Læsetid: 2 min.

Friskoler kan jo ikke importere svage elever

Københavns børne- og ungeborgmester Anne Vang fremsatte for nylig et forslag om at skære i friskolernes tilskud, på landsplan, må i bedste fald anses som en misforståelse og i værste fald som et ideologisk korstog mod friskolerne, klædt ud som økonomiske argumenter. Det er en direkte hån mod den danske friskoletradition, som i 150 år har været en del af Danmarks dannelses- og uddannelsestilbud.
Debat
8. november 2012

Der er tidspunkter, hvor følelsen af at leve i udkantsdanmark gnaver stærkt i min indre svinehund, og nærmest paralyserer min evne til at forstå, hvad der giver Danmark sammenhængskraft. Konsekvenserne af Anne Vangs forslag vil være at mange gamle friskoler, der ligger langt ude på landet, med stor sandsynlighed vil blive tvunget til at dreje nøglen om og lukke, fordi de ikke har nogen mulighed for at leve op til forslagets krav.

Der er en verden uden for Valby Bakke, selv om det for mange landspolitikere og de lokale sognerådspolitikere er vanskeligt at se, og herude gælder andre forhold. Det er svært at være en lille friskole i det vestjyske og så skulle have 20% tosprogede elever. Det skulle da lige være, hvis vi tæller vestjysk med som fremmedsprog.

I de sidste mange år har vi herude set mange skolelukninger. Mantraet har været at store skoler har været gode skoler, og så har man troet, at der også var penge at spare. Den ændrede skolepolitik har ikke været et ønske fra forældrene - det har været politikernes valg, og i processen har mange forældre oplevet skolelukninger tromlet ned over dem.

Når man oplever en konstant negativ opmærksomhed omkring folkeskolen i alle medier, med nedskæringer, lærerfyringer, sammenlægninger og dårlige PISA-resultater, er det ikke svært at forstå at frustrerede forældre vælger at søge andre muligheder for deres børn.

Det er ikke friskolerne, der har bedt om den øgede søgning, men de ansvarlige for folkeskolen, som har skabt usikkerhed omkring folkeskolen, som får forældrene til at søge andre veje.

Friskolernes værdier kan ikke umiddelbart overføres til folkeskolen, men vi har opsamlet 150 års erfaring med at drive skole på baggrund af klare værdier. Vi har formået at holde fast i værdierne og historie, samtidig med, at vi har udviklet og tilpasset os til nutiden. Vi har opdateret og justeret undervisningen så den passer til samfundets krav, men har fastholdt vores grundlæggende værdier.

Den flakkende kurs som skiftende politikere har ført folkeskolen igennem i mange år, har været medvirkende til at den i folks bevidsthed har mistet sin historie og sine værdier. Flyt fokus fra test og rigid faglighed og lad den enkelte folkeskole arbejde med læring ud fra egne værdier. Giv folkeskolen samme frihed som friskolerne, og hav tillid til at den selv kan finde sine egne ben at stå på. Så er jeg overbevist om, at vi vil få en attraktiv folkeskole igen.

 Lars Bo Jensen er kognitiv parterapeut

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kort og kontant, ingen omsvøb, ingen hadskhed.
Tak for det.

Og så man jeg tage hatten af for LBJ's slutbemærkning. Kortere og mere visionært kan det ikke siges. Og det er nøjagtigt, hvad vi har brug for at høre: frigør folkeskolen.

- alle i dag, ALLE - saftsuseme! forsøger at binde-inddæmme-kontrollere folkeskolen.
- alle vil hive noget ned over hovedet på den.
- alle har en ideologisk plan for den
- alle har et horn i siden på den
- alle ser den som en slagmark for kulturelle værdier

Og alle har glemt at folkeskole betyder skolen for folket: dvs. for alle afskygninger af, hvad folk tænker og tror og ønsker og drømmer om. I stedet er 'folket' kommet til at betyder en sur blanding af laveste fællesnævner, leverpostej-lighed, jantelov.

Kort og kontant, ingen omsvøb, ingen hadskhed.
Tak for det.

Og så man jeg tage hatten af for LBJ's slutbemærkning. Kortere og mere visionært kan det ikke siges. Og det er nøjagtigt, hvad vi har brug for at høre: frigør folkeskolen.

- alle i dag, ALLE - saftsuseme! forsøger at binde-inddæmme-kontrollere folkeskolen.
- alle vil hive noget ned over hovedet på den.
- alle har en ideologisk plan for den
- alle har et horn i siden på den
- alle ser den som en slagmark for kulturelle værdier

Og alle har glemt at folkeskole betyder skolen for folket: dvs. for alle afskygninger af, hvad folk tænker og tror og ønsker og drømmer om. I stedet er 'folket' kommet til at betyder en sur blanding af laveste fællesnævner, leverpostej-lighed, jantelov.