Grøn handel kan løse klimaproblemer

Når klimaforhandlingerne i disse dage genoptages på COP18 i Doha står grøn handel ikke direkte på dagsordenen. Men det burde det måske gøre. For øget handel med grønne energiprodukter kan levere helt konkrete bidrag til løsningen af de globale klimaproblemer; eksempelvis ved opstilling af flere vindmøller og solpaneler på globalt plan.

Udbredelsen af den grønne energi er også svaret på andre store globale udfordringer: Det kan fremme vækst og udvikling i udviklingslandene, øge energisikkerheden og gavne folkesundheden. Vi skal derfor gøre alt, hvad vi kan, for at fremme investeringer i vedvarende energi og for handlen med grønne energiprodukter og løsninger.

Den globale handel med grønne energiprodukter og tjenesteydelser hæmmes i dag af en række forskellige barrierer.

For det første opkræver en række lande relativt høj importtold, hvilket gør, at de grønne produkter og tjenesteydelser bliver dyrere og dermed mindre attraktive at købe og anvende.

For det andet stiller en række lande krav om særlige standarder samt lokal produktion af komponenter. Sådanne krav gør det både sværere og dyrere at eksportere, og for nogen virksomheder betyder det, at de må opgive at sælge til de pågældende lande.

For det tredje er der også andre faktorer, som spiller ind for at få gang i salget af grønne energiprodukter, først og fremmest olieprisen, men også størrelsen af subsidier på fossile brændstoffer. Støtte til fossile brændstoffer som bl.a. olie, benzin og gas gør det mindre attraktivt at investere i grønne energiløsninger.

Mindre told på grøn energi

Der er dog i begyndelsen af september sket en positiv udvikling i handlen med grønne energiprodukter, som fortjener opmærksomhed. For da blev de såkaldte APEC-lande, som omfatter en række lande i Stillehavsområdet og Sydøstasien bl.a. Kina, USA, Rusland, Mexico, Australien og New Zealand, enige om at nedsætte tolden til fem procent eller lavere på 54 klima- og miljøvenlige produkter inden udgangen af 2015. Det er et vigtigt gennembrud i arbejdet med at fremme handlen med grønne energiprodukter. For første gang er der internationalt opnået enighed om en liste af grønne energiprodukter, som tolden nedsættes på. WTO’s regler medfører, at toldnedsættelserne også vil komme de WTO-lande, som ikke deltager i aftalen, til gode. Selv om aftalen ikke er perfekt, markerer den et stort skridt fremad.

Det handler nu om at bruge det momentum, som APEC-aftalen har skabt til at få yderligere fremdrift. Og her er der flere muligheder. For det første kan EU tilslutte sig aftalen. Det ville være et positivt politisk signal om vores prioritering af grøn handel. Og det ville endda være næsten gratis, da EU’s toldsatser på grønne energiprodukter i forvejen er lavere end fem procent. Men det ville lægge pres på andre og sætte skub i de igangværende forhandlinger i WTO. Derved ville det kunne bane vejen for en mere ambitiøs aftale blandt en begrænset kreds af WTO-lande svarende til den proces, som førte til WTO’s aftale om IT-udstyr eller offentlige indkøb.

Det gælder om at få samlet en kritisk masse af lande i og uden for EU, som støtter den grønne handelsliberalisering og kan bane vejen for yderligere fremskridt i EU og internationalt. Det vil jeg fortsat presse på for.

Skepsis blandt udviklingslande

Samtidig vil jeg arbejde for at gøre handlen nemmere også på områder, som ikke er omfattet af APEC-aftalen. Det gælder tjenesteydelser så som rådgivning i forbindelse med opstilling af vindmøller. Sådanne ydelser er ofte en integreret del af salget af en vindmølle. Der er forhandlinger i gang om en aftale, som dækker de grønne tjenesteydelser. Derfor er det oplagt at arbejde for sammenhæng mellem disse forhandlinger og APEC-aftalen for at få fuldt udbytte af APEC-resultatet.

De forsøg, som i tidens løb er gjort for at få gang i den grønne handel, er stødt på størst modstand fra en række udviklingslande. APEC-landenes aftale har heldigvis medført en mere positiv holdning. Men der er fortsat en række udviklingslande, som er skeptiske. Det er paradoksalt, når man tænker på, hvad disse lande kan vinde ved en større udbredelse af de grønne energiløsninger. Det gælder særligt for Afrika, hvor mange, især blandt de fattigste befolkningsgrupper, fortsat ikke har elektricitet i deres boliger. Øget udbredelse af solpaneler og vindmøller kan give disse store og relativt dårligt stillede befolkningsgrupper adgang til elektricitet, som kan bruges til lys, opvarmning af vand mv. Det vil give disse mennesker helt nye frihedsgrader, og det vil gavne udviklingen og beskæftigelsen.

Jeg har også noteret mig et interessant dansk græsrodsinitiativ på området, som illustrerer interessen i Afrika for den bæredygtige energi. Det hedder »Lys i Afrika«. Energi Nord deltager bl.a. og har åbnet mulighed for, at deres kunder kan donere to øre pr. kWh til at købe solcellelamper til Uganda. Der er gennem dette initiativ sendt mere end 12.000 solcellelamper til Uganda.

Hvem bliver vinderne?

Udviklingslandenes skepsis grunder i en bekymring for, at det er dem, der har udviklet teknologien, som vil tjene på udviklingen. Det er ikke rigtigt længere. For det første vil det gavne de forudseende udviklingslande at blive mindre afhængige af olie. For det andet vil øget efterspørgsel efter vindmøller og solpaneler i Afrika medføre en flytning af produktionen til nærmarkedet – ikke mindst som følge af lavere produktions- og transportomkostninger. Dertil kommer, at Afrika har mulighed for at udvikle sig til en gigantisk producent af solenergi til Europa, såfremt der etableres et net mellem Europa og Nordafrika. Nemmere handel rummer rigtig mange spændende muligheder og perspektiver, bl.a. for Afrika.

Det er væsentligt at forklare de lande, som er skeptiske, de muligheder, som øget udbredelse af grøn energi kan give dem. Og hvorfor deres frygt er ubegrundet. Her har vi en stor opgave. Jeg gør, hvad jeg kan, når jeg er på besøg ude i verden. Og der er heldigvis også mange andre gode kræfter, som arbejder på at forklare tingenes sammenhæng. Jeg oplever, at det grønne diplomati har virkning og har fået mere medvind. Og vi må fortsætte indsatsen og blive endnu bedre til at forklare fordelene.

Samtidig er der behov for, at vi internationalt kommer i gang med at afvikle subsidierne til kul, olie og gas. Langt den største andel af subsidier på fossile brændsler ydes uden for OECD, og det er ikke mindst et problem i lyset af, at disse lande vil stå for langt den største stigning i det globale energiforbrug frem mod 2035. Fra dansk side arbejder vi målrettet for en afvikling af subsidierne på fossile brændstoffer. Dette arbejde foregår primært i EU. Samtidig er vi engageret i forskellige initiativer og projekter for at fremme afviklingen af subsidier, primært i udviklingslande.

Øget grøn handel har et kæmpe potentiale i forhold til at begrænse klimaudfordringerne, fremme udvikling i udviklingslandene, forbedre energisikkerheden og sikre energi til alle. Den grønne energi er også sundere og vil fremme folkesundheden globalt. Der er simpelthen ingen grund til at tøve. Vi må intensivere den globale indsats for at styrke handlen med de grønne energiprodukter.

Pia Olsen Dyhr (SF) er handels- og investeringsministe