Siden starten af finanskrisen er Danske Bank blevet skældt hæder og ære fra for ikke at have undskyldt eller overhovedet reflekteret over sin medvirken til krisen. Nu er der så kommet noget, der ligner en indrømmelse. Den kan downloades på deres hjemmeside. Der er tale om ’Vores strategi’ i form af en video, som man kan have en mistanke om, at både kunder og ansatte må tygge længe på, for den markerer måske indledningen til en helt ny epoke for Danske Bank.
Hvad sker der i videoen? Vi er til demonstration, og der bliver samlet en brosten op. Et lesbisk par kysser. Et isbjerg smelter. Børn spiller computerspil. Der bliver slået på politiet. Det er nok i Grækenland. View over havvindmøller. Vi er til Occupy Wall Street. En ung mand har gaffatapet en dollarseddel for munden. Der er en handicapløber. Er det Oscar Pistorius? Blade Runner? Der danses. Er vi i Kina? Vi er på en fabrik, måske også i Kina. De ansatte står så tæt som burhøns. En kvinde har taget sit barn med til et møde. Et barn kører en finger hen over en iPad. Til sidst ser vi nogle mennesker i øjnene. Måske er de ansatte eller kunder eller måske borgere i verdenssamfundet. De smiler og har tydeligvis forstået situationen. De tager det roligt, helt roligt. Videoen afsluttes med: »En ny normal kræver nye standarder.«
Siger de undskyld?
Hvad er budskabet? Jo, Danske Bank fortæller os, at de også har forstået den ny verdensorden, at krisen eksisterer og har medført – og her må vi tage budskabet helt bogstaveligt – at en gruppe heteroseksuelle mænd, der ikke har erkendt verdens pluralitet af livsformer og har ignoreret sociale og økologiske kriser, nu siger undskyld, fordi de godt ved, at det ikke kan fortsætte på samme måde.
Den konventionelle finanskapitalisme kører fortsat uhindret i samme spor, men den har mistet legitimitet, og med tiden skal den sandsynligvis transformeres helt for at overleve. Det nytter ikke længere at bidrage til social splittelse eller global opvarmning. Det er altså taget til efterretning. Der er en ny normalitetstilstand, og den kræver handling. Det har den administrerende direktør, Eivind Kolding, erkendt. Nu er spørgsmålet bare, om det vil lykkes. Finanskapitalismen er i krise og har behov for at finde standarderne for en ny legitimitet. Det nytter ikke længere at fortælle de kunder, der vil investere i bankens finansielle produkter, at de ikke kan få lov at se, om produkterne indeholder investeringer i våben, når kunderne hellere vil se et afkast på en økologisk produktion. Der skal være gennemsigtighed, og tilliden skal genetableres.
Kapitalisme, krise og kritik
Kapitalismen har før befundet sig i voldsomme kriser og været tvunget til at svare igen på kritik med radikale ændringer for at overleve. Ifølge de to franske sociologer Luc Boltanski og Eve Chiapello har der tidligere været to kriser mellem tre kapitalistiske epoker, og vi gør klogt i at se nærmere på disse kriser for at forstå den nuværende krise.
Den første epoke, der dominerede 1800-tallet, korresponderede med en lokal, huslig kapitalisme, hvor iværksætteren eller entreprenøren var den ledende figur. Han var sparsommelig, var i stand til at tage økonomiske chancer og havde et tæt forhold til sin familie.
I mellemkrigstiden blev denne model imidlertid forældet og kom i krise, og i 1930’erne blev den udskiftet med den anden epoke, der var centreret omkring den store industrielle fabrik. Fabrikkens dominerende figur var den heroiske direktør, der ledede ved hjælp af sine mange ansatte. Denne organisering havde sin legitimitet, fordi den sikrede karrieremuligheder og hvilede på et meritokrati, der belønnede de ansattes kompetencer.
Denne epoke oplevede sin krise i 1968, hvor den blev kritiseret for sine autoritære tilbøjeligheder, og for at overleve måtte kapitalismen udvikle en ny form for legitimitet. Den nye legitimitet kom til at fokusere på netværksfiguren, hvor det fleksible netværk fik en ophøjet status. Karisma, visioner, kommunikationstalent, intuition, omstillingsparathed og mobilitet blev nu de ideelle egenskaber hos den ny generation af ledere.
Disse egenskaber er også højt værdsat i dag, men den fleksible kapitalisme eller den finanskapitalisme, som Danske Bank repræsenterer, kritiseres fra alle sider, og vi er på vej mod en ny epoke. Derfor en »ny normaltilstand«, der kræver »nye standarder«. Så langt, så godt. Spørgsmålet er så, hvad de nye standarder skal leve op til, hvis de skal have legitimitet og genetablere den manglende tillid til banken. For uden legitimitet vil den nuværende forretningsmodel ikke overleve, og det vil Danske Bank heller ikke. Ifølge Boltanski og Chiapello må den ny kapitalisme forholde sig til tre udfordringer for at kunne levere en ny form for legitimitet.
Selvrealisering
For det første må den vise, hvordan den skaber muligheder for selvrealisering og frihedsgivende muligheder. Konkret betyder det, at Danske Bank må sikre mulighedsbetingelserne for, at almindelige bankkunder kan låne penge til de områder af tilværelsen, som giver dem en fornemmelse af, at de kan udvikle sig – f.eks. i form af lån til uddannelse og bolig. Men har banken ikke lige været belastet i forbrugerprogrammet Kontant af et eksempel, hvor netop renten på en studerendes andelsboliglån var steget dramatisk i løbet af kort tid? Det giver ikke de bedste selvrealiseringsmuligheder for dem, som er fanget i lån af den type, og heller ingen tillid til banken.
For det andet må den ny kapitalisme garantere en form for sikkerhed, dvs. en form for social sikkerhed. Konkret betyder det, at Danske Bank skal være en aktør, der står som garant for ansættelsessikkerhed og organisatorisk gennemsigtighed samt bidrager til samfundets sociale sikkerhedsnet. Har Danske Bank gjort det med den nye strategi? Eller har den tværtimod bebudet en voldsom fyringsrunde uden at fremsætte noget ønske om at give samfundet noget igen?
En idé om retfærdighed
For det tredje må kapitalismen gøre en idé om retfærdighed til en fælles forestilling om det fælles gode. Det betyder, at Danske Bank må levere en økonomisk model, der sikrer intet mindre end en ny samfundsmodel. Med andre ord: Vil banken levere svar til bekymrede forældre, der skal se deres børn vokse op under sociale og klimatiske kriser? Er banken parat med en ny model, der ikke forværrer kriserne, men erstatter dem med en ny stabil samfundsorden?
Er det muligt, og er det i det hele taget det, Danske Bank signalerer med den nye strategi? Det er svært at spå om endnu. Strategien skal have tid til at få effekt. Men skal vi tro sociologerne Boltanski og Chiapello, skal banken opfylde de tre kriterier for at navigere igennem krisen og genvinde legitimitet hos sine kunder.
Dykker man længere ned i strategien, er der ansatser til at levere konkrete svar på udfordringerne. Der tales om ansvarlighed, bæredygtighed og en genetablering af tilliden til banken. Men man skal så heller ikke læse meget længere, før man bliver skuffet, for her støder man igen på den gamle kapitalistiske epokes spøgelser, som f.eks. bankens ønske om at opdrage den danske ungdom i ansvarlig økonomisk tænkning i form af forskellige former for pengespil. For den kritiske kunde er det vel det samme som slikproducenten, der vil servere slik for børn i en tidlig alder. Nu blot i kontrolleret form.
Eivind Kolding har ganske vist erkendt, at det er nye tider, men spørgsmålet er, om Danske Bank går linen ud. Gør den det rettidigt, kan den blive en first mover i en ny kapitalistisk epoke. Gør den det ikke, vil den fortsat have sin plads på avisernes spisesedler som en gebyrgrib, der ikke leverer legitimitet til en »ny normaltilstand«.
Rasmus Willig er lektor i sociologi på RUC
Newspeak? Eller "bare" behov for et sprogkursus i Danske Bank?
»Denne nye normal kræver nye standarder.«
"A New Normal demands New Standards."
Tekst og -billedside kan også blive så fortænkt, at man overhovedet ikke kan tage foretagendet alvorligt.
Hvis Danske Banks tænkere har indset, at kapitalismen--og ikke mindst finanskapitalen--står over for sin hidtil største udfordring, så har de ret. Spørgsmålet er, hvordan man kan reformere kapitalismen ud af den misere, den er kommet i.
Nedenstående artikel fra Spiegel, giver en fremragende analyse af, hvad man står over for, og mere end antyder, at også den private ejendomsret til finansressourcerne ender op med at skulle reformeres.
http://www.spiegel.de/international/business/playing-poker-with-trillion...
Den Danske Banks ønske om at opdrage den danske ungdom i ansvarlig økonomisk tænkning i form af forskellige former for pengespil.
...så vil man nok blæse nyt liv i det fortærskede svindelnummer med millionærkonti - det vil passe storartet til de flestes mulighed for i fremtidens Danmark, at skabe en formue.
Danske Banke vil hvad som helst, bare det gyldne håndtryk er stort nok.
'Og så vågnede fortælleren!?'
Det sagde vi i min pure ungdom altid ironisk til folk, som vi mente, var ved at binde os en historie på ærmet.
'Ulv og Lam skal græsse sammen og Løven æde Straa som Oksen, men Slangen faar Støv til Brød; der gøres ej ondt og voldes ej Men i hele mit hellige Bjergland, siger HERREN.' Esajas, 65
Vel ikke andet end image pleje Danske Bank har gang i ;)
Tror ikke på at Danske Banjk ændrer praksis med at trække underskud i andre land fra i Danmark og så overføre overskud i danmark til et andet EU land og lade sig beskatte der til den billigste skatteprocent...
Interessant analyse. Spørgsmålet er, om ikke banken (Kolding) skræver mere end bukserne kan holde.
Hvor dybt går det her?
Sammenligner vi med Merkur Bank, så er der holdningen hos kunderne til forskel, hvor tanken om 'det fælles gode eksisterer'. Nu flygter folk i massevis til Merkur.
Det eneste, der kan presse bankerne er endnu mere flugt over til fælleskasserne, så 'stem med fødderne'!
Ja drømme kan man jo altid gøre??:
"Konkret betyder det, at Danske Bank skal være en aktør, der står som garant for ansættelsessikkerhed og organisatorisk gennemsigtighed samt bidrager til samfundets sociale sikkerhedsnet."
Når Danske Bank kan opføre sig anstændigt, som ovenfor og tillige være ligeså glad for mine penge , som deres egne penge, ville jeg måske overveje at benytte foretagenet??
Og så alligevel??
Jo, det er ganske vist - banken må forny sig....men jeg tror nu mere at Rasmus Willig er ved at sikre sin plads.
Danske Banks nye "stil" og artiklens forfatter fra RUC er vist lige uinteressante.
Danske Bank er og blive en bank, der skal lave bankforretninger inden for de rammer, som lovgivningen og kunderne og konkurrenterne "kridter op".
RUC er og bliver i høj grad et museum for antikke politiske udtryksmåder og koncepter..
Begge kæmper på en eller anden måde mod ikke-eksisterende modstandere og tendenser. Det er jo nemmere end at forholde sig til virkeligheden.
Det varmer mig om hjertet når mine ågerrenter går til et sådant poetisk mesterværk.
ps. det er stadig lettere at skifte underbukser end bank
God artikel at få forstand af Niels.
At the moment, the world has only one approach to getting out of this labyrinth of debt: incurring trillions of even more debt.
Debt mania with more audacious methods.
When central banks keep interest rates close to zero for long periods of time, which they have done for years, they disadvantage ordinary savers and favor major investors, gamblers and banks, which can borrow at low rates and invest the money elsewhere at a profit.
Den lave rente favoriserer spekulationen og samtidig er den nødvendig for at undgå at gælden yderligere går i vejret. Fælden er klappet i.
Dette beskrives også ganske godt i dokumentaren "Overdose"
http://www.youtube.com/watch?v=4ECi6WJpbzE
En gældssanering er nødvendig. Men hvem vil gå foran. Mon det vil ikke ske med mindre der rejser sig et folkeligt krav?
Det sker nok ikke uden et folkeligt pres.
De prøver bare at fortælle os at vi kan se frem til en gebyrstigning, ikke kun os de kedelige normale men også lebberne og de unge, som Danske Bank udvider deres målgrupper hen imod, fordi de har jo også penge man kan få fat i.
Hver en øre tæller i krisen!
Niels E.
Ja, Der Spiegel har længe prøvet at advare os.
Hver gang bobler brister i den virtuelle økonomi bliver en tilsvarende mængde penge trukket ud af produktions økonomien.
Det vil sige vores penge.
Staten er reduceret til at lege "banken" i det globale Casino Royal, og der findes ikke en gang et "0" på roulette tromlen.
en smuk gebyrstigning :-)
Har Rasmus Willig insider-viden om, at Danske Bank vil støtte op om en europæisk finansskat samt droppe store investeringer i computer-handel?
Jeg tror, der bliver teoretiseret lidt mere end Danske Banks reklamebureau havde til hensigt - artiklen er sgu ret ukritisk, i og med at intet som helst tyder på, at Danske Bank vil levere vidtgående forandringer af det af drive bank. Mht. til kreditvurdering af kunder, vil det nok først blive lempeligere for meningmand, når der igen kommer højkonjunktur, det har intet med Danske Bank at gøre.
Hov hov, Robert, respekt for Wilig (det er godt ,han staves med W).. Rasmus Willig er en af de højest ti medieeksponerede eksperter i Danmark, der har evnen til at se igennem tingene på et lidt højere og sige det højt. Den slags skal vi værne om.
Hvad Danske Bank har gang i, ved de vist ikke engang selv. Personlig hælder jeg mest til, at reklamer bureauet Mensch har lavet en practical joke af de helt dyre.
Danske Banks reklame, både den i tv og i aviserne irriteret mig grænseløst og fik også på puklen på min FB i sidste uge. Jeg vedhæftede fotoet af handicap-løberen og skrev følgende:
"Jeg er ikke tilhænger af reklamer, primært fordi jeg synes budskabet ofte bliver mere forvirret end logisk. Denne er et eklatant eksempel på hvordan markedsføring kan misfortolkes:
Teksten "New Normal"
Normal er et ord der benyttes om noget som er gennemsnitligt, eller almindeligt. For at noget er blevet normalt har det implicit eksisteret en vis tid og kan derfor ikke være Nyt!!! Med andre ord her er tale om et antonym.
Billedet samt underrubrikken, giver følgende budskab:
Danske Bank (Forandrer sig med Verden!), så nu har de barberet helt ind til benet (!), fungerer kun i kraft af hjælpemidler (bankpakker) og deres medarbejderstab er svundet så meget ind (læs handicappet), men løber hurtigere og hurtigere ....."
Måske har Danske Bank bare fundet en ny måde at score kunder på?
Hvad er mere bærliggende at gøre som om man rider med på den nye bølge, så tror alle jo at tingene forandrer sig. Hvad gør en ulv der vil have fat i de saftige lam i flokken? Den forklæder sig som et får.
Banker har kun et mål: At tjene penge.
Jeg tror næppe det forandrer sig. Det er bare indpakningen der ser anderledes ud.
Skulle ti øren mon omsider være faldet, og Danske Bank være vågnet til dåd - det vil vi se, før vi tror det - og vi er ikke så nemme at narre
Men jo helt formidabelt hvis nogen i lige netop den sektor omsider fatter at det er god forretning at investere i relle værdier og til alles bedste
Apropos videoen: Danske Bank er vel ikke blevet solidarisk med hele verden? Ej heller selv om man måske forsøger at signalere, at man har udvidet sit normalitetsbegreb, så det inkluderer handicap, forskellig seksuel orientering m.v.
I øvrigt skal man være klar over, at billeder sjældent KUN siger én ting. Åbningsbilledet af den handicappede løber kan læses på flere måder, men er det velvalgt?
Det er jo ikke den med handicap, der ikke kan tage på udflugt til fjerne Danske Bank-destinationer, for at få betjening ved kassen, der er tænkt på. Men selvfølgelig skal man heller ikke være så utidig, at man vil til ved kassen. Og da slet ikke hvis alderen trykker en.
Varm luft.
Fra banken og fra artiklens forfatter.
Det ser ud til at de reklabefolk som tidligere lavede bilreklamer nu har fået et nyt segmant at lave futuristiske tableauer til.
Det er desværre bare et reklamestunt, Rasmus. Nogle reklamefolk har foreslået banken, at vise at de følger med i og forstår, hvad der sker i verden. Bag billederne af handicappede og utilfredse verdensborgere og minoriteter, ligger en dyb foragt for almindelige mennesker og små privatkunder. Det handler om profit og ikke om at hjælpe det omgivende samfund. Heldigvis er det fortsat meget gennemskueligt. DB bliver den sidste virksomhed i Danmark, der tager et opgør med kapitalismen.
Banker skal være non-profit foretagender, ellers kommer vi ud i de amokløb, der ødelægger samfundene.
Åh, Michael B, hvis vi virkelig ville, du ved os borgere med alle vores skatte- og pensionspenge og private husformuer, hvis vi virkelig ville, så skulle nok få rejst al den kapital, du drømmer om. Lige nu forærer vi jo sådan set bare forrentningen væk af alle de penge vi alle sammen trykker og samtidig udsteder garantier for i Nationalbanken og ECB og FED og så videre, så det skal nok gå med det, Michael.
Lige nu er det jo sådan set det modsatte, der er problemet. Det er jo de private banker, der ikke kan svare enhver sit.
Svend Auken var en af de personer som for 25 år siden advarede om, at hvis kapitalbevægelserne blev liberaliseret, så ville resultatet blive en ny verdensorden, og denne samfundsorden ville føre til skade på verdensøkonomien, og dermed friheden.
Lange Svends` hovedpointe dengang var, at hvis produktionen af penge overlades til private banker i hele verden, vil der opstå bobler, og udsving på de finansielle markeder.
Om Svend Auken tænkte på den hollandske tulipanboble i 1637, den skotske finansmand John Law, der var mester for den første store aktiemarkedsboble i 1720, Charles Mackays` historie: Extraordinary popular Delusions and the madness of crowds, fra 1841, det Herbert Marcuse skrev i: ´One-Dimensional Man`, fra 1964 eller Sicco Mansholts`-manifest fra 1972, skal ikke kunne siges, men finansboblen i 2008 var langt fra den første i de økonomiske kredsløbs cykliske historie. Og Marcuse er langt fra den første, der har advaret om, at det moderne menneske er undertrykt af falske behov, skabt af kapitalismen, hvorfor det er vigtigt, at mennesket frigør sig fra overflodssamfundet, hvis de vil undgå, at leve i trældom.
Det står her næsten så klart som det kan. Ureguleret kapitalisme er ikke alle moralsystemer overlegent, som Alan Greenspan i samarbejde med hans guru Ayn Rand m.fl., hævdede i essayet: Capitalism: The Unknown ideal, for ureguleret kapitalisme er det solidariske og bæredygtige samfunds modpol. Og dermed er det på tide, at flere begynder at sige, at fortolkningen af Nobelpristageren Milton Friedmanns model er forkert, for bliver man partout ved med, at anvende fortidens tankespind, vil vi ende i en kaotisk systemkrise, der er meget værre end den nuværende finansielle krise.
Vejen blev omkring 1980 banet for den finansielle økonomis ekspansion gennem de liberaliseringer, der åbnede for fri kapitalbevægelse, for bankernes engagement i spekulative forretninger med værdipapirer og for større udlån, end bankerne faktisk havde kapital til, dermed skabte man derivat-økonomien. Derivaternes logik ses i dag, for det var den der gjorde det muligt for de finansielle aktører, at skabe den sfære af økonomiske udvekslinger, som førte til finanskrisen. For til sidst skete der det, der altid sker, når man presser systemet for langt - boblen sprang.
Det interessante ved bæredygtig udvikling er, at det kræver kapital. Her løber vi ind i et paradoksalt problem, for bankerne har fået skurkerollen, fordi det er dem, som er på statsstøtte. Når nogen for statsstøtte, så føler borgerne sig berettiget til, at føle sig forarget. Dermed er på mange områder blevet skabt en omvendt politisk-populistisk bølge, hvor det er forargelsen der bærer beslutningerne, hvor det i de gode år, var begejstringen der skabte den politisk-populistiske bølge, er det i dag forargelsen. Det tragiskkomiske ved modsætningerne er, at for begges vedkommende, er der tale om yderpunkter, for hvor man før, havde travlt med, at deregulere, har man i dag travlt med, at regulere. For det er grundlæggende reguleringerne, og de nye solvenskrav, som hæmmer den udvikling, der er brug for, for der er masser af virksomheder, der har svært ved, at skaffe finansiering til hæderlige formål - dette kan de ikke, for der er jo netop gang i en politisk-populistisk bølge, som ensidigt har placeret ansvaret for finanskrisen, hos bankerne.
Det kan siges kort. Ønsker man virkelig vækst, og hjulene tilnærmelsesvist skal komme i gang, skal man have et velfungerende og smidigt finanssystem, og her hjælper det ikke, at på en og samme tid at redde bankerne, men samtidig overregulere, for så skyder man sig - med omvendt fortegn - selv i foden. Og det er netop dette der er sket, for på en og samme tid, har bankerne - på skatteydernes regning - fået pumpet milliarder og milliarder, men i det store hele, er bankernes udlån ikke steget siden finanskrisen. Men er brugt til, at skabe sikkerhed og lukke huller med - altså fremstå i et positivt og soliditetsmæssigt lys, mens man samtidig med, har skruet op for låneomkostningerne med henblik på, at tilfredsstille aktionærerne. Bankerne gør præcis det samme, som før krisen, de danser videre - på vegne af deres aktionærer smhl. årsregnskabet - men, inden for lovgivningens rammer.
Frem til år 2001, blev et gearingsforhold på 10:1 betragtet som en utrolig risikabel gældssætning. I årene efter skred dette forhold og gearingsforhold over 30:1 blev reglen nærmere end undtagelsen. Og denne risikovillighed spredte sig som en steppebrand til alle dele af finanssektoren – investeringsanker, almindelige banker, forsikringsselskaber osv. – og til alle dele af verden, herunder Danmark, hvor man liberaliserede de afdragsfrie lån, dette på trods af, at afdragsfrie lån er forbundet med en ottedoblet risiko.
Det kan siges kort: Gennemsigtighed er meget mere end gearingsgraden, hvorfor det på kort sigt, var vigtigere, at man fokuserede på det uhensigtsmæssige ved låneformerne, og den dertil forbundne risiko ved samme, og løsner lidt på den snor man har strammet omkring kapitalkravene til bankerne – som bankvæsnet er opbygget, er der tale om kvartals-kapitalisme, det handler om aktionærerne, og aktionærerne er for bankerne vigtigere end samfundet, løsner man således lidt på kapitalkravene, vil bankerne have mindre behov for, at konsolidere sig, og dermed ingen undskyldning for, ikke at låne ud, for som skrevet tidligere, der er mange ærlige erhverv som i dag ikke kan låne, som følge af, at man inden for lovgivningen er gået fra løse håndled fra før krisen, til stram jernhånd, efter krisen.
Tilsammen er resultatet det samme, de løse håndled, er årsagen til selve krisen, mens jernhånden er en stor del af årsagen til, at krisen bliver forlænget, for hvor lovgivningen før var glat som en ål, er den i dag skyld i, at finansmarkedet er ufleksibelt, for den manglende smidighed skyldtes lovgivningen, ikke kun økonomien. For det er nu engang hovedsagligt politik, og ikke økonomi, der afgør konkurrencen og smidigheden i den globale økonomi.
Uanset hvorledes man kikker på det, er det vigtigste, til at starte med, at bide mærke i, at den neoliberale revolution indeholder en ideologisk komponent. For pointen var og er ikke blot, at skabe et frit marked, men også, at påvirke folks måde at tænke på, for at kunne retfærdiggøre sit korstog.
Det, tiden op til den økonomiske krise udstiller, er den neoliberalistiske økonomis første fatale blinde vinkel. Nemlig, at der er forskel på individuel rationalitet og kollektiv rationalitet, og at det der maksimerer individets eller selskabets goder, ikke nødvendigvis er et fælles samfundsmæssigt gode.
Den fremadskridende selvdestruktive dynamik skyldtes ifølge artiklen: Skyd ikke på kapitalisterne, skyd på kapitalismen, fra 2009, fem ting:
For det første, at adgangen til information i markedet er asymmetrisk. Nogle ved noget om de giftige aktiver, som andre ikke ved. De tjener på deres privilegium gennem adgang til information. Dernæst kommer finansselskabernes mulighed for at udvikle finansielle produkter, som næsten ingen har mulighed for at gennemskue – hvilket igen giver de få nogle fordele, som de kan udnytte på bekostning af flertallet. For det tredje betyder uundgåelige effekter, som at den samme vare kan have flere priser afhængigt af, hvor meget information køberen har, at udbud og efterspørgsel aldrig kommer i balance. Dertil kommer de førnævnte finansselskabers mulighed for at låne summer så store, at de kan påvirke hele det finansielle system, uden at det enkelte selskab tager hensyn til eller føler sig ansvarlig for de potentielle konsekvenser for systemet.
I dette system af asymmetriske, manglende og forkerte informationer får det, verdensbankens tidligere cheføkonom, Dani Kaufmann, kalder for legal korruption, til sidst lov til at udvikle sig.
Hvilket – siger Kaufmann – er processer, hvor politik til fordel for samfundet bliver forpurret af private interesser. Denne privatisering af politik var den afgørende årsag til den økonomiske krise, fordi stærke kræfter i finanssektoren voksede sig stærkere og til sidst var så indflydelsesrige, at de kunne forhindre lovgivning og regulering, der ellers skulle forhindre informationsasymmetrien og på den måde markedets selvdestruktive karakter.
Det mest oplagte eksempel på legal korruption er et møde i 2004 mellem de administrerende direktører for USA´s fem største investeringsbanker og det amerikanske finanstilsyn, hvor investeringsbankerne overtalte myndighederne til at ophæve regulering, der ellers satte grænser for, hvor store deres gearingsforhold måtte være. Herhjemme er et af de mest kendte eksempler formentlig den legale korruption Mærsk udøvede i forbindelse med Nordsø-aftalen i 2003.
Det interessante ved eksempelvis Adam Smith er, at han beskrev, at markedet ikke fungerer uden regulering, og at den vigtigste drivkraft i kapitalismen er kapitalismekritikken. For den neoliberalistiske idé og troen på - som den der præsenteres i den neoliberale filosof Robert Nozicks klassiker, Anarchy, State and Utopia – en bibel for tilhængere af det frie marked og modstandere af statslig regulering – at markedet har det bedst uden indgreb, uden regulering og uden kritik, er neoliberalismens anden fatale blinde vinkel. Men viser historien noget er det, at kapitalisme, fungerer ikke uden kapitalismekritik. Det vigtigste er altså, til at starte med, at bide mærke i, at den neoliberale revolution indeholder en ideologisk komponent. For pointen var og er ikke blot, at skabe et frit marked, men også, at påvirke folks måde at tænke på, netop for, at kunne retfærdiggøre sit korstog, hvilket er sket.
Helt generelt er den grundlæggende systemkrise, vi står over for, globalisering i sig selv.” Systemkrisen” er så at sige, et skæbnefællesskab. Og så længe politikken er forsat stålsat national, producerer man globale problemer, som påvirker de globale løsninger – det handler med andre ord om, at handle efter et moralsk kompas, for uden etik og værdier, altså den politiske proces, vil skæbnehjulets excesser udvikle sig hen imod en ny kerne som alene skubber udfordringerne foran sig, til skade for fremtidige generationer, som alt andet lige vil komme til, at blive ofre for systemkrisens bliver version 2.0 – for den finansielle krise, er blot alene resultatet af den klassiske fortællings version 1.0. Groft karikeret er det tømmerflåden og hjuldamperen. Tømmerflåden er tung, uhåndterlig, uden fremdrift, og fyldt med nydere. Hjuldamperen har arbejdskraft, fremdrift, leveringssikkerhed, og er fyldt med ydere. Pointen er måske den, at stærke, men lidet synlige kræfter er i gang med, at gøde jorden, for en afmontering af de velfærdsmæssige sikkerhedsnet.
Skal man drage paralleller til systemkrisen anno 2008, kan man eksempelvis drage parallel til ”Hedgefond-boblen”, fra 1998, hvilken der blandt andet kan læses om i artiklen: Verdens vildeste kasino, fra 1998. For fælles er, at midt i den euforiske stemning blev bagsiden af medaljen overset, specielt hvis man bliver for selvsikker.
Angående spørgsmålet, er bankerne kommet på bedre tanker – nej, det er de ikke, der stilles blot nye kapitalkrav til dem i dag, og de agerer inden for selvsamme ramme, præcis som de gjorde før finanskrisen, var det afgørende, hvorledes lovgivningen var skruet sammen, hverken mere eller mindre. Udvider man spørgsmålet, er politikerne kommet på bedre tanker, nej, det er de ikke, for hvor man før finanskrisen gjorde risikable gearingsforhold legale, har man i dag alt for travlt med, at stille for høje kapital- og soliditetskrav, og dermed er det lovgivningen, der er med til, at svække nødvendigheden af det, at have et smidigt finansielt væsen.
Med Venligst Hilsen. Og skal vi ikke en gang for alle blive enige om, at det er nu engang hovedsagligt politik, og ikke økonomi, der afgør konkurrencen og smidigheden i den globale økonomi. Netop derfor, er noget af det tåbeligste politikerne har gjort efter finanskrisen, at overregulere bankerne – hvorfor lovgivningen som vi ser den i dag, på mange områder, er skyld i, at unødvendigt mange i dag er arbejdsløse, som følge af, at ærlige og kernesunde virksomheder simpelthen ikke kan få et lån.
Show me the money.
Michael B. Pedersen, du og Thomas Krogh lider under vaneforestillinger, der får jer til at mene, at blot en enkelt komponent kan ændres, mens øvrige forhold stadig står ved magt.
Skal bankerne være non-profit - som i princippet sparekasserne skulle -kan deres konsolidering gøres til en konstant, en urørlig formue, der forrentedes med diskontoen. Hvis der ikke skulle genereres egentligt overskud, ville der ikke være noget i vejen for igen at tilbyde konkrete kundefordele til indskydere og aktionærer som kompensation for det manglende udbytte; men væsentligst vil det være, at det at være indskyder eller aktionær i et pengeinstitut ville blive forbundet med større ansvar for bestyrelsessammensætningen og den sunde forvaltning af bankforretningerne, fordi andre og mere kortsigtede formål med investeringerne ville falde bort.
Danske Bank forandret sig!!!!! ja når der er to torsdage i samme uge ikke før.
Danske Bank skal nok ændre sig.
Ikke af folkeligt pres, men økonomisk pres.
Har lige brugt 2 minutter på at skimme deres kampagne-tekst igennem. Det her er ren varm luft, ikke et eneste radikalt tiltag... gammelt pis på nye flasker.
I mange år hed banken Den Danske Bank i strid med bankloven, men muliggjort af cigarrøg og tynde sjusser. Så strøg man Den-idet ingen bank var mere dansk end den anden og blev til Danske Bank.
Med 'New Standards' og de renteghettoer, man noget udansk har tvunget danske lånere ind i fra de glade 2006 og fremover og til afbetaling på irske ijnvesteringer, burde man nøjes med Bank og måske endda overveje, om man ikke er blevet for store til Danmark.
Rentespændet, som det så smukt hedder stadig på dansk, går til 18-19% og stort set 0 til indlån.
Kundeservice er dumpet ned på en 10 plads af 10 mulige og med aktionærerne, ledelsen og dermed salg af produkter på de øverste pladser.
New standards vil sælge deres egen mor til red district sålænge det giver penge.
Der har bredt sig en finansiel umoral fra aktionærer? via Bestyrelse over Direktion til de fleste bankmedarbejdere, der må gøre det meget trist at gå på arbejdet.
Der skal ryddes op efter boligboblen-jovist, men metoderne og attityderne kan ikke afhjælpes af New Standards.
Jeg tror ikke en skid på det.
Mon ikke Danske Banks adfærd er lige så hyklerisk skizofren som for eksempel nationalstaternes er, hvad klimaforhandlingerne angår: Når man henvender sig til hinanden, til offentligheden, så iscenesætter man sig selv som værende én, der gerne vil tage hensyn til noget større end sig selv. Men så snart man er skiltes, og befinder sig i sine egne 'førerbunkere', så lægges der planer for, hvordan netop man selv skal vinde. Der er og forbliver i mine øjne intet reelt håb for vores art så længe denne åndeligt infantile adfærd opretholdes.
Danske Bank siger de vil til at opføre sig ordentligt?
Komiske Ali sagde også amerikanerne var slået tilbage...
Rasmus, i sidste ende fik Ali jo ret, er amerikanerne i realiteten ikke hældt ud af Irak?
Måske vil Danske Bank i sidste ende også opføre sig ordentligt, når den er blevet afprivatiseret efter en fremtidig reform af finanskapitalen for eksempel.
For et par årtier siden havde min bank et godt overskud. Jeg læste at 3/4 af overskudet var vellykket (heldig) valutahandel (spekulation).
Min reaktion var : Nå ! Det var da godt det ikke var et modsat.
DEN danske bank, hedder det. Det burde hedde DE danske banker. Med vandtætte skodder imellem sig.
Vi har dem jo allerede. Søg den bank der passer dig.
Er du grisk med stress eller bare tilfreds.
En bank er vi jo tvangsindlagt til at ha` :-(
Ulykkerne startede da man begyndte at handle med penge uden reelle værdier bag. Og da politikerne mistede grebet.
Men hvem er jeg, som ikke har forstand på penge.
Pointen er måske den, at stærke, men lidet synlige kræfter er i gang med, at gøde jorden, for en afmontering af de velfærdsmæssige sikkerhedsnet.
Afmonteringsprocessen er i fuld gang og har været det længe.
Velkommen til Det Nye Danmark. Når resten af middelklassen endeligt vågner fra deres våde drømme om evigt stigende friværdi og andre fantasifostre fra det borgerlige wunderland vil de ønske de kunne drømme videre.
Leo - "Ulykkerne startede da man begyndte at handle med penge uden reelle værdier bag. Og da politikerne mistede grebet."
Sandt, men hvorfor opførte man sig dog så dumt? Den menneskelige bevidsthed har brug for et effektivt kvantespring ifht evnen at agere hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med i stedet for i modsætningsforhold til sin habitat og sin biotop, til sine grundlæggende livsbetingelser.
Det er et chok, når man opdager, at man er omgivet af så stærke ignorante og ødelæggende kræfter. For mit vedkommende skete det, da jeg var ca 12 år. Evolutionens veje er stadig uransagelige og menneskeheden vælter forvildet rundt i moradset med reptilhjernen som kompas. Jeg håber på et kvantespring og med ny viden om erkendelsens veje vha bl.a. morfisk resonans, er dette håb ikke helt meningsløst, selvom udsigten er mørk.
Randi - Så kan du lige så godt håbe på det gode diktatur.
Beklager min mangel på tro på menneskeheden og det hjemlige styre.
Lyder som et slags PR stunt, hvor der bliver sagt det de tror vi vil høre..
Jeg vil med glæde lade tvivlen komme dem til gode, men fortsat vil jeg tvivle på deres intentioner..
Kun deres handlinger vil vise, om det er tomme ord de lukker ud.
"Danske bank er en handikappet løber, som løber om kap med sig selv."
Det som man kunne forvente af en bank var at den var troværdig og seriøs. Meningen må være at banken vil sætte et minde over sig selv, inden den dør.
The Empire strikes back !!
@Michael Borrgaard
Tak for dit om end lidt lange indlæg, og for at du mindede mig om hvad også jeg har læst engang af Herbert Marcuse. :-)
Danske Bank har ret. Tiden har ændret sig, men de har bare glemt at de ikke er en del af fremtiden.Kynisk og egoistisk shareholder bank. Ha ha tror i vi falder pladask i??
De må i Danske Bank tro at vi er dumme. Ar rasmus er willig til at følge jer naivt. Ja det er vidst noget med penge at gøre
http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/anmeldelse-af-danske-banks-im...