International kommentar

E-bogen er fremtiden

Voksne mennesker kan dårligt forestille sig en verden uden fysiske bøger. Men børnene er historieløse og har intet problem med at læse bøger på en skærm. Bogbranchens opgave er at gøre e-bøgerne lettere tilgængelige for børn, så de bliver glade læsere
Debat
7. november 2012

Der er bogens fremtid – og så er der bogbranchens fremtid. Min første bog udkom i 2005, og siden da har jeg fået udgivet 42 bøger. Skønt jeg er en ren nybegynder i forhold til Per Kofod, deler jeg hans syn på bogbranchen. Krisen er dyb og reel. Men hvad angår bogens fremtid, er jeg optimist. Bogen skal nok overleve, men som e-bog, ikke på tryk. Det siger jeg med stort vemod, da jeg elsker papirbøger. Jon Stewart fra The Daily Show hev en bog frem og viste publikum. »Se hvad jeg så på stranden forleden – folk sad med disse her ... læseapparater. De er geniale, der er en skærm på hver side, de skal aldrig lades op og teksten kan læses i direkte solskin!« Stewarts pointe er naturligvis, at papirbogen er så god en idé, at fandtes den ikke i forvejen, var der nok nogen, som ville opfinde den. Jeg giver ham ret. Læserne af nærværende dagblad giver ham ret. Det gør vi, fordi vi som voksne mennesker har et kvalificeret forhold til teknologi – præget af et historisk overblik. Men børnene giver os næppe ret.

De historieløse børn

Med mit historiske overblik i baghovedet, konkluderer jeg, at mine vinyl-lp’er lyder bedre end Spotify, og at mit Olympus kamera tager bedre billeder end en mobiltelefon. Skønt jeg også samtidig flittigt bruger web- og touchteknologierne, har jeg et andet og mere kritisk forhold til dem, end mine børn har. I en artikel i dagbladet Sydsvenskan skrev man, at folk skulle prøve at lytte til, hvad børn siger om de nye apparater, for derved at forstå forskellen på den voksnes kontra barnets opfattelse af de nye teknologier. Et eksempel fra artiklen: Far siger til sønnike: »Da jeg var barn, havde vi ingen computere.« Sønnen svarer: »Okay, men hvordan gik I så på internettet?« Eller pigen der undrende spørger sin mor: »Mor ... da du var lille ... var mobiltelefonerne så lavet af træ?«

Slidte skolebiblioteker

Børn har et historieløst forhold til touchteknologierne. De oplever dem som noget, der altid har været her – og som tilbyder underholdning her og nu. Sammenlign dette med den trykte bog. På mange skoler har man indført ’læsebånd’ med 15-20 minutters frilæsning hver dag. Glimrende ide. Men at skolen har sat tid af til læsning, betyder ikke, at skolen har sat budget af til at købe nye bøger. På skolebiblioteket finder børnene for det meste slidte bøger fra forrige årtusinde – og hvis man endelig finder en ny, moderne bog med en sej og tidssvarende forside, er det som regel bind fire ud af en serie. Børn, som er opvokset med touchteknologiernes øjeblikkelige behovsindfrielse, vil under disse omstændigheder vælge bogen fra. Derfor må bøgerne ind på skærmen, og det kan kun gå for langsomt.

Børn vil gerne læse e-bøger

Men hvem siger egentlig, at børnene overhovedet gider at læse e-bøger? Måske vil de hellere blot bruge skærmen til spil og Youtube. Igennem det seneste års tid har jeg arbejdet med e-bøger – blandt andet ved at udgive e-bøger selv, men også ved at undersøge børns interesse for e-bøger. Det første, jeg gjorde, var at indfange en forsøgskanin i form af min egen datter. Sidste år læste hun bind ét af Dødsspillet, tidens store boghit til børn og unge. Da hun var nået til bind to, lånte jeg den som e-bog på Ereolen.dk og indlæste den på hendes iPod touch. Resultatet var forbløffende. På sådan en lille 3.5 tomme skærm læste min datter med samme intensitet, indlevelse og hastighed, som var det en trykt bog. Men det i sig selv var ikke så opsigtsvækkende, da hun i forvejen var solgt til bogens univers. Nej, det forbløffende var, at hendes skærmtid blev læsetid. Når hun tog sin iPod frem, begyndte hun ikke at spille eller se Youtube. Hun gjorde det, hun allerhelst ville – nemlig at komme videre i den utroligt spændende bog, som hun var i gang med.

Efter denne oplevelse har jeg siden kontaktet lærere, som systematisk har afprøvet e-læsning både som faglige læsning og fritidslæsning. Igen får e-læsning gode skudsmål. Eleverne oplever, at touchteknologien gør læsningen sjovere og rummer flere muligheder – blandt andet dette at få magt over satsen, altså at man kan ændre skriftstørrelse og font osv., er noget, der især for de svage læsere giver bonus. Resultaterne peger på, at børn rent faktisk gerne vil læse e-bøger. I dag, hvor rigtig mange børn har adgang til en iPad eller en smartphone, kan man dog med rette spørge – hvorfor er de så ikke kommet i gang endnu?

E-bøger på børns præmisser

Mine bøger er nu begyndt at sælge som e-bøger. Mine trykte bøger bliver typisk solgt i oplag på 600-1.000 eksemplarer eller 1.200-1.300, når det går højt. I løbet af indeværende år er der fire af mine e-bøger, der har solgt tilsvarende antal eksemplarer. En succes, men kun en relativ succes. Problemet er, at der forsat er for mange barrierer mellem e-bøgerne og børnene. Touchteknologierne lover øjeblikkelig behovsindfrielse. Men lige så vigtigt: de lover også uhindret behovsindfrielse i kraft af at være gratis eller næsten gratis – og ikke beskyttede af kringlede adgangskoder. Dette skal e-bøgerne gøre efter, hvis det skal batte noget. Et godt eksempel på, hvordan det ikke skal gøres, er ereolen.dk. Ereolen er en stor succes blandt voksne, og her lånes også bøger til børn – via forældrene. Men børn bruger ikke ereolen. Den kræver et Adobe id, en aktiv mailadresse, cpr-nummer, bibliotekslogin samt installation af Blue Fire Reader app. Alt, alt for bøvlet.

Bogbranchen, inkl. bibliotekerne og skolebiblioteker, må finde et svar på følgende spørgsmål: Hvordan formidler vi e-bøgerne til den nye generation af læsere – på deres egne præmisser? Først når vi forstår at gøre dette, kender vi bogens fremtid og potentiale – da børnene er morgendagens læsere af Per Kofods fine katalog af bøger.

 

Morten Dürr er forfatter

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels P Sønderskov

Jeg er så et glad barn på 62, der vedlidt eksperimentering, har fundet ud af at det er bedre og sjovere at læse avis på skærmen. Ikke den berøringsfølsomme, som Morten snakker om. Jeg foretrækker at sidde ved et skrivebord, fordi jeg også skriver en del, og det er ikke så nemt på den ellers smarte telefon eller tavlecomputeren.

Det irriterer mig derfor noget, at Information endnu ikke har fundet ud af at sætte en lavere pris på et e-abonnement.

Jeg læser en masse, men ikke det helt store i e-bøger. Også her foretrækker jeg fx en e-udgave af Øvigs Hippie-bøger.

Gammeldags bøger er kun en dårlig vane.

Niels Engelsted

Jeg har problemer med at læse fra en baggrundbelyst skærm og--fy, fy, skamme--trykker hellere artikler ud, som jeg vil læse. Til gengæld er jeg vild med min Kindle, hvor skærmen fremstår som papir uden baggrundsbelysning. Problemet med Kindlen er bare, at det er så uhyre let at komme til at købe en bog, man ser en reference til.

Niels P Sønderskov

Det er vist lidt ligesom med TV-skærme i gamle dage. Det var utrolig farligt for børn (især) at kigge på sådan nogen. Jeg har tilbragt en pæn del af mit liv foran alle mulige former for skærme, og har ikke taget skade(!)

Efter alle tests at dømme har du ret, Niels; Kindles e-paper er bedre for læsning af tekst, men så vidt jeg har set er det gået galt for dem med deres sidste farveudgave. Og som du også skriver, den sælges under fremstillingsprisen for at lokke folk til at købe bøger. Der findes så værre ting at blive lokket til.