Kronik

Gentænk erhvervslivet fra skolebænken

Erhvervslivet i sin nuværende form fører menneskeheden mod en selvforskyldt katastrofe. Der er brug for et nyt økonomisk paradigme, hvor fokus er udvidet fra bundlinjen til natur og mennesker. Og verdens business-skoler har det største medansvar for, at det sker
Erhvervslivet i sin nuværende form fører menneskeheden mod en selvforskyldt katastrofe. Der er brug for et nyt økonomisk paradigme, hvor fokus er udvidet fra bundlinjen til natur og mennesker. Og verdens business-skoler har det største medansvar for, at det sker
14. november 2012

Inden længe skal kloden rumme otte milliarder mennesker. Olie, mineraler og metaller slipper op. Afstanden mellem rig og fattig bliver forsat større. Og vi ødelægger miljøet for vores børnebørn. Erhvervslivet og kapitalismen står tilbage som den fartglade synder, der har kørt toget af sporet. Den næste generation af erhvervsledere må finde en anden vej.

Fra skolebænken har jeg selv i otte år omfavnet erhvervslivet. Først ved at gennemføre en handelseksamen i Aalborg og senest ved at dimittere fra Copenhagen Business School. På skolebænken har jeg lært, at min omverden er en slagmark med konkurrenter, erobringer, sejrer og nederlag. Et sted, hvor de stærke vinder, og de svage taber. Taberne er dem, som enten er for langsomme, ineffektive, eller som lader følelser komme i vejen for en rationel beslutning. Enhver handling og beslutning tager udgangspunkt i fænomenet cost-benefit – dvs. at indtægterne skal være større end omkostningerne.

Snævert paradigme

Erhvervslivets grand old man, Adam Smith, skrev i 1776 Nationernes Velstand, og med den skabte han grundlaget for erhvervslivets diktum: »Enhver er sin egen lykkes smed«. Og siden Henry Ford i 1900’erne dissekerede produktionen af Ford T til mindste detalje, har virksomheder været besat af at måle, veje, effektivisere og reducere al værdiskabelse til atomer – en art økonomisk og spirituel reduktionisme. Mennesket alene med sit stopur. På verdens business-skoler opfostres fremtidens ledere stadig med dette paradigme. Problemet med denne snævre tilgang til værdiskabelse er bare, at den ikke længere er tilstrækkelig. Vi har med denne forsimplede logik præmieret grådighed og meget korte perspektiver. En adfærd, der sidenhen har skabt økonomiske kriser, miljømæssige katastrofer og social ulighed i verden.

Alt tyder på, at fremtiden vil stille helt andre og større krav til erhvervslivet. Tiden med industrilogik og snævre cost-benefit-analyser er slut.Verdens business-skoler ligger inde med det største forædlingspotentiale af dem alle – uddannelsen af de kommende erhvervsledere. Erhvervsledere, der i fremtiden skal tage ansvar for naturen, bidrage til at løse globale udfordringer, og som skal skabe meningsfulde produkter til kritiske og yderst oplyste forbrugere. En udfordring der endnu ikke rigtigt bliver taget alvorligt – hverken i erhvervslivet eller på businessskolen. En forspildt chance, der betyder, at vi fravælger at imødegå fremtidens enorme udfordringer.

Reelle løsninger

Vi ser en mekanisk industilogisk deroute. Et forfald, som betyder, at der opstår sprækker i det eksisterende erhvervsparadigme, og at der dermed gives der plads til en række nye fortolkninger af virkeligheden. Hidtil har virksomheder betragtet bundlinjen som den vigtigste af alle parametre.

Hvis ikke bundlinjen giver mening, giver forretningen ikke mening – simpelthen. Som neoliberalismens fader, Milton Friedman, formulerede det: »The social responsibility of business is to increase its profits.« Noget tyder på, at der vil blive vendt op og ned på det verdensbillede. Med pres fra forbrugere, videnskaben og politiske organer bliver virksomheder tvunget til at gentænke deres eksistensberettigelse. Først når virksomheder i sin kerne bidrager til løsning af et problem og skaber reel værdi for mennesker og samtidig bidrager positivt til omgivelser og natur omkring sig, giver forretningen mening. Paradigmet må ændre sig fra, at Jorden eksisterer for virksomheders skyld, til at virksomheder eksisterer for Jordens skyld.

Helhedsorienteret erhvervsliv

Det betyder, at simple cost-benefit-analyser ikke kan stå alene. De må indgå i større og mere komplekse helhedsbetragtninger, hvori krav om økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed helt eksplicit indgår. Det kræver, at morgendagens ledere evner at begribe virksomheders totalværdi for samfundet, for mennesker og for natur på kort og på lang sigt. Vi har derfor brug for mere komplekse og virkelighedsnære måder at forstå indtægt og omkostning på. Vi skal finde svar på: Hvad er omkostning? For hvem det er en omkostning? For virksomheder eller for omgivelser? For nulevende eller kommende generationer?

Der er med andre ord behov for et fundamentalt skifte i virksomheders kollektive bevidsthed. Et skifte fra udelukkende at være fokuserede på bundlinje og profit til nu også at spekulere i reel værdiskabelse for mennesker og natur. Et skifte, som betyder, at business-skolernes forkætrede begreb CSR – Corporate Social Responsibility – skal udfordres. Vi skal have business-skoler, hvor studerende tør stille nye interessante spørgsmål: Kan man forestille sig et erhvervsliv, der tænker længere end til næste kvartalsregnskab? Kan man forestille sig en aktiekurs, der ikke nødvendigvis svinger fra sekund til sekund? Hvorfor så kortsigtet? Hvorfor så mekanisk og forsimplet?Men i dag negligeres nødvendigheden af at tænke nyt. Vi har travlt med at trimme vore virksomheder, skære overflødigt fedt fra og effektivisere produktionen mest muligt, således at vi kan producere mest muligt, så hurtigt som muligt og med færrest mulige omkostninger. Dette har i 100 år været hovedmålet for erhvervslivet. Og er det stadig den dag i dag.

Nye tanker vinder frem

Ønsket om en mere bæredygtig, socialt retfærdig og økonomisk stabil verden kræver en nytænkning af virksomheders rolle i samfundet. Derfor skal Adam Smith og Henry Ford udfordres som erhvervslivets ledestjerner. Det betyder, at jeg som CBS-dimittend skal turde udfordre det paradigme, jeg selv er opdraget med. En nytænkning som også tidligere direktør for Den Europæiske Centralbank, Jean-Claude Trichet, har efterlyst: »When the crisis came the serious limitations of existing economic and financial models immediately became apparent. In fact I will go further; In the face of the crisis we felt abandoned by conventional tools.«

Sagt på jævnt dansk: Krisen har vist os, at vores konventionelle økonomiske modeller er helt utilstrækkelige. Vi må lære at forstå virkeligheden mere sammenhængende frem for økonomien som et løsrevet system. Ad den vej vil vi indse, at vi både har ansvar for os selv, hinanden og naturen omkring os.

Vi kan starte med at forkaste den traditionelle økonomis idé om det egoistiske og rationelle menneske – homo economicus – og i stedet betragte mennesket som betinget altruistisk og irrationelt. Dernæst kunne vi udvide vores forståelse af værdiskabelse. Disse tanker har endnu ikke formet den moderne verden, men har allerede vundet terræn i betydningsfulde kredse. Fra Harvard Business School er professor Michael Porter begyndt at beskrive økonomi som »fælles værdiskabelse«. Fra Institute For New Economic Thinking taler tidligere McKinsey-direktør, Eric Beinhocker om økonomi som et »komplekst tilpassende system«. Og fra Aarhus School of Business taler ledelsesprofessor Steen Hildebrandt om »bæredygtig ledelse«.

Kan det tænkes, at vi i stedet for at bruge alle kræfter på at følge efter Kina skulle begynde at definere vores egen vej ind i fremtiden? Kan det tænkes, at vi i Danmark kan gå forrest i bestræbelserne på at definere fremtidens bæredygtige og ansvarlige erhvervsliv? Kan det tænkes, at den forandring sker på business-skolerne? Har vi råd til at lade være?

Anders Brøndum Mortensen er netop færdiguddannet som cand.merc.kom. fra CBS

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

God artikel.
Det interessante er at da det gik godt havde vi forståelsen for at finansen (uproduktiv kapital) skulle belønnes for at tage risici, og var fritaget for social hensyn. Da krisen kom fik de social hjælp, for at mindske det tab, den risiko der øgede deres indtjening, havde givet dem på bekostning af social hensyn.
Vore uddannelser bør være at lære brugen af det indlærte fremadrettet, og ikke træning i at kunne gentage det historiske.

Rasmus Kongshøj

Der ligger garanteret en masse gode intentioner bag artiklen, men jeg tvivler på det nogensinde vil blive til andet end en idealistisk utopi.

Problemet er at erhvervslivet i sidste ende styres af én eneste ting: profit. De vil gøre hvad som helst for at tjene penge, uanset de økonomiske, sociale eller miljømæssige konsekvenser.

Hvis man nogensinge skal have erhvervslivet til at holde op med at ødelægge planeten, skal vi have et opgør med profit-fetichismen, og det kræver et opgør med kapitalismen som sådan.

Søren Kristensen

Netop. Forandring udspringer af behov. Hvis der er behov for en ny måde at tænke forretning på, så kommer forandringen helt af sig selv og så er det jo helt fint hvis CBS-drengene også følger med eller i det mindste taler om den slags, når de fx. er på skiferie.

Længe siden, jeg har læst mere relevant og vedkommende indlæg. Tak, Anders Brøndum Mortensen.

Og enig til Per Eskildsen: Netop derfor trænger landet og samfundet mere end nogensinde til, at magten i højere grad overdrages fra det politiske liv og til borgerne gennem direkte demokrati.

Endnu en idelaist som virkelig trænger til at komme ud i den pulserende verden.

Alternativt kunne han søge på Christiansborg, der er tonsvis af disse mennesker totalt uden virkeligheds erfaring, men med tonsvis af utopiske drømme

Lise Lotte Rahbek

Er det ikke nærmest kætteri, den unge mand udfolder?

Jeg tænker på, om han mon har lavet en cost-benefit-analyse af hvad han risikerer med sådan en artikel,
og så i Information.

Faktisk bruger mange ( i hvertfald større) virksomheder en masse kræfter på at forudse udviklingen 10 - 15 år frem eller mere (alt efter branche-område).

Den, der først får lavet et effektivt og ugiftigt batteri , der kan gøre el-biler konkurrencedygtige , kommer til at "score kassen".

Den der først får effektiviseret solfangere, så de kan levere energi i konkurrece med traditionelle energikilder, kommer til at "score kassen"

Og sådan er det inden for stort set alle områder, hvor virksomheders konkurrenceevner er betinget af, at de er på "teknologisk forkant".

Den kortsigtede "grådighed" ses vel som regel kun i virksomheder, hvor man ikke regner med at eksistere mere end den nuværende ejers levetid.

Flemming Andersen

En udmærket artikel som gør opmærksom på nogle af det bestående systems svagheder, og at flere inden for dette system begynder at nytænke systemet, hvilket er yderst nødvendigt.

Som jeg ser det er et af det kapitalistiske systems største svagheder, som vi kender det to ting:

For det første har erhvervslivet skilt sig ud fra det øvrige samfund og fundet sig selv mereværdig, fordi erhvervslivet følte det skabte værdierne resten af samfundet nød godt af og følte sig udnyttet og hæmmet af en for høj og i deres øjne unødvendig beskatning.

Denne udskilning har desværre lykkedes, hvilket har skabt og legitimeret store forståelsesproblemer, som har hindret ansvarlig og anstændig opførsel, så som unødvendig profitjagt ved udflytning af arbejdspladser, svækkelse af arbejdsmiljø, vilkår og sikkerhed, forurening af omgivelser og helt overdreven lobbyisme der skævvrider den politiske debat efter eget hoved og vinding.

Men hvad værre er er denne at udskilning desværre accepteres af den øvrige del af samfundet, hvilket så har medført at resten af samfundet efterhånden opfatter sig selv som en serviceydelse for det lang, langt vigtigere erhvervsliv, der jo skaffer føden til resten i nutidens forståelse.
Dette gør samfundet uden at overveje om denne servicefunktion er rimelig at stille til rådighed, for at erhvervslivets vilkår kan lettes og få forøget deres indtjeningsmuligheder og hvis de ikke er tilstede lægges der omgående pres på vore politikere af erhvervslivets lobbyister.

Et eks. kunne være hvad vi uddanner os til:

Hvis erhvervslivet føler at det evt. kunne komme til at mangle ingeniører bliver politikerne hvisket dette i øret af lobbyisterne, som jo selvfølgeligt samtidigt true med outsoursing eller ønsker udenlandsk arbejdskraft indført.
Politikerne begynder at formane befolkningen og forsøger så at udvide uddannelsespladserne om muligt
. Også selvom disse gode hoveder kunne være brugt på andre måske mere samfundsgavnlige områder, som læger, forskere, filosoffer og hvad der i øvrigt kan berige et samfund udover det er ingeniør kan berige samfundet med. Det opfattes slet ikke af erhvervslivet som deres eget problem af sørge for at investere i deres egen fremtidige arbejdskraft, det er næsten helt overladt til samfundet at foretage denne og at løbe risikoen for fejlinvestering i denne fremtid for erhvervslivet.

Dette må betragtes som en service for erhvervslivet, selvfølgelig også til samfundet interesse. Men denne service der bliver stillet til rådighed, bliver ikke betragtet af erhvervslivet som et gode, men som en udgift igennem for høje skatter???

På denne måde er store dele af resten af samfundet hele tiden til rådighed for erhvervslivet, som en service der er en reel udgift for samfundet, men ikke bliver medregnet som omkostninger ved erhvervslivets aktiviteter og derfor forøger denne del af samfundets indtægter og fordeler udgiften på alle samfundets deltagere.

Et andet eks. er vor affaldshåndtering, hvor vi også helt indretter hele samfundet på at gøre indtjeningen maksimal i erhvervslivet og flytte udgiften mangedoblet over til samfundet.

Detailhandelens og industriens logistiksystemer og mandskabsbesparende emballage, søger for at disse hurtigt og billigt kan transportere og forhandle alle mulige typer varer så centralt som muligt. Selvfølgeligt til gavn for forbrugeren.

Men hvis vi tager det mandskabs besparende først, så skal staten sørge for et eller andet underhold til de personer, som skulle pakke, afveje og udlevere varer til kunderne i butikker, hvis ikke både spegepølser, tomater og agurker allerede var indpakket i plastik til sikring imod berøring af mange hænder.

Denne besparelse butikkerne har ved helt overdreven emballage i mandskab, overføres således til udgift for samfundet til sociale ydelse i tider hvor beskæftigelsen ikke er fuld.

Desuden påtager samfundet sig uden betænkeligheder opgaven med at løse ”køb og smid væk” systemets affald.
Større og større affaldsforbrændinger bygges med højere og højere skorstene for at fortynde røgen fra de affaldsstoffer der dannes når vi brænder affaldet af.
Så dumper røgen ikke ned i vore egne hovedet, men de Svenske søer.
Fortvivlet prøver man at ”kildesortere” affaldet i stedet for at pålægge erhvervslivet hvilke stoffer og materialer det må bruge både i fremstilling og emballage.

Udgiften til dette affaldscirkus, som vi kunne undgå med fornuftige regler inden tingene blev affald og desuden skaffe beskæftigelse til en god del mennesker, ja den udgift tilfalder samfundet.

Erhvervslivet betragter affaldet væk, som problem løst, bortset fra at udgiften for samfundet for at stille også denne service til rådighed selvfølgeligt er for høj. Selvom den jo har forøget indtjeningen.

Det andet store problem er at erhvervslivet ikke har formået at fremstille holdbare langtids forbrugsvarer, der er fremtidssikrede ved modulopbygning, således at nyerhvervelser undgås.

I stedet masseproducerer man skrammel med indbygget forældelse, som er designet til at ”dø” dagen efter den krævede garanti udløber. En sådan fremgangsmåde er både umoralsk og samfundsskadelig.

Der er i dag intet til hinder for at vi forlanger meget mere af vore producenter, men desværre sker der nok ikke nogen forbedring af produkterne før lovgiverne tager sig sammen og kræver meget mere af de produkter de frembringer.

Der er i dag ingen undskyldning for at producere et cykelstel i Kina for 30 kr. for at fragte det til EU, montere det og skidtet er ubrugeligt eller inkompertibelt med reservedele i løbet af få måneder, det er rent resursespild i globaliseringens navn.

Vi bør selvfølgelig kræve at en cykel, som er et simpelt instrument, kan holde i måske 10- 20år og ikke mindst at fremtidens forbedringer, det være sig gear, bremser styr der fremstilles i fremtiden passer på cyklen, så cyklen ikke skal kasseres for at få del i fremskridtet.

Det samme krav i forskellige differentieringer bør vi stille til alle vore forbrugsgoder biler, vaskemaskiner, komfurer, senge, brændeovne og der vil selvfølgeligt være behov for omstilling fra nyproduktion til reparation………igen

. Idiotien i øjeblikket demonstreres f.eks. af at udskiftning af en dør kræver ofte udskiftning af hele karmen fordi hængslerne ikke passer sammen på nye og gamle døre???

Men uden krav fra lovgiverne gøres dette ikke frivilligt af erhvervslivet og denne svaghed til ikke at fastholde den opnåelige kvalitet i forhold til målet om egen indtjening er det nuværende systems anden store svaghed. Som jeg ser det

Masser kan opnås ved nytænkning, hvis man ikke straks smækker hælene i over for nye krav og ny tænkning, men det kræver at erhvervslivet holder op med at udskille sig selv og føler sig mereværdig og deltager på lige fod i samfundet og den videreførelse der sker og vil ske i alle tilfælde.

Lars Kristensen

Så længe vi har en menneskehed der tænker egoistisk og at det handler om konkurrence, så vil vi fortsætte med at have et globalt problem.

Skal menneskeheden have bare nogenlunde mulighed for at klare fremtiden, skal de få egoister tænke på de mange og de mange skal holde op med at tro, at det er fornuftigt at gøre det samme som de få egoister.

Vi har desværre lært af historien, at egoismens fællesskab sendte millioner af mennesker ud i kriges blodfyldte helvede og fortsat gør det.

Skal vi begynde at opleve noget andet, så skal menneskeheden begynde at tænke som en hel menneskehed, frem for en masse ego-fællesskaber.

Ego-fællesskaberne skabes desværre af politiske, religiøse, økonomiske og militære ideologier, hvorfor vi skal til at lære en anden måde at tænke på.

Det kan lade sig gøre, for vi oplever det i det små, når vi oplever naturkatastrofer, så skelner vi pludselig ikke mennesker ud fra ideologiske tænketanke, men ser hinanden som mennesker med et konstruktivt potentiale i et stort menneskeligt fællesskab.

Det er den følelse af menneskeligt fællesskab vi i det daglige mangler nationalt og ikke mindst globalt.

Jonas Flintegård

Fremragende Anders. Jeg er selv cbs studerende og har lige skrevet et lignende læserbrev, men blev i tvivl da jeg skulle til at sende det!

Du argumenterer for at kapitalismen kan reddes ved at ændre i de nuværende forretningsmodeller. Disse tanker er allerede langt og udover de kilder du nævner, kan jeg anbefale at studere Gunter Paulis begreb "blue economy". Desuden beskæftiger Lars Kolind sig med emnet i sin nye bog "Unboss", hvor han kommer med den interessante konklusion, at de gammeldags profitorienterede virksomheder ikke vil kunne overleve på sigt. Den nye slags virksomheder, som mere ligner bevægelser, vil være mere konkurrencedygtige pga. et højere samfundsmæssigt formål vil give mere goodwill fra lokalsamfund, regeringer osv. Desuden vil de nye "gode" virksomheder have lettere ved at tiltrække de bedste medarbejdere. De eksempler jeg kan finde er Vestergaard Frandsen, Innocentive, Interface og investorer som Jeremy Grantham samt førnævnte Gunter Pauli.

Grunden til jeg alligevel blev i tvivl om kapitalismens potentiale, er størrelsen på miljøproblemerne. En diskussion af kapitalismen muligheder ender for mig at se i en endnu mere relevant debat: Kan kapitalismen udvikle ny teknologi hurtigt nok til at redde klimaet og miljøet?

Dette er en vigtig debat, vigtigere er dog hvad vi kan bidrage med ude i den virkelige verden. For nu at tage Søren Kristensen, som mener, at det er vore behov der styrer den økonomiske udvikling. Her kunne vi lære os at forstå forskellen mellem behov og begær og fortælle vore medmennesker, at den kapitalistiske økonomi er styret af (slag på tasken) 90% begær og 10% behov - uden at de reelle behov er tilnærmelsesvis dækket ind - globalt set.
www.bloggeroeven.blogspot.com

Må man påpege overfor diverse drømmere, at den dag I kan overbevise BRIK landene samt USA om jeres ideer, kan kunne man måske tage jer alvorligt.

Indtil da er det blot utopiske drømme.

Forventer selvfølgelig at samtlige drømmer lever op til egne idealer.

Flemming Andersen

Jonas Flintegård

Jeg hørte Lars Kolind i anledning af hans bog ”unboss” på P1, hvilket ikke fik mig til at styrte ned for at købe den.

Kolinds :
” virksomheder ikke vil kunne overleve på sigt. Den nye slags virksomheder, som mere ligner bevægelser, vil være mere konkurrencedygtige pga. et højere samfundsmæssigt formål vil give mere goodwill fra lokalsamfund, regeringer osv”
Lider af den fejl at formålet med dette skulle stadig være profitmax, hvilket til dels ødelægger hans gode intentioner. Ud fra hans tese er da stadig ligegyldig hvad han producerer for at nå sin profit.

Derfor er kravene til varerne der er endemålet, stillet af samfundet: Anvendelse, holdbarhed, bagudkompertibilitet og fremtidssikring sat i system for alle varetyper så unødigt resursespild ungås og igennem bedst mulig vare produceret opnår producenten så størst profit.

Det vil selvfølgeligt kræve en vis ændring af succeskriterier og værdinormer, men bør ikke ligge så langt fra eksisterende at erfaringer herfra er ubrugelige.

Kolinds tanker , tror jeg vil sikre en forsat adskillelse af samfund og erhvervsliv , hvor samfundet er afhængig af erhvervslivet og indretter samfund og mål efter erhvervslivet, hvilket måske ikke er ønskværdigt i fremtidens samfund, hvor masseproduktion og resursespild vil være ilde set.

Det er nødvendigt at kravene til varerne er samfundets og målet og erhvervslivet udfører opgaven ikke omvendt.

Flemming Andersen

Per Nielsen

Alle drømme er utopiske indtil "nogen" fører dem ud i livet.

Til gengæld har ingen pligt til at leve op til andres forventninger eller fordomme.

Ingen kan heller forvente at blive taget alvorligt af alle, men tak dine altid positive kommentarer.

Til Flemming.

Nogen kan kun være BRIK + USA idet de sætter og bestemmer trenden for resten af verden.

Jeg tager den virkelige verden meget alvorligt.

Men jeg foregøjler mig aldrig, at lille bitte DK med rød grøn enegang skulle kunne ændre noget af betydning

Flemming Andersen

Per Nielsen

Jeg ved godt at intet ændrer din holdning.
Jeg tager skam den virkelige verden meget alvorligt og ønsker at gøre mit for at bevare den, derfor er jeg da glad for at kunne sige til dig at mindst en ledende politiker kender disse tanker og betragter dem som måske mulige at opnå bred enighed om.

Jeg aner ikke om de tanker gør en forskel, men hvis ingen tør tænke nyt, så garanterer jeg dig for at intet nyt sker.

Jeg foregøjler skam heller ingen at nogen ændringer kan ske uden at mennesker kar ser deres helt åbenlyse fordel i det og med stigende råvarepriser er jeg ret fortrøstningfuld på det punkt. Alle fremskridt sker jo i samarbejde med andre, globaliseringen har du jo selv tit nok gjort opmærksom på uden at du har kunne give positive ideer ud af den kendsgerning.

Til Flemming.

Med gennembrudet af ikke mindst fracking gasudvinding, så vil olie og gasressourcerne vare de næste 100 år og dermed gøre VE tæt på umuligt at gøre økonomisk rentabelt. vi skal naturligvis prøve. MEN

At du evt. kender en såkaldte leedende politker, som også drømmer som dig. Det gør jo ingen forskel overhovedet.

Globaliseringen har primært medvirket til at løfte mange 100 mio ud af dyb fattigdom, har sat de gamle industrilande under pris og speedet forbruget af naturressourcer op.

Man kan være uening eller enig.

Men det er vist kun et meget meget lille bitte mindretal, som vil ofrer deres kendte hverdag på det hellige alter.

Jeg vil ihvertfald ikke.

Som sagt, hvis du og andre en dag kan overtale BRIK + USA, så kan vi skrives ved. Indtil da bruger mulighederne i den globale verden maksimalt, ligesom stort set alle andre forbrugere

Damn. Netop dette har vi talt om i min vennekreds siden 2008, og folk har altid reageret som om, at man fortjente dødsstraf. Betvivle det økonomiske system, man må være skør!

Det er sødt at høre på folk, som tror, at begrebet "penge" aldrig forsvinder, og i dén sammenhæng kun har fantasi til at forestille sig naturaløkonomi eller sovjetiske tilstande. Jeg mener, virkelig, hvor stagnerende en tankevirksomhed har man lov til at have? Tænk, hvis man udnyttede den teknologi, vi har, og anvendte den i forhold til, hvad der er mest bæredygtigt - fremfor, hvad der er mest profitabelt. Dét ville være en forandring.

Fortsætter vi nu, som vi har gjort, skal vi i 2030 bruge 2 jordkloder for at have ressourcer nok, siger man. Og jeg tvivler desværre på, at der sker nogen forandring.
Også derfor, at det er svært at have respekt for politik; dette er et ÆGTE problem, fordi det tager fat ved roden af mange onder, som vi har i dag. Hvordan skal jeg have interesse i at lytte til, hvad der skaber flere arbejdspladser, når man så allerede implicit har accepteret et af grundproblemerne som værende problemfri? Arbejdspladser ændrer intet. Fuck arbejdspladser, skab en bæredygtig fucking jord i stedet. Dét er problemet. Systemet, vi anvender, er fejlfyldt. DÉT er roden, og deri er løsningen.

Vi krammer lortet, fordi det har tjent os godt. Min Super Nintendo tjente mig også fint i mange år, men konsollens evolutionære stige fik et nyt trin. Det samme bør vi tillade vores samfund nu - at tage det næste skridt.
Vi har skabt et fantasimonster baseret på evige ressourcer og evig vækst. Et kollaps bliver uundgåeligt.

Det kunne være fantastisk, hvis man i stedet for at lappe huller overalt på den synkende skude, brugte ressourcerne til at bygge en ny. Majoriteten at folk har dog aldrig stødt på disse tanker omkring, at selve grundstrukturen i vores hverdag er fejlfyldt, eftersom ingen mainstreammedier eller politikere omtaler dette. Mine ufaglærte, i-bunden-af-det-sociale-lag-forældre, som arbejder hver dag, kigger på mig, som om jeg er faldet ned fra fucking månen, når jeg taler om det. "VI SKAL HAVE GANG I ØKONOMIEN, DANIEL! STOP DIT NONSENS!". Og jeg tror, at dét er drømmeagendaen i mange idioters hoveder, fordi det bliver messet dagligt overalt.. igen; hvordan skal man have respekt for politik?

... Goddamn.

Desuden:

".Det er vel os selv, der gennem de politikere vi har valgt, skaber rammebetingelserne for erhvervslivet."

Jeg brækker mig.

Til Daniel.

du overbeviser lige BRIK samt USA om dine ideer eller menneskeheden i det hele taget.

Også er det som sådan ligegyldigt om du har ret eller ej.

Utopistisk? :-) det er et cand.merc.kom...?

Hvor er det godt at redaktionen vælger at vise den her artikel frem: den viser mange af de farer som de vestlige samfund vil udsættes for fra handelshøjskolestuderende og arbejdere fremadrettet. Det her drejer sig altså om et typisk tilfælde hvor man er blevet smittet af handelshøjskolepropaganda - dog i den mere bløde, feminine form som dominerer kommunikationslinierne på de her skoler.

Det ender med en åbenlys beskyttelse af danske interesser, hvor Danmark ses som førende land. Vi skal altså sikkert ikke følge Kina, men vi skal derimod vise dem vejen frem gennem at gå i seng med dem og prøve vores aller bedste i at udnytte dem, håbløst som det end er.

Kernen af den tomme retorik ligger i den politisk korrekte moderne idé, at det er arbejdspladsen (dvs. kapitalismen) som er en af de centrale aktører gennem hvilken forandring skal ske i vores samfund. Og det skal ske gennem øget samarbejde mellem politikere og erhvervskvinder; der skal også være en erhvervs-religion til at beskytte de danske virksomheder som er verdens dukser.

Forfatterens fortælling prøver at skabe et billede af at der lige nu er ved at ske noget helt unikt - en révolution sogar - hvor man pludselig har fundet ud af at industriel produktion anno 1900 ikke er noget for Danmark. Jeg betragter det som en joke, fordi der enlig er meget få erhvervspræster på handelshøjskolerne som tror at en virksomhed er en virksomhed mere: kapitalismen tager bare over hele samfundet, 'demokratiet', m.m.

@Flemming Andersen
"For det første har erhvervslivet skilt sig ud fra det øvrige samfund"
Som du siger er det en af kapitalismens svagheder: den styrkes derimod af den korruption den får gennem at komme nærmere på og elske med samfundet, politikerne...

@Lise Lotte Rahbek
:-) ja, man skal være forsigtig i at ikke tro helt for meget på nogen principper, heller ikke den tomme CBS lære. Der kræves bare et lille skub i den rigtige retning så er der nok i dette tilfælde en god ressource i hænderne på skolens samarbejdspartnere. Hvis ikke en Novo, DONG eller Vestas kan nappe det op så er der måske en ny Connie eller Lykke ved at blive bagt. Det kan kun ende godt...

@Anders Brøndum
Alligevel tillykke med at blive færdiguddannet. Du har nu en unik mulighed at glemme det du har lært og således gøre noget godt for samfundet. Du har været udsat for grov propaganda, men det er endnu ikke for sent!

Flemming Andersen

Per Nielsen

En ide , en tanke bliver født af en enkelt, men vokser sig stærk igennem debat og diskutioner med andre konstruktive mennesker.

Derfor er al din modstand imod alles gode idder velkomne , også selvom de ikke er særligt konstruktive, fordi de tvinver os andre til at tænke.
Dermed har du ydet et vigtigt bidrag, tak for det.

At drive virksomhed må indeholde simple forudsætninger som forrentning af den investerede kapital-fremmed eller egen-og en supplerende indtjening efter fortjeneste for den aktivitet/produktion, der leveres til markedet.
Kapitalisme eller sund fornuft, tja.
Det der nu, meget sent, er dukket frem er , at der skal drives samfundsgavnlig virksomhed nationalt og globalt.
Man møder det slidte , men stadig vigtige ord, bæredygtig.
Den rå kapital,investorerne ser stadig kun på afkastet og meget lidt på hvorledes afkastet er fremkommet.
Jeg tror det vil tage 3 -6 generatione,r før vi kan være vores produktion og forbrug bekendt, dels på grund af accept af såkaldte bløde,menneskelige værdier og dels på grund af råstoffer, der er sluppet op.
Landmændene er nu via lovgivning tvunget til at lade et større areal stå langs vore åer og oven på den kraftpræstation, hviler vi os så et stykke tid.
Men det skal nok komme.Måske otte generationer.

Niels P Sønderskov

Godt brølt Anders Brøndum Mortensen!

Heldigvis er de bedste virksomheder, både her og i resten af verden, godt på vej med at omdefinere sig og det er falsk, at stille dem op overfor samfundet. De er tvært imod en meget vigtig del af samfundet.

Det kan godt være, at man nybagt fra CBS tror, at taylorismen stadig er det dominerende koncept, men det er langt fra tilfældet, og slutningen på kronikken bløder da også lidt op på det perspektiv.

Der findes ingen perfekte løsninger, som ungdommen gerne er på udsigt efter, og når man sidder midt i en global succes som lille Danmark faktisk er i denne henseende, kan det nok være svært at se. Men den nordiske model, med nødvendig regulering af kræfternes frie spil, har været grobund for mange fornuftige virksomheder, der i frugtbart samarbejde med en stærk fagbevægelse har ført til rigdom uden alt for mange tåbeligheder, som vi bl.a. ser fra det amerikanske forbillede, som de liberalistiske kræfter dyrker så ivrigt.

Det er et grundvilkår, at privat virksomhed skal kunne betale sig, men det betyder ikke, især på længere sigt, et ensidigt fokus på bundlinien. De gode virksomheder har også fokus på mennesker, kunder og medarbejdere, samt på optimering af forretningsprocesser så varer og ydelser kan produceres uden unødvendigt spild.

De dårlige virksomheder, der kun lever for hurtig profit, er også dømt til hurtig død. Der er desværre mange af dem, og den gennemsnitlige levetid for alle virksomheder er nu nede på tre år i forhold til de 75 år, der var gennemsnittet for 100 år siden.

Flemming Andersen

Torben Knudsen

Vore politikere skal skabe de rammer erhvervslivet skal udfolde sig indenfor.
Ikke som nu hvor vi hele tiden tilpasser markedet.
Dermed kommer erhvervslivet til at bestemme samfundets udvikling alene og det har det bevist ikke at have moralske forudsætninger for.

Niels-Simon Larsen

Man må nok medgive, at Anders Brøndum Mortensens lærere har ret lige indtil den dag, hvor CBS bliver ramt af en KATRINA, SANDY eller hvad den til den tid hedder.
Det er ikke engang sikkert, at det vil ændre noget, for hvad skulle de så gøre med deres gamle tænkemåde?
Hvor meget har skybruddet over København 2/7 - 10 ændret?

randi christiansen

Per Nielsen - selv Brik landene vil vågne op. Kina er på vej - de sidder nemlig i lort til halsen

I et snævert perspektiv har du ret - men desværre er det så snævert, at det ender med at kvæle os. Nogen må tage den intellektuelle føring og være fremsynede.

Planeten er en integreret helhed hvis lovmæssigheder, du skal respektere. Hvis du kun forgifter og ødelægger dig selv, kan du gøre, hvad du vil - men sådan er fysikkens og biologiens love ikke. Det er ved at gå op for flere.

Det har altid været profetens lod ikke at blive forstået - endog at blive mistroet. Vi, hvis lod det er at se længere end de fleste, tager det på os at sprede det gode budskab : det kan lade sig gøre at skabe en verden, der ikke er tilsmudset af reptilhjernernes destruktive adfærd.

Anders Brøndum Mortensen siger: "Erhvervslivet og kapitalismen står tilbage som den fartglade synder, der har kørt toget af sporet."

Det er ikke kapitalismen, der har fejlet. Det er centralbankerne, der har fejlet. Det er politikernes indgriben, der har fejlet. Det er statens svaghed for at tilfredsstille lobbyisterne frem for befolkningen, der har fejlet. Det er manglen på økonomisk mådehold på de offentlige budgetter, der har fejlet.

Kilden til den amerikanske finanskrise findes i den ekspansive pengepolitik, Federal Reserve førte med ultra lave renter frem til 2008. Den østrigske økonomiske skole advarer netop om for lave pengerenter og særdeleshed lave renter i for lang tid, fordi det skaber bobler og usund spekulation i kuriøse finansielle instrumenter som derivater. Hvis pengepolitikken var højere renter, ville det tværtimod kunne betale sig for almindelige mennesker at spare mere op end at lege børshaj gennem Saxo Bank. Gør realøkonomien sund og ikke syndig - det er langsigtet.

Desværre tænker ingen langsigtet lige nu. Hvis Federal Reserve og Nationalbanken er bartenderen, så er nutidens lave renter den keynesianske sprut, som de nålestribe finansdrenge og boligejere med risikofyldte lån igen drikker sig fulde i. Prisen bliver betalt i form af en ny krise eller gennem stigende inflation. Bare vent.

Hvis man vil forstå årsagen til krisen på 30 sekunder, skal man se Alan Greenspan "kloge sig" i denne video:

http://www.youtube.com/watch?v=-_N0Cwg5iN4

Jakob - kapitalismens livsnerve er økonomisk umådehold i form af en systemintern nødvendig, fortsat akkumulation - så enkelt, og så svært, er det !

Grethe Preisler

For yderligere information henvises til følgende opslag på nettet:www.finansforbundet - en bombe bliver til.

Det tager lidt længere tid at aflæse end de 30 sekunders underholdning med Alan Greenspan på youtube, men er godt at få forstand af.

*Griner i skægget her*

Der er sgu' saft, kraft og bid i dine betragtninger og kommentarer, Randi. Herlig læsning. Og sømhovedrammende. Tak

randi christiansen

Tak. Vi må levere kuglerne til den sønderskudte venstrefløj - nu må vores repræsentanter på tinge tage sig sammen og tænke til bunds. Sass Larsen spørger meget prisværdigt, om Socialdemokratiet kan genrejses. Vi må hjælpe ham med at forstå, at det hverken er godt eller muligt.

Det er Socialismen, som skal træde ud af skyggen af fejlslagne kommunistiske projekter og forstås. Uden evnen til at være social, til at samarbejde er menneskeheden fortabt.

Jeg har prøvet at deltage i lokale SF og EL møder - det fungerer ikke så godt.

Ib Jørgensen siger: "Kapitalismens livsnerve er økonomisk umådehold i form af en systemintern nødvendig, fortsat akkumulation - så enkelt, og så svært, er det!"

Nej, kapitalisme er ikke "økonomisk umådehold" og statskautioneret risiko, som vi ser med too big to fail-bankerne. Det er misforstået og har intet med det at gøre. Kapitalisme er en profit- OG tabskultur, hvor man beholder frugten af sin indsats og bærer sine tab på egne skuldre.

Du er nødt til at forstå den indre magtbalance mellem grådighed og frygt, hvis du vil finde kimen til krisen, og hvorfor frygten var sat ud af kraft med de lave pengerenter og efterfølgende redningspakker. Alt andet er crony-kapitalisme, hvor vi nu igen ser erhvervslivet, centralbankerne og de de vestlige landes store statsapparater danse en mærkværdig keynesiansk tango på bekostning af befolkningerne.

Grethe Preisler siger: "Det tager lidt længere tid at aflæse end de 30 sekunders underholdning med Alan Greenspan på youtube, men er godt at få forstand af."

Ja, det forudsætter forhistorien. For det var Greenspan, der som øverste leder af Federal Reserve frem til 2007 hældte billig sprut på udstederne af subprime-lån. I Youtube-klippet tilbyder han efterfølgende politikerne finansiel heroin i form af inflation, så statsapparatet kan nedbringe gælden smertefrit gennem fart på seddelpressen og uden at skære i hverken USA's krigsmaskine eller de sociale ydelser - men (igen) på bekostning af middelklassen, der får udhulet sin velstand.

Den mand har ingen skam i livet.

randi christiansen

og spørgsmålet er, om der ´kun´er tale om udhuling - seddelpressen er farlig

kan man ikke finde andre og bæredygtige finansielle instrumenter har man diskvalificeret sig selv - big time!

John Vedsegaard

Ser man isoleret på forretningsskolerne, kan de feje for egen dør først og lære noget om samarbejde med andre skoler.

Ved at lade uddannelser af forskellig art (ikke fra samme skole, men fra forskellige) arbejde sammen om projekter, vil man få mange flere aspekter frem om forskellige produkter.

Ved samme lejlighed kan man lave projekter om til fra ide til færdigt produkt, så hvis man får en ide til en ny slags gaffel, skal man simpelthen fremstille sådan en og på en for miljøet mindst mulig skadelig måde, ikke at det skal være en gaffel, en ske kan naturligvis gøre det.

Hvem ved, måske vil der ligefrem komme en lokal produktion ud af det som blot genbruger et eller andet der ellers var blevet brændt.

Michael B Pedersen siger: "Lad mig komme med et indspark til skylds spørgsmålet. Kunne det tænkes, at hvis vi som borgere ændrede adfærd, og skruede ned for forbruget eller ændrede indkøbsmønstre, så ville virksomhederne tilpasse sig?"

Ja, selvfølgelig vil virksomhederne tilpasse sig. På samme måde vil forbrugerne strømme til nye teknologiske opfindelser eller billigere priser på flybilletter, elektronik og meget andet. Kredsløbet er intakt.