Kronik

Frihed er for de mange – ikke for de få

Et snævert borgerligt frihedsbegreb har fået lov at definere, hvad vi skal forstå ved frihed: nemlig lavere skat og mindre stat og regulering. Men det danske frihedsbegreb er langt bredere og indebærer, at den enkelte støttes til at udleve sin frihed – via uddannelse, fællesskab og understøttelse, når ulykken har ramt
Liberal Alliance holdt i sommer pressemøde på Vejlegården, som blev gjort til en politisk kampplads om frihed.

Liberal Alliance holdt i sommer pressemøde på Vejlegården, som blev gjort til en politisk kampplads om frihed.

Bo Amstrup

Debat
1. december 2012

Vi har glemt, hvad ’frihed’ betyder. Der sættes lighedstegn mellem friværdi, selvrealisering, lav skat, dårlige lønninger og frihed. Det skyldes en voldsom og aggressiv borgerlig værdikamp, som på sit 11. år bestemmer, hvad ordet frihed vil sige.

Den danske højrefløj har taget patent på ordet, som misbrugt står hen og bliver et letkøbt slogan for mere egoisme, frie markedskræfter og dermed et liberalistisk utopia. Mange er hoppet med på den borgerlige bølge, imens flere og flere på venstrefløjen er stået af på begrebet af frygt for at lyde borgerlig og liberalistisk i sin retorik.

Men sandheden er, at frihed er et nødvendigt ord, hvis man skal beskrive det samfund, som de tidligere generationer byggede op og gav os i arv. Det var et samfund bygget på tolerance, velstand, fremskridt, fællesskab og demokrati.

Den snævre frihed

Men den danske frihed er trængt, truet af den nyliberalistiske værdikamp, som giver egoismen og grådigheden frit spil i en snæver form for frihed, som kun er tiltænkt de få. Den brede frihed, frihed i fællesskabet og frihed til de mange – den danske frihedsforståelse – er blevet udvandet. Flere og flere tror på en egoistisk ’migfikseret’ frihed, som kun har til formål at træde andre over tæerne for på den måde at gavne et fåtal af befolkningen. Frihedskampen er kørt af sporet, og mens de liberale udbreder sig om frihedens forfald grundet øget regulering, regler og skatter, misser de, at friheden for almindelige lønmodtagere og svage mennesker i samfundet formindskes dag for dag grundet arbejdsløshed, dårlig uddannelse og en fatal og nyliberalistisk kamp mod det danske arbejdsmarked.

Når deres kamp kun handler om skattelettelser, øget favorisering af erhvervslivet og en uanstændig udlændingepolitik, sikrer man udelukkende de stærkes, de riges og de fås frihed.

Frihedens forudsætninger

De glemmer, at friheden for de mange skal sikres gennem almen uddannelse. Her tilegner man sig viden og erfaring til frit at vælge den tilværelse, man ønsker, og dermed opbygger man muligheder til at bryde den sociale arv og skellene i samfundet. Derfor har vi sikret, at alle skal have mulighed for at få sig en uddannelse.

De glemmer, at friheden kun kan udleves, hvis man er frisk og rask til at bevæge sig, hvorhen man vil, og at det er derfor, vi har sikret, at alle der er syge har muligheden for at blive behandlet på det offentliges regning.

Men frem for alt har de glemt, at vi har sikret friheden på de danske arbejdspladser. Det var fagforeningerne, der gav arbejderen friheden til at gå med i den faglige kamp for bedre rettigheder, og dermed førtes Danmark ud af en kultur, hvor arbejdsgiveren var herre og lønmodtageren slave. Friheden skabte lighed og flere muligheder for mange mennesker i stedet for kun for de få. De sørgede for, at friheden også gjaldt for de arbejdsløse, som havde krav på statens hjælp, da folk som mister forsørgelsesgrundlaget, automatisk taber friheden til at bygge sig et værdigt liv og dermed igen finde beskæftigelse.

Vejlegården

Sommerens aktuelle Vejlegårdssag handler altså ikke om en restauratør, som kæmper for sin frihed, men om alle danskeres risiko for at miste deres rettigheder på arbejdsmarkedet og blive slave af virksomhedsejerne, som deres forfædre var det.

Vi så gang på gang, hvordan borgerlige politikkere og meningsdannere overgik hinanden i rosende ord om Vejlegårds-restauratøren Amin Skov, mens de mæskede sig i flæsk, som ’smagte af frihed’. Men Vejlegårdens flæsk har en bitter smag, en smag af en fornedrelse over for danskeren og hans frihed.

Derfor bør alle danskere sande, at når liberalisterne kæmper imod den danske arbejdsmarkedsmodel, kæmper de udelukkende imod den almindelige lønmodtagers frihed og rettigheder, som har formet det danske frihedsbegreb.

Vores samfund er altså bygget på tanken om, at frihed og muligheder hænger uløseligt sammen.

Friheden må derfor kombineres med en stærk stat, en autoritet, og borgerne må respektere myndighederne og lovene, for vi ved, at kun et stærkt fællesskab kan give alle lige muligheder og dermed en ramme til at udmønte den individuelle frihed.

Derfor skal den danske frihed måles på, hvorvidt samfundet er i stand til at lade det enkelte menneske påvirke sit eget liv.

Statens rolle

Socialdemokratisk frihed er frihed til at komme, hvorhen man vil og hjælpen til at komme derhen. Det er en nedbrydning af de bånd, som ellers binder folk fast til deres udgangspunkt uden fremdrift. Det er den frihed, der ligger i trygheden ved, at alle kan få hjælp, og at det aldrig er pinligt at spørge om den. Det er den frihed, der ligger i altid at kunne uddanne sig og udvide sin horisont og sine muligheder. Socialdemokratisk frihed er derfor stærkt bundet op på fællesskabet, fordi vi ved, at mennesker kan udleve og skabe mest sammen i stærke fællesskaber.

Liberalisterne brokker sig over statens indgriben i folks liv, som de kalder frihedskrænkende. Men en mand, der udelukker sig fra fællesskabet, kan ikke blive lykkelig og ej heller skabe reel menneskelig værdi. Skulle vi alle have absolut frihed fra fællesskabet, kunne vi ikke leve sammen i et samfund. Vi ville leve uden nogen former for tvang, uden regler og restriktioner og i en absolut økonomisk uafhængighed. Men vi ville mangle tolerance og åbenhed over for hinanden, og vores frisind ville forsvinde totalt. Vi ville dermed få et samfund milevidt fra det, vi kender i dag, et samfund hvor vi tager vare på hinanden, og hvor vi skaber værdierne og rigdommen i fællesskab.

Vi må forstå, at mennesket ikke er en ø, og spørgsmålet om frihed kan derfor aldrig reduceres til et spørgsmål om for eller imod en række konkrete restriktioner, lavet af et stærkt fællesskab. Retten til frit at kunne bevæge sig er tom og ligegyldig, hvis man ikke har penge til busbilletten.

Frihed og lighed

Socialdemokraterne vil altid kæmpe kampen for frihed, men den kan aldrig stå alene. Fællesskabet skal sikre lighed, og ligheden giver alle muligheden for at gøre krav på friheden. Vores velfærd giver vækst, arbejdspladser og social lighed, og det er det, som skaber frihed.

»Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder.« Sådan lyder den første sætning i menneskerettighedskonventionen. Denne sætning kan aldrig udleves til fulde, så længe det liberalistiske, usolidariske og egoistiske frihedsbegreb er herskende. Det er nemlig hverken smukt, solidarisk eller frit. Det er frihed for den stærkeste og ikke for de svageste. Det er for den rige, men ikke for de fattige, kort sagt er det en frihed for de få og ikke for de mange.

Når demokratiet blomstrer i Norden som ingen andre steder, skyldes det, at vi har skabt en velfærdsstat og et fællesskab, som har sikret alles rettigheder gennem love, regler og en høj skat. Vi har sørget for, at en stærk social lighed mellem mennesker øger den enkeltes frihed. Hvem de liberale vil styrke og hædre i deres kamp for frihed er klart. De vil styrke den stærke og fornedre den svage. Står det til dem, må vi selv skabe mulighederne, og det holder os i en fortsat ufri og ulige situation. Alt det bedste har vi fra velfærdssamfundet, og stopper vi ikke den liberale frihedsbølge, kan vi miste det hele igen.

Friheden skal være for de mange, og ikke for de få, lad os derfor værne om hinanden og de danske værdier. Det gøres kun gennem frihed, lighed og fællesskab, som har skabt dette fantastiske samfund.

Thomas Sjöberg Neergaard er medlem af DSU’s forretningsudvalg og stud.theol.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Poul Erik Hornstrup

Tak for den præcise analyse og kritik af det moderne "liberalistiske" projekt. Forfatteren sætter ord på det ubehag jeg har følt ved den moderne liberalisme, selv om den ofte fremfører synspunkter, jeg i princippet kan tilslutte mig.

Det er måske for meget forlangt at forfatteren skulle rette en voldsom kritik mod egne rækker - der er små antydninger - men hele denne "liberalistiske" fordrejning af frihedsbegrebet ville have været meget vanskeligere hvis ikke "venstrefløjen" totalt havde opgivet den diskussion og i stedet synes at være konstant på jagt efter nye problemer, den kan forbyde. Solarier, betaling for sex, rygning, vel også snart i enrum - alt sammen i den bedste mening, og alt sammen sager som det er vanskeligt at argumentere for - men også udtryk for at man ikke tror det frie individ over en dørtærskel, og samtidig udtryk for en total overvurdering af egen evne og kvalifikation til at opdrage folket.

I det politiske klima må jeg erkende at jeg føler mig temmelig hjemløs, mellem "liberalister" der ikke har andet i hovedet end at smadre staten, fagbevægelsen, kort sagt alle fællesskaber - som om frihed er mulig uden fællesskab - og en "venstrefløj" som ikke har andet i hovedet end at regulere individets adfærd for at beskytte det mod sig selv.

DSU og Stud Theol.

Du burde komme lidt ud i virkeligheden unge mand.

Jeg lever i bedste velgående som familiefa og lønmodtagerr og det på trods at både jeg og min ægtefælle er medlem af de "forkerte" fagforeninger.

At jeg så er uening med LA på f.eks. rygeområdet hvad angår det individuelle, det er en helt anden sag.

Lise Lotte Rahbek

Jeg savner beskrivelsen af,
hvad den socialdemokratiske frihed er frihed til og frihed fra.

Nogle gange har man så travlt med at lægge afstand til det man IKKE ønsker,
frem for det man ønsker,
at budskabet bliver uklart.

Niels Engelsted

Da den franske revolution havde ophævet slaveriet fordi det var imod de menneskelige frihedsrettigheder, måtte Napoleon genindføre det nogle år senere, fordi ophævelse af slaveriet var en krænkelse af den private ejendomsret, der jo også var en af menneskelige frihedsrettigheder.

Frihed har altid været en vanskelig sag, og altid afgjort af klasseinteresser. Måske var det en god idé midlertidigt at pensionere begrebet og koncentrere sig om andre begreber.

Poul Erik Hornstrup

At frihedsbegrebet er vanskeligt - hvad det unægtelig er - er dog det besynderligste argument for at afskaffe det, jeg nogen sinde har hørt.

DSU......? Hvad er det? Jeg kan kun erklære mig enig med den unge mand fra DSU...

Men mon ikke skulle råbe Helle Thorning op.....

Hun fører jo blot yderlige neoliberal politik...

Niels Engelsted

Poul Erik, okay, men måske er vanskeligheden, at begrebet skal optræde som en universelt og abstrakt begreb.

Måske findes dette 'overbegreb' slet ikke, og man burde i stedet diskutere de forskellige konkrete arter af frihed: Frihed fra skat, frihed fra fælles forpligtelser, frihed fra samfundsmæssig regulering, frihed fra fattigdom, frihed fra overgreb og vold, frihed for usikkerhed, frihed fra analfabetisme, frihed fra udbytning, osv.

Poul Erik Hornstrup

Niels Engelsted, okay, måske - men alle de ting du nævner har en ting tilfælles, nemlig at de er "frihed fra" et eller andet. Du nævner slet ikke "frihed til..."

- Den neoliberale frihedside er et angreb på den solidariske frihed som den socalistiske ide bygger på.
Socialdemokratismen er et nordisk forsøg på at udvikle den gren af den moderne demokratiske tradition - der giver store grader af frihed

- Desværre har samme socialdemokratiseme haft svært ved at bevæge borgerne til at koncept udvikle denne ide. Til tider er den formynderisk og eksplicit fokuserende på materiel velfærd. En søgen efter det søde borgerlige velfærds liv uden bekymring om fremtiden og de kommende generationer

Denne ulyst til at søge græsrødderne, i jagten på fremtidens samfund - har givet de neoliberale vind i sejlene. Med deres gamlekendte filosofi om at det er bedere at være selvstændig slave end underlagt et stærkt fælleskab.

Menneskeheden står overfor et mentalt kvantespring i civilisationsudvikling.

Frihedsbegrabet mangler en opdatering ligesom den danske model - hvis vi vil bevare nogle af de fantastiske privilegier vi som mennesker har udviklet her.

Demokratisk reformbevægelse nu !

Niels Engelsted

Poul Erik, måske er frihed netop et af de begreber, der er kontradefineret, det vil sige tomt uden sin modsætning.

Niels Engelsted

Poul Erik, måske er frihed netop et af de begreber, der er kontradefineret, det vil sige tomt uden sin modsætning.

Poul Erik Hornstrup

Niels Engelsted. Nu synes jeg du trækker diskussionen op på et så abstrakt plan at det truer med at blive en tom diskussion.

@ per nielsen
din kommentar til artiklen, synes jeg, antyder at du ikke ønsker eller rettere ikk føler dig omfattet af de (friheds-)fællesskaber, TSN, advokerer for.
Og sådan er det vel for de fleste liberalister.
Vi andre vil bare gerne have frihed fra deres magtbegær.

Inger Sundsvald

Det skurrer jo noget at det er Socialdemokratiet, der hæves til skyerne, i den perfekte socialdemokratiske fortælling. Desværre forbliver det ved fortælling og historie, når nutidens politikere ikke er dygtige nok til at kunne føre socialdemokratisk og solidarisk politik.

Ikke fordi de har den store støtte fra SF og fagbevægelsen, der ikke ser det som deres opgave, at være solidarisk med andre end dem der HAR et arbejde.

Brian Pietersen

Poul.-..
er du helt alene i verden... er du så ikke fri??
så, jeg tror Niels har ret i at hvis du ikke har noget at holde frihed op imod kan det være en vanskelig debat.

jeg vil feks gerne være fri for borgerlige mennesker, jeg lever rigtig godt uden dem.

Niels Engelsted

Poul Erik, nej, men jeg vil foreslå, at man fremover insisterer på, at når folk diskuterer frihed, så forankres det til en konkret frihed til/fra, et konkret eksempel, så alle ved, hvad man taler om, og ikke føres uvedkomne steder hen på et tvetydigt ords vinger.

Poul Erik Hornstrup

@Niels Engelsted. Jeg synes egentlig også, det var en diskussion om konkrete ting, jeg lagde op til. Men for at blive meget konkret og lidt polemisk: "Liberalisterne" tilbyder mig frihed fra at betale skat, venstrefløjen tilbyder mig frihed fra selv at tage stilling til vanskelige spørgsmål. Ingen af de friheder er egentlig noget, jeg brændende ønsker mig.

@Brian Petersen. Undskyld, men jeg har svært ved at tage dit indlæg alvorligt. Hvordan vil du være "fri" for borgerlige mennesker? Og er der andre, du helst er "fri" for?

"Skulle vi alle have absolut frihed fra fællesskabet, kunne vi ikke leve sammen i et samfund. Vi ville leve uden nogen former for tvang, uden regler og restriktioner og i en absolut økonomisk uafhængighed. Men vi ville mangle tolerance og åbenhed over for hinanden, og vores frisind ville forsvinde totalt. " Hvordan følger at tolerance og åbenhed ville forsvinde? Kan frisind kun trives med en stærk stat? Er frisind frisind, hvis det er betinget af regler? Er åbenhed åbenhed, hvis den er tvungen? Det var dog nogle mystiske slutninger at drage. Er anarkister intolerante og snæversynede?

"Friheden skal være for de mange, og ikke for de få."

Nej tak. Frihed skal være for ALLE.

Det er utroligt at læse en så ringe skåltale om "frihed" og "lighed" uden at se ordet "ansvar". Ansvarsbegrebet findes nok ikke i den socialdemokratiske parlør til opdragelse af DSU-medlemmer, konstaterer jeg.

Den socialdemokratiske velfærdsstat er tilrettelagt sådan, at der findes to klasser: ydere og nydere. Med tiden har det høje danske skattetryk på indkomst og de høje overførselsindkomster vist sig at være den mest ekskluderende, asociale samfundsmodel af alle: yder man ikke en høj produktivitet, som en arbejdsgiver vil betale en høj løn for, er man hensat til kontanthjælpssystemet eller førtidspension.

Det danske velfærdssamfund handler slet ikke om at bekæmpe fattigdom eller give mindre ressourcestærke mennesker en fair chance for at dygtiggøre sig og arbejde sig ud af fattigdom. Velfærdssamfundet tvinger de produktive til at arbejde og de mindre produktive til at være på overførsler betalt af de produktive.

Sådan skaber man lighed, vil nogen måske sige. Hvis man læser F.A. Hayeks "The Road to Serfdom" vil man indse, at denne lighed er kunstigt skabt på baggrund af magtcentralisering, og at magtcentralisering igen og igen fører til totalitære, detailregulerende, frihedsindskrænkende tyrannier uanset de gode intentioner.

Thomas Sjöberg Neergaards version af "frihed", der skabes med baggrund i kollektiv tvang, er med andre ord på bekostning af ægte frihed, som udspringer af personligt ansvar.

Fremragende kronik, hvor jeg stort set er enig og især nyder dette afsnit:

"Friheden må derfor kombineres med en stærk stat, en autoritet, og borgerne må respektere myndighederne og lovene, for vi ved, at kun et stærkt fællesskab kan give alle lige muligheder og dermed en ramme til at udmønte den individuelle frihed. Derfor skal den danske frihed måles på, hvorvidt samfundet er i stand til at lade det enkelte menneske påvirke sit eget liv."

Dog ville jeg nok skrive "forme sit eget liv" ...

Og så kan jeg ikke dy mig for at igen at henvise til et manifest, hvor netop samfundets rolle som motor i at give flest mulige mennesker flest mulige reelle valg, nemlig liberalsocialismen, som jeg formulerede i foråret 2010:

www. liberalsocialisme.dk

vh CP

Brian Pietersen

Poul

borgerlige er ok for mig, så er jeg tilfreds.

og man kan godt, men det er svært som det danske folk er pt.

Og måske kunne jeg også godt have brugt en bemærkning om, at staten også er nødvendig for at sikre alle individer mod, at et tilfældigt flertal beslutter at se stort på deres umistelige menneskerettigheder, især privatlivets fred og ytringsfriheden ...

Men man kan jo sjældent få det hele på en gang ! ;-)

Poul Erik Hornstrup

Jakob Bagterp: "Med tiden har det høje danske skattetryk på indkomst og de høje overførselsindkomster vist sig at være den mest ekskluderende, asociale samfundsmodel af alle: yder man ikke en høj produktivitet, som en arbejdsgiver vil betale en høj løn for, er man hensat til kontanthjælpssystemet eller førtidspension."

Jeg var spændt på, hvornår "det høje danske skattetryk" ville blive trukket af stalden. Men der er essens i det du skriver. Ingen samfundsmodel er et tryllemiddel til at løse alle problemer, og det er givetvis et problem for vores samfund, at så mange bliver "ekskluderet" som man siger - men ville det da være bedre at have et (formentlig mindre) antal borgere som var henvist til at tigge, fordi de ikke kan få et job til selv den usleste løn, det liberale drømmesamfund kan tilbyde dem?

Jeg har svært ved at acceptere, at et samfund som bekymrer sig om borgernes velfærd skulle være en umulighed.

Hensat til kontanthjælp eller førtidspension betyder, Jakob Bagterp, at man inkluderes i samfundet på trods af, at netop de skavanker, man lider af, ikke negligeres på arbejdsmarkedet for tiden. Overførselsindkomst er den sikkerhed, der giver frihed til også den, der ikke kan klare sig selv.
Det er så opløftende at læse, at en ung socialdemokrat stadig holder fast i de værdier, som moderpartiet synes at have lagt i mølposen. Dette er, hvad en samlet ikke-revolutionær venstrefløj kæmpede for, indtil Poul Nyrup satte en kæp i hjulet ved at splitte lønmodtagerne pr. 1. januar 1994.

Poul Erik Hornstrup, lad os se bort fra det høje danske skattetryk for en stund og i stedet se på de "skjulte skatter", der gør alle fattigere og især de mindst ressourcestærke meget fattigere. Min påstand er, at samfundet i langt mindre grad bekymrer sig om borgernes velfærd, end vi forestiller os.

- Det socialdemokratiske fællesskab kan ikke eksistere uden bunker af regler. Som eksempel fyldte dagpengereglerne under 500 sider i 1951, mens dagpengereglernes fordeling af ret og pligt i dag fylder langt over 20.000 sider. Hvorfor skal jurister og advokater, der i forvejen er velstående, tjene tykt på alle de mange danske regler, der er uproduktive og koster velstand for almindelige lønmodtagere? Og hvor er det menneskelige aspekt i paragrafferne?

- Planloven er lige blevet revideret af regeringen med stemmer fra De Konservative. Selvom planloven ikke er en skat, koster den alligevel hver dansker 8.000 kr. og hver gennemsnitlig husstand 18.000 kr. årligt i højere forbrugerpriser, vurderer Vækstforum. Hvor havner pengene? På Marcus Cholevas millionstore pensionsordning og på bundlinjen hos facto-duopolet Coop og Dansk Supermarked. Her vil liberalisterne hellere end gerne straffe de velstående ved at udsætte dem for konkurrence, mens Socialdemokraterne holder hånden under disse kapitalister.

http://www.stm.dk/multimedia/V_kst_og_fornyelse_gennem_get_konkurrence.pdf

- Thomas Sjöberg Neergaard nævner den gule fagbevægelse og et mere liberaliseret arbejdsmarked som roden til alt ondt. Måske. Hvad med at kigge indad og se på de overenskomster fagbevægelsen, forhandler hjem. Heri findes typisk en pensionsordning, som ikke kan fravælges, og som favoriserer fagbevægelsens egne pensionsselskaber. Og netop i disse pensionsselskaber finder man de dårligste afkast og de højeste lønninger, fordi de ikke er udsat for konkurrence. Hvorfor kan arbejderen ikke vælge a) det billigste pensionsselskab med det højeste afkast eller b) få pensionen udbetalt som løn til at spare op til egen bolig eller c) vælge grønne investeringer frem for obligationslån til diktaturer, når det er arbejderen og ikke fagbevægelsen, der har tjent pengene?

Pointen er, at selvom total frihed lyder umenneskeligt i manges ører, så er manglen på frihed og personligt ansvar ofte det mest omkostningstunge på den menneskelige bundlinje af alle standpunkter.

Jakob
- Eller en studerende få udbetalt pensionsdelen som en del af sin uddannelsefinansering ?

Det er oplagt at LO og socialdemokraterne, med den seneste dom i arbejdsretten forsøger at koncept udvikle i retning af færre regler - og bedre mulighed for den enkelte at råde over den del af lønnen der er til pension - det er jo trods alt deres egne penge

Dog kan der jo opstå en situation om 50 år - når vedkommende ikke mere har en løn indtægt og har brugt sin pension som 30 årig til at spille på kasino.

Friheden kræver en oplyst baggrund til at træffe et kvalificeret valg - -noget der kan være svært uanset om man er socailliberal eller liberalsocial.
Frihed og oplevelsen af frihed kan ændre sig i takt med at tiden går og graven nærmer sig.

Poul Erik Hornstrup

Jakob Bagterp. Du peger på nogle problemer, og du kender også synderen: "Det socialdemokratiske fællesskab kan ikke eksistere uden bunker af regler" - og du har åbenbart patentløsningen: Afskaf alt dette, så får vi paradis på jord.

Du har muligvis glæde af denne reduktionistiske eventyrforestilling, men jeg kan ikke bruge den til noget.

Jeg tror, at hvis du fik indblik i Danske Banks instruktions- og regelsæt, ville du se en lignende vækst i detaljering over årene. Det synes at være en sygdom som følger bureaukrati. Det er selvfølgelig en slags kur at slå patienten ihjel.

Lasse Damgaard siger: "Dog kan der jo opstå en situation om 50 år - når vedkommende ikke mere har en løn indtægt og har brugt sin pension som 30 årig til at spille på kasino."

Så ægte frihed er, når andre skal betale for gamblerens mangel på mådehold, eller hvordan?

Er det ligeledes også frihed, når banker tørrer sin konkurs af på skatteyderne, eller hvordan?

Udmærkede betragtninger, man skal bare lave en søg og erstat med liberal alliance for socialdemokraterne.

Peter Hansen siger: "Hensat til kontanthjælp eller førtidspension betyder, at man inkluderes i samfundet på trods af, at netop de skavanker, man lider af, ikke negligeres på arbejdsmarkedet for tiden. Overførselsindkomst er den sikkerhed, der giver frihed til også den, der ikke kan klare sig selv."

Nej. Det betyder, at man statsinstitutionaliserer folk, som ikke passer ind, til at leve på en bestemt måde. Man tillader hverken direkte eller inddirekte ikke, at andre end staten påtager sig den opgave. Der ville være langt flere frivillige initiativer, hvis staten holdt sig væk med sit monopol på "godhed" og social sikkerhed.

Jeg kender eksempelvis flere dagpengemodtagere, der gerne vil påtage sig et arbejde, men det kan ikke betale sig at arbejde på deltid, når lønnen alligevel skal modregnes negativt i dagpengeydelsen. Altså modvirker sikkerhedsnettet, at dygtige folk kommer i arbejde. Er det ikke et paradoks?

Samtidig ignorer du omfanget af "velfærdsfælden", altså den tilstand hvor en familie på overførselsindkomst ikke har råd til at tage et almindeligt lavtlønnet arbejde, fordi overførselsindkomsten er for høj. Velfærdsstaten avler med andre ord flere fattige desto mere velfærd, der er – her er de økonomiske fakta entydige – og det er ikke opskriften på et sundt system.

Det sunde system er, at staten tager sig af dem, der ikke kan, og ikke dem, der ikke vil. Flexicurity er en udmærket model, og den kan kun blive bedre af, at lønmodtagerne selv finansierer og aftaler den med arbejdsgiverne, og at skiftende politikere holder sig langt væk fra arbejdsmarkedet ud over at skabe gode rammebetingelser for vækst.

Poul Erik Hornstrup siger: "Jeg tror, at hvis du fik indblik i Danske Banks instruktions- og regelsæt, ville du se en lignende vækst i detaljering over årene. Det synes at være en sygdom som følger bureaukrati. Det er selvfølgelig en slags kur at slå patienten ihjel."

Det er fordi, du ikke ser på det grundlæggende systemiske problem.

Danske Bank og alle andre danske banker er overreguleret, fordi vores monetære system hviler på et monopol på papirpenge og fractional reserve banking. Fractional reserve banking blev for årtier tilbage betragtet som møntfalskneri, fordi banker lånte flere penge ud, end de havde som sikkerhed. I dag er det lovligt på statsniveau at printe flere penge, ikke mindst efter Nixon frisatte dollaren i 1971.

Hvis man indførte en råvaremøntfod (gerne flere) og fastholdt flydende valutakurser, vil der ikke være så stort behov for regler, fordi en papirseddel blot kunne indløse en fast mængde råvarer som underliggende værdi. Som positiv sideeffekt kunne vi slippe for folk som Alan Greenspan, der med billige penge forårsagede finanskrisen, og de krige, som staten finansierer med seddelpressen og inflation.

På samme måde er staten i mange andre tilfælde ikke løsningen. Statens interventioner er årsagen til problemet.

Jakob.

Næ det er ikke det jeg mener - faktisk mener jeg ikke så meget om det.

Det er en betragtning af de dilemmer der er indbygget i et demokratisk samfund med frisind og høje grader af frihed.
Man bliver forundret over hvordan frihed opfattes alt efter betragtes position.
- Frihed er ikke nemt - det er derfor vi stræber efter den.
Havde den været let - havde vi nok ikke forladt trætoppene.
Det er både legitimt og oppotunt at tale om hvad min frihed gør ved andres frihed og hvornår andres frihed berøre min frihed på en måde hvorpå jeg oplever tab af frihed.

Hvad nytter frihed, uden evnen, til at forvalte den.

- som frihed til at ændre kurs.

Poul Erik Hornstrup

@Jakob Bagterp. Jeg er imponeret over, så mange problemer du har indlysende løsninger på.

Jakob Bagterp, du argumenterer for, at ting ikke lader sig gøre, fordi de medfører nogle andre ting, som vi er enige om at finde uhensigtsmæssige; men disse andre ting er indført af politikere, som ikke bryder sig om at overlade samfundet til den befolkning, der i realiteten ejer den! Der er ingen, bortset fra VK og nu også den libertære venstrefløj, der ser noget formål i at kolonisere samfundet på den måde, det er foregået de sidste femten år. Det er altsammen noget, vi vil af med, så det entydige velfærdsgode: at alle skal kunne deltage i samfundet, uanset vilkår i livet, igen kan blomstre. Og heldigvis synes det at være et ønske, der lever blandt toneangivende DSU'ere, jeg er meget glad over, at der stadig er forståelse for et samfunds demokratiske ethos, selv når partitoppen aktivt bekæmper en sådan.

Den radikale forringelse af supplerende dagpenge, Claus Hjort Frederiksen indførte, afholder helt sikkert mange fra at tage et deltidsarbejde - selv ophørte jeg med dagpengene, da jeg ikke længere kunne få supplerende dagpenge og forringede min indkomst med 60%, men det kan de færreste, kan vi vist godt være enige om.

Der er én ting, Jakob Bagterp, der fastsætter markedets lave lønninger, og det er kontanthjælpens størrelse. Uanset hvor langt ned kontanthjælpen kommer, vil de laveste lønninger følge med; men lige præcis den mekanisme er også det, der gør, at samfundet kan forhindre working poor i at blive et dansk koncept.
Hvis man ikke finder, at varen er prisen værd, må man jo afstå fra at købe - men så har man heller ikke nok brug for den.

Det største problem med kroniken er er den bruger en udefineret og tilsyneladende komplet meningsløs definition på frihed.

For nogle er frihed, at man kan få en gratis uddannelse og ikke er låst fast af mors og fars sociale status, for andre er det, at man kan ryge og betale lidt i skat.

En helt tredje mulighed er at frihed er et ord, der kan bruges, når man forfølger sine interesser. I hvert fald, når man bor i den rige vestlige verden.

Det er lidt, som når vi hæver demokrati op til en værdi
.http://hvorskalvihen.wordpress.com/2012/11/29/demokrati-vs-tradition/

Lene Timmermann

Sandsynligvis fordi den sympatiske unge kronikør selv gerne kæmper for samfundets udsatte, opfatter han ikke begrebet "svag" som negativt værdiladet. Men jeg mener at han med fordel kunne udskifte sin grundlæggende modstilling mellem samfundets "stærke" og "svage" med fx betegnelserne "de heldigt stillede" og "de dårligt stillede".
"De dårligt stillede" bliver så en fællesbetegnelse for dem der er økonomisk og samfundsmæssigt dårligt stillet af den ene eller den anden grund - fysisk eller mentalt handicap, negativ social arv, uaccepteret minoritet, arbejdsløshed og andre uheld.

Artiklen bevæger sig på et meget teoretisk plan. Teoretisk er den da fremragende. Men nu er virkeligheden om dagens Danmark jo langt fra de unge socialdemokraters idealer og teorier. Måske forfatteren trænger til at leve det liv, flest danskere lever. Han virker lige så langt fra virkeligheden, som Helle, Mette, Margrethe, Bjarne og Thor.

Og artiklen berører ej heller problemet med væxt som forudsætning for reelt demokrati. Når alt kommer til alt, er artiklen, desværre, et ret ubrugeligt skønmaleri.

Vækst som forudsætning for demokrati? Aldrig har jeg hørt så galt, Peter Nielsen! Vi har lige om lidt en vigende befolkning, det sidste, vi har brug for, er vækst. Vi har brug for teknologiske fremskridt, der kan nedsætte væksten.
Og det er jo ikke mere utopisk, end at det var virkeligheden, før Nyrup-regeringen ødelagde det danske arbejdsmarked.

Helt grundlæggende forstår Jakob Bagterp ikke, at 1) den demokratiske stat er borgernes, bygget på demokratisk styrede institutioner - hvis borgerne ellers igen ville tage dette ansvar, der i et demokrati er deres eneste, på sig; 2) fagbevægelsen består af medlemsorganisationer, og de kollektive fonde opstår i hovedreglen som et kompromis med arbejdsgiverorganisationerne, der ikke ønsker at smide flere penge i deres medarbejderes lommer, men godt kan leve med opbyggelsen af formuer til investering i erhvervslivet, fremfor i nye løndele; konkurrence betyder altid et ræs mod lavest acceptable kvalitet, som man kan iagttage det med udliciteret rengøring eller snart sagt et hvilket som helst produkt, der efter at være blevet introduceret systematisk synes at blive forringet til det punkt nås, hvor forbrugerne ophører med at købe det.

Merete Jung-Jensen

Vil de der skriver, at T. S. Neergaard skal komme ud i virkeligheden være så venlige at uddybe hvad de mener virkeligheden er?
Er virkeligheden ikke noget vi selv skaber?
At læne sig tilbage og sige at Neergaard skal komme ud i virkeligheden er en gang sludder - hvis ikke vi har idealer om et bedre samfund får vi det heller ikke, for det er os der skaber det!
Det gode samfund vi (endnu) har, er skabt af mennesker med visioner ikke af mennesker der lod sig hive rundt i manegen af andres virkelighed - og vi har haft og har alle sammen glæde af det samfund, på den ene eller anden måde!
Så at melde sig ud nu fordi man synes man selv har fået et godt liv er forkælet og usolidarisk.
Så hvem er det egentlig der skal komme ud i virkeligheden?

P1 genudsender netop nu det bedårende radio-essay, som jeg har anbefalet før, om arbejde og frihed.
Frihed giver imidlertid for mig kun mening som frihed til, ikke frihed fra. Frihed til at deltage i processer, der fastlægger rammerne for min og andres livsudfoldelse, frihed til at vælge livsform, frihed til at bevæge mig fysisk og mentalt.

Kommer lige med et eksempel - Her er et citat fra en artikel i JP - i øvrigt en ret sober artikel:

»Det er en meget konkret måde at vise på, hvad skattereformen gør. Hvis man er en erhvervsaktiv familie, medfører skattereformen en kontant forskel i familiens økonomi, og dermed gør den også, at det bedre kan svare sig at være i arbejde,« siger økonomiminister Margrethe Vestager (R).

At det bedst kan svare sig at være i job, er "s** da ikke så mærkeligt, sådan har det altid været.

I øvrig gør meget af retorikken i værdikampen det svært at forstå, at landet har kunnet fungerer de sidste 30 år (under skiftende regeringer), og at folket rent faktisk har arbejdet - også selv om de ville blive fyrsteligt behandlet, hvis bare de var arbejdsløse.

Lise Lotte Rahbek

Jeg fandt lige denne her:

" ISS vil sænke løn med 15 procent for vinduespudsere, eller fyres hver fjerde

Gå 15 procent ned i løn. Ellers fyrer vi hver fjerde af jer. Det er beskeden i et brev til de knap 100 vinduespudsere, som arbejder for ISS.
Det er vinduespolerernes grundløn, ISS vil skære i. Den er på 117,53 kroner i timen plus tillæg. Og den skal ned på 85 kroner inklusiv tillæg, hvis det står til ISS.
De har fået en uge til at svare på kravet."
http://www.fagligtansvar.dk/artikel/vinduespudsere_hos_iss_far_ultimatum/

Jojo, 'frihed' er mange ting.
Det kunne se ud til at friheden for de mange er under et hæftigt pres.

Lise Lotte Rahbek

smiler... hvis der kommer flere cases eller historier som den du lige har skrevet om - ja, så er den højreorienterede værdikamp vist et regulært angreb på middelklassen... ud fra devisen om, at arbejderklassen lige nu defineres i gruppen af arbejdsløse.

Lise Lotte Rahbek

Katja Pedersen

Jep. De store firmaer - og gerne med ¤%#/&! firmaer som ISS i forgrunden - vil afgjort bruge SAS' lønnedgang som en slidske for at øge profitten og dreje håndtaget en ekstra gang.

Lise Lotte Rahbek

Lad os nu se... smiler... befolkningen og politikere har en lidt større forståelse for, at et statsejet selskab har brug for hjælp - er ret sikker på, at ISS har glemt selskabet godt nok operere i Norden, og bliver brugt i flere forvaltninger (stat/kommuner) osv.
Men det er stadig en privatejet virksomhed.

Sider