Læsetid 5 min.

Hvorfor valgte vi privatskolen?

Folkeskolen er en politisk kampplads; friskolen er mere kreativ; vores barn var utilpas i en klasse med alt for mange elever og at lavt fagligt niveau. Tre forældre forklarer deres valg af privatskole
3. november 2012

Ditte Dahl: Folkeskolen er en politisk kampplads

Mit førstevalg var folkeskolen. Folkeskolen er vigtig og helt central i vores samfund. Alligevel endte jeg med at vælge en privatskole til min datter, for når man skal vælge skole til sit barn, er der mange ting, der spiller ind: Hvordan er det sociale klima og fagligheden? Hvordan ser skolevejen ud? Hvor skal barnets venner gå i skole? Alle disse spørgsmål endte for vores vedkommende med, at min datter kom på den lokale privatskole – det var simpelthen vores lokale skole. Senere er vi flyttet til Nørrebro, og vi har ikke villet flytte hende over i en anden skole af den grund.

Man hører tit, at børn i privatskoler ikke oplever verden i al dens mangfoldighed. Sådan ser min datters virkelighed ikke ud. Dels er der både børn af akademikere, kunstnere, håndværkere og studerende; børn med diagnoser, handicaps og særlige evner; børn med forskellig religion og etnicitet og børn med sociale problemer på vores skole. En anden vigtig pointe er, at mange børn går til fritidsaktiviteter, hvor de i dén grad møder mangfoldighed – det er svært andet, når man bor på Nørrebro.

Efter nogle år med overvejelser i forbindelse med et skolevalg, der ikke var et fravalg af folkeskolen, men et logisk valg af sociale og geografiske årsager, er der noget, der særligt springer i øjnene på mig som det helt store problem: Folkeskolen er en politisk kampplads. Den ene regering efter den anden har store ambitioner om at ændre status quo. Problemet er bare, at lærere og elever aldrig får ro, og at alt den furore skaber en undergravende mistillid til folkeskolen.

 

Joakim Øster: Tilvalg af friskole er ikke et fravalg

I forbindelse med debatten om folke- kontra privatskole, vil jeg her forklare, hvorfor jeg valgte friskole til mine børn:

Argumentet for at vælge den lokale folkeskole var, at mine børn ville gå i skole med kvarterets andre – og forskellige – børn, frem for på en elitær friskole, hvor de kun ville møde de samme typer som dem selv. Argumentet for en friskole var til gengæld, at den kan tillade sig at have en skarp, værdibaseret profil. Jeg endte med at vælge Århus Friskole af følgende årsager: 

Mine børn skulle starte i skole i en tid, hvor der var opstået bekymring for det faglige niveau i de danske skoler. Det er dog ikke så vigtigt for mig. Jeg synes at evnen til at samarbejde, tænke selvstændigt og kreativt, og at deltage i et fællesskab er langt vigtigere end faglig terpen.

På Friskolen er der fokus på socialt samværd, musik, leg, kreativitet og fællesskab frem for karakterer, PISA-undersøgelser og paratviden. Jeg har sågar hørt en tidligere lærer argumentere for, at børnene skal have lov til at lege frit de første 8 år, hvorefter de vil være så læringsparate, at de kan lære hele pensummet på ét år!

Jeg følte selv, at min folkeskole var et sted, jeg blev ‘placeret‘ af de voksne og ikke et sted, jeg følte ejerskab til. Århus Friskole er en lille skole, hvor både børnene, lærerne og lederen alle kender hinanden, og hvor børnene (forhåbentlig) føler, at skolen også er deres.

Som musiker valgte jeg også Friskolen ud fra dens stærke musiktradition, adopteret fra den afrikanske og sydamerikanske kultur, hvor det at spille musik er et socialt projekt, alle er med i.

Friskolen er også en skole, hvor der skal være plads til alle. Eksempelvis blev 5 fagligt dygtige børn for nylig af deres forældre taget ud af skolen, fordi skolen insisterede på, at de besværlige elever skulle blive i klassen, på bekostning af det faglige niveau.

Endelig sætter jeg pris på muligheden for medbestemmelse, hvor der i Friskolens bestyrelse sidder en repræsentant fra hver klasse.

Jeg savner, at skoledebatten bliver lidt mere nuanceret. Det kommer nemt til at virke, som om man på den ene side har folkeskolen med alle indvandrerne, ADHD´erne, de fattiges, narkomanernes og alkoholikernes børn, mens alle de ‘velfungerende‘ er rykket til eksklusive privatskoler. Sådan er det måske nogle steder, mens det andre steder – som hos os i Stautrup – er sådan, at friskolen har en lige så stor andel af ‘problembørnene‘ som den lokale folkeskole. Her ser vi lige ofte, at børn skifter fra fri- til folkeskole som den anden vej. Der er altså tale om et frit og uproblematisk valg mellem to skoler, der tilbyder to forskellige ting.

De steder, hvor der virkelig opstår A og B skoler, er det klart, at der må gøres noget. Frem for at tvinge middelklassen over i folkeskolen ved at gøre det så dyrt, at kun de rigeste har råd, burde man i stedet hæve tilskuddet til privatskolerne til samme niveau som folkeskolerne, så de økonomisk dårligt stillede også har råd til at gå på privatskole! Endvidere kunne man stille krav om, at der ikke måtte være egenbetaling, samt at privatskolerne var forpligtiget til at tage en vis andel ressourcesvage, evt. anviste børn.

På denne måde ville friskolerne kunne holde fast i deres særlige kompetencer, give nogle muligheder folkeskolen ikke kan tilbyde samt være med til at holde fast i diversiteten i skolesystemet.

 

Mogens Fosgerau: Vi valgte at tage vores ældste barn ud af den lokale folkeskole i slutningen af 3. klasse

Inden da havde vores barn udviklet sig fra at være et velfungerende børnehavebarn, der var blevet bedre til at lege med mange forskellige børn til at være ‘adfærdsvanskelig‘. I dag ved vi, at det adfærdsvanskelige var en stressreaktion på at blive tvunget til at befinde sig i et meget støjende miljø uden særlig meget struktur, samtidig med at det faglige niveau var så lavt, at det ikke gav mening for vores højt begavede barn. Skolens automatreaktion var at stemple os som konsekvensløse forældre.

Vi søgte hjælp blandt andet hos en psykiater, da ventetiden på udredning hos det offentlige på det tidspunkt var meget lang. Skolen gjorde derimod meget lidt. Et af deres forslag var at sætte vores barn en klasse op i håbet om, at han ville være bange for de ældre og fysisk større børn. Det ville have været katastrofalt for et barn med, som vi i dag ved, havde social angst.

I sin folkeskoletid blev han udsat for fysiske overgreb fra både børn, lærere og vikarer. Der blev ikke lavet én eneste indberetning. I ét tilfælde bad en af hans to primære lærere os om at lade være med at fortælle skolelederen om overgrebet, i et andet tilfælde blev der tavst omkring bordet, da en vikar fortalte, hvad han havde gjort. Vi lod det gå i et forgæves forsøg på at beskytte vores barn, som jo var ‘problemet‘.

Historien er ikke endt lykkeligt: Han har nu haft voldsom skolevægring i 1½ år, men er så småt ved at kæmpe sig tilbage til livet. Måske med blivende ar på sjælen.

Vores barn nr. 2 går derfor på privatskole, og vores yngste barn kommer nok heller ikke til at gå i folkeskolen – i hvert fald ikke, hvis vi bliver boende i Københavns Kommune.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Filo Butcher

Joakim Øster,
Tak for dit indlæg, som understreger det jeg i forskellige andre indlæg har prøvet at sige.
Jeg kan kun forholde mig personligt til dit indlæg ud af de 3 fordi jeg kender til Århus Friskole, men ikke de andre skoler, og jeg kan kun bekræfte din beskrivelse af skolen.

Desværre er Århus Friskole et eksempel på en skoleform der er kommet under voldsomt pres fra politikernes side, de sidste 10 år, og mange andre frie grundskoler er allerede bukket under, har måttet rette ind i ræset om at få det bedste karaktergennemsnit og pres på "fagligheden"

Jeg er meget enig med den lærer der mener at børn ville have det bedst hvis de frit kunne lege de første 8 år, (med nogle forbehold) men den slags skole er ikke længere mulig efter de mange skolereformer der har begrænset mangfoldigheden til fordel for hold kæft, trit og retning.

I en stor omfang har man frataget de frie grundskoler deres eksistensberettigelse ved at sætte dem administrativt lige med folkeskolen. Det er et stort tab for hele undervisningsektoren, de de frie skoler ofte har udført pædagogisk pionerarbejde til gavn for ikke mindst folkeskolen.

Ved at kræve at de skal tage det samme sociale ansvar som folkeskolen og true med et træk i tilskuddet gør man sagen bare værre.

Det er vejen til etableringen af flere og flere private eliteskoler, for de forældre der kan være ligeglad med statstilskuddet.