International kommentar

Grækenland flirter med tyranniet – Europa ser den anden vej

Det græske demokrati er i fare: Ytringsfriheden indskrænkes, og nynazister marcherer. Med sine hårde sparekrav har EU et medansvar
Debat
13. november 2012

Da ufrivillige skandinaviske satirikere tildelte Nobels fredspris til Den Europæiske Union, begrundede de det med unionens engagement i »forsoning, demokrati og menneskerettigheder«. Skulle priskomiteens 2012-motivering have været minimalt seriøs, burde vi have hørt fordømmelser fra bekymrede EU-kommissærer af den græske statsmagts stadig mere undertrykkende adfærd – og af nynazisters fremmarch i samme land.

EU har energisk fordømt truslerne mod ytringsfriheden i Viktor Orbans Ungarn. Europæiske politikere bekymrer sig med god grund for det hetzende regimes bestræbelser på at nedbryde landets uafhængige institutioner. De har kritiseret det fascistiske element i det nye ungarske højres flirten med antisemitisme, had til romaer og svælgen i revanchistiske fantasier om, at Ungarn kan genvinde alt det land, som det tabte efter Første Verdenskrig.

Men om det græske demokratis skæbne er der tavshed.

Journalister censureres

En nødlidende stats ømme punkter afsløres dér, hvor den udøver censur. I Grækenlands tilfælde viste retsforfølgelsen af journalisten Kostas Vaxevanis, at han stak sin nål i en betændt nerve. Mens grækerne må leve med sparekrav og nøjsomhed uden ende, og Grækenlands BNP skrumper (det svandt ind med 4,5 procent i 2010, med 6,9 procent i 2011, og forventes at svinde yderligere med 6,5 procent i år og 4,5 procent i 2013), offentliggjorde Vaxevanis en liste med navnene på de over 2.000 grækere, der gemmer deres formuer på bankkonti i Schweiz.

»I stedet for at arrestere skattesnyderne og de ministre, der udmærket kender til listen,« tordnede Vaxevanis, »prøver de at arrestere sandheden og pressefriheden.«

Vaxevanis blev heldigvis frifundet for anklagen om at krænke privatlivets fred. Men dette betyder ikke, at pressefriheden er sikret i Grækenland. Selv i gode tider har uafhængig journalistik haft svære vilkår i landet. De fleste græske tv-stationer og aviser er enten ejet af staten eller af plutokratiske selskaber, og ingen af parterne bryder sig om at få korruptionshistorier draget frem i lyset. Det venstreorienterede dagblad Eleftherotypia, som trods tidligere kedelige sympatier for venstreradikal terrorisme i det mindste udfordrede oligarkerne, gik sidste år konkurs.

Kun få græske journalister vover at afvise formaninger om at holde kæft, hvis de vil holde fast i deres lønsedler, og staten chikanerer alt for mange af de modige få, der lever op til journalistfagets etik.

»Teoretisk set garanterer vores love stadig ytringsfriheden,« siger Asteris Masouras, en uafhængig græsk journalist og blogger. »De praktiske realiteter viser noget andet.«

På onlinemediet Global Voices ajourfører Masouras en allerede lang liste over episoder, hvor græske journalister er forsøgt truet til tavshed.

Fascismen lurer

Politibrutalitet er endnu et ømt punkt. Den græske venstrefløj hævder at have kendskab til forbindelser mellem den formodede ordensmagt og højreradikale hooligans fra den nynazistiske bevægelse Gyldent Daggry. The Guardian bragte for nylig en historie om, at politiet havde tævet antifascistiske demonstranter, der havde konfronteret Gyldent Daggry. Nu er det velkendt, at nogle venstreorienterede er tilbøjelige til at kalde en hvilken som helst autoritetsfigur for ’fascist’ – fra skolelederne til deres egne mødre og fædre. Men i dette tilfælde er udtrykket ’fascist’ absolut på sin plads. Gyldent Daggry er opbygget som massebevægelse og marcherer under sin egen variant af hagekorset. Da to nyhedsværter fra det græske stats-tv, Kostas Arvanitis og Marilena Katsimi, ønskede at følge op på The Guardians historie, blev de fyret på stedet. En anden reporter fra det statslige tv, Christos Dantis, led samme skæbne. Hans redaktører havde sendt ham ud for at dække fejringen af hundredåret for Salonikis befrielse fra osmannisk styre. Men da han gav sig til at rapportere om de folkelige protester mod tilstedeværelsen af den græske premierminister og præsident i Grækenlands næststørste by, blev der slukket for kameraet, indtil redaktionsledelsen havde fundet en mere medgørlig journalist.

Samtidig kan det konstateres, at gamle alliancer mellem ekstreme politiske kræfter og ekstreme religiøse bevægelser er under genoplivning. I sidste måned protesterede kristne fanatikere og nynazister (forskellen mellem dem er hårfin) mod et ’blasfemisk’ teaterstykke med et homoseksuelt tema i Athen. Teatrets ledelse tog det behørigt af plakaten.

Europas fejl

Da jeg i begyndelsen af 80’erne besøgte Athen, kunne ældre borgere stadig huske kampen mod den nazistiske besættelsesmagt, mens generationen efter dem voksede op med modstanden mod militærdiktaturet. Grækenlands optagelse i Den Europæiske Union betød et farvel til alt dette. Men nu er fattigdom, frygt, undertrykkelse og statsintimidering for fuld fart på vej tilbage.

Man kan bebrejde det græske samfund for at have tolereret omfattende korruption. Man kan bebrejde bankerne for eurokrisen. Men vi er også nødt til at bebrejde Europas politikere og bureaukrater, at de besluttede sig for at acceptere Grækenland (og resten af Sydeuropa) i et fælles valutaområde, der har sat dem i en permanent konkurrencemæssig ulempe og nægtet at afskrive en gæld, som Grækenland aldrig kan tilbagebetale.

Det er ikke så sært, at Europas ledere forholder sig tavse om de knægtelser af menneskerettighederne, som Nobelpriskomiteen insisterede på, at den europæiske integration skulle garantere imod. Grækenland er eurokraternes helt eget Weimar ved Ægæerhavet. De hjalp med at bygge det.

 

 

© The Observer og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Enhver kan indse at ender Grækenland i en fascistisk magtovertagelse, er EU død...

Det mørke startede også engang med en kæmpegæld.

Begrebsforvirringen hersker.

Olav Bo Hessellund

Fremragende artikel, der udstiller hykleriet omkring EU.

EU-tilhængerne ynder som bekendt at fremhæve EU's fredsskabende formål på baggrund af anden verdenskrigs rædsler.

I dag truer samme EU - anført af Tyskland - den sociale og politiske stabilitet i hele Europa gennem sit økonomiske kvælergreb på de sydeuropæiske lande, især Grækenland.

Ansvaret herfor må de politiske eliter i EU og respektive hovedstæder deles om.

Det er jo ikke kun i Grækenland, fortielses journalistikken vinder frem. Det sker også herhjemme, incl. den mindst ringe.

Olav: Det svarer til at en tyv anklager sin socialrådgiver for ikke at have fundet ud af hans ugerning og have stoppet ham inden han blev anholdt..
Grækenland har bevidst fusket med deres regnskaber , at EUs kontrolmekanismer ikke har været gode nok ændrer ikke på at hele ansvaret ligger på Grækenland.

Olav Bo Hessellund

@Stig:
Det er en meget forsimplet for ikke at sige forkert udlægning, du præsenterer.

Der var også nogle i EU-systemet, der var klar over, at den var gal med de græske statistikker, der lå til grund for Grækenlands optagelse .- men de blev bevidst overhørt dengang af politikerne. Man så og hørte det, man ville høre - et ikke ukendt fænomen blandt politikere.

Jørgen Rygaard

GD fik 7% af stemmerne ved valget og står nu til 12%

Jeg forventer yderligere stort opsatte TV-reportager fra lande som: Kina, USA og Rusland, ind i mellem afløst af udsendelser om nød i Afrika og det fantastiske arbejde DK udfører dernede, samt "vild med hvadsomhelst" varianter én masse

Hvad rager det os, bare bankerne får deres penge.

Det er pudsigt som de ultimative krav kommer, når kassen er tom. Et lune man må beundre kapitalismen.

Olav B. Hessellund : Det ændrer stadig ikke på at det var den græske regering der snød.

Olav Bo Hessellund

@Stig.
Begge parter snød - den græske regering og EU, som lukkede øjnene for snyderiet, og derfor er medansvarlig for det katastrofale forløb.

I 30 år er jeg jævnligt kommet i Grækenland. Landet og befolkningen var fattigt før de kom i EU, om end de selvfølgelig havde deres rigmænd.

Der var en særdeles mærkbar generel stigning i velstand, privat og offentligt, da de kom i EU. Uden at det på nogen måde ændrede grækernes arbejdsindsats. Med forbløffelse undrede jeg mig over dette paradoks. Det gør jeg ikke mere.

Jeg må indrømme, at jeg ikke hører til dem der mener, at grækerne er blevet 'voldtaget' til at forbruge, som nogen påstår, der efter min mening har en arrogant og nedladende indstilling til grækerens intelligens.

Grækernes problem er nu, at der er en regning der skal betales, som der oftest er her i livet, for ens handlinger. Om det medfører, at grækerne vil skifte til et system med større social ansvarlighed, og f.eks. fremover betale sine skatter (hvilket mange af dem nok vil betegne som 'tyrrani'), og slå hårdt ned på korruption, vil tiden vise. Hidtil har de ikke opnået megen øvelse i de sager. (Og jeg bliver stadig, efter alle disse år, jævnligt snørret af græske taxi chauffører).

Olav: Nej, og atter nej, hvis du bilder din bank ind at du har mulighed for at låne 1 mio og du bagefter står med en kæmpegæld har din bankrådgiver muligvis været dum, men det er dig der tog beslutningen og stog med gælden.
Dit scenarie svarer til at gå over for rødt, blive kørt over og anklage en politimand ved krydset for ikke at have stoppe dig.

Scenariet svarer til at blive bombarderet med reklamer for hvor fedt det er at gå over for rødt, indslag i TV med politikere og økonomer der er i vilden sky over hvor godt det går efter at EU har installeret helt andre lyskryds som det er rigtig fedt at gå over for rødt i, og SÅ gøre de ting du nævner

Det er ligesom Venstre der bestemt da INTET havde med boligboblen at gøre, for som Claus Hjort sagde "folk har jo selv skrevet under"

Hvad skal vi med regeringer/EU når de intet har ansvar har når det går galt?