40 pct. af alle dødsfald skyldes sygdomme forårsaget af for meget alkohol, rygning og manglende motion. 30 pct. af folkeskolens samlede budget går til specialundervisning. En flytteanmeldelse er 20 gange dyrere ved personligt fremmøde på Borgerservice, end hvis den indtastes på nettet.
Regionerne anvender ca. 110 milliarder kr. årligt på sundhedsvæsnet, mens kommunerne bruger 250 milliarder kr. på den kommunale service i dagtilbud, folkeskole, ældrepleje, sociale tilbud etc. Udgiftspresset på den offentlige sektor er voldsomt og voksende.
Med færre unge til at løfte den indtægts- og jobmæssige byrde, har vi brug for en mere effektiv og veldrevet offentlig sektor, så Danmark også i fremtiden kan tilbyde alle borgere velfungerende og bæredygtige offentlige ydelser. Produktivitetskommissionen angiver, at en forøgelse af produktiviteten på 10 pct. i den offentlige sektor kan frigøre ca. 46 milliarder kr. Det er ikke småpenge.
Regeringen er på trapperne med en ny innovationsstrategi, hvor den offentlige sektor spiller en central rolle. Hvordan øger vi produktiviteten der?
Her udgør professionshøjskolerne et overset potentiale for innovation. Professionshøjskolerne udklækker en række kernetropper i velfærdsstaten: Pædagoger, lærere, sygeplejersker m.m. I 2010 havde uddannelserne tilsammen ca. 63.500 studerende, og i alt kommer næsten 15.000 nyuddannede professionsbachelorer årligt ud på arbejdsmarkedet.
De er de medarbejdere, der langt hen ad vejen holder bukserne oppe på den kommunale og regionale virkelighed, på vores børn, unge, syge og plejekrævende ældre, og det er derfor dem, mere end nogen andre, der skal være med til at opfylde behovet for en bedre og mere effektiv offentlige sektor. Men det kræver, at professionshøjskolerne konstant har fingeren på pulsen i forhold til nye tendenser og udviklingsbehov i den offentlige sektor og har et dynamisk samarbejde med de arbejdspladser, hvor de studerende skal ansættes. Det er ikke altid tilfældet i dag.
For stor afstand
En ny analyse fra tænketanken DEA viser, at professionshøjskolerne og deres aftagere ikke systematisk samarbejder om at løse store udfordringer i den offentlige sektor. Vidensdeling mellem højskolerne og aftagerne er generelt meget sporadisk. Samarbejdet er ofte baseret på private relationer og netværk og ikke på langsigtede strategiske partnerskaber.
Regioner og kommuner bruger kun i beskedent omfang professionshøjskolernes innovationskompetencer på områder som eksempelvis inklusion, digitalisering og forebyggelse.
Afstanden mellem aftagerne og professionshøjskolerne kan have flere uheldige konsekvenser. Den kan bl.a. betyde, at underviserne har for lidt føling med udviklingen i praksis, og helt konkret hvilke kompetencer og værktøjer dimittenderne skal have med i rygsækken, når de begynder på arbejdsmarkedet. Samtidig kan afstanden betyde, at skolerne ikke bliver anset for en relevant partner, der skal inviteres med omkring bordet, når der igangsættes udviklingsprojekter og udvikles nye løsninger.
Opret et innovationsråd
Der ligger et stort uforløst potentiale i at få stimuleret markant mere innovationssamarbejde mellem den offentlige sektor, professionshøjskolerne og virksomheder. Men de nødvendige ændringer vil næppe vil ske i det rigtige tempo uden en vis portion politisk opmærksomhed.
For at sætte turbo på udviklingen vil vi i DEA opfordre til at oprette Professionshøjskolernes Innovationsråd, hvor kommuner, regioner og virksomheder kan tale om behovene for udvikling i det offentlige og hos de private virksomheder. Rådet kan danne ramme for den overordnede strategiske udviklingssamtale, der i dag ikke finder sted mellem professionshøjskolerne og den offentlige sektor.
Der er utvivlsomt mange udfordringer for regeringen at tage fat på med den kommende innovationsstrategi. Behovet for omstilling, for nye løsninger og for en veldrevet, mere effektiv og billigere offentlig sektor er presserende.
Hvis vi får skabt et mere dynamisk og velfungerende samarbejde mellem professionshøjskolerne og deres aftagere, er vi allerede nået et godt stykke af vejen.
Bjarne Lundager Jensen er vicedirektør i tænketanken DEA
