Læsetid: 2 min.

Duellen: Folkeskolen dyrker en usund sundhedsreligion

Sundhed er blevet en usund religion, som gennemsyrer samfundet. Usund livsstil er lig med skyld og skam, mener tidligere formand for Etisk Råd
Debat
2. november 2012

Det offentlige går alt for langt ind i privatsfæren i sit forsøg på at fremme sundhed. Det er sundhedskampagnerne i folkeskolen et eksempel på, mener Ole Hartling, tidligere formand for Etisk Råd og overlæge i Vejle.

Han mener, at samfundets fokus på sundhedsidealer er udtryk for en sundhedsreligion, der prædiker kontrol og risikostyring. Til gengæld giver det en illusion af, at hvis blot man spiser og lever sundt, så kan man ikke blive syg.

»Derfor er det vigtigt, at dagens kronikør protesterer, for der er brug for skepsis over for forebyggelsesteorierne, som er blevet en slags sundhedsreligion med både sundhedsapostle og sundhedsevangelium,« siger Ole Hartling. Det videnskabelige grundlag for sundhedsbudskaberne er nemlig ikke så sikkert, som man af og til giver indtryk af, mener Ole Hartling. Han påpeger, at individets indflydelse på sundhed er lille, sammenlignet med, hvad arv, tilfældigheder og socio-økonomiske faktorer som boligforhold, fattigdom og dårlig uddannelse betyder for individets sundhed og udvikling af livsstilssygdomme.

»Det har taget århundreder at fjerne sig fra opfattelsen af sygdom som resultat af synd og Guds straf, men nu prøver en nymoralisme igen at forbinde sygdom med skyld,« siger Ole Hartling.

Det er sundhedskampagnerne i folkeskolen et eksempel på. De ligger nemlig vægt på, om den enkelte elev lever op til de kropslige sundhedsidealer, som sundhedsreligionen foreskriver gennem mål af vægt, hoppehøjde og livvidde.

»Sundhedsidealerne synonymiseres med æstetik, hvor det smukke, unge og sunde tilbedes. Det betyder, at de smukke, slanke og hurtige elever nok skal ’holde til’ sundhedskampagnerne,« siger Ole Hartling og understreger, at sundhedsreligionen derimod vil straffe klassens tykke elever, som i forvejen kan tænkes at have det svært.

»Sundhedsreligionen er en hård religion, for straffen for synd er bortdømmelse, forkastelse, sygdom og død. Hvis man lever risikofyldt, lever man forkasteligt, og så forkastes man som menneske,« siger overlæge Hartling.

Skolen må meget gerne have til opgave at give børn en sund bevidsthed, men det skal ikke ske gennem løftede pegefingre, der fordømmer al risikoadfærd.

»Man kommer let til at kaste skylden for dårligt helbred på ofret, og på den måde placeres ansvaret hos den enkelte og i den enkeltes familie,« siger Ole Hartling, som mener, at blikket på sundhed bør flyttes fra individet til samfundet.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her