at curle i den retning de ønsker. (Dette sker , for stenens vedkommende, at isen varmes op når man fejer og derved får den til at dreje)

Sproglig misforståelse.

Hvorfor er det et problem at være tosproget? Hvad nu hvis man er tresproget, i første klasse, er man så et endnu større problem for samfundet? Hvad nu hvis man taler latin, græsk samt sit modersmål, når man kommer i skole, er man så et stort problem for samfundet, eller er det kun nogle sprog der er problemer med.

Curlingforældre???

For tyve minutter siden, på vej hjem fra Brugsen, stod jeg lige og snakkede med min lillesøsters gamle klassekammerat.

Han er i dag murersvend og bor i en meget lille landsby.

For to år siden lukkede den nye storkommune landsbyens skole - hvorefter han og en håndfuld andre forældre fra stedet, slog sig sammen og startede en ny friskole.

I den gamle folkeskoles lokaler. Med de samme lærere. Samme sted. Så vidt jeg ved er der max 5 pct akademikere i det selskab. Resten er børn af arbejdsmænd og håndværkere, af landmænd og kommunalt ansatte.

Og nu ser jeg så, at de er curlingforældre.

Sateme godt, at den mentalitet ikke var der, da Chresten Kold startede den første friskole ved Kerteminde. (I øvrigt med min oldefar blandt eleverne).

Så havde almuen aldrig kunnet trække sig selv op ved egen kraft.

Og PS:

Hvornår går det op for cafe latte segmentet, at verden udenfor de københavnske postnumre ser helt anderledes ud.

Lige nu, heroppe, kæmper vi for vores overlevelse.

I dag ser jeg, at der kommer til at gå flere måneder mere inden broen over Limfjorden er i orden.

Takket være EUs licitationsregler er et helt hold håndværkere nu i gang med at svejse en ny bro sammen ----for anden gang.

Den, der blev lavet i Polen, holdt ikke. (Og det sagde vores fire borgmestre faktisk).

Steen Ingvard Nielsen.

Det er nok ikke det tosprogede i sig selv, der er noget galt med, men den kultur (religion), som hænger sammen med det tosprogede. Så derfor er det nok især nogle få sprog, der er problemer med.
Tidligere er masser af vietnamesiske børn blevet integreret i skolen uden problemer - men de kom jo heller ikke med deres egen dagsorden for samfundet.

Det er et underligt rivegilde at være læsende vidne til denne debat.

Startpunktet for debatten er en besynderlig kampagne for at miskreditere forældre, der træffer aktive valg, som går på tværs af ensretningskulturen. Hvad er projektet her, egentlig?

Janteloven ville tilpasses til emnet lyde som:
- Du skal ikke tro, du kan sætte dig udenfor normen.
- Du skal ikke tro, du kan fortælle os, at vi ikke gør det godt nok
- Du skal ikke tro, du kan vide, hvad der er godt for dine børn.
- Du skal ikke tro, du kan unddrage dig ensretningskulturen.
- Du skal ikke tro, at du er et individ, og at du derfor har ret til at træffe beslutninger, som et individ.
- Du skal ikke tro, du har et valg - selvom vi har skrevet, at det frie skolevalg findes. Det er jo bare papir. Bogstaver skal ikke tages bogstavligt, hvor naiv kan du være?

Fra at at være en kulturbevægelse, der løftede bønderne ud af analfabetisme, er skolen, når den er værst, blevet en dyne af uduelighed, fordummelse og forråelse. Og når dynen og dens ideologer - politikere såvel som borgere - føler sig anfægtet, starter der åbenbart et retfærdiggørelsesprojekt, som det vi er læsende vidner til. Det er kollektivisme, når det er værst. Der er en sær totalitær smag over sprogbruget i debatten.

Heraf det perfide sprogbrug om 'curling-forældre'. Ordet har jo allerede i sin 12-årige levetid en historik. Fra at betyde forældres snotforkælede, overbeskyttede englebassebørn eller ditto børnebørn af 68'er-forældre, der ter sig som superegoister - for de findes i allerhøjeste grad og er en pestilens i både offentlige og private skoler - betyder det nu børn af forældre, der er blevet trætte af det uinspirerende leverpostejfarvede skolevæsen, hvor børn ikke lærer en skid og mobber hinanden af ren kedsomhed. Ordet har mistet sin værdi og er blevet til ny-sprog.
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/10/ordbog-over-nysprog.html

Folkeskolen er ikke folkets skole længere. Det er en statsskole. Friskoler bliver af debattørerne set som en trussel mod staten og statssamfundet. De siger det ikke direkte, og alligevel er det dét, de siger. Staten - den store barnepige - har fundet ud af, at et stigende antal mennesker ikke er tilfredse med stats-discount og begynder at vælge. Det bryder staten sig ikke om, den føler sig ramt af kontroltab. Og nej, selvfølgelig 'føler' staten ikke noget, for staten er jo den konstruktion, der dagligt vedligeholdes af vores bevidsthed. Men det store kollektive overjeg kommer ud af munden på folk og aktørerne i denne debat.

Discount har ikke kun ramt skolen som institution. Men fordi skoleopdragelse handler om, at børn er små ufærdige individer, der kan formes efter opdragernes forgodbefindende, og som handler om voksne menneskers 'ret' til opdrage børn til at være, som de ønsker de skal være, bliver debatten så indædt. Skolen er en ideologisk krigsskueplads. Børn er kommende vælgere, skatteydere, betalere, forbrugere, bankkunder, klienter, skyldnere, arbejdsdyr.

ELLER små varyler, for hvem det på trods af al den energi, der er blevet lagt i at køre dem gennem vridemaskinen, går op for, hvad det er for en Verden, deres forældres samfund har overdraget til dem og siger: Nu er det NOK! Tanken om, at varylerne muligvis ikke som voksne har tænkt sig at reproducere deres forældres stupiditeter, kan få en og anden forælder og politiker eller vedligeholder af staten til ryste i bukserne.

Det er totalt ucharmerede at høre politikere synge med i det perfide kor. I stedet for burde de erkende virkeligheden og tage den derfra. De burde have forstand nok til at læse revnerne i murværket som symptomerne på, at der er noget galt. Men hvad gør de i stedet: de synger med i råve-koret, der skal banke de uvorne forældre-skatteborgere-vælgere på plads. De projicerer deres egen uvidenhed og uduelighed ned over borgere og forældre.

Politikere fatter i dag åbenbart ikke længere, at det netop er borgernes initiativer og evne til at gøre det anderledes, der til alle tider har skabt det bedste i vort samfund. INTET totalitært samfund har nogensinde skabt lykke for dets borgere. Det er et totalitært projekt at hænge folk ud, der ikke ønsker, at deres børn skal igennem den offentlige kødhakkemaskine. Politikere opfinder INTET. De skaber INTET. ALT der skabes af værdi, skabes af borgerne. Al energi går nedefra og op. Men politikerne agerer - gudhjælpemig! - som om det forholdt sig omvendt. De burde hylde og lovprise diversitet og initiativ, i steder håner og kvæler de det. Skam tage dem!

Debatten er en forloren debat. At se friskoler/privatskoler og folkeskoler som en modsætning er en falsk argumentation. Folkeskoler burde være frie, og friskoler burde være folkelige. Folkeskolen burde finde tilbage til den kreativitet og det initiativ, der i sin tid skabte den, og friskolerne burde blot være en selvfølgelig del af denne bevægelse - for det er jo derfor, de er der. Det hele burde være frit, folkeligt og gratis. Og ja, der findes elitære skoler for overklassen. De kan sejle i deres egen sø. Men 99% af alle fri- og privatskoler er jo ikke i den kategori. De prøver bare at gøre det, som de fleste lærere i folkeskolen inderligt gerne ville gøre: et hæderligt og engageret stykke arbejde. Og det lykkes så ind i mellem, andre gange ikke så godt. Det samme kan i øvrigt også sig om folkeskolerne.

Er privatisering af skolevæsenet så svaret? Langt fra! Problemet ligger et helt andet sted og stikker desværre dybere end som så.
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/11/rivegildet-om-folkeskolen.html

Curling forældre.

Har oplevet nogle stykker i mit kvarter.

Vi fik en gårdrenovering hvor der skulle ligge plastmåtter udfra gynger og andre legefunktioner,så deres børn ikke slår sig når de falder.

Et springvand skulle decimeres så deres børn ikke blev våde når de kom i kontakt eller i nærheden af dette.

Et vandløb med en lille sø,blev ændret så selv en regnorm ville have svært ved at drukne i.

Kunne blive ved-ser dem som forældre der har ondt i livet og bange for livet.

Robert Ørsted-Jensen

Udtrykket "Curling forældre" er et produkt af børnepsykologen Bent Hougaard.

Påstanden er at forældre er blevet hysteriske hvad angår deres børns sikkerhed, udvikling og fremtidsmuligheder. Børn skal ikke længere udsættes nogen form for forhindring eller mulig fare under opvæksten.

Forældre går løs med kosten foran ders børn udviklingsvej og fejer mulige farer og udfordringer afvejen i et forfængelig håb om at derved giver de deres børn den bedst mulige udvikling og fremtidsmuligheder.

Børn skal ikke længere have lov til selv at prøve eller fejle. De skal være omgivet at den totale sikkerhed. De skal ikke selv bevæge sig i trafikken, og enhver mulig fare og mulig udviklingsmæssig forhindring skal væk.

Forældrene ender ofte som slaver for deres børn somj ofte ender med at regere familien og som typisk afviser alle former for voksen autoritet.

Robert Ørsted-Jensen

Selvfølgelig kan sådanne forældre ikke have ders børn gående i en folkeskole hvor der også er Brianer og Hassanner - det går ikke!

Hvis jeg ellers havde nogen børn skulle de ikke gå i folkeskolen. Det har intet med folkeskolens kvalitet at gøre!

Alt har det derimod med dette at gøre:
Jeg vil gerne have at mine børn lærer at spille et instrument, at de har musik i alle 9 år, at de også snuser og prøver kræfter med billedkunst i 9 år, og ja også håndværk i 9 år. Og det mener jeg at jeg i dag kun kan få et sted, måske to steder:

enten på en friskole eller på en rudolf steiner skole.

Robert Ørsted-Jensen

Curlingforældre er totalitarisme indført medfødderne og fra nedenaf. Det er grundet i hysterisk angst hos forældre - mødre ikke mindst - det er moderomklamring gået totalt og fuldkommen amok.

Hej Robert.
Vil egentlig og har tænkt på de sidste par dage,også at skrive en tak under den sidste debat-den kommer snart-synes den fik en forkert udgang eller afslutning hvor du skulle fremstilles som taberen-det brød jeg mig ikke om.

Robert Ørsted-Jensen

Ja det er jo fantastisk Aaen - ikke mindst i lyset af at stort set alle musikere og komponister af betydning i denne voksede op i folkeskole eller publik schools, oftest i kvaterer med bør fra dåligt stillede miljøre. Hvad siger det. Jo der er ikke grænser for hvad man vil skabe sig af myter og ideologisk nonsens når det gælder om at begrunde dene stadig omsiggribende totalitære hønemor-mentalitet.

Robert Ørsted-Jensen

Ja det er jo fantastisk Aaen - ikke mindst i lyset af at stort set alle musikere og komponister af betydning i denne verden voksede op med en folkeskole eller publik schools, oftest i kvaterer med børn fra truede og dåligt stillede miljøer. Det var oftest det der var inspirationskilden til deres muskalske og kunstneriske kariære.

Hvad siger så det. Jo der er ikke grænser for hvad man vil skabe sig af myter og ideologisk nonsens når det gælder om at begrunde dene stadig omsiggribende totalitære hønemor-mentalitet.

Robert Ørsted-Jensen

Spøg til side Torbensen - jeg opfattede det som kørt fast i manglende lydhørhed, og manglende vilje til at se nuancer

Vil ikke fornægte Rudolf Steiner skolen flere af min familie i Danmark og Tyskland har gået og går der.

I Niedersaksen hvor min Gudsøn går på en af disse skoler,skal man gøre sig en ting klart,det er familier med et klart overskud ,som de ikke deler med andre end dem selv.-de har også deres tabere.

Men en kombination hvor man tager det bedste fra netop Rudolf Steiner og Folkeskolen kunne være vejen frem i Danmark.- er ikke lærer og ser også problematikkerne som betragter-lægmand.

Robert Ørsted-Jensen

Jeg tror stadig at folkeskolen er løsningen. Men det bør være en folkeskole med mindre statstslig central regulering, mere frihed, mere plads til variation og mere forældreindflydelse. Der bør også stadig være mulighed og pladss til private skoler men folkeskolen bør evne at indkopiere flere ideer og eksperiemner såsom man rent faktisk gjorde fra sidst i 60erne i visse kommuner. Men vi skal væk fra den der big-brother og ekstreme hønemoragtige forældre mentalitet der synes stadig mere omsiggribende.

Robert Ørsted-Jensen

Problemet med folkeskolen (hvis der er et problem - jeg selv ser først og fremmest at en folkeskoile som er velfungerende i forstæderne og i provinsen men ofte dårligere i de store byer) er måske snarere at for meget søges styret fra Undervisningsministeriet og de kommunale kontorer, hvor mer burde styres og afgøres af forældre ogf lærere i samarbejde.

Kære alle
Vi har modtaget et par henvendelser fra læsere i Informations Skolepanel, der modsiger Niels Egelunds pointe, at små klasser ikke har betydning for det faglige niveau. Blandt andet skriver Niels Christian Sauer fra Danmarks Lærerforening at:

'Eksperternes' udredning vedr. betydning af klassestørrelse holder ikke. Egelund holder fast i det han har sagt de sidste tyve år og ser bort fra den nyere, meget grundige forskning, han ved tidligere lejligheder nødtvungent har anerkendt: Læs fx denne artikel: Små klasser giver meget bedre resultater