Læserbrev

Fagforeningerne er langtfra døde

30. november 2012

Mark Twain skulle efter sigende have telegraferet ordene: »rygterne om min død er stærkt overdrevne« hjem, efter at han havde læst om sin egen død i avisen. Og det er med samme fornemmelse, at jeg har fulgt med i debatten i Information om fagbevægelsens fremtid.

Vi lever endnu. Og vi er langtfra for gamle, trætte og døende til, at journalister, kommentatorer eller borgerlige politikere kan gå i gang med at sætte spaden i jorden. De sidste tre år har 3F fået mere end 5,2 milliarder kroner hjem til medlemmerne i erstatninger og manglende indbetalinger af blandt andet pension, løn og feriepenge.

Ud over det har vi opbygget nogle af de mest veldrevne arbejdsmarkedspensionsordninger. Det var os, der satte temaet fuld løn under sygdom og barsel på dagsordenen. Det var os, der sikrede medlemmerne flere feriefridage. Det var os, der etablerede uddannelses- og kompetencefonde. Det er os, der hver dag året rundt bekæmper social dumping. Og det er os, der påvirker den politiske proces med det formål at sikre medlemmerne mere lighed og flere muligheder i arbejdslivet. Og sådan kunne jeg fortsætte.

Manglende bevidsthed

Så vi er hverken hensygnende eller døende. Men det betyder ikke, at vi ikke har udfordringer.

At flere lønmodtagere vælger de gule ’fagforretninger’ til eller vælger slet ikke at være organiseret, kan og skal vi gøre noget ved.

Undersøgelser tyder på, at der er en manglende bevidsthed om, hvor tingene kommer fra. Mange tror, at de vilkår, vi har på arbejdsmarkedet, er besluttet i Folketinget. Og det er vores ansvar i fagbevægelsen at genoptage fortællingen ude på arbejdspladserne. Vi skal forklare, hvem der har sikret danske lønmodtagere, de vilkår, vi har i dag. Den handske har vi taget op, både som forbund, men også i LO med vores kampagne, Er du OK?.

Der er ingen hos 3F, der tror, at resultaterne kommer af sig selv – eller at medlemmerne gør det – men at se bort fra det store arbejde, som tillidsfolk gør hver eneste dag, og den målrettede organiseringsindsats, som bliver gjort ude på arbejdspladserne, er alligevel at erklære patienten død allerede ved den første feber og snue.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Et øget fokus på den stigende ulighed i landet ville være klædeligt, for ikke at sige "about bloody time"

At i passivt kan se på (altså når ikke ligefrem tilskynder) at man er ved at skabe en stor løntrykkende underklasse er simpelthen ...

IKKE GODT NOK!