Læsetid: 2 min.

Duellen: ’Vi bør ikke tro på regnemodellerne’

Regnemodellerne har svært ved at forklare de uforudsigelige ting, der sker under en krise, og gældskrisen har afsløret mangler ved de teoretiske tilgange, mener økonomiprofessor
Debat
14. november 2012

Politiske beslutningstagere blev taget på sengen, hjælpepakker kom for sent, og usikkerheden bredte sig, for økonomerne havde ikke rede svar på, hvad der skulle til for at afværge en økonomisk katastrofe. Billedet af fejlslagne modeller blev tydeligt i begyndelsen af finanskrisen, hvor det ikke lykkedes de traditionelle økonomiske modeller at forudse krisen. Det får dagens kronikør til at kalde regnemodellerne for utilstrækkelige, hvilket professor Katarina Juselius fra Økonomisk Institut ved KU er enig i.

»Hvis man mener, at modellerne kan forudsige, hvad der vil ske i fremtiden, vil det være en god ide at bruge dem. Men hvis man ikke tror på, at fremtiden kan forudsiges – og det er der al grund til at gøre – betyder det, at man postulerer en præcision og en sikkerhed, som slet ikke findes.«

Regnemodellerne er gængs pensum for økonomistuderende, men ifølge professoren burde modellerne gentænkes, fordi de baserer sig på forsimplede antagelser.

»Man beskriver en legetøjsøkonomi, som ikke rigtig ligner virkeligheden. Med de modeller, vi har, burde der slet ikke kunne finde en finansiel krise sted,« siger Katarina Juselius. Hun mener, at det blandt andet er den antagelse, som kaldes rational expectations, den rationelle forventningshypotese og antagelserne om den repræsentative agent og den effektive markedshypotese, som ikke holder.

»I og for sig lyder det jo godt med rationalitet og effektivitet, men man bruger dem i en modelkontekst, hvor man går ud fra, at vi alle sammen forstår os på verden, og at der ikke sker noget fundamentalt uforudset. Det passer meget dårligt med den verden, vi lever i, som jo er fuld af usikkerheder: Hvordan skal vi komme ud af den enorme gældskrise? Hvordan skal Europa klare sig? Kan vi klare vores energibehov? Og så alt det, vi ikke engang kan formulere.«

– Plejer der ikke at opstå et nybrud i den teoretiske tilgang, når der kommer en økonomisk krise? Som vi så det med Keynes i 1930’erne?

»Sådan plejer det at være. Men denne gang har der været meget lidt nybrud. Det er som om, at man helst vil fortsætte uden at tænke sig ordentligt om. Man prøver at inddrage nogle nye elementer, men det er stadig de gamle ideer, som ligger fundamentalt bagved. Efter min mening er det ofte lappeløsninger.«

Katarina Juselius, KU

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

denne gang har der været meget lidt nybrud. Det er som om, at man helst vil fortsætte uden at tænke sig ordentligt om

EU's forslag om en bankunion med Den Europæiske Centralbank som omdrejningspunkt er vel nytænkning:

Den Europæiske Centralbank:
- får det endelige ansvar for at føre tilsyn med alle kreditinstitutter.
- godkender og fratager kreditinstitutioner deres licens.
- fører tilsyn med kapitalkrav, likviditet og store engagementer.
- får effektive sanktionsmuligheder og kan f.eks. uden forudgående varsel lave inspektioner og forsegle forretningslokaler, bøger og forretningspapirer i kriseramte banker i hele EU
- kan lave kontrol, uden at nationale domstole kan gøre andet end at bede om en forklaring.
- kan lave instrukser til de nationale tilsyn.
- kan afkræve administrative bøder på op til 10 pct. af omsætningen, hvis finansinstitutioner i medlemslandene ikke overholder reglerne, og offentliggøre identiteten på de personer, som er ansvarlige for lovovertrædelsen.

Lise Lotte Rahbek

Bill Atkins

Minder det ikke lidt om noget, der hed kolonialisme engang?

Bankerne er blevet så internationale så den slags instrumenter er en nødvendighed hvis nationalstaterne skal have mulighed for kontrol...

...man kan mene at bankerne er globale samt neokolonialistiske i deres udlånspolitik - se blot på Grækenland.

Kristian Rikard

Økonometriske modeller har aldrig nogensinde prætenderet at kunne gennemskue svindlere i Lehmann Brothers eller f.eks. en græsk regering, som gør det samme.
Så jeg synes, at det ville klæde diverse professorer og debattører at skille snot fra skidt. Eller også diskutere kaosteori.

Politiske beslutningstagere blev taget på sengen

Kristian, hvis modellerne inklusive de hold af økonomer der omgiver dem, ikke kan tage højde for spekulation i svage økonomier eller kendte markedseksternaliteter så er det vel det der skal til hvis de (økonomerne) skal gøre sig håb om at vinde politisk troværdighed...

...at adskille de økonomiske modeller fra human ressources er jo direkte dumt.

@Kristian, nu er ingen model nævnt, så begrebet skulle må forståes bredt.

Jeg er ikke økonom men i krisens start skrev jeg en kommentar her på sitet:

I øjeblikket spilles der Sorte Per...
...og ingen ved hvor Sorte Per ender.

Det blev altså Grækenland.

ECB burde allerede dengang have haft mulighed for at følge posteringerne i Grækenland nationalbank - hvis altså ikke Goldman Sacks havde maskeret lånene.

Ingen model er bedre end de data den fyldes med - og den gennemskuelighed der beskrives ovenfor 22:16 vil give modellerne en helt anden troværdighed i fremtiden.

Kristian Rikard

Bill Atkins,
For såvel geologer, som meteorologer og atomfysikere gælder jo, at jo mere man ved om et fag/emne, jo mere erkender man sin begrænsede viden. Nationaløkonomer har så yderligere det problem, at det fænomen (som andre fagdisclipliner i nogen grad kan se højt og flot på) nemlig mennesket og dets adførdsmønstre indgår i modellerne (primært gennem mikroteori).
Så på den led er vi da enige.
Når dertil lægges forurening, knappe ressourcer (som har en værdi) og den svage amerikanske økonomi f.eks. så bliver det kompliceret.
Iøvrigt ved jeg ikke om økonomer en bloc gør sig håb om at vinde politisk troværdighed. For mig at se, er det nærmere politikerne som klæber til økonomerne som borrer, fordi de ikke selv kan finde ud af det! Og det samme kan vel siges om
journalister?

PS: Ad 22.16 Jeg er også for en markant opstramning af reglerne.

Efter 5 år med krise kommer professoren og fortæller
at deres modeller modsiger status quo.
Ja, Danmark har virkelig brug for flere akademikere.

randi christiansen

At tro, at økonomiske teorier baseret på fiktive værdier, dynamiske effekter og antagelser om menneskelig adfærd er et hensigtsmæssigt styringsredskab, er idioti.

Tro og teorier hører hjemme under religiøs overbevisning og ikke i administrationen af fællesskabets ressourcer. Men har tjent som et yderst effektivt figenblad for den 1%´s udpining og misbrug af fællesskabets værdier.

Ikke mærkeligt at det går galt uden en plan for Planeten