Hvorfor mene, før vi tænker?

Skriv til os hvad du mener om organdonation, privatskoler, bankernes gebyrer, lavenergipærer, silikonebryster og æblekompot. Gå ind på vores Facebookside og se, hvad andre mener om sommertid og hjælp til selvmord! Dagens Danmark kræver meninger om alt – men giver det mening?
15. november 2012

Aldrig har vi ment så meget om så meget forskelligt; og skulle der mod forventning være noget, vi ikke har en mening om, kan vi gå på nettet og finde en mening – blot ét klik væk. Alle skal have en mening på sig, ligesom man skal have tøj på kroppen, når man går ned ad Strøget. Tænk, hvis man blev stoppet og fik præsenteret en mikrofon på klos hold – og så ikke havde en mening? Sjældent hører man i disse dage nogen sige: »Det har jeg ingen mening om.«

Hvad er det ’at mene’? Det vil sige at have en holdning til en given ting eller til en given sag. Man mener f.eks., at noget er bedre, sundere, grimmere, mere retfærdigt, mere skadeligt, mere fornuftigt end noget andet.

Brødrene Prices madprogram er bedre end Jamie Olivers, solceller er mere energibesparende end vindmøller. Eller man kan kategorisk mene, at Jamie Oliver er en nar, og solceller er fup og fidus.

Mening kræver tænkning

Platon lader i dialogen Theaitetos Sokrates formulere, at sand mening opstår på baggrund af tænkning, og tænkning er sjælens samtale med sig selv. At ’mene’ forudsætter således en proces.

Hvis man foretrækker noget frem for noget andet, må der ligge bare et minimalt tankearbejde til grund, hvorimod den kategorisk formulerede mening ligeså kan være en spontan følelse, der ophøjes til mening – især hvis man er lige ved at bide i en mikrofon. Følelser er subjektive og umiddelbare. Der kræves ingen argumentation for følelser, men det gør der for meninger.

Argumenter indsamler man ved at tale med omverdenen og med sig selv; man undersøger den problemstilling, man vil mene noget om. Man bliver fortrolig med argumenter for og imod, vejer dem mod hinanden, og på et tidspunkt kan det være, at den ene vægtskål bliver den tungeste og dermed meningsbærende. Tænker vi os således frem til en mening, bliver vi mere forstående over for den modsatte mening, for på vejen til vores egen mening var vi rundt om modstanderens – hertil hørende præmisser –og derfor kan vi tale sammen, justere indhold, forfine pointer, på trods af vores endelige meningsforskel.

Den moderne mediestyrede meningsdannelse har for denne betragtning mistet forbindelsen til tænkningen. Descartes’ cogito (ergo sum – jeg tænker altså er jeg, red.) hævdede, at det at tænke bekræfter eksistensen, selve det, at han tænker, er beviset på, at han er værende.

Tanken er individets samtale med sig selv, den stille private syssel, som ikke nødvendigvis manifesterer sig i en taleboble.

Modsat meninger, som sikrer, at omverdenen bliver opmærksom på os og først, når vi bliver set og hørt af andre, er vi sikre på, at vi eksisterer. Æteren er fuld af meninger, som flakser rundt; ’din mening’ gør hverken fra eller til. Nogen har opfordret dig til at lufte den, eller en bestemt sag har ansporet dig til at ventilere din mening, men sammen med de andre tanketomme meninger svæver den i et blindt og døvt medieunivers, der ikke interesserer nogen nævneværdigt.

Drop ’at mene’ til fordel for tro

Sproget stritter imod denne løsagtige omgang med ’at mene’. I lagkagekampen med meninger kan den ene pludselig stoppe op og sige:

»Mener du virkelig det?« med andre ord – har du virkelig tænkt over dette Kan vi ikke tale om det? Sproget kan ikke slippe kravet om den bagvedliggende tanke. Men den tankeløse mening er subjektivistisk og monologisk, og fordi den er uargumenteret, er den også ganske upåvirkelig over for argumenter.

Gav man nu blot afkald på at mene så meget, men i stedet slog sig til tåls med ’at tro’ – altså ikke religiøst forstået, men som den kognitive tilstand, hvor man ikke har gennemtænkt eller undersøgt en sag tilstrækkeligt til at mene noget om den. Den, der endnu bare tror, er åben for dialog og er endnu spørgende og søgende og har ikke rimpet sig sammen om sin egen mening.

Måske ville ordforrådet have godt af at opgive ’at mene’, således at man springe denne selvhøjtidelige inderligt ligegyldige tilstand over og opholde sig i tros- eller overbevisningstilstanden, indtil der er samlet erfaring og kundskab nok til at vide noget om ting og sager.

 

Vincent F. Hendricks er professor i filosofi ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved KU og Annette Møller er cand. mag.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for jørgen vesterstrøm

Jeg deler stort set artiklens synspunkter, men jeg mener (!) at verbet 'synes' ville være et bedre valg end verbet 'tro'? Jf engelsk der har verberne 'mean' og 'think' der bedst oversættes med hhv. 'mene' og 'synes'. Det minder mig om at dansktalende angelsaksere har det med at forveksle 'synes' og 'tro'.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Christian Mogensen

"Mener du virkelig det?", "Tror du virkelig det?". - Hvad er forskellen?
Artikelen giver udtryk for en træthed over uargumenterede meninger. Mon ikke forfatterne er lige så trætte over uargumenterede tanker, opfattelser, tro osv.
Man kan også blive træt af dårlige argumenter. Når man spørger til folks mening er man ofte kun interesseret i denne, fordi man vil kende deres hensigt, og i øvrigt er fuldstændigt ligeglad med deres argumenter, fordi disse er påklistrede og til pynt, og meningen uanset argumentets skæbne ville blive fastholdt.
Sokrates siger at sand mening opstår på baggrund af tænkning. Mon ikke det græske ord i dialogen Theaitetos lige så godt kunne oversættes til tro som til mening. (Doxa, der sættes i modsætning til episteme, oversættes ofte som tro - det er det samme ord der går igen i dogme og dogmatisk.)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Christian Mogensen

Det er godt at tænke før man "mener", dvs. afsiger sin dom. Men kan man tænke, før man mener noget, dvs. har en første umiddelbar opfattelse eller mening? En første tanke eller mening falder én ind, men den tænksomme afprøver den i "samtale" med sig selv eller andre, før han fælder dom, eller gør sin mening til beslutningsgrundlag.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Esben  Maaløe

"Måske ville ordforrådet have godt af at opgive ’at mene’, således at man springe denne selvhøjtidelige inderligt ligegyldige tilstand over og opholde sig i tros- eller overbevisningstilstanden, indtil der er samlet erfaring og kundskab nok til at vide noget om ting og sager."

Den samme viden kan jo afstedkomme forskellige meninger. Viden kan ikke erstatte mening for viden ER ikke mening.

At mening er udvandet i dag er ikke et argument for at holde op med kvalificeret at mene noget. Det er et et argument for at stramme grebet om sproget op igen.

Sålænge vi har et sprognævn der tillader de samme udtryk at have direkte modsatrettede betydninger er vi på spanden.

Hvad er formålet med at tillade det? Respekt for individet? Ja, det er vist noget i den stil der er argumentationen, men individualiseringen i samfundet tjener faktisk et noget mindre ædelt formål: At dele og herske.

Fagforeningerne er et eksempel: Deres eneste kapital er nemlig sammenhold, og det skal kastreres ud fra den enkeltes ret til selv at vælge. Det er et pokkers godt argument, men altså samtidig et der deler og overlader magt til dem der bestemt ikke vil dele eller deles, men kun vil herske.

Kampen om sandhederne udspilles i kampen om sproget, og at give op har aldrig været vejen til sejr. Jeg vil ikke finde mig i at jeg skal være økonom eller statsvidenskabsuddannet (viden) for at mene at forfordeling af de bedst stillede er ufordelagtigt (mening). Hvis vi gør viden alene til kvalifikator ekskluderer vi samtidig hinanden fra retten til at meningsfyldt at mene noget.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Esben  Maaløe

omvendt mener jeg at man skylder at sætte sig ind i et emne hvis man vil 'mene' noget om det.

Det er altså en balanceakt, som stort set alt andet. Og som så meget andet, en balance der er forrykket til noget småabsurd i dagens DK

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jasper Jacobsen

Meget interessant artikel. Det mener jeg virkelig! :-) Samtidig bemærker jeg hvordan vores demokrati er gennemsyret af politiske meninger gemt bag forældede, irrelevante ideologier, der ikke længere har nogen valid grundpræmis. Begreber som "ressourceknaphed", "økologisk fodaftryk" mv fandtes mig bekendt ikke i Adam Smith, Karl Marx eller Jeremy Benthams begrebsverden dengang der kun var 2-3 milliarder mennesker til. Men politikere lader stadig de her gamle tænkere repræsentere en stor del af autoriteten for deres beslutningsgrundlag. Må jeg i stedet anbefale "den videnskabelige metode" som en bedre beslutningsgenerator: Den er falsificerbar, har intet ego, og opdateres konstant i takt med at ny data kommer til. Det er sådan fremskridt bliver til - og det er ikke noget jeg mener, det er noget jeg ved.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Christian Mogensen

Flot Jasper Jacobsen, du ved altså hvad der er fremskridt, og har ikke blot en mening om det.
Den videnskabelige metode kan være god til at finde ud af, hvordan noget er. Men hvordan noget bør være, det kan vist kun være op til, hvordan folk mener det bør være.
Fremskridtspartiet i sin tid var for nogle et tilbageskridt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristian Rikard

Tak til Vincent F. Hendricks og Annette Møller (som jeg ikke har hørt om før) for et fremragende og succinct indspark.
Må jeg iøvrigt benytte lejligheden til at anbefale (det må man vist ikke) den helt eminente nyoversættelse af Platons samlede værker. Bind IV, som blandt andet indeholder "Staten" skulle være lige på trapperne.
Og så kan jeg ikke lade være med at fundere over, om de 2 forfattere har valgt netop Information med en humoristisk bagtanke?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Jasper Jacobsen:
"Må jeg i stedet anbefale “den videnskabelige metode” som en bedre beslutningsgenerator: Den er falsificerbar, har intet ego, og opdateres konstant i takt med at ny data kommer til."

Den (natur)videnskabelige metode er fremragende tænkt. Naturfilosofi blev den engang kaldt, førend det mekanisk-reduktionistiske videnskabsopfattelse blev dominerende. Sjovt nok med møntreformatoren, Master of the Mint og alkymisten Isaac Newton som galleonsfigur.

Principperne bag den videnskabelige tilgang og ræsoneren er yderst sunde. Det samme kan ikke siges om enhver person, der hævder at sværge til disse. Thomas Kuhn dokumenterer overbevisende, at de fleste erklærede videnskabsfolk, er konforme flokdyr med mentale skyklapper.

Fortællinger om fraværet af ego og den dynamiske og fordomsløse tankegang, forekommer vist alene til i skåltaler. Desværre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

En tidligere kommentar var skrevet i hast, og sjuskeriet gjorde kommentaren uforståelig og meningsforladt. Beklager.

Om igen:
"[Tak for] en præcis redegørelse for begreber, der sjældent er forstået, og for opfordringen til (gen)indførelse af et sprogbrug der understøtter præcision og klarhed".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Olesen

Hvor kommer rigtige ideer fra?

Falder de ned fra himlen?

Nej.

Opstår de af sig selv i ens hoved?

Nej.

De kommer fra samfundsmæssig praksis og fra den alene;

de kommer af tre former for samfundsmæssig praksis: kampen for produktionen, klassekampen og kampen for videnskabelig eksperimenteren.

Det er menneskets samfundsmæssige væren, der bestemmer dets tankegang.

Når først de rigtige tanker, der er karakteristiske for den fremskredne klasse, gribes af masserne, bliver disse tanker til en materiel kraft,
der ændrer samfundet og ændrer verden.

I deres samfundsmæssige praksis giver mennesker sig af med forskellige slags kampe og vinder rige erfaringer både fra deres gode resultater og fra deres fejlslag.

Læs videre på:

http://www.geocities.ws/ordkp/mlm/fm_hkrt_1963.htm

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Christian Mogensen

Tænkning begynder med mening og ender med mening. Om man kalder det mening eller tro gør ikke den store forskel. Viden er en sjælden fugl, der oftest viser sig kun at være tro eller ligefrem falsk tro.
Tænkning er anbefalelsesværdig, fordi tænkning øger chancen for at den formentlige viden erkendes kun at være mening.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

Har ikke de sidste 20 år benyttet ordet 'mene' om noget jeg gjorde i replikker. Med godt resultat. Jeg mener efter bedste evne og overbevisning ikke i dag i dialoger, men oplyser. Det forhindrer naturligvis ikke i at det kan munde ud i en konklusiv formulering i retning af 'det er - derfor (!!) - mit indtryk at ...'.
Eller 'det synes mig at' ... som synes mig populær her i forummet.
De fleste rene meninger folk har, har de fra propaganda-kampagner. Det kan være både som reel følt (!) - sandt nok : argumentationsfrit - og som rent forsøg på at tegne sig selv som korrekt i forhold til en magts sanktioner.
Ingen følelser. Ingen korrekthed. Sådan !
Det har på det punkt været til stor hjælp at undgå alle peakhour-sendeflader i alle medier i et par årtier.
.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jon Rosengren

Jasper Jacobsen: Der tager du fejl. Adam Smith's vækstteori afhandler resourcemangler ganske fint, og siger også at et samfund som 100% effektivt udnytter sine naturlige resurser ikke kan vokse. Og andre som David Ricardo, bygger videre på de tanker.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben  Knudsen

Ser man sagen i historisk perspektiv, er det ikke mange generationer siden, at de fleste ikke skulle mene noget som helst, men bare bringe kroppen i arbejde for det menene mindretal.
Gennem de sidste mange år har man nu bragt hjernen og individet ind i livet og man må have lidt tålmodighed også selvom man eller nogen synes man er gået i den anden grøft.
At alle skal have en mening om alt, er en fornemmelse man kan have og som understøttes at mere eller minre tomme medier for at underholde folket.
Kan man i dette meningsdanneri få øje på sit eget liv og leve dette, må man jo lukke op eller i for livet omkring en. Det er jo ikke en livsbetingelse, at man ved noget om det amerikanske præsidentvalg og formandskampen i SF, men f.eks ikke noget om arbejdet i folketinget, man vælger selv bl.a med fjernbetjningen.
Spørgsmålet er blot hvor mangeder vælger indholdet i sit eget liv fremfor at være passive iagttagere af andres og holde sig til andres meninger.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Før moderniteten, var der almen enighed blandt oplyste personer om, at der ikke var noget sigte i at udtrykke nogen mening. Det drejede sig om at udtrykke, hvad der var sandt.

Naturligvis. At være oplyst, er at kunne tænke nogenlunde klart, eller som det betegnes: at kunne filosofere.

Under modernitetens svøbe, er evnen til at filosofere faldet fra 1-2% af befolkningen, til en markant lavere hyppighed. At meninger er blevet det nye guld (fools gold) er en logisk konsekvens.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Feldvoss Olsen

Jeg beskæftiger mig med at lærer børn og andet godtfolk at tænke – og jeg udgiver mig derfor for at være i stand til kunne synligøre, ja endda sandsynligøre, tanken og dennes tilsynekomst!

Til forskel fra Platon og Sokrates synes og ser jeg at den maksimale tanken ikke kan bevise vore tro eller mener, men at vores tænkning ofte kan producere ny mening….

Platons ide tænkning handlede altså om at ’finde’ meningen - i troens verden sandheden. Men dette medfører som bekendt en overstatslig tankekontrol - hvor subjektets asymmetri ’ofres¨’ for sandhedens symmetri (fx som Ole Fog Kirkeby beskriver dette omkring coaching/ledelse).

Platons tankesystem handler med andre ord om at vi skal bruge al tanken til at reproducere – gjentage - sandheden i en stadigt mere destilleret/essentielt form… i dette system er det altså essentialismen og fx dennes metafysiske begreber: værdier og idealer der identificerer filosof Kongerne, magten i-sig-selv…. ;-)

Det vi måske heller skulle finde på kan vi kalde ’etiske rationalisme’ – som givet vis er i familie med den kritiske etc.

Hvor etikken grundlæggende handler de fordringer vi ’ikke kan’ stille til hinanden – hvor vi som Sokrates gerne vil påvise sandhedens gentagelse ’i den andens ”sjæl”… handler denne etiske rationalisme om at se værdiens genkomst som det synlige resultat af den andens handling – ikke fordi dette på nogen måde er et glimt af sandheden eller den andens geni – men fordi denne synlighed er den praktisk konsekvens af vores tankes umage!

Jeg er bange for at den gode Hendricks er mere interesseret i vores essens og vores sjæl end godt er - http://www.dr.dk/DR2/G/galellergenial/ - hvordan, giver det en ny synlig mening?
Vh Per

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Andreas Trägårdh

Artiklen er fyldt med fejl.

F.eks.
》Tanken er individets samtale med sig selv, ...《

Forfatterne forstår ikke det mest elementære i det de forsøger at diskutere her. Et individ har aldrig tænkt så meget som én eneste tanke.

Individer er hele og udelte modsat tanker der er delte, seperarende. Tanke identifikationerne er reelt kun elektro-magnetiske processer, men dersom de gøres til genstand for subjektiv selviscenesættelse, bliver de reelt til en besættelse i kroppen, og et handikap der afstumper intelligensen, sanserne og nervesystemet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Feldvoss Olsen

Andreas, det du taler om er vel nærmere det kognitive flow som af nogen ses som en målsætning – altså hvor vores vilje/Ego sættes uden for indflydelse – her er tanken netop reduceret til at være autopoetisk gjentagelse? (Om der er tale om fejl i artiklen eller i hjernen…. det kan vi ikke lige afgøre er?)

Problemet i sådan kognitivistiske overvejelser er at de gerne ender i en diagnose – det er da mere konstruktivt at fremad og opfinde forebyggende stilladser som beskytter os imod at vi gribes i sådanne flows… hvordan kan systemet have et problem med mennesket?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Andreas Trägårdh

Det gode ved artiklen er at den rækker ud. Den er ikke befængt med ord man må slå op for at være med.

Per
For at noget skal kunne sættes uden for indflydelse, må det vel først besidde det. Egoet, som du kalder for vilje? er en fuldkommen afhængig tilstand, ganske uden indflydelse. Derfor har det opfundet ting og sager som f.eks. "tro" eller "gud".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Andreas Trägårdh

Per

Systemet har ingen problemer med mennesket, for der er ikke særlig mange reelle mennesker i verden: Dyr af vores art der faktisk lever og udfolder sit potentiale. Et par håndfulde måske ( jeg ved det ikke?) i al fald er det en yderst sjældent forekomst. De fleste af os bliver systematiskt ødelagt i barndommen. De bliver de nød til for der er ingen penge i fri menneskelig aktivitet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristian Rikard

Emil Ole William Kirkegård,
Jeg kan se at mit lille pip er forsvundet (måske det var noget sludder, og Esben Fryhrie blot har været venlig). Men JOH, jeg havde skam fuldt dit link, og opdagede så, at det drejede sig om en længere tekst.
Jeg er helt generelt mod brugen af links på blogge, med mindre de tjener et meget specifikt formål, og det gjorde dit ikke i min optik.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Andreas Trägårdh

Jamen det er også rigtigt. En rar om end besynderlig artikkel.
Som en anden tidligere var inde på: tro istedet for at mene - herre gui. Mene er bare mere vatted udgave end den stædige tro. I begge fald bygger entisamentet udelukkende på modgang.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Feldvoss Olsen

Tak Andreas, jeg har nu også opgivet idealismen, og dermed fantasien om det reelle menneske. Det hænger så fint og enkelt sammen, at idealismen forfører vores egoer ved at appellerer til det reelle i mennesket...

Sokrates er netop en idealistisk filosof og lokker vores Ego med løfter om sandhed og indsigt! I den sammenhæng bliver "tro" og "gud" ikke opfundet af vores Ego - det er nærmere sådan at de religioner som har deres basere i idealismen lover os at vores tro/praksis vil bringe os nærmere til "gud". Det vi oplever i disse år er altså at denne form for pseudoreligion blomstre op - bennævnt som newage eller spiritualitet... igen som vi ser det inden for "ledelse" med værdier og idealer!

Nu er jeg af den overbevisning at vi kan bruge stilladset til beskytte os imod vores Egos forførelse. Altså er Egoet et faktum, men Egoet er ikke uomgåeligt - det kræver blot at vi lærer at vi kan ignorerer dets 'vilje til tvang' - lære vi dette så får vi adgang til det som Nietzsche kaldte 'viljen til magt!'

Dette har en hel masse forskellige konsekvenser, ikke alene må vi slå "gud" ihjel - men i må også gentænke den idealisme som var denne "guds" ophav....

Det som vores Ego kan lære af dette er at hvis vi ikke mener før vi tænker, så få det selv samme Ego langt mere af vælge i mellem når vi først lader tankerne flyde lidt.... når du først har prøvet det et par gange, så indser du at dette er langt mere tilfredsstillende end meningens kortvarig forførende rus....

Den ’etiske rationalisme’ er altså mit reelle bud på hvordan mennesket kan producere reelle valgmuligheder... altså det reelle menneske er en fantasi, men de urene menneske kan godt producere og foretage reelle valg!

Interessant nok kan dette næsten være lige så banalt som at vælge møbler i IKEA. ;-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Andreas Trägårdh

Per Feldvoss Olsen siger

"jeg har nu også opgivet idealismen, og dermed fantasien om det reele menneske."

Det kan jeg godt forstå, for det reelle menneske er ikke ideelt. Det relle menneske er nyt og usammenligneligt. Ideelt er der tale om noget der er aldeles unyttigt.

Også opfattelsen af de sokratiske i pseudosammenslutninger; religionerne, deler jeg med dig. En forvirring netop denne artikle bukker under for. Den er nyreligiøs.

Mennesket kan ikke ledes. Og det er heller ikke meningen, kun dyre arter kan ledes. Ideer især de udvalgte der dyrkes leder til dette behov for ophøjelse og meningeri.

Det sidste par strofer hvor du skriver om egoet (?) osv.
... er noget ordgeil.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Feldvoss Olsen

Andreas –mit ordgejle er nu nærmere et digt om ’min’ reelle erfaring med stilladset…javel, en strofe… jeg kan sgu nok ikke sige det mere klart uden at det bliver for naivt. Så hellere malk de kojin??

Det som er interessant er at hvis vi opgiver værdierne og idealismen så kan det urene menneske alligevel producere noget er ligner bund reelle ideer. Der er altså ingen tautologi mellem den geniale ide og det geniale menneske – det er derfor at Vincents’ program – ’Gal eller genial’ er så pinligt afslørende. Det påviser en nær sammenhæng mellem den Sokratiske intimteknik og de pseudoreligiøse ditto…

Filosofferne har helt generelt ikke indsigt i de simple mekanismer som styrer os ind i new-age, hvis det var en del af deres uddannelse ville de ikke være så glade for Platon…. genkomsten til den erkendelse kan gå via Popper, Nietzsche, Kant eller Heidegger, hvad der passer dig bedst!

Der er ganske langt fra realismen i Dragons Den (BBC program om iværksættere) til Vincents’ lingvistiske ordlege – problemet ’er’ nu ikke personen ’Vinsent’ - men filosoffens generelle problemer med at skabe realisme for erhvervslivet… ’viljen til tvang’ er stor, her er Vinsent lige så dårligt stillet som alle andre filosoffer… han ’kan’ ikke lade være? (læs fx Kim Gørts om filosoffernes udfordringer når de skal ud ned i erhvervslivet )

Lidt provokerende kan man sige at Malk de Kojin unikke, ide det har fundet en nøgle til at omsætte deres filosofi til mønt …. her kunne vi, Mærsk og Vinsent lære en hel del…. gal eller genial, svaret er begge dele, honning OG syltetøj, sukkermås! :-O

Det ny-religiøse islæt som vi arver fra filosofferen, som akademikeren/”de religiøse” genoopdagede i forbindelse med inkvisitionen, er en søgen efter vores Genis væren – men dette fører til en uheldigt introspektiv søgen ind i boksen. Det er så simplet at vi kan lærer at tænke uden for boksen - så først får geniet fred til at tænke og hvad det ’er’ er reelt set irrelevant…. - faktisk kan man sige at jo mere urent og umage dette er jo bedre…. hvorimod fællesnævnere inden for politik, old/new-age og den gamle/nye ledelse er en pseudospirituel troskab over for symmetrien… vi bliver fanget af eksistentialismen hvor vores væren kun er endelig annerkendt når der er skabt en tautologisk forbindelse (Geniet = Geniet)…. men dette er (=) viser sig at være en illusion som står i vejen for vores væren - hvis ellers jeg har forstået Heidegger og Popper nogenlunde så kom de begge til den erkendelse. Resultatet er at geniet forsvinder ud i nihilismens nul – linngen ser nu sådan ud ??(0 = 0) = !!Nirvana

Når jeg taler om vores Ego er det fordi det er det er det vi så, efter det umage menneskes væren. Citat: ” Modsat meninger, som sikrer, at omverdenen bliver opmærksom på os og først, når vi bliver set og hørt af andre, er vi sikre på, at vi eksisterer.”

Altså vi kan ikke bare slå Gud og vores Ego ihjel, vi må stadigt tro på at vi ’kan være’ – fx kan vi være reelle for nogen, som ligger udover/uden for os selv!
Vh Per

Var det det eller kan det være værre? http://www.youtube.com/watch?v=mn1cr3C1c94&feature=BFa&list=AL94UKMTqg-9...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Andreas Trägårdh

Inspiration opfatter jeg som en flugt. Det er kun nødvendigt ( og muligt!) for dem der ikke er interesserede i at leve.

Jeg tænkte Tesla (I skrivende stund) men så røg min skjorte ned fra sømmet på væggen den hang på, samtidig med at strømmen klumpede sig .. og gik ud for en stund. Tør jeg sige Bohr/Einstein? Eller er det det rene selvmord?
Måske

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Andreas Trägårdh

24 7 har jeg hørt én gang. Og sjovt nok blev jeg nævnt i egen person, og typisk billede på min famerate ;) pga. en misforståelse. Men det spiller ingen rolle. Sindet er elektriskt, og livet det er direkte.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Feldvoss Olsen

Det er farligt at lege med stærkstrøm når man er iført en jernskjorte – den mindste risiko er at sømmet bøjer!

Er du mon gammel nok til at kende ”professor Kapok og mekaniker Nik”? At forstå sig på fysikken er ikke helt ’kapok nok’… der skal være også være plads til uld i mund…. – men prøv at sætte et ni-volt batteri til et stykke ståluld og se hvad der sker… er det nihilisme eller nirvana? (hvis du er interesseret i fysikken er det måske Popper, Bayes og Feierabend som vil give dig mest at kigge på? )

Bohr er netop min inspiration til at afvise coaching/Sokrates – introspektionen, fx via meditation, ændre jo netop på eksperimentets forudsætninger og vi ved ikke længere hvad der er oppe eller nede selv på det mindste atom! Introspektionen ’er’ selvmordet, og selvet skal dermed beskyttes. ( Det jeg arbejder med beskæftiger sig altså med at bevare de oprindelige ”installationer” – kapok ’og’ mekanik - i en ”naiv” tro på at dette kan bidrage men noget der er bedre. )

Livet må betragtes retrospekt, hvilket gør livet utroligt - også for dem der ikke er troende, apropos Bohrs hestesko!

Enig - livet genudsendes ikke....

anbefalede denne kommentar