Kommentar

Som en hammer uden hoved

Kandidater uddannet ved universiteterne er guld værd for de danske virksomheder og for samfundsøkonomien. Det er en farlig misforståelse at tro, at vi kan skyde genvej til gevinsterne, ved at de studerende stopper, når de har fået en bachelorgrad
Debat
21. november 2012

Finanskrisen har ført til et øget fokus på, hvor mange penge samfundet brugerpå uddannelse.Vi hører ofte, at det er spild af skatteborgernes penge at bekoste hele kandidatuddannelser, når erhvervslivet i virkeligheden bare efterspørger en bachelorgrad fra et universitet. Men det passer ikke.

Når nogle debattører går fejl af forholdet mellem universiteternes bacheloruddannelser og kandidatuddannelser, er det ikke uden grund.

I dag får universitetsstuderende titel af universitetsbachelore to år før de bliver kandidater. Det markerer, at de har gennemført første del af en uddannelse. Bachelordelen er altså en forberedelse til kandidatdelen.

Ikke desto mindre bliver universitetsbachelorerne forvekslet med professionshøjskolernes lærer- eller sygeplejerskestuderende, som efter endt studium er professionsbachelorer. De er altså færdige med deres uddannelse og klar til at indtage deres plads ud på arbejdsmarkedet.

At afbryde en universitetsuddannelse efter bachelorgraden svarer til gengæld til at stoppe produktionen af en hammer, før hovedet er monteret.

Erhvervslivet vil have kandidater

Det ved erhvervslivet godt. Hvis vi sammenligner ledighedstallene for henholdsvis universitetskandidater og bachelorer inden for natur- og samfundsvidenskab og humaniora, er det helt tydeligt kandidaterne, der er bud efter. Ifølge AC’s ledighedsstatistik fra august 2012 er ikke mindre end 11,1 pct. af de forsikrede bachelorer ledige. Det er mere end dobbelt så mange som blandt kandidaterne, der har en ledighedsprocent på 4,9.

Selvom der er masser af bachelorer til rådighed, vil arbejdsgiverne ikke ansætte dem, så længe de kan få kandidater i stedet. Markedet skal med andre ord være støvsuget for kandidater, før erhvervslivet vælger at ansætte bachelorer.

En gedigen lønforskel understreger kun, at virksomhederne værdsætter de færdiguddannede kandidater højere end bachelorerne. Ifølge Danmarks Statistik er den gennemsnitlige timeløn for bachelorer 25 procent lavere, end den er for kandidater.

Kandidater bidrager mest

Lønnen bruges normalt som et udtryk for den enkeltes produktivitet – altså hvor meget værdi den enkelte medarbejder bidrager med i virksomheden. Hertil kommer medarbejderens positive effekt på hele virksomhedens produktivitet.

Flere nyere undersøgelser af sammenhængen mellem uddannelse og produktivitet (bl.a. fra Det Økonomiske Råd og CEBR på CBS) viser, at der ud over lønproduktiviteten hos den højtuddannede medfølger en yderligere bonus for virksomhederne i form af en fælleseffekt, der kommer hele virksomheden og de øvrige ansatte til gode.

De virksomheder, der ansætter højtuddannede, hæver gennemsnitligt produktiviteten for alle medarbejdere og dermed virksomhedens afkast. Denne fælles effekt kan blandt andet skyldes, at højt uddannet arbejdskraft bidrager til en bedre organisering af virksomheden, øget produktudvikling og en effektiv markedsføring.Hvis vi lægger en uddannelses individuelle effekt på lønnen sammen med dens fælles effekt på virksomhedens produktivitet, får vi et billede af det samlede samfundsøkonomiske afkast af en bestemt type uddannelse.

En sammenligning af dette tal for henholdsvis bachelorer og kandidater viser, at bachelorernes bidrag er betydeligt mindre end kandidaternes.

Ifølge Djøf’s beregninger giver en samfundsvidenskabelig kandidat således mellem tre og fire gange mere end en bachelor i årligt samfundsøkonomisk afkast.

Så det samlede billede er klart. Hverken i forhold til ledighed, løn eller produktivitet er der noget, der taler for, at erhvervslivet efterspørger flere bachelorer.

Til gengæld peger alt på, at der både for virksomheder og for samfundet som helhed er betydelige og langvarige gevinster at hente ved at ansætte kandidater.

Mattias Friis Jørgensen er stud.scient.soc. og medarbejder i Djøf

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lennart Kampmann

Kandidater. At klaske dem alle i samme kategori er analogt til debatten om indvandring.

Ikke alle kandidater bidrager lige meget til værdiskabelsen i virksomheden. Hvis kandidaten er så meget værd for virksomheden, vil den jo også være villig til at betale for vedkommende.

Med venlig hilsen
Lennart

Vi har i den grad brug for flere DJØF'ere

Niels Engelsted

Filo, storslået idé. Når vi har fået tilstrækkeligt mange DJØF'er kan vi bundte og securitisere dem og sælge dem til naive sjæle i ind- og udland!