International kommentar

Den europæiske selvmordspagt

Havde det været normale tider i EU, ville landenes koordinerede stramningspolitikker have ført til den tilsigtede sænkelse af deres gæld. I den aktuelle krise gør sparetiltagene kun ondt værre
8. november 2012

Straks efter finanskrisen i 2008 besluttede stort set alle lande i Den Europæiske Union sig for at forfølge samme strategi for at bringe deres finanser tilbage på ret køl: skære ned på de offentlige budgetter, øge skatterne og mindske underskuddet. Ny forskning, som i forrige uge blev fremlagt af det britiske National Institute of Economic og Social Research (NIESR), præsenterer nu det – så vidt vi kan bedømme – første forsøg på at foretage en samlet vurdering af virkningerne af denne koordinerede finanspolitiske konsolidering blandt EU’s medlemsstater. Og lad det være sagt med det samme: Det vi har fundet frem til, vil ikke blive behagelig læsning for de europæiske regeringers finansministre og deres eksperthold.

I ’normale tider’ ville en finanspolitisk konsolidering føre til et fald i gælden i forhold til BNP, men under de nuværende omstændigheder er det overvejende sandsynligt, at denne politik vil vise sig at være selvdestruktiv for EU som kollektiv. Som et resultat af de aktuelt iværksatte planer, som skal reducere landenes underskud, vil gældens andel af BNP i EU som helhed blive højere i 2013 snarere end lavere. Dette vil også være tilfældet for stort set alle EU’s medlemslande (med Irland som den markante undtagelse). Med andre ord: Den strategi, som forfølges af de enkelte medlemsstater såvel som af EU som helhed, vil kun gøre ondt værre.

Usædvanlig lav rente

Og hvad er så grunden til det? Faktisk er der flere grunde til, at vi må forvente, at den finanspolitiske konsoliderings negative virkning på væksten vil blive større i denne krise.

For det første: Normalt vil pengepolitiske justeringer kunne afbalancere nogle af finanspolitikkens virkninger, men renten befinder sig allerede på et usædvanligt lavt niveau, og det det er langtfra sikkert, at ekstraordinære foranstaltninger såsom kvantitative lempelser, vil kunne have nogen stor dynamisk effekt på økonomien.

For det andet gælder det, at under en konjunkturnedgang, hvor arbejdsløsheden er høj og jobsikkerheden lav, vil en større procentdel af husholdningerne og virksomhederne blive udelukket fra nem adgang til kredit. Og endelig gælder det, at når alle lande konsoliderer på samme tid, bliver produktionen i hvert enkelt af dem reduceret. Ikke alene som følge af deres egen finanspolitiske konsolidering, men også på grund af de andres (igennem den mindskede indbyrdes samhandel). I EU må sådanne afsmittende virkninger forventes at blive store.

Finanspolitikken begyndte at føre til de stik modsatte resultater af det, som var hensigten med den allerede i 2011, da der blev gennemført dybtgående konsoliderende tiltag i Portugal, Irland og Grækenland – de tre lande på bailout-programmer.

De samlede spareforanstaltninger over en treårig periode udgør ti procent af BNP i Grækenland og Portugal og otte procent i Irland. Konsolideringsforanstaltninger svarende til mellem fem og seks procent af BNP er planlagt i Frankrig, Italien, Spanien og Storbritannien, mens der tilsyneladende kun bliver brug for beskedne justeringer i Tyskland og Østrig.

Gælden øges

På National Institute of Economic Research skønner vi, at i normale tider ville en finanspolitisk konsolidering måske nok medføre mindsket vækst, men ikke i ret stor grad, hvis vi ser bort fra bailout-landene: Den kumulative virkning ville gå fra næsten ingenting i Tyskland til otte procent i Grækenland og Portugal. I normale tider ville det ønskede mål om at reducere underskud og gæld udmærket kunne opnås. Men når vi retter fokus på det aktuelle miljø, ændrer billedet sig dramatisk: Det økonomiske output i Tyskland påvirkes nu negativt med to procent, i Storbritannien med fem procent og i Grækenland 13 procent.

Endnu mere chokerende er påvirkningen af forholdet mellem gæld og BNP. Den finanspolitiske konsolidering, som skulle forbedre den finanspolitiske bæredygtighed, gør i stedet bare tingene værre. Og det gælder ikke kun i ekstreme tilfælde som Grækenland. Den finanspolitiske konsolidering har også øget gældens andel af BNP i Tyskland og Storbritannien.

Dødsspiralen

Den økonomiske politik, som EU-landene har forfulgt de sidste år, har været skadelig. Selvfølgelig var de europæiske lande nødt til at komme tilbage på det spor, der fører til genoprettelse af den finanspolitiske holdbarhed, og det indebærer nødvendigvis at skære i udgifterne og hæve skatterne. Men timingen er altafgørende, og vores forskning viser, at 2011 definitivt var det forkerte tidspunkt. At vente indtil økonomierne var klart på vej mod bedring, ville ikke blot have været mindre smertefuldt – det ville også have givet langt bedre økonomisk mening.

Det vi har set i Europa er tilvejebringelsen af en dødsspiral af underskud, sparekrav og nedskæringer, som har ført til reduceret vækst – hvilket igen har ført til reducerede indtægter og fornyet pres for at nedbringe underskuddet med endnu skrappere midler. Paradokset er jo, at EU til dels blev oprettet for at undgå sådanne problemer ved at give medlemmerne muligheder for at samarbejde om at sikre bedre fælles resultater. EU’s koordinerede finanspolitiske konsolidering er begyndt at minde stadig mindre om et fornuftigt økonomisk politisk samarbejde og stadig mere om en selvmordspagt.

 

Jonathan Portes er direktør for den britiske forskningsinstitution National Institute of Economic and Social Research og tidligere økonomisk chefrådgiver for den britiske premierminister

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Selvmordpagt! Alternativet er ikke meget bedre.

Hvis Grækenland udtræder af eurozonen (frivillig eller tvunget) vil det resultere i en effektiv nedskrivning af den græske valuta med 55-60%...
(Demetra)

...man må så håbe at den livsvigtige import, af medicin og fyringsolien, ikke er for stor da alle importpriser fordobles. Og da den græske gæld er i dollar og euro, så vil den også fordobles.

Niels Engelsted

Nedenstående analyse fra tyske Spiegel (engelsk) ANBEFALES KRAFTIGT til alle uanset farve.

Det er en fremragende og kortfattet opsummering af den eksistentielle krise, som vores demokratier og økonomier nu er konfronteret af.

Læser man den, vil man (måske) også--ligesom i et fikserbillede--få øje på den usynlige elefant, der befinder sig i dagligstuen, men den må være op til den enkelte at opdage.

http://www.spiegel.de/international/business/playing-poker-with-trillion...