Den hjælpeløse CIA-chef

Som det vil være Informations læsere bekendt, trak direktøren for CIA, David Petraeus – tidligere chef for de amerikanske styrker i først Irak og senere Afghanistan – sig fra sin stilling for lidt over en uge siden, fordi han havde været Holly, sin hustru gennem 37 år, utro. Elskerinden bærer navnet Paula Broadwell. Hun er, som Petraeus, også kandidat fra militærakademiet West Point og udgav sidste år en stærkt rosende biografi om generalen med den – i bagklogskabens ufatteligt klare lys – sigende titel All In.

Broadwell ser godt ud. Det kan enhver med adgang til internettet forvisse sig om med nogle få klik. Og de fleste danskere vil næppe undre sig såre over at en 60-årig, ambitiøs, dygtig, men også mega selvbevidst, firestjernet general, kunne føle sig både en kende ensom på jobbet og fristet af en 20 år yngre, smækker kvinde, der åbenlyst tilbad den jord, CIA-chefen betrådte.

Generelt er danskerne nemlig om ikke over en bred kam tilhængere af utroskab, så i hvert fald ferme til at praktisere det. Ifølge undersøgelser fra 2011 har lidt over en tredjedel af os selv været på den galej. Utroskab ødelægger imidlertid kun folks ægteskab, ikke deres karrierer i Danmark – med mindre man udnytter underordnede eller unge mennesker i ens varetægt.

I USA ser den sag radikalt anderledes ud. Ledere forventes at være moralske rollemodeller, og i militæret er utroskab decideret strafbart. Da Petraeus valgte at trække sig, fik han derfor applaus fra hele Amerika med præsident Obama i spidsen. Generalen betalte med sit job for sin »enorme fejltagelse og mangel på dømmekraft«, men samtidig lød der over alt særdeles anerkendende ord om det kolossale arbejde, han havde gjort for sit land samt hans unikke indsats for USA’s sikkerhed. Han blev også rost for at »have gjort præcist det, man må forvente af en mand af ære«, og venner stod klar på stribe for at udtale, at Petraeus efter »en periode med refleksion og anger«, fortsat vil kunne spille en betydningsfuld rolle i det amerikanske samfund.

Helt anderledes forholder sagen sig for Broadwell, der i de amerikanske medier er blevet portrætteret som en »udfordrende klædt sirene« uden hæmninger, en opmærksomhedssøgende »man-eater« der »havde kløerne ude« efter den arme Petraeus. Og som i virkeligheden slet ikke havde evnerne til at skrive en bog. Åbenbart bliver firestjernede generaler, der kan nedlægge talebanere og terrorister på stribe hjælpeløse, når først en smuk kvinde går i gang. Kampvogne og mortergranater er a piece of cake i sammenligning med en kvinde i halternecks og løbesko. En rent ud sagt uforståelig vinkel, når menneskeheden historisk har bevidnet, at magtens mænd stort set altid er mere end klar til at lyne bukserne ned ved enhver given lejlighed. Hvilket i øvrigt – jo, det må siges – ikke alene også stemmer med al den empiri overtegnede har indsamlet i sin begivenhedsrige ungdom om den sag, men også med veninder i hobetal, der, hvis de talte ud, nok kunne frembringe en vis panik i den danske magtelite, der knalder nøjagtigt lige så meget ved siden af, som man tilsyneladende gør i det amerikanske militær.

Nå. Men fra den endeløse dækning, der blev sagen til del i USA i hele sidste uge, står det imidlertid glasklart, at hele affæren er kvindernes ansvar. Petraeus kunne ikke modstå Broadwells »stramtsiddende tøj«, hendes veltrænede krop og hendes »skamløse selvpromovering, der mindede om en prom queen«, som hjemmesiden business-insider.com skrev. Ikke et ord om at hun er en supermor til to, der henter sine børn i skolen, som står klar med hjemmelavet aftensmad og som hjælper flere af deres venner med lektier. Næh nej, som en femme fatale og edderkop spandt Broadwell et spind, som spionchefen hjælpeløst vadede ind i, og som endda fik ham til at glemme regel nummer et i internettets tidsalder: skriv ikke noget i en mail, som du ikke kan tåle at få på New York Times’ forside.

Det kan man more sig over, når nu CIA står i spidsen for en efterretningstjeneste, der styrer den mest avancerede overvågning i verden. Som Petraeus sagde i en tale han holdt i marts 2011, lever vi i en højteknologisk tidsalder, hvor »vi alle er nødsaget til at gentænke de opfattelser, vi har af identitet og fortrolighed.« Så sandt, men åbenbart stoppede den brillante strategs analytiske evner ved hans egen lynlås.

Annegrethe Rasmussen er udenrigs-korrespondent i Washington DC og blogger på USAnu.dk